Ny teknologi skal omdanne CO2 til kalksten
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny teknologi skal omdanne CO2 til kalksten

Illustration: Uwe Hermann/Flickr

CO2-fangst, der hverken kræver høj varme eller ‘beskidte’ materialer, har længe været eftertragtet i forsøget på at indfange og lagre CO2. Nu mener amerikanske forskere, de har ramt jackpot.

På Oak Ridge National Laboratory i USA har forskere fundet et stof, der på mange måder virker som den natronkalk, dykkere bruger i deres avancerede udstyr, hvor ingen bobler undslipper, men al luft bliver recirkuleret og renset for CO2.

I stedet for at bruge natronkalk til at fjerne CO2, har forskerne brugt det basiske stof guanidin, der også forvandler sig til en slags organisk kalksten (limsten), når det optager CO2. Guanidin har en særlig evne til at binde negativt ladede ioner og i modsætning til natronkalk, så er det muligt at frigøre CO2 fra kalkstenen igen ved lave temperaturer, helt ned til 120 grader celcius. Det fremgår af forskningsartiklen i tidsskriftet Chem.

Tidligere forsøg på at indfange CO2 fra røggasser er typisk blevet gjort ved brug af ammoniak eller giftige amin-absorbenter, som f.eks på Esbjergværket, hvor Ørsted (dengang Dong Energy) eksperimenterede med blandt andre mono-ethanol-amin.

Læs også: Succes med CO2-fangst hos Dong - men efter lukketid

Absorbenterne var typisk kendetegnet ved at være miljømæssigt problematiske eller krævede et stort energiforbrug til at få CO2 frigivet igen. Her giver amerikanernes forsøg håb om en ny mulighed.

Ifølge dem selv, er deres proces 24 gange mere energieffektiv end eksisterende metoder, og foreløbige forsøg viser, at de indfanger 99 procent af CO2’en i røggasserne.

Forskere: Fjern et gigaton CO2 hvert år

Næste skridt bliver at skalere forsøgene op til at indfange et ton CO2 om dagen, og på sigt vil forskerne også trække CO2 ud af luften. Men træerne gror ikke helt ind i himlen. Forskerne har stadig udfordringer med, at få guanidin-absorbenten til at reagere hurtigt nok og til at holde tilstrækkelige mængder CO2 i sig.

Læs også: CO2-lagring i Europa: Fra milliard-ambitioner til en myte i en ligkiste

Endelig er der også udfordringen med at få pumpet CO2’en ned i jorden eller gemme den i betonbyggerier, men det har forskerne ikke kig på. De er dog meget tydelige om den overordnede udfordring: For hvert åndedrag indånder vi i dag cirka 0,4 milligram CO2, men havde vi levet i år 1600 havde vi kun indåndet 0,3 milligram. Med andre ord: CO2-koncentrationen stiger hastigt, og opvarmer kloden, og ifølge forskerne er der brug for, at vi trækker et gigaton CO2 ud af atmosfæren hvert år. Til det skal vi bruge opsamlings- og lagringsteknologier på mindst 7000 kvadratkilometer, mener de.

Hvis træer skulle gøre det samme arbejde ville vi være nødt til at plante et område svarende til Indien til med træer, argumenterede de sidste år i en pressemeddelelse.

Emner : CO2-lagring
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi må stoppe med at udsende CO2 i stedet for at forsøge at opsamle det.

Der er allerede gratis CO2 optagende metoder som vi bare kan bruge: skov.
Men vi fælde skov og brænder den.
Vi fælder skov og planter den til med afgrøder som vi så brænder.
Vi fælder skov for at opstille solceller og solfangere.
Til dato i år, har vi ødelagt 550.000 ha skov, dvs ca 15300 ha, hver dag.

Samtidig med at vi fjerner skov, så stiger vores forbrug af fossile brændstoffer ca 2 % hvert år, og det har være sådan de sidste 30 år.
Vi har i år (37 dage) udsendt 4.000.000.000 tons CO2, dvs 4 GigaTons CO2, eller 108 millioner tons dagligt.

Det er med andre ord fuldstændigt spild af resourcer at bygge CO2 opsamlings processer til kraftværker.

Vi kan bare bygge atomkraftværker i stedet.

Et 1000 MWe atomkraftværk fortrænger:
6 millioner tons CO2 fra kulkraft.
eller
3 millioner tons CO2 fra naturgas fyret kraftværker.

  • 11
  • 13

Der er brug for flere detaljer om fremstillingsprocessen for guanidin, herunder energiforbrug, transport og hjælpestoffer, samt hvordan processen rent praktisk skal foregå, f.eks forbrug af guianidin per ton CO2, før jeg kan forholde mig til om dette er et seriøst bud på at begrænse atmosfæisk CO2.

  • 8
  • 0

Så længe verdens opinionen er låst fast på, at atomkraft er farligt p.g.a. ulykkerne på 3 Mile Island, Tjernobyl og Fukashima, samt problemerne med lagring af det højradioktive affald ...


Ja, det er da mærkeligt. I de glade dage i 80'erne fik vi at vide, at en stor ulykke med et atomkraftværk var meget usandsynlig (jeg kan ikke huske formuleringen, men det var noget med én gang pr. x antal år, hvor x var meget stort). Siden er de smeltet ned og sprunget i luften i et omfang, så der nu må være mindst 400.000 år til næste brag. Og hver gang har det været helt usædvanlige forhold, der ...
Så hvis et problem kan løses uden thorium-atomkraftværker, vil de fleste da foretrække det. Jeg har fået at vide, at en nedsmeltning af den slags værker, faktisk er en sikkerhedsfeature, hvilket jeg tror på. Og at affaldet kun er ubehageligt i nogle hundrede år (var det 400 år?). Nå ja, Kritian IVs statsinstitutioner fungerer da glimrende endnu? Så hvorfor skulle et affaldsdepot ikke også holde 400 år frem i tiden?
Det radioaktive materiale er jo opløst i salt. Dvs. at hvis noget går galt, og det smeltede salt kommer i forbindelse med vand, så har vi det ud over det hele. Ingen kan garantere, at en eller anden usædvanlig ulykke allligevel ikke kan ske (hvem havde forudsagt at Fukoshima ville være uden nødstrøm i månedsvis?). Uheld har det med at være meget mere kreative end ingeniører.
Så forsk endelig i thorium, men lad være med at være afhængige af det, hvis andre tiltag fungerer bedre. Altså selv om en vindmølle vælter eller brænder, så skal vi jo ikke evakuere det halve Jylland.

  • 11
  • 6

Træer er en god ide men landbrugsjord overtager jo mange steder, som der nok kommer til at ske meget i brazilien nu med den nye præsident. https://www.wired.co.uk/article/brazil-ele...

Så hvis vi nu kan få smidt produktion af fødevare ned under jorden ala https://singularityhub.com/2011/08/30/tran...

Så kan vi nemmere producere varerne økologisk da jeg formoder det er lidt nemmere at styre hvilke (Nytte)dyr der i hver container.

Det burde også bruge mindre vand og varme, og hvis det så betyder at varer som f.eks. avokado kan produceres lokalt så kan vi også undgå at vand går til avokado fremfor mennekser i u lande og vi slipper for masser af containerskibe til at transportere fødevare.

Så har vi plads til masser af skov ovenpå.

  • 0
  • 5

Det er helt uforståeligt at debatører kan slippe af sted med noget vrøvl af denne kaliber og stadig få thumbs up, på et ingeniørforum.
Hvor er alle de veluddannede ingeniøre henne, der kan fortælle Ditlev og lignende, at det er vrøvl fra ende til anden, han skriver.

Ved at udelukke atomkraft, får vi IKKE kun sol og vindkraft, men mere kul, olie, naturgas og biomasse.
Det VED vi med sikkerhed dræber millioner af mennesker hvert år.
Vi VED at fossile brændstofer forurener atmosfæren, giver syreregn, spreder tung-metaller, her under uran, kviksølv, cadmium, i millioner af tons hvert år.

At modsætte sig atomkraft, med Fukushima, Tjernobyl og Three Mile Island, som argumentation er helt på linje med antiwaxxers, flat-earth, chemtrails og små grønne mænd fra Mars.

  • 6
  • 8

Var det ikke en ide at lade naturen gøre arbejdet i stedet for at bruge en masse penge og energi på at udvinde CO2 fra naturen. Træerne gør arbejdet.
Det der yderligere skal gøres er at lagre træ under jorden, f.eks i miner og skakter, måske på anden vis. Det burde kunne lade sig gøre. Det vil sige, i stedet for at træ og affaldstræ ligger og rådner op i skovbunden kan der laves flis af dette og gemmes under jorden. Flisningen af træet kunne evt udføres med el fra vindenergi. Hvem ved, måske det om mange tusinde år bliver til olie igen og kan udnyttes på bedre vis i fremtiden.
Gør man dette jorden rundt vil det batte noget.
Der er sikker nogle drawbacks, men mon ikke disse udfordringer kan løses.

  • 6
  • 2

Der tales om affaldet. – Men husk lige:
For hvert ton radioaktivt affald, der produceres, ja så spares atmosfæren for et par millioner ton CO2 og andet affald.
Det radioaktive affald behandles forsvarligt, medens røggasserne efterlades til vore efterkommere.

  • 5
  • 7

Fra artiklen: ”I stedet for at bruge natronkalk til at fjerne CO2, har forskerne brugt det basiske stof guanidin, der også forvandler sig til en slags organisk kalksten (limsten), når det optager CO2. Guanidin har en særlig evne til at binde negativt ladede ioner og i modsætning til natronkalk, så er det muligt at frigøre CO2 fra kalkstenen igen ved lave temperaturer, helt ned til 120 grader celcius. Det fremgår af forskningsartiklen i tidskriftet Chem. ”

Natronkalk har der engelske navn soda lime og består af en blanding natriumhydroxid (NaOH) og calciumoxid (CaO). I litteratur på engelsk benyttes sodium i stedet for den latinske betegnelse natrium. Kalk er i denne sammenhæng CaO calciumoxid dss. brændt kalk og på engelsk lime. Kalksten eller på engelsk limestone er CaCO₃ altså caciumcarbonat, lime (slaked lime eller læsket kalk Ca(OH)₂) der har optaget CO₂ og dermed er hærdnet til krystal.

Det er derfor rimeligt (og i H. C. Ørsteds forstand) at skal et stof eller mineral i navngivningen indeholde ordet kalk må grundstoffet calcium indgå i forbindelsen. F.eks:

Kulsur kalk, CaCO₃

Salpetersur kalk, Ca(NO₃)

Svovlsur kalk, CaSO₄

Da guanidin hverken før eller efter optag af CO₂ indeholder calcium er det ikke rimeligt at kalde stoffet en organisk kalksten (eller limsten) men i Ørsted forstand kan man kalde den dannede forbindelse for kulsur guanidin.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 7
  • 0

De fysiske reliteter er, at de første 20 ppm CO2 i atmosfæren havde en drivhuseffekt på ca. 16 Watt/kvm.
Den tilsvarende effekt de 20 ppm fra 400 ppm til 420 ppm kun har en effekt på kun 0.3 Watt/kvm
Det er fra denne størrelse vi skal forsøge at gøre noget ved drivhuseffekten!
Tilplantning med skov løser denne opgave sålænge træerne vokser, senere bliver træerne nedbrudte, enten af ild eller via mikroorganismer.
Uanset hvad vi gør, så vil CO2-udledningen fra det stigende befolkningstal sørge for, at udledningen fortsætter, men i mindre målestok.
Der er andre klimafaktorer end CO2, selv om tonsvis af indlæg overalt kun beskæftiger sig med en enkelt faktor.

  • 0
  • 8

Hej Jens

Guanidin er på flere måder interessant. Molekylet er analogt til kulsyre (karbonation, bikarbonation) hvor oxygen og hydroxid grupper er substitueret med imin og amin grupper.

Guanidinkarbonat (eng. guanidine carbonate) har ifølge Sigma-Aldrich kataloget flg. brutto formel:

NH₂C(=NH)NH₂ · ½H₂CO₃

som kan opfattes sammensat af to guanidin molekyler og et kulsyre molekyle. Men det kan også opfattes som to guanidin molekyler der har optaget både CO₂ og H₂O som krystalvand.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten