Ny test punkterer myter om tøjs solbeskyttelsesevner

Hvad beskytter bedst vores hud, når forårssolen og dens skadelige UV-stråler bager ned over os? Den helt nye, lyse t-shirt eller den forvaskede, mørke sommerbluse?

Det er et spørgsmål, det som forbruger hidtil har været umuligt at få et klart svar på. For de nuværende tests på markedet har været yderst mangelfulde, idet de kun måler på nyfabrikeret, uslidt tøj, som beskytter meget bedre end brugt tøj.

Men takket være en ny international teststandard, UV-801, skal det være slut med usikkerheden. Via adskillige tests af det enkelte tekstil kan som forbruger blive klogere på, om ens badedragt ligger i den gode eller den dårlige ende af solbeskyttelsesskalaen.

Teknologisk Institut har som de første herhjemme fået akkreditering til at teste med den nye UV-801 standard (Foto: Teknologisk Institut) Illustration: Teknologisk Institut

Tommelfingerreglerne duer ikke

»Den her standard kan give os vished for, at det tøj vi tager på, også har den beskyttelsesfaktor, vi regner med,« lyder vurderingen fra Jørgen Baadsgaard, centerchef for Træ og Tekstil på Teknologisk Institut, der som de første herhjemme har fået akkreditering til at udføre testen.

»Problemet med de eksisterende standarder er, at de ikke tager højde for forbrugssituationen. Hvis tøjet bliver vasket, bliver beskyttelsesfaktoren også meget mindre - nogle gange med en faktor to eller tre,« fortsætter Jørgen Baadsgaard, som påpeger, at det med den nye test også bliver slut med at orientere sig efter tommelfingerregler, der som oftest er mere vildledende end vejledende:

»Man oplever situationer, hvor tekstilet opfører sig anderledes, end tommelfingerreglen siger. Selv om mørke tekstiler generelt beskytter godt, kan man komme ud for, at et mørkt tekstil faktisk har en meget lav solbeskyttelsesfaktor.«

Tøjet tildeles et certifikat efter testen

UV-801 testen fungerer ved, at en prøve af det pågældende tekstil, for eksempel et par badeshorts, placeres i et instrument, som udsender UVA- og UVB-stråler mod stofprøven. Herefter måler instrumentet mængden af UV-stråler, der trænger igennem stoffet.

Samme procedure gentages med prøver af badeshortsene, når de så er slidte, våde, er blevet vasket eller er blevet 'strakt ud'. På denne måde opnås en helt konkret vurdering af shortsenes evner til at beskytte mod de ultraviolette stråler. Efterfølgende tildeles tekstilet et UPD-certifikat (Ultraviolet Protection Factor), som går fra 2 til 80 - ligesom når solbriller eller solcreme tildeles en bestemt faktor.

Der er endnu ingen lov, der påbyder tøjproducenter og tøjbutikker at oplyse forbrugerne om deres tekstilers solbeskyttelsesfaktor. Men Jørgen Baadsgaard oplyser, at de hos Teknologisk Institut inden for det seneste år har mærket en stigende efterspørgsel fra branchen angående bedre klassificeringer, især hvad angår let sommertøj, badetøj og badetøj til børn.