Ny teknologi kan sikre den danske olieforsyning i årtier

I 1859 fandt oliepioneren Edwin L. Drake på at anvende et beskyttelsesrør rundt om selve boret for at undgå sammenstyrtninger i borehullet. Teknologien blev startskuddet til industrialiseringen af den globale olieproduktion, hvis omfang formentlig ville have overgået Drakes vildeste fantasi.

Siden har verden ifølge analyser fra University of Aberdeen brugt mindst 1.000 milliarder tønder olie, og forbruget stiger stadig.

Danmark er ingen undtagelse. I 2030 vil danskerne forbruge 9,5 millioner m3 olie om året ifølge fremskrivninger fra Energistyrelsen. Det er en million mere end i 2010. Heldigvis er der masser af olie tilbage i Nordsøens undergrund, og det kan betyde, at Danmark kan være mere eller mindre selvforsynende i årtier endnu. Problemet er bare, at det bliver en gigantisk teknologisk opgave at hente olien op fra undergrunden.

»Vi taler om et teknologispring for hele branchen. Det er en ganske betragtelig opgave, der venter,« siger Jan Harley Andersen, der er civilingeniør ved området for Energiindvinding i Energistyrelsen.

Potentiel guldgas

Energistyrelsen opgjorde i juni det, man kalder for de 'teknologiske ressourcer', til 100 millioner m3 olie. Det er olie, der kun kan hentes ved hjælp af nye teknologier, som ikke er klar til at blive implementeret endnu.

For ligesom 3D-seismik, vandinjektion og horisontale boringer forandrede olieindustrien fra 'lad os prøve derhenne' til en global big business, vil det kræve en teknologisk landvinding at sikre den danske selvforsyning. Det handler først og fremmest om injektion med CO2 i de modne felter som Dan-feltet, det største danske oliefelt.

At CO2 er en potentiel guldgas, bekræftes flere steder. Både en dansk bestilt analyse fra University of Texas fra 2007, flere års laboratorieforsøg i Danmark samt adskillige års anvendelse af CO2 onshore i USA viser samme positive tendens ved CO2-injicering.

Årsagen er, at CO2 nedsætter oliens viskositet i resovoiret, så olien lettere kan flyde gennem kalkens små porerum hen til brøndene. Det har i laboratorierne hos Geus ført til forøgede indvindingsgrader på helt op til 51 procent i kalk fra enkelte felter.

»Vores resultater var virkelig positive, og der er ingen tvivl om, at der er et enormt potentiale ved CO2-lagring,« siger Flemming Getreuer Christiansen, der er vicedirektør i Geus og koordinator for programområdet Energiråstoffer.

At føre det ud i livet er op til operatørerne; primært Maersk Oil, der er operatør på flertallet af de danske kalkfelter, hvor CO2 erfaringsmæssigt virker bedst.

Forbedring af testprojekt

Her arbejder man i øjeblikket med at forbedre et testprojekt, der begynder i 2012. Det vil inkludere udskibning af flere hundrede ton CO2, behandling af CO2'en på en boreplatform, formentlig i Dan-feltet, og injicering af gassen i undergrunden, fortæller Nigel Jenvey, director for Enhanced Oil Recovery (EOR) i Maersk Oil.

»Vi har store forhåbninger til projektet. Formålet er selvfølgelig at få en idé om det reelle potentiale ved CO2-injicering offshore,« siger Nigel Jenvey, som i flere år har arbejdet med EOR-projekter, rundt om i verden.

Pilotprojektet skal i sidste ende føre til, at Maersk Oil kan deltage i et EU-finansieret CCS-projekt fra 2015. CCS står for Carbon Capture and Storage og har stor bevågenhed i Bruxelles, fordi man med teknologien kan skaffe en masse CO2 af vejen fra kraftværkerne. Energistyrelsen regner i sin seneste prognose med, at CO2-injicering fra omkring 2020-2025 kan forøge indvindingsgraden med cirka fem procent i de danske kalkfelter. På den måde forventer myndighederne, at CO2-injicering vil udgøre hovedparten af indvindingen af de teknologiske ressourcer.

Vi skal sikre nok CO2

De estimater er bygget på erfaringer onshore og i laboratorierne. Men der er lang vej fra at udføre test på en meter kalksten hos Geus eller anvende CO2 onshore - hvor rørledninger er på plads, og der er nok CO2 til rådighed - til at opskalere på platformen i Nordsøen, påpeger både Flemming Getreuer Christiansen og Nigel Jenvey.

Det handler for det første om at sikre nok CO2. Der skal bruges flere hundreder millioner ton i Nordsøen for ikke at tale om al den infrastruktur i form af rørledninger, kompressorer, behandlingsanlæg, pumper og så videre, der kræves.

»Stort set alle komponenter skal udvikles specielt til CO2-injicering. Og alt bliver bare meget dyrere, når det er offshore, hvor der er langt til alt, og forholdene er så ekstreme,« påpeger Nigel Jenvey.

At teknologien stadig er enormt interessant, er han ikke i tvivl om, og der begynder også at komme en stigende erkendelse af det teknologiske potentiale ved CO2-injicering internt i Maersk Oil, fortæller han.

Stort potentiale

Som et resultat har han netop færdiggjort en intern rapport om EOR-teknologier, der skal være med til at fastlægge Maersk Oils strategi for især CO2-injicering fremover. Det kan meget vel ende med at koste selskabet milliarder af kroner, men investeringerne vil kunne betale sig på den lange bane, mener Jenvey.

»Ligesom Maersk Oil blev teknologiførende inden for horisontale boringer, vil vi gerne være førende i forhold til CO2-injicering. Det rummer et stort potentiale på modne felter som de danske, hvor brugen af CO2 vil kunne sikre et produktionsniveau i mange år fremover. Udfordringen bliver at få nok CO2 og finde en økonomisk rentabel måde at få injiceret. Det er det, vi arbejder med,« lyder det fra Nigel Jenvey.

Succes afhænger ikke mindst af olieprisen, der lader til at blive ved med at være høj, mulighed for at få CO2-kreditter ved lagringen, samt i hvor høj grad man kan anvende eksisterende infrastruktur frem for at bygge nyt.

Lykkes det at finde en balance i de kommende år, vil de teknologiske ressourcer sammen med forventede nye fund og ressourcer, der allerede er fundet, men endnu ikke hentet op, sikre, at Danmark kan fastholde en position som stort set selvforsynende i mange år endnu.

Fakta:

Sådan kan man også få mere olie op
Formålet med EOR, Enhanced Oil Recovery, er dybest set at udvikle metoder til at få olie, der sidder fast i bjergarten, til lettere at flyde mod brøndene. Branchens helt store håb er CO2-injicering, der har vist forøgede invindingsgrader på helt op til 51 procent onshore og i laboratorieforsøg. Men der er andre måder at indvinde mere olie på. Her er to eksempler på andre EOR-teknologier, som især Maersk Oil er interesseret i.

BioRec: Avanceret bioteknologi kan bidrage til at få mere olie op. Målet er blandt andet at tilsætte bakterier enzymer og forbedre resultater, man har haft andre steder onshore, men som endnu ikke er klar til brug i de danske kalkfelter. Håbet er, at påvirkningen fra enzymerne vil få bakterierne til at ændre oliens viskositet. Projektet støttes af Højteknologifonden og koster 33 millioner kroner (4,5 millioner euro) over fire år.

SmartWater: Oprindeligt baseret på teknologi udviklet af BP, men som blandt andre Maersk Oil nu arbejder på at videreudvikle. Målet er at injicere 'smart havvand', der er tilsat en variation af naturlige stoffer som sulfat, magnesium og kalcium. Havvandet forårsager en reaktion i reservoiret, der gør, at olien lettere flyder mod brønden. Norske forskere har vist, at vandtemperaturen kan forøge indvindingsgraden med op til 60 procent i visse kalkfelter med lave indvindingsgrader. En stor fordel er, at man - modsat CO2-_ injicering - ikke behøver helt ny infrastruktur på platformene.

Kilder: Højteknologifonden, Maersk Oil og American Chemical Society.