Ny undersøgelse dæmper frygten for PCB i boliger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny undersøgelse dæmper frygten for PCB i boliger

Frygt er blevet afløst af vished og lettelse hos landets største boligforening, KAB. En undersøgelse af 44 boligafdelinger, der var mistænkt for at indeholde sundhedsskadelige mængder PCB, har vist, at der kun i to afdelinger var fuger med et bekymrende højt indhold af PCB, fortæller teknisk chef Torben Trampe.

»Jeg er selvfølgelig bekymret for de to afdelinger, og dem undersøger vi nærmere nu, men generelt er jeg lettet over, at vi ikke har fundet mere, for vi frygtede, at PCB kunne være et voldsomt stort problem.«

I 2007 fandt Københavns Kommunes Miljøkontrol at der var PCB i otte ud af ti undersøgte bygninger, der var opført fra 1950'erne til 1970'erne.

Selv om en SBI-rapport tidligere i år kun fandt bekymrende mængder PCB i én ud af ti undersøgte bygninger, så konkluderede forskerne, at der formodentlig var anvendt PCB-holdig fugemasse i hver fjerde bygning opført mellem 1955 og 1976, da PCB blev forbudt.

Da hver tiende almene bolig tilhører KAB, vurderer Torben Trampe, at undersøgelsen giver et godt billede af, hvordan PCB-indholdet er i den almene sektor.

Flere undersøgelser på vej

Den vurdering understøttes af seniorforsker Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut, der har forsket i PCB-risikoen.

»Vi fandt PCB i én ud af ti bygninger, men de var også udvalgt efter både byggeår og forekomsten af fuger, så når KAB finder det i fem procent af deres bygninger fra perioden, så lyder det som et godt bud.«

KAB har nu sat Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut til at gennemføre flere undersøgelser af de to afdelinger, hvor der er fundet høje PCB-niveauer i fugerne. Desuden skal der laves nye undersøgelser i fire afdelinger, hvor de fundne PCB-mængder er så små, at det kan skyldes fejl i prøverne. KAB regner med at have svar på alle prøverne inden for to ugers tid, siger Torben Trampe.

»I første omgang handler vi på de PCB-mængder, vi må finde i indeluften, men vi vil også have undersøgt, hvilken type PCB der er tale om. Det ville jo være rart at kunne berolige folk med, hvis det ikke er de værste.«

Der er nemlig stor forskel på, hvor giftig PCB er. 12 af de 209 såkaldte PCB-congenere, der findes, har de samme toksikologiske egenskaber som dioxin, men ifølge Miljøstyrelsen er det de ikke-dioxin-lignende typer, der er blevet brugt mest i eksempelvis fugemasse.

Kommuner kender PCB-risiko

Nogle få kommuner er ligesom KAB i gang med at undersøge for PCB, fortæller Jacob Ulrik Sachse, forretningschef for kommuner i rådgivervirksomheden Alectia.

»Vi undersøger lige nu Københavns Ejendommes bygninger, og vi har møder med to andre kommuner i de kommende uger. Min fornemmelse er, at det helt klart er på agendaen ude i kommunerne,« siger han.

Københavns Ejendomme (KE) undersøger omkring 135 ud af 800 mistænkte bygninger, siger souschef Anders Asbjørn Jensen fra KE Vedligehold.

»Undersøgelsen skal give os et billede af omfanget af bygninger med PCB og af hvad det vil koste, at gøre noget ved det. Til november skal borgerrepræsentationen beslutte, om de vil have yderligere undersøgelser, eller om vi skal gå i gang med at renovere med det samme.«

Men kommunerne arbejder meget stille med PCB-sagerne af frygt for pludselig at blive tvunget til at PCB-renovere alle ejendomme, siger Jacob Ulrik Sachse.

»Mange kommuner er bange for, at hvis det kommer frem, at der er PCB i de og de bygninger, så ryger hele deres anlægsbudget, fordi der kommer politisk pres på dem for at handle, selv om de faktisk ikke ved, om der er brug for at handle endnu. Derfor gør de sig selvfølgelig overvejelser, før de sætter gang i screeninger og undersøgelser på området.«

Intet krav at undersøge

I Danmark er der først i år kommet regler, der tvinger bygningsejere til at handle, hvis de opdager, at der er PCB i en bygning. Men der er - i modsætning til i Sverige - ikke nogle regler, der tvinger dem til at undersøge det.

Det bliver muligvis lavet om, når en ny stor undersøgelse af PCB i danske bygninger ligger klar, fortæller kontorschef Dorte Nøhr Andersen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

»Vi skal have fastslået, hvordan det ser ud med PCB i danske bygninger. Derefter skal vi se, hvad det så er nødvendigt at gøre. Om det er lovgivning eller noget andet, er det for tidligt at sige.«

SBI-forsker Lars Gunnarsen mener at bygningsejere bør tvinges til at undersøge deres bygninger.

»Vi har et erkendt problem, som påvirker folks sundhed. Så kan man ikke tillade sig bare at sidde på hænderne. Hvis kommunerne undlader at undersøge bygninger, hvor der kan være problemer, så er det meget bekymrende.«

Fakta: Gode råd til husejere om PCB:
* Har du mistanke om fugemasser med PCB i din bolig, så følg disse råd:

  • Undgå kontakt med huden. Fuger kan afdækkes med en liste eller tape for at begrænse kontaktmulighederne.

  • Intensiver rengøring i rummet, særligt støvsugning og aftørring anbefales.

  • Forøg ventilationen af rummet eller sørg for udluftning ved åbne vinduer (kan iflg. tyske myndigheder give en reduktion af PCB i rummet på op til 20 pct.)

  • Undgå at fugerne omkring for eksempel vinduer bliver varmet op. Fugerne afgiver mere PCB ved højere temperaturer. En sænkning af rumtemperaturen vil derfor være en god forantaltning.

  • Effektiv udvendig solafskærmning kan nedsætte opvarmningen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten