Gadelamper og mure på gaden Friedenau i Berlin er blevet hjemsted for radarersensorer udviklet af Siemens. De tester et nyt system, der skal forkorte den forgæves jagt på parkeringspladser. Radarerne er koblet til en app, så bilister via deres mobil eller GPS kan se, hvor der er ledige pladser. Ifølge Siemens reducerer teknologien 30 pct. af søgetrafikken og 8 pct. af den generelle trafikvolumen. Dermed reducerer systemet også byernes forurening og trængsel.
»Det fungerer lidt som en brobizz - og det er ikke raketvidenskab. Det her vil biler få i fremtiden,« siger Glenn Ferslev, solution manager i Siemens, til Ingeniøren.
Brobizz-sammenligningen er især nærliggende, da appen kan bruges som et betalingssystem. Radarerne genkender en parkeringslicens og kan taksere parkerede biler. Uanset om Siemens' metode er fremtiden eller ej, så har Københavns Kommune ifølge byens teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), afsat knap 10 millioner kroner i næste års budget til parkeringssensorer.
Læs alt om Smart Cities på vores tendens-side her.
»Med parkeringssensorer kan vi give et bedre overblik over ledige parkeringspladser og dermed få en bedre udnyttelse af parkeringspladserne, så vi slipper for at anlægge nye. Måske kan vi ligefrem nedlægge parkeringspladser nogle steder,« skriver Morten Kabell til Ingeniøren og tilføjer, at kommunen ikke har lagt sig fast på, hvilke sensorer de vil investere i endnu. Han pointerer dog, at det er vigtigt, at bilisterne og bilerne ikke identificeres af systemet. Noget Siemens bekræfter, at deres system ikke gør.
Når det kniber med pladsen, kan det ske, at der ikke er ledige parkeringspladser på ens bestemmelsessted. I et sådant tilfælde vil appen lede bilisten til nærmeste offentlige transport, der kan køre ham til det rigtige sted. Og hvis pladsen er trang, kender systemet både din bils og parkeringspladsernes størrelse. Det tager den højde for, når brugeren skal finde en parkeringsplads.
»Radarerne kan se, hvor store de parkerede biler er, og derfor kan parkeringspladser blive mere dynamiske med båse, der er mere fleksible til store og små biler,« siger Glenn Ferslev.
Som sagt er teknologien ikke raketvidenskab. Derfor er radar-baseret parkering også set før. Men normalt er det sensorer, der er boret ned i vejen, som holder øje med enkelte båse. Ifølge Glenn Ferslev er det unikke ved Siemens' system, at hver radar scanner op til otte båse og har en præcision ned til 30 x 30 centimeter. Derfor kan appen opfange cyklister og tjekke, om biler holder inden for båsene.
»Man har mulighed for at skabe større sikkerhed. Det kan sørge for, at der ikke bliver parkeret for langt inde på cykelstien eller ude på vejen,« forklarer Glenn Ferslev.
Dermed kan man også registrere ulovlig parkering. En registrering, der i princippet enten kan sendes til brugeren selv eller til politiet. Og det er bare en af mulighederne, som præcisionen giver:
»Systemet bygger på et Smart City-koncept, som gør det nemmere at afvikle trafik. Systemet gør det muligt at samle Big Data-informationer, som man kan planlægge sin by efter. Man kan for eksempel vurdere, hvor meget lys der skal være i områder alt efter trafikken. Så kan kommunen vælge at tænde og slukke lyset efter behov,« siger Glenn Ferslev til Ingeniøren.
Det er altså ikke mulighederne, der begrænser Siemens' nye teknologi. Men de mange muligheder betyder, at det er svært for Glenn Ferslev at vide præcis, hvordan det her system vil tage sig ud i fremtidens danske byer.
»Systemet er klar. Spørgsmålet er, hvordan vil man som kommune bruge det her. Der er mange muligheder.«
Siemens kan ikke oplyse, hvor meget systemet kommer til at koste, fordi det både kan sættes op i stort og småt format, alt efter hvad kommunerne efterspørger.
