Ny teknik forener energibesparelser og kamp mod legionella
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny teknik forener energibesparelser og kamp mod legionella

Der er store energibesparelser at hente, hvis temperaturen på det varme vand i danske bygninger sættes lidt ned fra de 55-60 grader celsius, der bruges i dag for at modvirke vækst af de sygdomsfremkaldende legionellabakterier i varmtvands­rørene.

Og faktisk er det muligt at holde legionellabakterierne nede med andre metoder end høj temperatur: Nye teknologier til store anlæg med cirkulation bliver taget i brug flere steder, og i mindre bygninger er det formentlig også sikkert at sænke temperaturen.

»Der er flere forskellige aktører på markedet, der sælger teknologier, som man kan bruge til at bekæmpe legionella med i store systemer. Og sammen med fjernvarmeselskaberne er vi med inspiration fra Tyskland ved at se på, om installationer i enfamiliehuse også kan klare sig med lavere temperaturer, end vi bruger i dag,« fortæller Leon Buhl, der er seniorspecialist i Teknologisk Instituts afdeling Installation og kalibrering og forfatter til den anvisning om legionellabekæmpelse, som bygningsreglementet refererer til.

Stor besparelse at hente

På Mølleparken Plejecenter i Sønderborg forventer serviceleder Bjarne Holm, at besparelsen ved en lavere vandtemperatur løber op i omkring 18.000 kroner om året, efter at centret har installeret en boks, der renser vandet ved hjælp af salt og elektrolyse fra firmaet Danish Clean Water (DCW).

»Der er et utrolig stort varmetab på de lange rørstrækninger, så vi kan spare en hel del ved at sætte temperaturen ned fra 55 til 45 grader,« siger han.

Besparelsen svarer ifølge DCW’s beregninger til at skære omkring 15 procent af forbruget til opvarmning af vandet.

Mølleparkens Plejecenter har sammen med Sønderborg Sygehus, Sønderborg Andelsboligforening, Hotel Comwell Sønderborg, Humlehøj Hallerne og viden- og kulturcentret Alsion testet udstyret fra DCW i et toårigt EUDP-projekt (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram), der løb frem til 2015.

I alle bygningerne, der er meget forskellige i såvel alder som brug, fandt forskerne legionella, selv om vandet blev opvarmet til 55-67 grader. I de fleste af bygningerne lykkedes det imidlertid at fjerne eller minimere legionellakoncentrationen, selvom fremløbstemperaturen i fire af bygningerne blev sænket til ca. 45 grader.

Slutrapporten om projektet konkluderede, at ‘det er muligt at holde cirkulationsledninger og tappe­haner fri for legionella ved normal og reduceret temperatur, såfremt DCW’s doseringsstrategi følges.’

Enkelte af DCW’s konkurrenter er også begyndt at skrue ned for temperaturen på anlæg med deres installationer.

Eksempelvis har Grundfos og Krüger Aquacare sammen udviklet systemet Oxiperm, hvor fortyndede opløsninger af natriumklorit og saltsyre blandes i en generator, hvor de omdannes til klordioxid. Klor­dioxiden dræber legionellabakterier og fjerner også biofilm.

Oprindeligt var systemet blot udviklet til at kontrollere legionella, men i eksempelvis Ishøj Svømmehal har man sat fremløbstemperaturen ned fra 58 til 49 grader, efter at svømmehallen fik installeret et klordioxidanlæg i februar 2012.

Kun få kender mulighederne

Men selv om flere anlæg altså har kørt med lave temperaturer i årevis uden at opleve problemer med legionella, er der stadig mange bygningsejere, der ikke kender til mulighederne for både at spare penge og mindske risikoen for legio­nellainfektioner, siger salgsdirektør Mads Jørgensen fra BWT, der er eneforhandler af DCW’s udstyr i Danmark.

»Der er et kæmpe potentiale for energibesparelser i svømmehaller, sportshaller, hoteller og boligforeninger. Men de færreste tænker på de grønne muligheder, når talen falder på legionella,« siger han.

Også i mindre bygninger kan der være penge at spare. I et nyt forsknings- og udviklingsprojekt er Teknologisk Institut og en række fjernvarmeværker således i gang med at dokumentere, at mindre varmeveksleranlæg med korte rørstrækninger kan betegnes som legionellasikre – også ved lavere temperaturer end de 50 grader ved tappestedet, som vandnormen foreskriver i dag.

»Det tyske regelsæt og en fælleseuropæisk rapport siger, at når du har korte rørlængder, hvor det samlede indhold i systemet ikke er over tre liter, så har du ikke legionellaproblemer. Det ligger der måske et endnu større potentiale i,« siger Leon Buhl fra Teknologisk Institut.

Ifølge Teknologisk Institut er parcelhuse siden begyndelsen af 1990’erne blevet bygget med denne type varmeveksleranlæg. Desuden er flere nybyggede etageejendomme opført med decentrale varmevekslere i hver lejlighed. Her vil man også kunne skrue ned for temperaturen.

Lykkes det at dokumentere, at det er forsvarligt at sænke fremløbs­temperaturen i husenes varmtvandssystemer, vil det være en kæmpe fordel for udbredelsen af lavtemperaturfjernvarme.

I områder med lavtemperaturfjernvarme med fremløbstemperaturer ned til 55 grader, vil temperaturen i husenes systemer til varmt brugsvand komme ned på 45 grader, hvis der ikke investeres i udstyr, der kan hæve temperaturen decentralt.

»Hvis man bare kan benytte den installation, der i forvejen er i husene, kan lavtemperaturfjernvarme udbredes meget billigere,« forklarer Leon Buhl.

Projektpartnerne kører tests og indsamler dokumentation over det næste års tid, og Leon Buhl advarer om, at man ikke skal begynde at pille ved temperaturen i sit anlæg, før dokumentationen er klar.

»Hvis du afviger fra vandnormens krav om, at vandet ved tappestederne skal være 50 grader varmt, så skal du kunne dokumentere, at det er sikkert. Den dokumentation har man ikke endnu, så hvis nogen bliver syge, vil det være bygningsejerens ansvar.«

De uløste problemer

Tilbage er desuden to uløste problemer. På de store cirkulations­systemer er det de tappesteder, der sjældent bliver brugt. Ifølge slut­rapporten om EUDP-projektet bliver vandet mellem cirkulationsstrengen og tappestedet afkølet, stillestående og ikke ramt af den desinfektion­metode, man bruger i systemet.

Både i store systemer og enfamiliehuse er der desuden problemer med bruseslanger, hvor biofilm gror godt på gummiet, og det afkølede vand giver perfekte vækstbetingelser.

»Problemet kan let løses ved at efterlade bruserhovedet på gulvet, når man har været i bad, så vandet kan løbe ud. Men det er de færreste, der gør det,« siger Leon Buhl.

Slutrapport - EUDP 2013-1 Mikrobiologisk sikker sænkning af Mikrobiologisk sikker sænkning af Mikrobiologis...

Kommentarer (20)

Når man desinficerer med forskellige klorforbindelser, giver det så ikke en stærk forøget korrosion af rørene?

  • 2
  • 0

Fin artikel og god grafik. Tak for det.
Det er tydeligt at se, hvorfor flere eksperter i stigende grad bekymrer sig om legionellavækst i koldtvandsinstallationerne i et klima med stigende temparaturer og bedre isolerede boliger.
Ofte lægges koldtvandsrørene - ganske vist isolerert - i betondækket med gulvvarme, hvor der er 25-35 grader, og det breder sig på kort tid til stillestånde vand i rørene.

  • 3
  • 0

Jeg kender en hel del til BWT som der refereres til, og hvad de leverer er ren "snake oil"
De danske forhandlere af samme (DCW) bevæger sig åbenbart i samme liga.
Og: 18000 kr besparelser p.a. på Mølleparken!!! Wow! Desværre koster 'boksen' vel en halv million.

Min konklusion: fingrene væk!

  • 2
  • 4