I vores del af verden er det sjældent, at mennesker bliver ramt af tuberkulose, og i dag bliver vi i Danmark kun vaccineret mod sygdommen, hvis vi skal rejse til risikolande eller er særligt sårbare på grund af levevis eller andre sygdomme.
Før i tiden blev alle børn vaccineret med Calmette-vaccinen, der blev udviklet fra knap 100 år siden efter den tids tankegang om vacciner.
Nu har Statens Serum Institut, SSI været med til at udvikle en helt ny type vaccine, der har potentiale til at være mere sikker og effektiv. En netop afslutte klinisk afprøvning i Sydafrika har vist lovende resultater for vaccinen, og man har anvendt et nyt 'studiedesign', der ikke kræver så mange forsøgspersoner, når man tester den.
Der er ifølge SSI tale om den foreløbige kulmination på instituttets 25 års forskning i nye tuberkulose-vacciner.
Kun 5-10 procent bliver syge
Symptomerne på tuberkulose er ofte kraftig hoste og vægttab. Sygdommen kan være dødelig og man anslår, at 1,7 millioner mennesker årligt dør af sygdommen på verdensplan. Calmette-vaccinen beskytter kun delvist og medicinsk behandling med antibiotika tager mindst 6 måneder, hvorfor der er behov for en ny og mere effektiv vaccine for at komme epidemien til livs.
Læs også: DTU til biotekbranchen: Fokusér bakteriernes arbejde hvis I vil booste produktionen
Men tuberkulose er en meget kompleks sygdom, og det gør det vanskeligt at finde en egnet vaccine, forklarer læge og afsnitsleder Morten Ruhwald fra SSI til Ingeniøren:
»Man antager, at en tredjedel af verdens befolkning smittet med tuberkulosebakterien, hvoraf kun 10 millioner bliver syge. Så der et kæmpe reservoir af smittede, hvor kun 5-10 procent reelt bliver syge og spreder smitten.«
»Traditionelt ville man lave en vaccineafprøvning fokuseret på forhindring af sygdom, med i vores studie har vi målt på forhindring af infektionen i stedet; en strategi med åbenbare fordele, men også risici.«
Testet på 990 unge sydafrikanere
SSI-vaccinen H4:IC31 er en såkaldt subunit-vaccine, hvor man retter immunforsvaret imod en række af de proteiner, som tuberkulose-bakterien har brug for for at sprede sig. Forskning udført på SSI har gjort, at man nu har identificeret bakteriens akilleshæl, og vaccinerne designes specifikt til at angribe infektionen her.
Læs også: Afsløring af sensor i immunforsvaret kan bane vej for livslange vacciner
SSI og deres partnere er nødt til at teste vaccinen i lande, hvor tuberkuloseepidemien er ude af kontrol. I dette tilfælde har man samarbejdet med forskere i Sydafrika, fordi omkring 80 procent af den voksne befolkning er smittet med tuberkulose.
990 raske unge sydafrikanere mellem 12 og 17 år, der endnu ikke var blevet smittet, blev valgt ud. De var alle vaccineret som børn med den traditionelle Calmette, men virkningen aftager med årene, så teenagere og unge voksne reelt er meget udsatte.
Ved at fokusere på infektion i stedet for sygdom, der optræder 8-10 gange hyppigere end sygdommen, kan man lave studier, der er 8-10 gange mindre. Normalt vil man ellers skulle teste vaccinen på 3500-6000 forsøgsdeltager. Og man vil af etiske grunde helst kunne gennemføre forsøg med færrest mulige deltagere, hvilket samtidigt tillader, at afprøvningerne kan gøres hurtigere og meget billigere.
Første generation ikke effektiv nok
De 990 unge blev opdelt i tre grupper; en kontrolgruppe der fik placebo (uvirksomt saltvand), en gruppe der blev vaccineret med den nye type vaccine H4:IC31 samt en gruppe der fik en revaccination med den traditionelle Calmette-vaccine. Derefter testede man for tuberkulose-infektion hver sjette måned i to år.
Læs også: FN er klar til at sætte droner ind i kampen mod zika
Resultatet var, at 11,6 procent af placebo-gruppen var blevet smittet med tuberkulose efter to år. H4:IC31 reducerede smitten til 8,1 procent, og revaccination med Calmette-vaccinen til 6,7 procent, svarende til en beskyttelse mod infektion på henholdsvis 30,5 og 45,4 procent.
»Vi er meget fortrøstningsfulde over disse resultater. Dog var SSI-vaccinen ikke tilstrækkelig effektiv til at blive indført i vaccinationsprogrammerne, men vi har endelig vist, at det koncept, vi bygger vores forskning på, er det rigtige. Hvilket gør det meget nemmere at videreudvikle teknologien, fortæller Morten Ruhwald.
»Det skal også understreges, at det er en succes, at vi nu har vist, at man kan lave hurtigere og billigere kliniske afprøvninger, hvilket er et paradigmeskift. Vi er i gang med den næste generation af vaccinen (H56:IC31), som vi håber vil have en virkningsgrad på omkring 50-60 procent, som er barren, vi skal over, for at vaccinen kan bruges i udviklingslandene,« siger han.
Næste generation er klar til efteråret
Det tager flere år at udvikle vacciner, og de skal testes på forsøgsmus, før de kan testes klinisk i mennesker. Derfor er man kommet et stykke videre med forskningen, siden man udviklede første generation af den nye type vaccine.
Læs også: Derfor rammer influenza-vaccinerne skrupforkert i år
Det nye forsøg begynder i efteråret i Sydafrika og Tanzania, hvor man regner med at afprøve vaccinen i 700 forsøgsdeltagere. Og der går man i en lidt anden retning.
»Når patienter har været syge, får de antibiotika i seks måneder. Et sted mellem 4 og 8 procent bliver syge af tuberkulose igen, bagefter. Så her vil vi teste den nye vaccine på folk, der har været syge, og så følge deltagerne i et år,« siger Morgen Ruhwald.
Jagten på vacciner
Jagten på en ny tuberkulosevaccine sker flere steder i verden. I 2014 kom Oxford University med en ny vaccine, som man forventede sig meget af. Der deltog 3000 babyer i forsøget, men vaccinen slog totalt fejl, og man diskuterede efterfølgende, om det overhovedet var muligt at lave en ny vaccine mod sygdommen.
Nu håber SSI og deres partnere, at de med deres nye subunit-vacciner, der som nævnt får immunforsvaret til at angribe proteinerne, som tuberkulose-bakterierne er afhængige af, kan redde mange menneskeliv i fremtiden.
Forskningsresultatet med første generation af vaccinen er sket i samarbejde med medicinalvirksomheden Sanofi-Pasteur med støtte fra blandt andet Gates-fonden, og er netop blevet publiceret i New England Journal of Medicine.
