Ny teknologi høster energi fra vibration, bevægelse og temperaturforskel

Teknologier, som producerer strøm af den omgivende energi, såkaldt Energy Harvesting, er ved at være modne. Energihøstere er så at sige batterier, der lader sig selv op.

De små højteknologiske firmaer, som udvikler teknologien, venter, at Energy Harvesting hurtigt vil brede sig og blandt andet vil give kraftig medvind til trådløse sensorer.

En af de mest lovende teknologier er elektrisk induktion fra vibrationer i for eksempel vejbroer. En anden teknologi er energi fra piezoelektriske materialer, som trykkes eller trækkes. En tredje teknologi udnytter små temperaturforskelle til termoelektrisk at skabe en strøm.

Det svarer til armbåndsuret, der trækkes op, når ejeren bevæger armen.

De små generatorer bruges allerede i industrien til at forsyne sensorer med strøm. Ud over i industrien er der også store muligheder inden for skibsfart, flyindustri, medicin og militær.

Ingen ledninger

Den helt store fordel er, at apparaterne stort set er vedligeholdelsesfrie, når de først er installeret. Derfor kan de også sættes på fjerne placeringer, for eksempel på broer, som man vil overvåge. Der skal ikke lægges kobberkabler eller skiftes batterier.

Det vil betyde, at trådløse sensorer får et meget bredere anvendelsesområde.

»Vores apparater er hermetisk lukkede. Der er ikke nogen friktion indvendig, og det betyder, at de har meget lang holdbarhed,« siger teknisk direktør Stephen Roberts fra den britiske virksomhed Perpetuum, som er langt fremme med at høste strøm fra vibrationer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... tanke men hvor stor en effekt kan de generere? Og hvad med størrelsen af disse sensorer? For slet ikke at tale om hvordan energien lagres?

  • 0
  • 0

En sensor er vel næsten generelt et apparat, der ikke sluger ret meget energi, selvom der naturligvis nok findes undtagelser. Men f.eks. temperaturmålere, sensorer der tæller biler etc. er ikke ret energikrævende.

Jeg ved ikke hvor meget de "Energy Harvesting" moduler kan levere, men mht, lagring af energien er "almindelige" batterier givetvis nok.

Tim

  • 0
  • 0

Tror der måske er tale om en lille misforståelse og at den energi der genereres også skal drive lokal elektronik omkring sensoren og derved bruges til at sende et signal til en målestation/dataopsamler. Men det er sgu aldrig til at gennemskue når flere og flere artikler efterhånden er skrevet som om det var til 'populær videnskab'...alt for overfladiske.

  • 0
  • 0

Der findes små 'el-værker' 1x1 tomme der laver strøm 3,5 V 1 amp. kontinurerligt ved kulde varme. Seebeck princippet med halvleder teknik

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten