Ny transportaftale sikrer metro til Nordhavnen

En bred politisk transportaftale i dag betyder, at der kommer metro til Københavns Nordhavn.

Metrolinjen skal etableres mellem Østerbro og Nordhavn med to stationer som en afgrening fra Citylinjen, hvor den er forbundet med de centrale stationer med forbindelse til den øvrige kollektive trafik.

Aftalen giver 328 millioner kroner til den nye metrostrækning, hvilket er nok, eftersom der kan skæres 300 millioner kroner af regningen på grund af det allerede eksisterende arbejde på Cityringen. Bidraget bliver finansieret af besparelser på Signalprogrammet.

Metroselskabets og By & Havns beregnede samlede anlægsudgifter for projektet lyder på 2,9 milliarder kroner, som finansieres af Københavns Kommune, staten, passagerindtægter og salg af ejendomme.

Projektet skal udføres af Metroselskabet og forventes af stå færdigt i 2019.

Også cykler og storstrømsbro

Udover den nye metrolinje er der også blevet afsat knap 150 millioner kroner til mere cykeltrafik fordelt på projekter på statsveje og projekter i kommunerne, virksomheder og organisationer.

Også Storstrømsbroen er med i aftalen, hvor det er noteret, at anlæg af en dobbeltsporet vej- og jernbanebro vil være den mest fremtidssikrede løsning - en løsning der dog kræver, at man kigger nærmere på finansieringsmulighederne.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti.

Dokumentation

Aftaleteksten

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Bidraget bliver finansieret af besparelser på Signalprogrammet." , er der nogle der ved hvad det er ?

  • 0
  • 0

Jydepotten skriver: "DSB: Nu skal IC4-togene på skinner" d.v.s at man ikke behøver at opgradere signaler i Jylland til elektriske tog, moderne standarder eller for den sags skyld hastigheder over 140 km fordi IC4 sikkert ikke får lov til at køre hurtigere, for som der også står:

... Det vil derfor være nødvendigt at tilpasse kørepolitikken med henblik på at reducere hastigheden i tilfælde, hvor der er mistanke om glatte skinner. ...

d.v.s. præcis altid - når IC4 skal bremse. Glatheden opstår spontant, lige netop under dette tog.

Men hvad pokker: Ordentlige Mennesker tager flyet til København og rakker ikke rundt i Udkantsdanmark!

  • 0
  • 0

Som svoren tilhænger af kollektiv trafik ærgrer det mig inderligt, at man ikke bare gør et dårligt projekt (Metrocityringen) færdigt, men i stedet udvider det.

Helt ærligt: stop lige op for tallene: 3 mia. kr og to stop, dagligt passagertal på 11.000? Det må være et kvalificeret bud på "mindst trafik for flest penge".

Det kunne være rigtig interessant at se den samfundsøkonomiske analyse (værs'go at grave, Malene), som på nogen reel måde kan retfærdiggøre det eklatante spild af penge. Jeg tror ikke, at jeg skulle bruge meget mere end to minutter på at pille den fra hinanden og dokumentere, at konsklusionen (mere metro uanset hvad) var bestilt på forhånd.

Jeg har muligvis sovet i timen, men det er altså forbigået min opmærksomhed, [b]hvordan[/b] man har tænkt sig at betjene Nordhavn. Der er vel tre alternativer: 1) Man bliver ved med at sende metro-tog [b]ind[/b] i ringen, indtil den er fyldt op, hvorefter man vender retningen på alle tog og sender dem [b]ud[/b] af ringen igen. 2) Man laver en sydlig forbindelse til mindst lige så mange mia. kr oveni, som skal køre med endnu færre passagerer. 3) Metroen fra Nordhavn stopper ved Østerport//Kbh H/Frederiksberg/Nørrebro/vælg selv og returnerer Man kunne måske også forestille sig en løsning inspireret af et Móbius-bånd...

3 mia. kr kunne finansiere en komplet letbane fra Nordhavn til Hvidovre = meget mere og bedre trafik for pengene

  • 0
  • 0

"Bidraget bliver finansieret af besparelser på Signalprogrammet." , er der nogle der ved hvad det er ?

Kvalificeret gæt: Da man har alle de store kontakter i hus, kender man bedre budget for det projekt. Så man kan afgive midler som alligevel ikke skal bruges.

  • 0
  • 0

Der arbejdes med en sydlig strækning, hvor M4 efter Kbh H kører mod Sydhavnen med fire stop, hvor der er 70.000 mulige passager i 2020 (arbejdspladser, boliger, m.m.). Herefter fortsætter metroen mod Ny Ellebjerg med mulighed for forlængelse til Hvidovre Hospital.

Ikke nogen dum løsning, som burde sættes i sving samtidig med Nordhavnslinien (som også forlænges, når Nordhavnen udbygges). Ikke så meget pessimisme, tak!

  • 0
  • 0

Intet passagergrundlag for hverken metro eller letbane til Nordhavnen i København

http://www.letbaner.dk/nyheder/00425

men en metro skal nok sælge boligerne dyrt, det kan du være sikker på. KBH bliver efterhånden en by kun overklassen har råd til at bo i.

Passagergrundlaget skal nok blive bedre i takt med, at folk og virksomheder flytter til Nordhavnen. Grundsalget i Nordhavn er med til at finansiere Cityringen, så bedre salgspriser i Nordhavnen kan være til god gavn for økonomien i Cityringen.

Der er behov for flere af denne type løsninger - og ikke færre - hvis der skal være plads nok i København: http://ing.dk/artikel/129671-koebenhavn-ha...

..og så det kun er de rigeste, der har råd til at bo i byen

  • 0
  • 0

Det er da godt nok imponerende at det allerede nu inden signalprojektet er gået i gang, er muligt at finde besparelser på et projekt, der efter planen f'ørst skal være færdig om en halv snes år. Hvordan laver man (dvs. Metroselskabet) den slags regnstykker - uden at komme til at grine? Gu' ved hvor projekter, der kan finansieres på den måde - jeg mener, på et tidspunkt slipper penge vel op.

  • 0
  • 0

"Bidraget bliver finansieret af besparelser på Signalprogrammet." , er der nogle der ved hvad det er ?

Der var afsat i størrelsesordenen 20mia til signalprogrammet.

Da budrunden var færdig, var totalprisen i omegnen af 12mia (så vidt jeg husker).

  • 0
  • 0

Den foreløbige endestation i Nordhavnen - Orientkaj - kommer så vidt jeg ved til at være en station over jorden, som er forberedt til videre udbygning.

Om der bliver udbygget, om der kun bliver udbygget videre ud i Nordhaven eller om der bliver udbygget helt til Amager er det nok for tidligt at gætte på.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten