Ny type vindmølletårn samles af lameller

Ny type vindmølletårn samles af lameller

Nyt boltet tårnkoncept bryder grænser og gør det muligt at bygge landmøller med navhøjder over 100 meter. Siemens Wind Power har tegnet eksklusiv aftale med virksomheden bag konceptet.

Et banebrydende og patenteret tårn-koncept åbner nu for navhøjder på over 100 meter til landmøller og gør dermed vindmøller i skovområder til en reel mulighed.

Den nye tårnmodel, der er udviklet af stålvirksomheden Ib Andresen Industri, går i korthed ud på at erstatte svejsede rørformede tårnsektioner med samlesæt bestående af smalle, let bukkede stållameller med flanger på langsiderne, således at lamellerne kan boltes sammen side om side og dermed til sidst danne et helt rør eller en tårnsektion. Samlingen af hver enkelt sektion for sig og siden sektionerne oven på hinanden sker på stedet.

Ingen svejsninger

Sektioner til vindmølletårnet samles på stedet af lameller. Ved at bolte dem sammen slipper man for svejsninger. (Foto: Ib Andresen Industri)
Ved at samle sektionerne på stedet er det muligt at bygge vindmølletårne med en diameter over de 4,3 meter, der kan fragtes ad landevejen. (Foto: Ib Andresen Industri)

Med den nye tårn-type bryder Ib Andresen industri den begrænsning i tårnhøjderne, som eksisterer for de hidtil anvendte svejsede stålkonstruktioner via reglerne for vejtransport. Ifølge reglerne må diameteren på det transporterede højst være 4,3 meter - og hvis bunden af tårnet højst kan være 4,3 meter, sætter det grænsen for, hvor højt tårnet kan blive.

»Med dette koncept løser vi to problemer. For det første er transporten af de lange lameller langt billigere end transport af færdige tårn-elementer, og for det andet undgår man svejsninger, der skal kontrolleres, og som udgør en risiko for revnedannelser,« siger adm. direktør Tom Andresen fra Ib Andresen Industri.

Konceptet er en videreudvikling af et koncept anvendt i 80'erne. Dengang opgav man konceptet, fordi det ikke var muligt at bukke stålplader i tilstrækkelig godstykkelse til, at tårnene kunne nå op i de ønskede højder. I dag er det ikke noget problem. Med en kantpresse kan man klare godstykkelser op til 17-18 mm i op til 14 meters længde.

Udfordringen i konceptet er nu at effektivisere selve sammenboltningen på siten mest muligt for at minimere montagetiden, og det arbejder virksomheden nu videre med sammen med Siemens.

Højere tårne øger produktionen

Med højere tårne opnår man - ud over at gøre placeringer i skov til en reel mulighed - at vindmøllerne generelt kommer op i vindlag med højere og mere stabil vindhastighed, hvor de dermed kan producere mere strøm.

Ifølge en svensk rapport vil en 3 MW-vindmølle, der skifter et 80 meter tårn ud med et på 125 meter, øge årsproduktionen på den samme placering fra 5.000 MWh til 7.700 MWh. Så der er virkelig noget at hente ved at øge tårnhøjden.

Vindmøllefabrikanten Siemens Wind Power er blevet så begejstret for det nye tårnkoncept, at virksomheden har indgået i et udviklingssamarbejde med Ib Andresen om at teste og få godkendt tårnet hos certificeringsselskabet Det Norske Veritas. Samtidig har man opført et 100 meter højt tårn efter konceptet på prøvestationen på vindmøller i Høvsøre.

Det har igen ført til, at Siemens Wind Power og Andresen Towers har indgået en eksklusiv distributionsaftale, hvor det nye tårn, der er beregnet til landmøller, vil være tilgængeligt for Siemens' kunder fra foråret 2012.

Henrik Stiesdal, CTO i Siemens Wind Power, kaldte i forbindelse med aftalens indgåelse det nye tårn 'et klassisk eksempel på positivt teamwork, hvor kreativiteten i en mellemstor dansk virksomhed får helt nye muligheder ved at forene kræfterne med den styrke og grundighed, som en stor virksomhed som Siemens kan tilbyde'.

Andresen Towers, som ligger i Langeskov på Fyn, har på den baggrund netop besluttet at opføre en 7.000 m2 stor fabriksbygning til overfladebehandling af de nye tårne, men Tom Andresen vil ellers ikke ud med, hvor omfangsrig aftalen med Siemens er:

»Men vi er selvfølgelig rigtig glade for denne her aftale,« siger han.

Kommentarer (13)

Hvis man forsøgte at lave tårnene på denne måde i 1980 men måtte opgive det den gang på grund af for svage kantpressere, hvordan kan man så nu få patent på dette? Har Vestas nu sovet i timen? Der tales om, at man lettere vil kunne sætte møller med høje tårne op, inde i skove hvilket er en God ide ide, da man så ikke kan se dem, med mindre man er helt henne ved dem lige som for Tvindmøllen. Skov vil i øvrigt give en kraftig dæmpning af støj fra møllerne.

  • 0
  • 0