Ny tjeneste afslører, hvordan vi ændrer planetens skove

Med en ny app kan det blive vanskeligt at skjule afskovning. Gennem den kan bekymrede borgere i alle lande få varsler om afskovning og brande samt en oversigt over beskyttede områder.

Skovridere, den oprindelige befolkning, aktivister og journalister skal med appen kunne tjekke tilstanden på det sted, de er, og rapportere om ødelæggelser, som satellitterne ikke fanger.

Appen er testet af skovridere fra Jane Goodall Institute i Kasyoha Kitomi Forest Reserve i Uganda og HAkA i Indonesiens Leuser-økosystem. Nu er den lanceret internationalt med norsk støtte.

Læs også hos Teknisk Ukeblad: Denne lastbil skal køre på E6 i Sverige – har ikke noget førerhus

Tag tjenesten med i baglommen

Den nye app er et godt eksempel på moderne anvendelse af data. Satellitter sender enorme mængder billeder, og det ville være næsten umuligt manuelt at hente de vigtige informationer hurtigt nok. Men nu slipper vi altså for det.

I stedet er det cloud-baserede løsninger, der tager sig af det og sender informationen det rigtige sted hen - til et website eller en app.

Det er udviklere ved Global Forest Watch, et projekt ved World Resources Institute (WRI), der gennem flere år har udviklet tjenesten. De har udviklet algoritmer, som behandler de enorme datamængder og gør dem forståelige, så de kan bruges af folk, der færdes i områderne.

Landsat-satellitten var afgørende

Det har ikke altid været så enkelt som i dag, men dataindsamlingen begyndte med opsendelsen af satellitten Landsat allerede i 1972.

Dengang kunne man ikke bare smide billeddata i en computer. I stedet blev billeddataene studeret som fotografier - meget dyre fotografier.

Billederne fra Landsat var indtil 2008 en omkostningstung affære. Hvert foto kostede 2.000 dollars. Hertil kommer, at det var dyrt at sende satellitter op og vedligeholde dem. Men i 2008 vendte den amerikanske regering på en tallerken og besluttede, at data fra Landsat skulle være gratis.

Matthew Hansen fra University of Maryland var en af pionererne inden for rumbaseret overvågning af verdens skove. Han fik ideen tidligt og påtog sig opgaven med at tolke den type satellitdata.

»Da jeg påtog mig opgaven for mange år siden, havde jeg kun råd til at købe et eneste satellitbillede. Og det er klart, at prisen var en meget begrænsende faktor. Det blev virkelig tydeligt, da billederne blev gratis. I løbet af de tre følgende år kom der løsninger og virksomheder, der dækkede hele indtægtstabet ved det amerikanske Landsat-program, og det var godt,« siger Matt Hansen.

Han var i Norge i sommer for at berette om, hvordan Global Forest Watch kan overvåge verdens skove, og Teknisk Ukeblad fik en snak med ham.

»Landsat har samlet billeder af jordoverfladen i 45 år. Havde vi haft de samme billeddata i 1972, kunne vi have observeret, at hvedehøsten slog fejl i Sovjetunionen. Teknologien kom bare lidt for sent. Resultatet var, at Sovjetunionen opkøbte en tredjedel af de amerikanske afgrøder til en alt for lav pris. Der opdagede vi virkelig, hvor vigtigt det er at have viden om udviklingen på landjorden. Det blev en vigtig drivkraft for Landsat-programmet.«

I 1970’erne og 1980’erne havde universitetet ganske enkelt ikke nok datakraft til at bearbejde alle billederne. Dengang var det meste baseret på manuel inspektion. Det var også først fra 1994, at man fik kontinuerlige billedserier. Før da var det bare et billede af en plet her og der. Det var simpelthen for dyrt at hente alle billederne ned og lagre dem.

Fra 1999 blev det væsentligt bedre. Og siden dataene blev gratis, har Global Forest Watch kunnet skabe kontinuerlige billedserier, der viser, hvor meget af Jordens overflade der er dækket af træet, og hvordan udviklingen har været.

30 meter er nok

»Algoritmen, som vi har udviklet, har en opløsning på 30 meter. Satellitterne i programmet har haft denne opløsning siden 1984. Det betyder, at vi kan følge udviklingen i Jordens skove i lange tidsserier,« siger han.

Matt Hansen mener, at opløsningen er tilstrækkelig til at give et godt billede af skovudbredelsen. Men det allervigtigste er at have de sammenhængende tidsserier over lang tid. I dag kan de behandle billeder fra hele verden med fem dages intervaller.

Det gør, at de kan følge med i, hvordan farverne ændrer sig med årstiderne, hvordan skov bliver fældet eller vokser frem, samt hvordan jordoverfladen ændrer sig pga. den stigende urbanisering.

De kan ganske enkelt se, hvordan menneskers aktiviteter er i færd med at ændre Jordens overflade.

»Vores vigtigste opgave er at overvåge afskovning. De signaler, vi opfanger og behandler, er meget rene og giver et virkelig godt overblik. Afskovningen har ligget på omkring 100.000 km2/år, men er i visse lande som f.eks. Brasilien gået ned. Her er afskovningen reduceret fra 30.000 km2/år i de tidlige 00’ere til mellem 5.000 og 10.000 km2/år nu. Målet er selvfølgelig at få tallet ned på et rundt nul. Nogle steder vokser skoven frem igen, men i lande som f.eks. Indonesien afskover de omkring 7.000 km2/år. Congo ligger på ca. 5.000 km2/år.«

Målingerne til Global Forest Watch viser, hvordan skovene ændrer sig, uanset om de fældes, vokser frem, brænder ned eller dør.

Databehandling er nødvendig

»Vi bliver nødt til at behandle dataene med algoritmer for at undersøge, om ændringerne skyldes menneskelig aktivitet. Mange steder - som i Rusland - vokser skovene, og det er godt, selvom det ofte er de bedste CO2-lagre, vi fælder. Selv om man planter palmeolietræer på farmene i Indonesien, indeholder de langt mindre CO2 end de gamle urskove, de fælder. Vi kan også se, at kineserne gør, som de siger, og planter ny skov, men vi kan se, at det ikke er lige så meget, som de selv hævder.«

Landsat er et samarbejde mellem Nasa og NGS – National Geological Survey i USA. ESA har etableret et lignende program, Sentinel-2, baseret på satellitter, som blev sendt op for hhv. to år siden og i år.

Artiklen er oprindeligt bragt på Teknisk Ukeblad.

Emner : Satellitter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten