Ny tunnel er både motorvej og kloak

Mandag den 5. september væltede det ned med regn over Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad. Det er der ikke noget usædvanligt ved. Byen ligger tæt på ækvator, og tropiske regnskyl er en del af dagligdagen.

Men for første gang regnede det så meget, at byens nye stolthed, Smart-tunnelen måtte lukkes. Helt efter planen måtte bilerne vige for regnvandet.

Smart-tunnelen blev oprindelig planlagt som en regnvandstunnel, fordi centrale dele af byen gang på gang er blevet oversvømmet, når floderne ikke kan rumme mere regn.

50 mm regn i timen er helt almindeligt i Kuala Lumpur, og under de værste regnskyl kan der falde op til 250 mm på en time.

To fluer med et smæk

Det primære formål med tunnelen er da også at aflaste byens floder, når det rigtig går løs. Men under planlægningen fandt ingeniørerne ud af, at man lige så godt kunne slå to fluer med et smæk: Kuala Lumpur lider af trafikal forstoppelse, og tunnelen ville alligevel stå tom og ubrugt det meste af året.

Så hvorfor ikke også bruge den til biler? Tunnelen var i forvejen projekteret, så den skulle løbe langs én af byens trafikale flaskehalse.

Som sagt så gjort. I 2003 gik to store tunnelboremaskiner i gang med at æde sig gennem byens undergrund, som består af kalksten. Og for få måneder siden stod Smart-tunnelen klar. Smart er en forkortelse for Stormwater Management And Road Tunnel.

Den 9,7 km lange tunnel har en indvendig diameter på 11,8 m, og på en tre kilometer lang strækning rummer den en tosporet motorvej i to dæk. Under det nederste dæk er der gjort plads til regnvand.

Syv-ti gange om året falder der så meget regn, at bilerne så at sige kører oven på regnvandet. Og cirka én gang om året kommer der skybrud af en sådan styrke, at vandet fylder hele tunnelen.

Plads til en million m3 vand

Data fra en vejrradar og målinger fra et netværk af vandstandsmålere langs floderne samles i en overvågningscentral, og når vandstanden stiger til en kritisk højde, lukkes adgangsvejene til tunnelen.

Derefter er der cirka en time til at få alle biler ud af røret - og tjekke, at tunnelen faktisk er tom. Og så kommer vandet!

De store vandtætte porte åbnes, hvorefter Smart-tunnelen fyldes af en rivende vandstrøm. Tunnelen kan rumme en million kubikmeter vand, som efterfølgende ledes ud i et 22 hektar stort område, der tidligere rummede nogle af byens tinminer.

Dette område fungerer som forsinkelsesbassin, og på den måde håber myndighederne, at byen fremover kan undgå nogle af de oversvømmelser, som gang på gang har sat centrale dele af byen under vand og i enkelte tilfælde også har kostet liv.

Når vandet igen er væk fra tunnelen, forestår et større rengøringsarbejde. Regnvandet efterlader lidt af hvert, så det kan i værste fald tage op mod 48 timer, inden den kan genåbne.

Lukningen den 5. september varede dog kun otte timer, og vandet nåede aldrig at fylde hele tunnelen. Det gjorde bilisterne rasende, fordi myndighederne efter deres mening skabte kaos uden grund. Men lederen af overvågningscentralen forsvarede sig efterfølgende med, at det var vigtigt at få tjekket alle sikkerhedsprocedurer under realistiske forhold.

Smart-tunnelen har kostet ca. 2,8 milliarder kroner. En del af udgifterne skyldes, at ingeniørerne har måttet designe tunnelen, så elektronikken ikke kommer i kontakt med vandet.

Eksempelvis er ventilationssystemet udformet, så al elektronik sidder så højt oppe i ventilationsskakterne, at den ikke kommer i berøring med vandet, selv når det virkelig går løs.

Dokumentation

Smarttunnel