Ny undersøgelse: Ingen klar sammenhæng mellem vindmøllestøj og hjertesygdom
Den første af seks videnskabelige artikler i en længe ventet undersøgelse af helbredseffekter ved vindmøllestøj finder ikke afgørende bevis for, at udsættelse for vindmøllestøj i en kort periode kan udløse en blodprop i hjertet eller et slagtilfælde.
Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.
Resultaterne af delundersøgelsen, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environmental International, tyder imidlertid på, at det at blive udsat for lavfrekvent vindmøllestøj om natten, når man sover, muligvis kan udløse hjerte-kar-sygdomme.
Men forskerne bag delundersøgelsen understreger dog samtidig, at resultaterne er baseret på ganske få tilfælde og derfor kan skyldes tilfældigheder.
Behov for flere undersøgelser
Derfor er der behov for yderligere undersøgelser, før der kan drages en konklusion om sammenhæng mellem vindmøllestøj og hjerte-kar-sygdom, hedder det i pressemeddelelsen.
Undersøgelsen, som blev sat i gang i 2013, udføres af Kræftens Bekæmpelse efter ønske fra Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der også finansierer arbejdet.
Undersøgelsen skal ud fra registeroplysninger belyse, om støj fra vindmøller kan forårsage hjerte-kar-lidelser, diabetes, forhøjet blodtryk, depression, søvnforstyrrelser og påvirkning af fødselsvægt.
Brancheforeningen Vindmølleindustriens administrerende direktør er - ikke overraskende - glad for resultatet af første del af undersøgelsen, som man har ventet længe på:
»Jeg håber, at vi forhåbentlig inden længe kan få de øvrige artikler fremlagt, sådan at debatten om helbredseffekter kan ske på et samlet grundlag med den seneste viden på området,« siger Jan Hylleberg fra Vindmølleindustrien i en kommentar til offentliggørelsen.
Kun kikket på korttidseffekter
Hylleberg roser også de tre ministre for at være hurtigt ude med en perspektivering og en fortolkning af undersøgelsens resultater:
»Det er de øverste myndigheder, der fastsætter rammerne for planlægning af vindmøller herhjemme, og artiklens resultater må nu indgå i dette arbejde, som vi i branchen naturligvis retter os efter, når ny konsolideret viden eksisterer,« siger Jan Hylleberg.
Formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Henriette Vendelbo, siger i en kommentar til undersøgelsen, at konklusionen af registerundersøgelsen er som forventet:
»Undersøgelsen kan ikke stå alene, da den er baseret på få tilfælde og kan skyldes tilfældigheder: »Positivt« er det dog, at undersøgelsen viser, at indendørs lavfrekvent støj fra vindmøller om natten kan udløse kardiovaskulære (hjerte, kar) hændelser. Den har derfor bestyrket os i vores antagelser og har på ingen måde frikendt vindmøllerne,« siger hun.
Hun påpeger, at dette kun er den første af i alt seks artikler, og at den kun går på korttidseffekterne, mens de næste fem artikler undersøger alle langtidseffekterne.
Sundhedsstyrelsen har oversat artiklens hovedkonklusioner, som kan læses i et notat her.
Jeg har oplevet at ligge for anker i Sverige, indenfor 500 meter fra store møller der tilsyneladende var af en anden type end de Danske. Jeg har virkelig forsøgt at høre og fornemme om de gav ubehag, også når de var direkte i vindretningen, men har kunnet konstatere, at det ikke var tilfældet.
ER der lavet undersøgelser af forskellene hvad angår støj fra de forskellige typer generatorer!?
.....eller også er det dødeligt efter 80 års intens påvirkning. Lad være med at bade i havvand, fiskene tisser i det :)
Hvor jeg bor, står der landmøller hist og pist i næsten alle retninger, men dem kan jeg ikke høre, kun se. Dog er der en mindre landmølle, som står ca 5-600 m fra mit hus og den kan larme noget så irriterende - sådan en lavfrekvent MEN konstant lyd, der går én på nerverne ( når man er udenfor eller har vinduer åbne ). Dog tror jeg ikke selv på, at sådan en lyd skulle kunne forstyrre vores bindevæv og organer med den frekvens. Så skulle vi hellere undersøgere mere i dybden af al den "støj" mobilsignaler giver, hvor man allerede ved at det kan påvirke hjernevævet.
Var det ikke mere ærligt at melde ud at undersøgelsen intet viser frem for at antyde og spekulere.
Og selvfølgelig ønsker forskerne, at det bør undersøges nærmere for at kunne konkludere noget - det lever de jo af ;)
Egentligt skulle det ikke være nødvendigt med alle disse undersøgelser.
Der er boliger der står tomme fordi beboerne er flygtet.
Lad de glade fortalere for vindmøller flytte ind.
Sådan er videnskab. Man kan aldrig bevise af der slet ingen sammenhæng er mellem støj og sygdomme. Men undersøgelsen har vist, at hvis der er en sammenhæng, så er den meget, meget lille.
Det er en forkert periode, som er opgivet vedr registerundersøgelsen. Den dækker over vindkraftværker i perioden 1982-2013. Se Sundhedsstyrelsens notat http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Forsknin...
Ligeledes er der tale om Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.
Noget jeg selv undre mig over er hvordan forskerne på det grundlag overhovedet kan konkludere noget ? Hvorfor har de ikke en kontrolgruppe ? Alle disse mennesker, som indgår i undersøgelsen, er jo udsat for alskens andre påvirkninger. Nogle af dem kan være udsat for langt højere støj fra eksempelvis trafik, og når man ikke har styr på disse andre påvirkninger, hvordan kan man så udlede at det er møllerne som afstedkommer påvirkninger af helbreddet ? For mig lyder det som en stor videnskabelig usikkerhed, men jeg hører gerne argumenter for det modsatte. Måske ligger det i forskerne bemærkning om at tilfældigheder kan spille ind. Dertil kommer at der er tale om 35 tilfælde som kunn skyldes støjen fra vindmølle set i f.h.t. ca. 16.000 tilfælde totalt i undersøgelsesgruppen.
Hej Jens
Har du læst artiklen?
Uddrag herfra:
"Compared to all events, persons with high levels of nighttime WTN (wind turbine noise) prior to their event were more likely to be male, younger, live in a building classified as a farm, have lived at the same address for > 10 years and have lived further from roads with dense traffic (table 1). In addition, those with high indoor LF (low frequiency) WTN levels had taller WTs near their home and were more likely to live in 1½-story houses. We found high correlations between all investigated WTN exposures (supplement table 1)."
Hvis man læser undersøgelsen og ikke blot Sundhedsstyrelsens vage udmelding (..)
(hav i mente hvad de meldte ud til landets borgmestre i 2013 - "Det er intentionen og vores forventning, at vi med en grundig undersøgelse én gang for alle kan imødegå bekymringerne hos vindmøllenaboer" - bemærk ordet imødegå = modsige, modgå, modvirke, bekæmpe osv. Det er tydeligt hvad intentionen har været med undersøgelsen. Sanne Wittrup, der siden hendes unge dage har været vindmølleentusiast, gør som journalist ikke tolkningen bedre.)
(..) vil man i første omgang ikke se en sammenhæng (vel at mærke ved udendørs vindmøllestøj). Ser man nærmere på den udvalgte population som dækker over årene 1982-2013 vil man af artiklen kunne læse, at størstedelen var udsat for mindre end 5 dB(A) LF WTN, mens kun en mindre del var udsat for mere end 15 dB(A) LF WTN (lavfrekvent vindmøllestøj). Det giver selv sagt ikke mulighed for at se de effekter lavfrekvent støj indendørs og i særdeleshed om natten gør ved folk.
Forskerne bag undersøgelsen skriver også, at de anbefaler flere undersøgelser, hvor der "faciliteres meta-analyser" og i forlængelse heraf laves laboratorie- og feltundersøgelser. Lad os se hvad de viser, når kæmpevindmøllerne opsat i årene 2013 til 2018 tages med i undersøgelserne - der skal rigtige målinger til - ikke beregninger, som vindindustrien snedigt fik sin vilje med i 2011, da den seneste vindmøllebekendtgørelse blev til under 9 møder udenfor referat....