Ny udstilling blæser insekternes mindste detaljer op på kæmpefotografier

Illustration: Levon Biss

Den er drønirriterende og temmelig ulækker – spyfluen, som den svirrer rundt og sætter sig på maden. At den skulle være smuk, er vist noget, de færreste ville hævde.

Vi ville næppe bemærke en ‘prægtig gødningsbille’, hvis den kravlede forbi, for med sin længde på blot 1 cm er den nem at overse. Her er den forstørret cirka 10 gange, mens fotoet i udstillingen er forstørret 250 gange. Det giver en illusion af, at skjoldet er lavet af læder og syet på med pertentlige stikkesting. Billen lever på Madagaskar, og forskerne mener, at den har overlevet, fordi den ændrede kostvaner fra gødning til døde dyr, da de store pattedyr uddøde. (Foto: Levon Biss) Illustration: Levon Biss

Det kan et enormt portræt, som den britiske fotograf Levon Biss har taget af det uglesete insekt, måske nu lave om på, for han har formået at fange skønheden i spyfluen – ikke mindst dens sarte glasklare vinger.

Fotografiet kan sammen med 29 andre insektportrætter ses på udstillingen ‘Microsculptures’, som netop er åbnet på Geologisk Museum i København, og som er blevet til i et samarbejde mellem Oxford University Museum of Natural History og Statens Naturhistoriske Museum.

Levon Biss har brugt en hel speciel teknik til at skabe de ekstremt detaljerede og ultraskarpe motiver, som sagtens tåler en størrelse på 2x3 meter, som flere af portrætterne vises i.

Alle detaljer blotlagt

Det store format med den kolossale detaljerigdom blotlægger bogstaveligt talt hver eneste lille detalje og afslører et imponerende farvespil, der får insekternes ydre til at ligne alt fra pels og læder over metal til glas.

Levon Biss i gang med optagelserne til et af sine insektportrætter – fotograferet af Colin Baldwin. Illustration: Colin Baldwin

Smukt at se på, men også adgang til ny og vigtig viden for forskerne, fortæller Thomas Pape, der er insektforsker ved Statens Naturhistoriske Museum:

»Fotografierne er en effektiv måde at vise, hvordan små insekter ser ud. Vi skal kunne genkende arterne, hvis vi vil udforske dem, holde øje med dem, bevare dem og drage fordel af dem,« forklarer han.

En uerstattelig rolle

Insekter spiller en uerstattelig rolle i nedbrydningen af organisk stof i vores økosystemer fra døde dyr til blade, grene og lignende. Samtidig bestøver bier samt diverse fluer og myg en lang række planter, ligesom de udgør fødegrundlaget for mange dyr, f.eks. de fleste af vores sang­fugle, forklarer Thomas Pape:

»Insekter er vigtige at forske i, hvad enten det er de mange gavnlige, der bestøver og omsætter organisk stof, eller dem, der skader land- og skovbrug eller bærer smitte videre som f.eks. malariamyggen.«

Alene i Danmark kender vi 20.000 forskellige arter af insekter, men Thomas Pape vurderer, at tallet sandsynligvis er helt oppe på 25.000, da der stadig mangler at blive holdt mandtal over f.eks. små myg og små snyltehvepse.

»Hvis vi vil opnå et grundigt kendskab til vores forskellige økosystemer, må vi vide mere om de arter, de består af, og her udgør insekterne langt de fleste.«

Uudtømmelig kilde til ny viden

De udstillede fotografier viser insekternes formrigdom, og netop den store diversitet er årsagen til, at de er en næsten uudtømmelig kilde til inspiration og ny viden, forklarer Thomas Pape:

»De færreste tænker på, at vi har lært at lave bedre vaniljeis blandt andet ved at studere frysepunktssænkningen hos overvintrende insekter,« eksemplificerer han.

Thomas Pape vurderer, at Levon Biss’ fotografier gør det muligt at finde detaljer, som ingen tidligere har fået øje på. Det vil sandsynligvis føre til opdagelsen af nye arter:

»Den detaljerede dokumentation kan også give ideer til de forskellige strukturers funktion, hvilket kan lede til biologiske forsøg, som kan give nye viden,« siger han.

‘Microsculptures’. Insektportrætter af Levon Biss fra samlingerne på Oxford University Museum of Natural History. Geologisk Museum, København. Åben fra 18. maj til 19. november.