Ny testcenter: Vindmøllevinger skal testes i flere retninger samtidig

Illustration: Bygningsstyrelsen

Selvom mange vindmølleproducenter har deres egne testcentre til vindmøllevinger, er Bygningsstyrelsen nu gået i gang med at bygge en stor testfacilitet til DTU Vindenergi på Risø Campus til belastning af vindmøllevinger.

Den 1.560 m2 store forsøgshal, med forstærket gulv, har tre prøvestande, der kan teste vindmøllevinger på henholdsvis 15 meter, 25 meter og 45 meter.

»For at gøre forskningen både billigere og nemmere at arbejde med er der blevet gjort plads til de helt små vinger på 15 meter,« siger Kim Branner, der er seniorforsker på DTU Vindenergi.

De største vindmøllevinger er dog på 90 meter og kan derfor ikke testes, men det ser Kim Branner ikke som et problem.

»Vi har lavet en forskningsfacilitet. Det er et sted, hvor vi udvikler metoderne, og så skal industrien selv skalere op,« fortæller han.

Statisk og dynamisk test forældes

I dag findes der to typer test af vinger, en statisk og en dynamisk – sidstnævnte også kendt som udmattelsestest. Ved den statiske test forstås en test, hvor vingerne belastes til ekstremer ved at trække i flere forskellige punkter langs vingen. Udmattelsestesten er kendetegnet ved, at vingen sættes til at svinge, og så måles belastningen.

»Der er internationale standarder for, hvordan vinger skal testes for at blive certificeret. Vi skal udvikle nyere og smartere metoder, så testen bliver mere realistisk,« siger Kim Branner.

De metoder der bruges i dag, er ifølge Kim Branner ved at blive forældet.

»Metoderne er baseret på beslutninger taget for mange år siden, da vingerne var meget mindre,« forklarer han.

Nye metoder

DTU Vindenergi er godt i gang med et forskningsprojekt støttet af EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram), der skal gøre testen både hurtigere og mere effektiv. Det skal gøres ved at teste vingerne i flere retninger samtidig.

»I dag testes vingerne ved at svinge vingerne i henholdsvis flapvis retning, altså med den brede side nedad, og i kantvis retning,« forklarer Kim Branner.

Sådanne test vil enten foregå, ved at vingen først testes i flapvis retning og så bagefter kantvis, eller ved at have to vinger af samme type, hvor den ene bliver testet flapvis og den anden kantvis retning.

Kim Branner fortæller, at i industriens testcentre bruger man metoden med to vinger, primært for at speede godkendelsesprocessen op, men formålet med DTU Vindenergis testfacilitet er ikke, at det skal gå hurtigt.

»Der er selvfølgelig noget at vinde på tiden, men det vigtige for os er, at det er realistisk, og vingerne bliver testet korrekt,« siger Kim Branner og tilføjer:

»Vi vil udvikle en metode, hvor man tester vingen i flere retninger samtidig og gør lasterne mere realistiske, i forhold til hvad vingerne bliver udsat for i virkeligheden.«

Industrien kan støtte forskningen mere

Den nye testfacilitet lever op til alle internationale standarder, og DTU glæder sig selvsagt meget til at tage den 38 millioner kroner dyre facilitet i brug, selvom de ikke kan teste de helt store vinger.

»Det er sindssygt dyrt at teste så store vinger. Vi er ikke en kommerciel facilitet, så det er urealistisk, at et forskningscenter skal kunne teste 90 meter vinger til mange millioner,« siger Kim Branner.

Han påpeger dog, at som vinden blæser lige nu, så kunne man på sigt godt forestille sig, at industrien går ind og støtter forskningen mere direkte.

Indtil det sker vil arbejdet være afhængig af offentlige forskningsmidler.

Emner : Vindmøller