Ny teknologi kan koncentrere øl - uden tab af smag og duft

Illustration: Alfa Laval

Om nogle år kan dit skummende krus øl på det lokale værtshus eller fodboldstadium være “brygget” på sammen måde som colaen - altså fra et koncentrat - og du vil ikke kunne smage forskel.

Alfa Laval i Søborg uden for København, har nemlig taget den den såkaldte Revos-teknologi i brug til fremstilling af øl-koncentrat. Teknologien er udviklet af Sandymount Technologies, et spin-off fra det amerikanske universitet MIT, som Alfa Laval overtog i 2020.

Udgangspunktet er at bruge omvendt osmose under højt tryk og lave temperaturer til at fjerne vand fra øllet. Dermed kan øllen koncentreres fem gange til en væske lidt tykkere end vand. Når væsken bringes hen til en pub eller et fodboldstadium, kan vand og kulsyre tilsættes og øllet genopstår som det oprindelige bryg.

Læs også: Data i realtid skal øge kvaliteten af mikrobryg

Et nyt testcenter i Søborg, skal fra september måned give europæiske bryggerier en mulighed for at se, hvordan deres bryg reagerer på teknologien, så de kan vurdere, om det er en løsning de vil bruge.

John Kyle Dorton er chef for bryggerdivisionen hos Alfa Laval. Han ser mange fordele ved at bruge ølkoncentrat, blandt andet mindre transport af vand og længere holdbarhed. Illustration: Alfa Laval

Fjerner vand, men ikke alkohol, smag og duft

Omvendt osmose er naturligvis kendt for de fleste, men med Revos-teknologien er den taget et skridt videre. Det forklarer John Kyle Dorton, der er chef for Alfa Laval Bryggeri­division:

»Normale osmose-systemer arbejder ved 60-70 bar, men vi er helt oppe på 120 bar. Ved hjælp af forskellige hjælpesystemer, kan vi meget præcist fjerne lige præcist det vi vil fra væsken - i dette tilfælde altså kun vandet. På den måde bevare vi både alkohol, smags- og aromastoffer,« siger han.

Efterfølgende kan det koncentrerede øl blandes op med vand igen og tilsættes kulsyre, og det er her metoden lidt minder om den, der bruges til læskedrikke, hvor en sirup blandes op med vand.

Læs også: Sådan fjernes alkohol fra øllet med en gang damprens

Men i modsætning til for eksempel Coca Cola, så er smagsnuancerne i øl meget mere detaljerede og følsomme for behandlingsprocesser.

Så hvis du nu sidder og tænker, at du altid kan smage forskel på en Cola skænket fra en dåse og fra dispenseren på den lokale burgerjoint, så understreger Alfa Laval, at ølkoncentrat-teknologien er blevet testet af professionelle smagseksperter, og de har ikke været i stand til at smage forskel.

Mindre transport af vand

Mindre transport af vand skal altså også give miljøfordele. Det kræver godt nok, at vandet fra det kommunale vandværk har de rette egenskaber, men også det har Alfa Laval styr på med et specielt tappesystem med indbygget vandbehandling.

Ved at koncentrere øllet opnås flere fordele:

»Det vil naturligvis være mindre transport, og ude på udskækningsstederne er der brug for mindre lagerplads. Og fordi alkoholprocenten er højere, så kan øllet holde længere, når det er koncentreret. Dermed spildes der mindre øl, fordi det ikke når at blive drukket,« siger John Kyle Dorton.

Læs også: DTU brygger øl på rester af sushi-ris

Alfa Laval har endnu ikke gennemført en tilbundsgående analyse af miljøfordelen for hele processen fra Revos-processen til udskænkningen til kunden. Det skyldes blandet andet, at data vil afhænge af de lokale vandværker, som nu skal levere vandet i stedet for bryggeriet. Men John Kyle Dorton forsikre, at der er en god miljømæssig værdi i at køre med koncentreret øl.

Ved at holde øl i koncentrater vil det også være muligt at producerer færre øltyper, som så kan “versioneres” til en lang række forskellige øl, ved at tilpasse alkoholprocenten og tilsætte forskellige smagsgivere. Dermed kan bryggerierne levere flere forskellige øl tættere på.

»Vi udvikler og forbedrer hele tiden teknologien, så bryggerierne også får mulighed for eksempelvis at producere et enkelt ølkoncentrat, som efterfølgende kan versioneres til en lang række forskellige slags øl,« siger han.

Men hvorfor så ikke koncentrere øl endnu mere? Jo, det er der en god forklaring på:

»Hvis koncentrationen bliver højere, så stiger alkoholprocenten tilsvarende og lige pludselig står bryggerierne med en meget brændbar væske. Det er bryggeriet ikke indrettet til, og derfor holder vi os til fem gange. Men hvis der er tale om alkoholfri øl, så kan vi koncentrere det 10 gange, og stadig få den samme øl ud af det,« siger John Kyle Dorton.

Kundernes accept

Og så er vi måske fremme ved spørgsmålet til en million kroner - mindst: For vil kunderne i fremtiden acceptere, at den øl de drikker kommer fra en koncentrat blandet op med vand?

»Hvis man omformulere spørgsmålet, så kunne man spørge om forbrugerne vil nyde øl mere, hvis de samtidig ved, at det er blevet til via en mere grøn forsyningskæde? Vi tror, at bryggerierne er klar til at fortælle den historie for at kunne differentiere sig og forfine deres tilbud til forbrugerne,« siger John Kyle Dorton, som tror, at de første bryggerier vil begynde at bruge teknologien inden for de kommende tre år og det bredere marked kort tid efter.

Så når du i fremtiden sidder på Spezial Keller i tyske Bamberg og nyder en halv liter Rauchbier, eller du er så heldig at sidde på Päffgen i Køln og se en trætønde med Kölsch blive løftet op fra kælderen og få slået en spuns i før det fine gyldne øl fyldes i et utal af fløjte-glas, så kan du være temmelig sikker på, at øllet er brygget efter alle kunstens regler og leveret originalt og ufortyndet.

Men hvis det er nede på den lokale cafe, til studenterfester eller til fodbold i Parken, så er der en god mulighed for, at din øl er et koncentrat blandet op med vand - men måske tænker du ikke så meget på det, når det alligevel ender to meter oppe i luften, når Danmark scorer.

Emner : Øl
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke der vil blive pillet ved tappehanerne, så der kommer mindre vand frem. Dvs Grøn Tuborg, bliver til Guld Tuborg. ;) God Sommer til jer alle. :)

  • 13
  • 2

Mon ikke der er større chance for at nogle uærlige udskænkningssteder vil hælde mere vand i, og derved øge indtjeningen?

  • 17
  • 2

Hvor ville det dog være dejligt, hvis lugtforurening som miljøbivirkning blev håndteret ligeså professionelt som bevarelse af lugt og smag ved ølbrygning. Fx lugtgener fra brændeovne, gødskning, diverse produkter, parfume-overforbrug.

Men nyd fortsat jeres sommerøl.

  • 2
  • 29

Som inkarneret fjeldvandrer var jeg begejstret da jeg i det store katalog fra globetrotter.de så, at man havde udviklet frysetørret rødvin.

Som de ærlige mennesker tyskere kan være, anførte de, at det "dog ikke tåler sammenligning med en ægte årgangsvin".

Det havde de ret i!

Produktet forsvandt berettiget fra sortimentet efter et enkelt år, og vi er tilbage til at pakke en miniflaske til afslutningsmiddagen på sidstedagen med resterne fra bunden af rygsækken.

/Bo

  • 17
  • 0

Overskrift: "...kan koncentrere øl uden, at det går ud over..."

Jeg ville have haft lettere ved at læse/forstå udmeldingen, hvis der havde stået:

"...kan koncentrere øl, uden at det går ud over..."

, men (sproglig) smag og behag er jo forskellig(e)...ikke mindst når det kommer til kommasætning! ;)

  • 8
  • 10

Ungdommen vil sikkert tage den til sig, de har aldrig været særligt kræsne, bare der var alkohol i.

Men os der er mere modne tager øllen som en helhedsoplevelse, og sætter pris på storytelling.

  • 5
  • 12

Ak ja, græshoppe/melorme-burger i tangsvøb med amøbesennep og infusorieketchup. Hertil en dejlig kølig instant bajer.

Fagre nye verden - måske skal ordet “fagre” redefineres til sin tid…

  • 6
  • 1

Det er vel det der gemmer sig i afsnittet "Mindre transport af vand skal altså også give miljøfordele. Det kræver godt nok, at vandet fra det kommunale vandværk har de rette egenskaber, men også det har Alfa Laval styr på med et specielt tappesystem med indbygget vandbehandling."

  • 9
  • 0

Kan der være en grund til at de ikke nævner hvad det koster? Hvis 4/5 af vandet skal fjernes ved 120 bar må det koste noget energi.

Var det icebeer de kaldte den, hvor de frøs vandet ud? Jeg har ikke set den i mange år.

  • 7
  • 2

Nu har jeg eksperimenteret i flere dage og jeg kan rapportere at det virker.

Jeg kom adskillige flasker øl i køleskabet tidligere på ugen og øllet kan være i færre og færre flasker. Og nok så væsentligt, hver flaske jeg åbner smager ligeså godt som den sidste.

  • 12
  • 2

Hej Svend

Det var Labatt i Canada der via et eller andet selskab solgte i Europa. Tror ikke man ser det andre steder end i UK nu. I USA og Canada sælger ice beer stadig ret godt, og findes i flere varianter fra en del bryggerier.

Det har noget at gøre med at man køler øllet så der lige dannes nogle iskrystaller som tages med ud ved filtreringen, hvorved øllet bliver en lille smule stærkere i alkohol.

  • 6
  • 0

Fx lugtgener fra brændeovne, gødskning, diverse produkter, parfume-overforbrug.

Ja, intet må lugte - lad os sørge for at alt er klinisk og sterilt, så får vi et meget bedre liv alle sammen. Ingen oplevelser der går ud over en strikt normal, defineret af "de klogeste" (tm) iblandt os - selvfølgelig for vores alles bedste.

Var det ikke en ide at vi alle sammen fik en lille kasse, hvor alt der bliver serveret ind ad luge er testet og analyseret så vi er HELT sikre på at intet skadeligt er indeholdt.

Vandet i vandhanen bliver testet på timebasis, og al dokumentation opbevares i mindst 500 år for senere analyse.

Og når vi nu ER i gang sætter vi kameraer op til at optage al adfærd, og sørger også for at analysere output fra potten i hjørnet.

Jeg kan ikke vente.

  • 3
  • 5

Enig. Det kunne være interessant at høre bryggeriernes mening om det her, især hvad angår vandet.

Jeg er ret sikker på, at det ikke bliver den samme smagsoplevelse som brygmesteren havde tiltænkt. Altså hvis vi ser bort fra diverse makro bryggerier, hvis sprøjt de færreste alligevel kan smage forskel på.

  • 0
  • 4

Fx lugtgener fra brændeovne, gødskning, diverse produkter, parfume-overforbrug.

Ja, intet må lugte - lad os sørge for at alt er klinisk og sterilt, så får vi et meget bedre liv alle sammen. Ingen oplevelser der går ud over en strikt normal, defineret af "de klogeste" (tm) iblandt os - selvfølgelig for vores alles bedste.

Man kunne jo forsøgsvist forholde sig sagligt til det. Overført til andre områder: hvis de der har den ringeste og mest tolerante høresans eller det ringeste syn, altid havde mest at skulle have sagt, mht. hvilket lydtryk, der var acceptabelt, og hvordan omgivelsernes skulle indretttes visuelt, ville der nok lyde en indvending eller to.

Ad fx parfumerne: flere bliver utilpasse af lugten, og den har hængt overalt i de offentlige rum siden omkring 00'erne, hvor 'duftbranding' for alvor kom til DK. Mange parfumer iltes og nedbrydes i luften til stoffer, der er værre, fx mere allergene. Et ikke sjældent slutprodukt er fx formaldehyd.. Udsætter man parfumer for UV-lys, nedbrydes de under livlig partikeldannelse. Derfor: små doser.

Men når parfumerne fra en person somme tider lugter kraftigt i 50 meters afstand, så er det ikke 'små doser', der er brugt. En gammel nordisk kending, tusindfryd, kan jeg fx lige netop lugte i 5 cm afstand. Jeg forsøgte en dag for egen illustrations skyld, at beregne størrelsen på tusindfyds blomsterhoved, hvis den skulle lugte lige så stærkt i 50 m afstand som duftdynkerne. Nåede frem til en diameter på ca. 2 meter...

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten