Ny tankstation for elbiler i Køge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny tankstation for elbiler i Køge

Med købet af en byggegrund ved Skandinavisk Transportcenter i Køge lægger infrastrukturvirksomheden Better Place nu sin anden byggesten i det fremtidige landsdækkende net af batteriskiftestationer til elbiler.

Det fortæller Dagbladet Køge.

»Jeg vil beskrive det som en mandarin i turbanen og en rigtig god start på året. Det giver en profilering både af os og af Køge, og det bekræfter endnu en gang, at vi har den optimale logistiske placering i Danmark,« siger direktøren for Skandinavisk Transportcenter, Thomas Kampmann til Dagbladet.

Opførelsen af Danmarks første batteriskiftestation ved Motorring 3 og Hillerødmotorvejen skrider planmæssigt frem. Foto: Dansk Elbil Komité. Illustration: Dansk Elbil Kommite.

Den første elbil med udskifteligt batteri forventes at komme på markedet til efteråret.

I oktober 2010 offentliggjorde virksomheden bag batteriskiftestationerne, Better Place, at man havde fået tilladelserne på plads til at kunne opføre Danmarks første batteriskiftestation i Gladsaxe på det sted, hvor Hillerødmotorvejen krydser ringmotorvejen og Ring 3.

Stort set samtidig offentliggjorde virksomheden en aftale med verdens største teknologifirma, General Electric, som forpligtede sidstnævnte til at finansiere 10.000 batterier til elbiler i Danmark og Israel. Alle skal de bruges til elbiler, som kan få skiftet batteri i de batteriskifteanlæg, som Better Place altså nu er i færd med at opføre, og som efter planen skal tages i brug 1. oktober i år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nå ja i Køge kommune, nærmere bestemt transportcenteret ved Ølby, men sådan er der så meget, på den nye Ringstedbane skal Køge Nord station ligge i Ølsemagle mellem Jersie og Ølby, altså 2 stationer fra Køge Havn, som for nemheds skyld hedder Køge.

Batteriskiftestationen er til gennemkørende trafik som skal ligge nemt for lige at hoppe af og på motorvejen igen, og placeringen kort før motorvejen deler sig mod, eller samler sig fra Rødby og Odense er oplagt.

Beskrivelsen af batteribyttestationen er beskrevet som en vaskehal, men gad vide om der er flere planer, for 2.000m² lyder som meget til det formål.

  • 0
  • 0

Da de første benzin biler blev sat i produktion i 1890érne. Var der stort set ingen tankstation til begyndelse. De er fult med som det tynde is hvor bezin bilen er kørende. Dog ikke i Sahara i samme stil, som her i Europa.

Jo flere der køber og køre EL - bil, jo bedre kunde grundlag ligger der for fremtidens EL - bil og EL - lastbil tankstation. m.m.

  • 0
  • 0

Så der investeres millioner i hver batteri skifte station med en enkelt bilmodel fra Renault med batterier, der kan skiftes. Ingen andre bil producenter bakker op - og har heller ikke ændret holdning til BP i de sidste to år, dette har stået på.
Der graves 8 meter ned i jorden, hældes cement på et større tidligere fritliggende område - og derefter bruges der strøm af uhæmmede dimensioner for at operere denne station med vaskehal til vognbunde, robotter og hyldefakøling af (få) batterier....
Tale om CO2 forbrug - og misbrug af Danskernes godmodighed og Thomas Kampmanns naivitet eller behov for at komme i pressen. Hvornår stopper dette Better Place storhedsvanvid, pengespild og CO2 forbrug? Elbilen har brug for en intelligent infrastruktur - ikke kanoner til at skyde gråspurve med....

  • 0
  • 0

@Strøm Forbrug (er det dit rigtige navn?)

Hvornår stopper dette Better Place storhedsvanvid, pengespild og CO2 forbrug?

El-biler bruger kun det halve af den energi en tilsvarende fossilbil bruger, og uden batteriskiftestationer kommer der ikke gang i firmasegmentet hvor de mange kilometer ligger, når først firmaerne tør, så tør pendlerne også, se det som noget der skal til for at trække markedet i gang, ikke som noget ret mange af os kan eller vil benytte jævnligt.

Næsten alt opladning vil foregå hjemme eller i firmaet, at der er lidt tab til køling og håndtering af batterier på 10-11 batteribyttestationer er i den sammenhæng uden betydning.

Batteribyttestationer er den første løsning der er produktionsmoden, den dag vi kan lynlade tilstrækkeligt hurtigt uden at det koster batteri levetid, så bruger vi bare det, jeg har svært ved at se det skulle være et problem.

Blog om batteriskiftestationer:
http://danmarkblog.betterplace.com/2010/12...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten