Ny teknik til aldersbestemmelse gør Pekingmand 540.000 år ældre

En ny metode til aldersbestemmelse af fossiler afslører, at Peking-manden levede for 770.000 år siden. Dermed er den gamle mand op til 540.000 år ældre, end forskerne hidtil har troet.

Peking-manden har sit navn af, at han første gang blev fundet nær Peking - eller rettere Beijing - nemlig i Zhoukoudian-grotten i 1918, hvor man i alt har fundet knogler fra hele 50 individer af den særlige homo erectus-stamme - heriblandt seks kranier.

Hvor homo sapiens betyder "det tænkende menneske", betyder homo erectus "et opretstående menneske", og de nøjedes ikke bare med at stå - de gik også oprejst, og de gik langt. Homo erectus udvandrede fra Afrika, og kom til det, der nu er Kina.

Og her troede forskere altså, at Peking-manden så sit endeligt for et sted mellem 230.000 til 500.000 år siden. Men den datering er nu rykket tilbage til år 770.000 før vor tidsregning efter at have benyttet en teknik, der benytter sig af, at kvarts (tektosilikat af bruttoformel SiO2) indeholder isotoperne Al-26 og Be-10.

De dannes i kvartsmineralet ved bombardement fra den kosmiske stråling, så når kvartskorn begraves i et sediment - eksempelvis sammen med en afdød Peking-mand - så ophører produktionen af de to radioaktive isotoper, men de henfalder.

Halveringstiderne er henholdsvis 717.000 og 1.36 millioner år, og forholdet A26/Be10 halveres på 1.52 millioner år. Derfor er dette forhold et velegnet parameter til aldersbestemmelse i det interval, Peking-mennesket levede i.

Guanjun Shen på universitetet i Nanjing fik studerende til at indsamle kvartskorn fra sedimenterne. Prøverne viste derefter den overraskende høje alder for prøverne.

Dokumentation

Nature om Peking-manden

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Eftersom Pekingmennesket var den første erectus, hvor man påviste bålspor, så kunne det være interessant, om man også har rykket dateringen for brug af ild?

De orindelige fossiler af "Peking-manden" gik desværre tabt under 2. Verdenskrig- men det er en anden historie.

Forresten plejede dateringen at gå på 300.000- til 500.000 før nu- så med laveste estimat passer overskriften. ;-)

Mvh Tine

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke den påståede virkning af omlejring af kvarts. Kvarts dannes i bjergarter og udgør ofte en stor andel af disse, i f. eks fast fjeld. Ved nedbrydnig, fysisk såvel som kemisk, bliver der ofte kun kvarts tilbage, som kvarts i sandkorns fraktionen. Disse kvartskorn skylles og blæses rundt og aflejres som sediment, allene eller sammen med andre sedimenter. Men den kosmiske stråling virker vel overalt, gennemtrænger alt ?. Derfor må kvarts i faststående fjeld og i sedimenter vel være ligemeget påvirket af den kosmiske stråling. Hvorfor jeg ikke forståer hvorfor produktionen af de radioaktiver isotoper i sedimentær kvarts skulle stoppe. Er der nogen der kan forklare dette ?

mvh Bruno Toxwenius

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten