Ny teknik fjerner allergistoffer fra jordnødder

En ny måde at fjerne allergener fra jordnødder er muligvis snart klar til kommerciel brug. Sådan lyder udmeldingen fra det amerikanske svar på Fødevareministeriet, skriver Reuters.

Det er nemlig lykkedes forskere fra North Carolina A&T State University at fjerne mellem 98 og 100 procent af alle allergener i jordnødder ved at fokusere på særlige proteiner, der kan udløse voldsomme allergiske reaktioner.

Nu er universitetet indgået i et samarbejde med virksomheden Xemerge, der er specialiseret i at gøre teknologier i fødevareindustrien klar til kommercielt brug. En talsmand fra Xemerge forklarer, at teknologien er perfekt til formålet. Jordnødder skifter ikke form på nogen måde, der er ikke tale om genmodifikation, metoden er afprøvet på mennesker, og teknikken er patenteret.

For at fjerne allergenerne behandler forskerne jordnødderne med enzymer, der fjerner allergifremkaldende proteiner. Det sker efter høsten og ændrer ikke på jordnødders udseende.

Omkring 2,8 millioner amerikanere er allergiske over for jordnødder. Det er især problematisk, fordi jordnødder bliver brugt i så mange fødevareprodukter, at det kan være svært at undgå dem.

Emner : Fødevarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu kan vi så fjerne allergirisikoen i jordnødder så de kan gemmes i endnu flere produkter.. Hvorfor producerer man alle de jordnødder hvis der ikke er et marked for produktet? Bevares saltede peanuts er en fin ting men det er da totalt misforstået at gemme dem i kager, chokolade og meget andet, det sker kun fordi man har en overproduktion. Lav olie af lortet eller dyrk noget andet!!!

  • 3
  • 1

teknologien er perfekt til formålet. Jordnødder skifter ikke form på nogen måde, der er ikke tale om genmodifikation, metoden er afprøvet på mennesker og teknikken er patenteret.

Ehm, meget mærkelig sætning. Det er tilsyneladende en opremsning af alle fordele, men det er da absurd at opregne "teknikken er patenteret" som en fordel. Alt andet lige, så er det da en fordel for brugen af en metode at den IKKE er patenteret, så man kan bruge metoden uden at spørge om lov.

  • 1
  • 0

Min umiddelbare opfattelse er, at det største problem er spor af jordnødder i rigtig mange fødevare og ikke det, at det bliver brug som en ingrediens i mange produkter. Tilsyndeladende bliver en fabrik nærmest forurenet, hvis der blot laves ét produkt med jordnødder under samme tag.

  • 0
  • 0

En af udfordringerne her er at de min. 11 forskellige allergener i jordnødder er allergene i meget små mængder. Der er berettelser om at allergien blev udløst hos flypassagere hvor andre passagere havde fået jordnødder som on-board snack.

Meget kynisk kan man også bemærke at allergier er en af evolutionens måder at meddele en at ens gener nok ikke er helt i top og at man ikke skal sprede dem mere. Vi mennesker har til alt held en lidt anden opfattelse af hvad der udgår gode menneskelige kvaliteter.

  • 0
  • 0

Problemet er nok svampeangreb. Hvis ikke du dyrker jordnødderne på den samme mark hvert år så bliver de fuld af svampe, og svampene slås indbyrdes med giftstoffer. Og disse giftstoffer forsvinder ikke når jordnødderne forarbejdes.

Jeg tror ikke at forskerne kan vaske giftstofferne væk, da svampene gror inden i nødderne.Jeg tror snare at forskerne ikke har forstået problemet rigtigt. Og derfor har målt på nogle sunde, friske jordnødder.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten