Ny undersøgelse: GM-foder skader grise

Ny undersøgelse: GM-foder skader grise

Ny undersøgelse af grise, der er fodret med genmodificeret foder, afslører, at der oftere opstår skader på grisenes organer, når de er fodret med GMO.

Gener er gener - og dog! Så enkelt er det måske ikke alligevel, når det drejer sig om genmodificerede afgrøder, der bruges til grisefoder.

En ny undersøgelse fra det australske forskningsinstitut IHER (Institute of Health and Environmental Research) viser, at der efter fem måneders fodring med henholdsvis GM-foder og ikke-GM-foder er tydelige forskelle på grisenes indre organer. IHER er, som de selv betegner det, et forskningsinstitut med videnskabelig interesse for sikkerheden ved GMO.

Læs også: Minister kræver GMO-bivirkninger hos husdyr undersøgt

I studiet er man for første gang, hævder forfatterne, taget ud på gårdene og har undersøgt dyrene, i forhold til om de er fodret med GM-foder og ikke. I undersøgelsen er der brugt 168 grise fra gårde i USA, der er blevet delt op, så en gruppe er fodret med en blanding af GM-foder og en anden gruppe er fodret med ikke-GM-foder. Levevilkår og fodrets næringsværdi var det samme for de to grupper. Der har tilmed været tale om et blindt forsøg, så da dyrene er blev obduceret efter de sædvanlige fem måneder, som det tager at opdrætte en gris, har obducenterne ikke vidst, om de obducerede en GM-fodret gris eller ej.

Forfatterne bag undersøgelsen er ikke i tvivl om, at de finder en alarmerende forskel mellem sundhedstilstanden hos de dyr, der har fået GM-foder og så de dyr, der ikke har fået foderet.

Forskerne kunne blandt andet måle, at livmoderen hos søerne var 25 procent tungere hos de grise, der havde fået GM-foder. Forskerne fandt også, at antallet af dyr med alvorlig inflammation i maven var markant højere i gruppen, der fik GM-foder.

»Resultaterne af vores undersøgelse er bemærkelsesværdige på flere områder. For det første er der tale om undersøgelser på gårde og ikke i et laboratorium, men med samme strikse videnskabelige kontrol, der normalt ikke er til stede på en gård. For det andet har vi brugt grise. Grise der normalt vil ende som menneskeføde, og for det tredje har grise samme fordøjelsessystem som mennesker, så vi bør også undersøge, om mennesker også får fordøjelsesproblemer af at spise GMO,« siger ledende forsker lektor Judy Carman fra Flinders University i Adelaide i en meddelelse fra IHER.

Forskernes arbejde har resulteret i en peer-reviewed videnskabelig artikel, der er publiceret i Journal of Organic Systems.

Kommentarer (27)

Jeg vil gerne vædde en økologisk svinekotelet på, at der går mindre end 24 timer før end den ovennævnte undersøgelse tilbagevises af bæredygtigt landbrug/hvad-de-nu-hedder fanatiske svinebønder, med henvisning til at undersøgelsen ikke er lavet korrekt videnskabeligt iht dansk standard.

  • 10
  • 6

Jeg undrer mig over hvad forskellen kan være i det majs og soja der er brugt i forsøget?
GMO er jo mange ting, men hvis det alene er vækst der er reguleret, så har jeg svært ved at se at der er forskel i produktet. DNA'et nedbrydes jo af Nucleaser så de kan ikke påvirke.
Er det måske indsplejset resistensstof der er brugt? fx. mod insektangreb, så giver det mere mening.

Det er for simpelt at smide en så alsidig og kompliceret metode som GMO i en stor kasse. Men det er selvfølgelig bekvemt for de som af princip vil afvise al GMO.

  • 5
  • 6

Der er intet logisk i at der skal være denne forskel.
Det med resistensstoffet kunne måske være en forklaring, at foderet går ind og påvirker imunforsvaret.

Noget andet kunne måske være at ernæringsværdien alligevel er anderledes. Specielt skal man se på mikroernærningsstoffer. Hvis planterne har vokset mere effektivt, kan der mangle nogle mineraler eller være flere af andre.
Samtidigt fremavles grisene jo også under optimerede forhold, så de derfor er mere følsomme.

Derfor svarer det måske til at skift majs ud med byg, og landmandens erfaring med foderet holder slet ikke. Grisene er simpelthen fejlernærede.

  • 5
  • 3