Ny undersøgelse: Hvert femte stykke legetøj indeholder hormonforstyrrende stoffer
Hvert femte stykke legetøj på det europæiske marked indeholder hormonforstyrrende stoffer i koncentrationer over grænseværdierne. Det viser en ny undersøgelse fra Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).
Ud af 464 stykker legetøj overskred 91 produkter grænseværdier for de sundhedsskadelige phthalater DEHP, DBP og BBP.
Læs også: Rapport: Ufødte og små børn udsat for store mængder bly og hormonforstyrrende stoffer
Tidligere danske undersøgelser af netop plastblødgørere i legetøj peger i samme retning som den nye europæiske stikprøvekontrol.
»Vi lavede en undersøgelse i 2014, der viste nogenlunde samme billede, hvor hvert fjerde legetøj havde et for højt indhold af phthalater,« siger Birte Børglum, der er funktionsleder i Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.
Undersøgelsen bygger på data fra 27 lande, der har testet 5.625 forskellige produkter for kemi. Her har Miljøstyrelsen på vegne af Danmark også har bidraget med kontrol af 87 produkter, men styrelsen testede i denne omgang smykker, ikke legetøj.
Påvirker børns hjerner
I februar 2017 kom de tre phthalater, der blev fundet i legetøjet, samt DIBP på EU’s kandidatliste over særligt problematiske stoffer som hormonforstyrrende for mennesker. Det betyder, at produkter maksimalt må indeholde 0,1 vægtprocent af de fire forskellige phthalater mod tidligere 0,3 procent.
For legetøj har grænseværdien ligget på 0,1 vægtprocent i mere end 10 år, siden Reach-forordningen trådte i kraft. I Danmark er denne grænse 0,05 vægtprocent.
Læs også: Principiel sejr: EU stempler for første gang phthalater som hormonforstyrrende for mennesker
Et dansk forskningsstudie har blandt andet påpeget risikoen ved cocktaileffekten af flere phthalater i kroppen på samme tid.
»Studiet viste, at der ikke var ret mange børn, der havde for meget af ét enkelt phthalat i urinen. Når man lagde indholdet af flere phthalater i kroppen sammen - hvilket man kan, da de virker ens - var der mange flere børn, som overskred grænseværdien,« fortæller Tina Kold Jensen, der er læge og professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.
Der findes efterhånden en del forskning om phthalaters skadelige virkning. Stofferne er især farlige for børn i fosterstadiet og i løbet af det første år, hvor hjernen udvikler sig mest. Ifølge Tina Kold Jensen peger de nyeste forskningsresultater på, at phthalater påvirker børns hjerneudvikling, hvor de klarer sig dårligere i neuropsykologiske test.
Dyreforsøg har også vist, at phthalater påvirker kønsudviklingen hos hanrotter, hvor man blandt andet kan se en nedsat produktion af kønshormoner.
Læs også: Sædkvaliteten hos vestlige mænd er halveret på 40 år
»Det, der er mest tankevækkende, er, at der findes en række af forskningsprojekter, der har fundet skadelige effekter på børns hjerneudvikling, selvom de kun har målt phthalat i én urinprøve fra enten barn eller mor. Når halveringstiden for phthalater er ret kort, og de bliver udskilt inden for et døgn, så er det skræmmende, at man alligevel kan se en hjernepåvirkning på trods af den store variation i urinprøverne over tid,« siger forskeren.
Skadelige produkter kan ofte ikke spores
I Forbrugerrådet Tænk genkender de billedet fra ECHA’s resultater. I efteråret 2017 lavede de en undersøgelse af plastlegetøj, der viste, at fem ud 30 produkter havde phthalater, som ikke må være der.
»Som forbruger har du ret til at spørge forhandleren, om et produkt indeholder stoffer fra kandidatlisten. Her er vores erfaringer, at der kan gå lang tid, før forbrugeren får svar, og ofte er svarene også forkerte. Det tyder meget på, at mange virksomheder ikke har det store overblik over, hvad der er i deres produkter,« siger Claus Jørgensen, projektchef i Forbrugerrådet Tænks kemiafdeling.
Ud af de 5.625 produkter levede 18 procent ikke op til kravene for miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
En stor del af produkterne, som ikke overholder de europæiske grænseværdier, kan ikke spores tilbage til producenten (39 pct.). Dernæst er importerede varer fra Kina de mest problematiske (17 pct.).
Læs også: Giftige ftalater skyller ind over grænserne fra Asien
»Flere og flere forbrugere køber ting over nettet fra steder uden for EU's grænser. Det betyder, at produkterne ikke nødvendigvis lever op til EU's lovgivning, og derfor ender forbrugeren selv med at være importør af varer fra f.eks. Kina, der kan indeholde skadelig kemi,« siger Claus Jørgensen.
Det Europæiske Kemikalieagentur opfordrer i forlængelse af undersøgelsen til, at de europæiske virksomheder tager ansvar for at sikre korrekt information fra leverandører og eventuelt tester produkterne, før de bliver sendt på markedet.
