Ny type vejsalt smelter isen nedefra og skåner træerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny type vejsalt smelter isen nedefra og skåner træerne

I samarbejde med Skov og Landskab har Københavns Kommune sat gang i et nyt projekt, der skal undersøge, hvordan træer påvirkes forskelligt af almindeligt vejsalt og det alternative tømiddel kaliumaformiat.

Projektet skal over en periode på tre år kortlægge, hvordan træer påvirkes forskelligt alt efter, hvad der saltes med om vinteren.

Projektet omfatter træer langs Center Boulevarden ved Bella Centret, hvor der saltes på normalvis, samt 140 nyplantede træer på Øster Allé ved Parken, hvor man prøver at salte med alternativet kaliumformiat og træer i Fælledparken, hvor der ikke saltes.

»Alt efter hvad resultatet viser, vil vi udvide projektet til de strækninger i København, hvor der er træer, der kræver særlig beskyttelse,« siger Kim Sørensen, fagansvarlig i Vintertjenesten i Københavns Kommune.

Det er første gang Københavns Kommune afprøver alternative midler til saltning i så stor målestok.

Tidligere har kommunen afprøvet et andet tømiddel, der indeholder saltet calcium magnesium acetat. Efter litteraturstudier og erfaringer fra lufthavne og broer fravalgte kommunen at bruge tømidlet primært fordi saltet har en for lav frysepunkstemperatur.

Kaliumformiat laver revner i isen og smelter den nedefra. På den måde undgår man, at der lægger sig vand på overfladen. Produktet er derfor specielt godt ved isslag og benyttes blandt andet på Storebæltsbroen og i Kastrup Lufthavn.

Kaliumformiat er et miljøvenlige alternativ til almindeligt vejsalt, men det er meget dyrere, dog kun på den korte bane, mener Københavns Kommune.

»Vi har en formodning om, at kaliumformiat i det samlede regnskab ikke er væsentligt dyrere at salte med. Måske endda udgiftsneutralt, fordi vi sparer penge på saltværn rundt om træerne og træerne muligvis vil leve længere,« siger Kim Sørensen.
Derudover har kaliumformiat den fordel, at det ikke giver rust på biler og cykler, og ikke ødelægger asfalten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Vi har en formodning om, at kaliumformiat i det samlede regnskab ikke er væsentligt dyre at salte med. Måske endda udgiftsneutralt, fordi vi sparer penge på saltværn rundt om træerne og træerne muligvis vil leve længere,« siger Kim Sørensen.
Derudover har kaliumformiat den fordel, at det ikke giver rust på biler og cykler, og ikke ødelægger asfalten.

Hvor meget dyrere er produktet, asfalt og biler er da vanvittigt dyrt, man må vel have nogle konkrete tal fremfor "meget dyrt".

  • 0
  • 0

Var det en ide at droppe saltningen helt i frostperioder for i stedet at lade det være op til trafikanterne at sørge for ordentlige vinterdæk? Sneen bliver kørt sammen og bliver glat is, men det kan der gruses imod. Gruset skal så senere suges op af sandfang og brønde, men det er jo ikke nyt i forhold til i dag.

Jeg bor selv på en vej, hvor der hverken bliver ryddet eller saltet. Jeg kører med sommerdæk og har ingen problemer med det glatte føre - men må selvfølgelig tilpasse køreteknikken og hastigheden efter forholdene.

MVH
Jan - der ikke er så glad for at strø alt for meget i naturen

  • 0
  • 0

Fuldstændig enig,
jeg fatter ikke denne ide med at voldsalte almindelige veje. Når der kommer et større snefald eller i perioder med længere frost så synes jeg tit føret består af et bundlag af glat is ovenpå hvilken der ligger 5 cm salt sjap. Udover måske at fremstille vejbanen af blankpoleret teflon tror jeg det er meget svært at fremstille noget der er ligeså glat som denne kombination. Hvis man ikke er istand til at fjerne det salt sjap som dannes, så mener jeg det er bedst helt at lade være med at salte, men jeg har selvfølgelig også lige investeret i 4 nye vinterdæk

  • 0
  • 0

Tidligere (artikel i Ingeniøren 17. maj 2006) har kommunen ville afprøve tømiddelet Ice and Dust Away, der indeholder saltet calcium magnesium acetat. Efter litteraturstudier og erfaringer fra lufthavne og broer fravalgte kommunen at bruge tømiddelet Ice & Dust Away, primært fordi saltet har en for lav frysepunkstemperatur.

Menes der ikke for højt smeltepunkt (frysepunktstemperatur er vidst ikke det helt korrekte), altså numerisk for lavt (for tæt på nul)?

  • 0
  • 0

"Det nye vejsalt skåner også asfalten og giver ikke rust på biler og cykler."
Cykler? Er det et problem?

  • 0
  • 0

"Det nye vejsalt skåner også asfalten og giver ikke rust på biler og cykler."
Cykler? Er det et problem?

Kun for, eh, os cyklister ...

  • 0
  • 0

Enig, salt kan da kun være godt for statskassens indtægter i form af registreringsafgifter.

I starten af sæsonen, hvor man kan fjerne et tyndt lag rim er salt perfekt, en sort vej og den er kun våd.
Men når frosten er langvarig og sneen tyk, så er salt bare noget bøvl.

Den lokale hovedvej som føg til i 2001 har nu fået alt hvad den kunne trække af salt og sneplov, så nu har vi en glidebane fra holstebro til struer, da vejen er pæn og ren at se på, men besidder et fint lag is over det hele.
Folk kører væsentligt hurtigere nu hvor vejen er sort, men sikkerheden er vist ikke bedre end i sne.

  • 0
  • 0

[quote]Tidligere (artikel i Ingeniøren 17. maj 2006) har kommunen ville afprøve tømiddelet Ice and Dust Away, der indeholder saltet calcium magnesium acetat. Efter litteraturstudier og erfaringer fra lufthavne og broer fravalgte kommunen at bruge tømiddelet Ice & Dust Away, primært fordi saltet har en for lav frysepunkstemperatur.

Menes der ikke for højt smeltepunkt (frysepunktstemperatur er vidst ikke det helt korrekte), altså numerisk for lavt (for tæt på nul)?[/quote]

Det helt korrekte ville være, at saltet giver en for lav frysepunktssænkning af vandet/sneen/isen.

  • 0
  • 0

Kun for, eh, os cyklister .

Ja, I Undergravere af "Velfærden" - Jeres cykler skal rustes, skal de, så I skal ud og låne penge til at købe biler for som også ruster så "vi" kan "få hjulene" igang og få "genoprettet økonomien" og få noget "provenu" på fossilt brændsel...

;-)

  • 0
  • 0

Jeg bor selv på en vej, hvor der hverken bliver ryddet eller saltet.

Heldig - hvor jeg bor består snerydningen i at man hælder særdeles rigeligt med salt på vejene og derefter overlader det til trafikken at sende hele svineriet ud i rabatten (eller op på fortovet).

Når saltet engang når grundvandet stopper det måske, men først da!

  • 0
  • 0

Som cyklist ville det være rigtig rart om det "smeltede" stof blev fjernet så man ikke skulle køre på is-riller (og vælte). Det lader til at kommunerne tror, at blot man salter forsvinder problemerne. Der skal børstes inden der bliver dannet is-skosser som er glatte som ...
Men det er nok billigere blot at smide salt frem for at skulle køre med børster.
Jørgen (den væltede cyklist)

  • 0
  • 0

"Det nye vejsalt skåner også asfalten og giver ikke rust på biler og cykler."
Cykler? Er det et problem?

Ja!

  • 0
  • 0

"Det nye vejsalt skåner også asfalten og giver ikke rust på biler og cykler."
Cykler? Er det et problem?

Ja, rust på cykler er et meget stort problem. Men, hvis man ingen cykel har, så ..
Og, men: Det er ligesom overkommeligt at pudse cyklen ved forårstide - samt at smøre kabler og led - og at huske at skifte kæde!

  • 0
  • 0

Jeg synes i skulle kikke på dette link:
http://www.videnskab.dk/composite-3573.htm
Det er en artikel om samme emne men noget mere indgående. Desværre står der heller ikke her hvad frysepunktet for sne+kaliumformiat er. Jeg har tidligere hørt at det middel der bruges i lufthavnen sænker frysepunktet til -20 grader, men kilden er jeg ikke sikker på. Men det ville jo være et yderligere plus i forhold til -6 grad som salt giver.
Hilsen
Henning

  • 0
  • 0

Var det ikke bedre at droppe det miljø skadelige salt og samtidig spare milliarder af kroner, som det koster bilejerne hvert år, ved at deres biler ruster.
Det fungerer fint i det nordlige sverige, norge og finland at undgå saltning.
Det skal blot være obligatorisk/lovkrav med vinterdæk på bilen efter November måned.

  • 0
  • 0

Det er ligesom overkommeligt at pudse cyklen ved forårstide - samt at smøre kabler og led - og at huske at skifte kæde!

Hvorimod det er [i]yderst[/i] vanskeligt at køre sin bil ind i en bilvaskehal.

[Sarcasm off] ;-)

  • 0
  • 0

Droppe saltningen helt i frostperioder og lade det være op til trafikanterne at sørge for ordentlige vinterdæk
Og lad os spare millioner

  • 0
  • 0

En af egenskaberne ved kaliumformiat er dens formidable evne til at spise zink, så om et par år er København fri for Audi og andre galvaniserede køretøjer, til gavn for nærmiljøet :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten