Ny tank blev testet kort før eksplosion på østrigsk gasanlæg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny tank blev testet kort før eksplosion på østrigsk gasanlæg

Tirsdag morgen opstod der af endnu ukendte årsager en voldsom eksplosion på et gasanlæg i den østrigske by Baumgarten. Eksplosionen dræbte en person fra et inspektionsfirma (TÜV), kvæstede en anden person alvorligt og efterlod tyve andre med mindre kvæstelser. Anlægget i Baumgarten er Østrigs største. Der er forbindelser til resten af landet, til Ungarn og Italien. Eksplosionen betød, at al gastransport blev lukket ned, og det fik ifølge nyhedsbureauet Reuters Italien til at erklære undtagelsestilstand. Samtidig steg gaspriserne på flere markeder.

Gasforsyningen til flere syd- og mellemeuropæiske lande blev afbrudt i går, da en eksplosion ramte et gasanlæg i Baumgarten i Østrig. Siden midnat har anlægget været oppe at køre igen. Illustration: Gas Connect Austria

Men tirsdag aften havde redningsberedskabet fået slukket alle brande, og gasanlægget fik lov til at genoptage driften. Det skrev operatøren Gas Connect Austria på sin hjemmeside.

Politiet: Teknisk fejl

Imens er politiet i gang med at finde ud af årsagen. Endnu har de officielle talsmænd ikke afsløret andet, end at politiet mener, at der er tale om en teknisk fejl. Det fremgik blandt andet af et tweet fra Landespolizeidirektion Niederösterreich.

Ny tank skulle tages i brug

Men der er kommet flere oplysninger om, hvad der skete op til ulykken.

Avisen Kurier.at skriver, at anlægget netop havde fået installeret en ny beholder. Mandag blev den prøvetryksat med seks bar. Tirsdag var der ikke registreret noget tryktab, og beholderen skulle derfor tages i normal drift. I forbindelse med denne opgave var inspektionsvirksomheden TÜV blevet hyret til at kontrollere denne proces.

Hvad der derefter skete er endnu uklart. Men ifølge avisen skete eksplosionen i det område, hvor den nye tank stod.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først