Ny teknologi lyn-evaluerer kræftbehandling
En revolutionerende teknologi ved MR-scanning kan gøre op med den frustrerende ventetid på kræftbehandling: Ved at ændre magnetismen i et sukkerstof, der bruges som kontraststof, kan man allerede samme dag, som kræftbehandlingen sættes i gang, se, om den påvirker cancercellerne.
Det er en voldsom forbedring i forhold til dagens fremgangsmåde: Her kommer en kvinde, der har fået konstateret brystkræft, i stråle- eller kemoterapibehandling i typisk 12 uger. Når behandlingen er overstået, bliver brystet scannet, så man kan se, om tumoren er blevet mindre, og om behandlingen virker.
Hvis behandlingen ikke virker, starter en ny behandling, og så går der yderligere 12 uger, før man ved, om den virker. Undervejs risikerer man, at kræften spreder sig, der kan være store bivirkninger, og samtidig udsætter en uvirksom behandling muligheden for en mere effektiv.
Læs også: Hyperpolarisering vil forbedre MR-scanning
Den nye teknologi kaldes hyperpolarisering, og professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen fra Grundforskningsfondens Center of Exellence på DTU er én af opfinderne af metoden, der i dag kun anvendes ved patientforsøg fem steder i verden – og fra januar på Aarhus Universitetshospital, Skejby, på de første patienter med kræft i bugspytkirtlen.
»Det bliver en milepæl for Danmark,« siger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen og suppleres af professor Hans Stødkilde-Jørgensen fra MR-centret i Skejby:
»Teknologien er i sin vorden, og det bliver fantastisk for os at beskæftige os med noget, hvor vi på verdensplan er helt fremme. Vores forsøg kommer til at sætte Danmark på verdenskortet på det her felt.«
Magnetiserer kontraststoffet
»Medicinsk billeddannelse er ekstremt vigtig til at diagnosticere, karakterisere og følge op på sygdomme. I den kontekst er MR-scanning et supergodt værktøj, fordi billederne har en fantastisk kontrast, så man tydeligt kan se f.eks. tumorer,« forklarer Jan Ardenkjær-Larsen.
Der bliver udført op mod 90 millioner scanninger om året på verdensplan, og selve magnetscanningen er ufarlig, fordi der ikke er nogen røntgen eller radioaktivitet forbundet med den.
»Med den nye metode med hyperpolarisering kan man se, hvad cancercellerne er i gang med,« siger professoren.
Artiklen fortsætter under grafikken
Man scanner patienten med den nye metode, før behandlingen går i gang, og umiddelbart efter kemoterapien kører man samme proces igen, og så vil billederne vise, om kræftcellerne er blevet svækket af kemovæsken.
Forskerne anslår selv, at scanningsbillederne bliver op til 20.000 gange mere præcise end med den nuværende teknologi.
Hidtil har de nuværende fem forsøgsklinikker i England, USA og Canada kun anvendt teknologien til prostatakræftpatienter. Sygdommen udvikler sig langsomt, og mange patienter behøver ikke blive opereret. Der overvåger man med hyperpolarisering, hvordan kræften udvikler sig.
De forsøg har DTU også deltaget i. Men i januar bliver de første patienter med kræft i bugspytkirtlen undersøgt med hyperpolarisering i Aarhus, hvor man vil se på ‘før-’ og ‘efterbilleder’. Siden følger patienter med lymfekræft i huden.
Vejen til personlig medicin
De metabolske fingeraftryk, som billeddannelsen med hyperpolarisering giver, kan også bruges til forebyggende undersøgelser af patienter med risiko for f.eks. hjerte-kar-sygdomme, hvor billederne vil kunne vise, om man skal sætte en behandling i gang, forklarer forskningsleder Hans Stødkilde-Jørgensen.
Ligesom den kan bruges til at designe behandling, der passer den enkelte patient.
»Når vi kan monitorere behandlingseffekterne for flere forskellige sygdomsgrupper, kan vi bruge det i udviklingen af den personlige medicin. Det vil give bedre behandlingsmetoder, livskvalitet og overlevelse – og formentligt også gavne samfundsøkonomisk,« siger Hans Stødkilde-Jørgensen.
Læs også: Dansk ingeniørs opfindelse tættere på at hjælpe kræftpatienter
Ifølge Jan Ardenkjær-Larsen kan de mest avancerede nye kemoterapibehandlinger koste op imod 100.000 kroner om måneden pr. patient:
»Hvis man dér kan ramme en meget bedre og differentieret diagnose koster selve billeddannelsesdelen jo ingenting i forhold til behandlingen,« siger han og peger selv på to helt oplagte målgrupper: mænd med prostatakræft og kvinder med brystkræft, der er de to hyppigste kræftsygdomme.
Den kommende fase med klinisk forskning på universitetshospitalerne skal demonstrere, om teknologien reelt virker.
»Ingen er blevet rige af opfindelsen endnu. Tværtimod er der investeret hundredvis af millioner kroner i teknologien forskningsmæssigt og udviklingsmæssigt. Vi står måske fem år fra at have et registreret produkt, der kan tjenes penge på,« siger Jan Ardenkjær-Larsen.
»Men potentialet er enormt! Hvis teknologien lykkes og virker, som vi håber og har belæg for at tro, vil det få en kæmpe betydning,« siger han.
