Ny udstilling slår bro over havnen

Inden årets udgang vil Cirkelbroen, Inderhavnsbroen, Trangravsbroen og Proviantbroen – om alt går vel – gøre det nemmere for fodgængere og cyklister at færdes tørskoede i Københavns havn.

Broerne er seneste skridt i den rivende udvikling, som havnen har været igennem i de seneste år, og som har forvandlet området fra et udslidt industriområde til en række sprudlende rekreative oaser.

Den udvikling sætter Dansk Arkitektur Center nu fokus på med udstillingen ‘Havnen er din’, der åbner i dag og inviterer publikum med på en opdagelsesrejse gennem Københavns havns historiske udvikling og med ind i fremtidens havn.

»Det mentale kort over Københavns havn er virkelig ved at ændre sig. Både med broerne, der åbner i år, og de projekter, der er ved at blive vedtaget. Havnen har været under udvikling længe, men der sker virkelig meget i disse år, og jeg tror, at vi om kort tid ikke længere vil tænke på havnen som en havn, men som et byrum, man bruger på helt nye måder,« forklarer programchef ved Dansk Arkitektur Center Nanna Bjerre Hjortenberg.

Havnen bliver de nye søer

Den udvikling er Københavns havn langtfra alene om at gennemgå.

»Det er en global tendens, vi ser i mange byer over hele verden: at havnen går fra at være et industriområde, der ikke er særligt menneskevenligt og med forurenet vand, til at blive et rekreativt samlingspunkt, i takt med at industrien langsomt flytter ud. For havneområder ligger ofte centralt placeret, fordi man for mange år siden byggede byerne op rundt om havnen, og derfor får man for alvor disse nye muligheder,« fortæller Nanna Bjerre Hjortenberg.

Hun regner med, at de fire nye broer kommer til at betyde, at havnen i fremtiden bliver en lige så oplagt destination for københavnernes søndagsslentretur, som turen rundt om søerne er det i dag.

»Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at bruge byen anderledes. Med broerne bliver bydelene bundet sammen på en ny måde. Med Inderhavnsbroen kommer Christianshavn og Amager tættere på Østerbro, ligesom Bryggebroen har bragt Vesterbro og Islands Brygge tættere sammen. Byen begynder at forme sig som en cirkel rundt om havneløbet i stedet for at ligge som to fronter på hver sin side,« vurderer Nanna Bjerre Hjortenberg.

Netop Inderhavnsbroen har en central placering på udstillingen, hvor publikum kan nærstudere en 1,2 x 3,5 meter stor model af det tekniske kunststykke, som bliver Europas første skydebro og dermed føjer en ny type bro til den allerede omfattende samling af svingbroer og klapbroer i havnen.

På udstillingen kan publikum komme tæt på en 1,2 x 3,5 meter stor model af Inderhavnsbroen, som bliver Europas første skydebro. (Illustration: Studio Bednarski og Københavns Kommune) Illustration: Studio Bednarski og Københavns Kommune

Inderhavnsbroen åbnes ved, at de midterste brofag skydes ind under de permanente brofag på hver sin side af midten, og har især været en teknisk udfordring for entreprenører og ingeniører, fordi broen svinger sig i en let S-form.

»Broer har altid haft et ganske særligt kommunikativt element i sig. Det er mytiske steder, hvor man kan krydse vand, springe ud fra, blive skubbet ned fra osv. Samtidig bringer broer folk sammen, forbinder bydele og lande. Historier om broer er altid rigtig spændende – både hvad angår det tekniske aspekt og den mere bløde del,« fortæller Nanna Bjerre Hjortenberg.

Da Sojakagen brændte

Ud over de fire nye broer byder udstillingen desuden på spændende fortællinger fra havnens historie og indbyder til, at man tager med på en rejse gennem havnens udvikling fra 1800-tallet og frem.

Blandt andet historien om natten mellem 14. og 15. juli 1980, hvor københavnerne blev vækket af et gigantisk brag efterfulgt af en enorm trykbølge, der blæste vinduer ud i et stort område. Årsagen skulle findes på Islands Brygge, hvor den industrielle mastodont Dansk Sojakagefabrik var blevet ramt af en voldsom eksplosionsbrand, der forårsagede skader for flere hundrede millioner kroner og efterlod en særdeles forurenet havn.

Med afsæt i et billede af byggematadoren Kurt Thorsen minder udstillingen også om nogle af de mange byggeprojekter langs havnefronten, hvor han havde en finger med i spillet, ligesom man kan tage med tilbage til midten af 1800-tallet, hvor Kvæsthusbroen blev anlagt dér, hvor Skuespilhuset ligger i dag, og man kan få historien om dengang, de lokale christianshavnere smed en international stjernearkitekt ud af Krøyers Plads.

Havn i børnehøjde

Udstillingen henvender sig også til de yngste brugere af havnen, som kan få deres helt egen oplevelse af, hvad vandområdet i hovedstadens midte kan bruges til.

»Som noget nyt har vi valgt at lave et sansespor i børnehøjde, hvor børn på egen hånd kan kigge gennem huller, dufte, mærke og i det hele taget få deres helt egen sanselige formidling af, hvad en havn er,« fortæller Nanna Bjerre Hjortenberg.

Fire udvalgte steder, bl.a. her ved Skuespilhuset, er der opstillet 'hotspots', der byder på bl.a. informationer, lokale historier og interaktive fortællinger. (Foto: By og Havn) Illustration: By & Havn

& Ud over udstillingen håber Dansk Arkitektur Center at kunne friste publikum til at tage et nærmere kig på selve havneområdet. Derfor er der opstillet fire hotspots på udvalgte steder: ved Havnebadet på Islands Brygge, ved Søren Kierkegaards Plads, på Havnegade nær Skuespilhuset og foran Dansk Arkitektur Center på Christianshavn. De byder på yderligere informationer, lokale historier og interaktive fortællinger, ligesom det er muligt at downloade ‘podwalks’ – lydsider til en byvandringer, så man via sin smartphone eller iPod kan blive endnu klogere på havnen og dens historie, mens man vandrer rundt i den.

»Vi håber, at vi kan friste folk til at lære havnen endnu bedre at kende og dermed bruge den endnu mere hen over sommeren. Vi vil gerne være med til at give folk en bedre forståelse af, hvordan byen er blevet til, og hvad det er for et arbejde, der har ført til det, havnen er blevet til i dag,« siger Nanna Bjerre Hjortenberg.

‘Havnen er din’, 22. marts-16. juni, Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K, dac.dk. Udstillingen er udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Københavns Museum, Københavns Kommune og Gehl Architects. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond og Realdania.