Ny svindelsoftware i VW-biler ændrer gearskifte under test
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny svindelsoftware i VW-biler ændrer gearskifte under test

Illustration: Audi

Bilproducenten Audi, som i forvejen er fedtet ind i moderselskabet Volkswagens emissionsskandale, har benyttet en anden og hidtil ikke offentligt kendt snydeanordning i sine biler. Ifølge den tyske avis Bild am Sonntag (omtalt af Reuters) har amerikanske myndigheder haft kendskab til sagen i flere måneder.

California Air Resources Board (CARB) opdagede allerede i sommeren 2016 den særlige software i Audi-modeller med automatgear, skriver Bild am Sonntag. Softwaren sænker bilernes udledning af CO2 i testlaboratoriet, men ikke i kørsel ude på vejene. Det gør den ved kun at sætte i gang, når bilen bliver kørt, uden at der bliver drejet på rattet, hvilket indikerer, at bilen bliver udsat for testkørsel.

Læs også: Volkswagen indgår rekordforlig i USA

Hvis rattet ikke bliver anvendt, indledes et gearskifteprogram, der producerer mindre CO2, så bilen holder sig inden for emissionsgrænserne. Hvis rattet derimod drejes mere end 15 grader, som indikerer vejkørsel, slår softwaren det særlige gearskifteprogram fra.

I hundredtusinder af biler, også i Europa

Audi er ifølge avisens oplysninger stoppet med at bruge den nyopdagede snydesoftware. Det skete i maj 2016, kort tid før CARB opdagede softwaren i en af producentens biler. Men de berørte gearkasser findes i dag i flere hundredtusindvis af biler, herunder modellerne A6, A8 og Q5. Sagen omfatter også europæiske biler. Audi har nu ifølge den tyske tabloidavis suspenderet flere ingeniører som følge af sagen.

Med den nye afsløring kan Audi og Volkswagen-koncernen stå på randen af endnu en bølge i svindelsagen, der i juni kostede koncernen et beløb svarende til lige under 100 milliarder kroner i et historisk stort forlig med amerikanske bilejere og miljømyndigheder. Dieselsgate, som skandalen hurtigt blev døbt, involverede også omkring 85.000 Audi-modeller med 3-liters sekscylindrede dieselmotorer, og selskabet har derfor allerede øremærket 752 millioner euro, svarende til over 5,5 milliarder kroner, til at dække sagens omkostninger.

Læs også: VW: Europæiske bilejere kan glemme alt om erstatning efter dieselskandale

Samtidig har den tyske anklagemyndighed netop udvidet sin undersøgelse af svindelsagen om i alt 11 millioner dieselmotorer verden over til også at involvere en efterforskning af, hvorvidt Volkswagens bestyrelsesformand, Hans Dieter Pötsch, også var med til at manipulere markedet i kølvandet på skandalen.

Bild am Sonntag citerer ingen kilder for de nye oplysninger om Audis automatgear, og både CARB og Audi har afvist at kommentere rapporten. Det fremgår således heller ikke, hvorfor den californiske miljømyndighed ikke på eget initiativ har offentliggjort de nye oplysninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

der bør udregnes hvor meget det har skadet miljøet, og så bør de betale for 10 gange så meget genoprettelse som der skulle til at ugøre deres del.

derudover bør de tvinges til at betale for at opgradere hver eneste bil solgt, så de rent faktisk overholder lovgivningen.

har de ikke råd til det, bør firmaet konfiskeres og sælges på auktion.

  • 20
  • 6

Citat - Audi har nu ifølge den tyske tabloidavis suspenderet flere ingeniører som følge af sagen.

Har Tyske ingeniører ansat i VAG gruppen ingen integritet?
Eller bliver de betalt for at tage skylden?

Som ingeniør kan jeg slat ikke forholde mig til de anklager, vi her ser!
Hvilket incitament har disse ingeniører for at holde dette hemmeligt for ledelsen?

Bonus?

Nogen må hjælpe mig med at forstå dette!
På forhånd tak,

  • 15
  • 1

Min tiptronic gearæske har en software fejl som giver huggende/kontant gearskift hvis man kører for meget blødhat/bedstefar stil. Man kan købe en ny styring - eller bare køre lidt mere frisk stil. Men jeg overvejer nu om det vitterligt er en bug... Det kunne jo godt lugte af at gearkassen detekterer testkørsel og dermed forsøger at minimere brug af torque converteren.

  • 5
  • 0

Brug et accelerometer til at detektere om køretøjet fysisk udsættes for acceleration, og verificer at den acceleration der måles, helt præcis svarer til den, som bilen kan måle via hjulene.

Alt det med at teste på test programmer, om rattet drejes osv. er ikke en god metode.

Det bedste er, at gøre det på en måde, så det fungerer naturligt. Som eksempel, så vil kølingen af bilen afhænge af hvor meget frisk luft at bilen får. Kører bilen, kan bilens elektronik måle, at den kører, fordi at køleren får meget luft. Samtidigt, virker det meget naturligt, at kølingen kan have betydning for forbruget. Det vil være svært at kalde snyd. Jeg vil nok kombinere metoderne, og derved undgå det er snyd. En motors effektivitet afhænger af luft, vejr, vind, temperatur osv. Så hvis det både passer med fysisk acceleration, og kan begrundes ud fra køling, så er det ikke snyd.

  • 1
  • 1

Det kunne være endnu én af de mange negative konsekvenser der er ved at optimere sin stab via KPI'er. "Perform på denne facon, ellers bliver du straffet". Især i tyske virksomheder desværre også ofte leveret sammen med intet eller meget lille mandat til at påvirke egne KPI'er. Det kan få folk til at træffe uheldige beslutninger for at opnå udstukne mål.

  • 9
  • 0

Hej.

Jeg vil hermed linke til Volkswagen Aktiengeshellshaft. De havde ved 31 december 2015 mange eller hovedparten af aktierne i de mærker, som står på denne side. Jeg var godt klar over, at VW havde Audi, Skoda og Seat under sine vinger. Men VW Aktiengeshellshaft havde ved årsskiftet også mange eller hovedparten af aktierne i andre mærker.

Linket er :

http://www.volkswagenag.com/content/vwcorp...

På den ene side bliver VW måske nødt til at skille sig af med mange af mærkerne. Dieselskandalen hos VW koster jo højst sandsynlig MINDST 100 milliarder kroner. Og den nye Audi skandale, som der skriver om i INGs artikel, vil jo højst sandsynlig også koste mange penge. Hvis VW ikke bliver nødt til at skille sig af med mange af mærkerne, kan det være at man bliver nødt til at spare nogle modeller under de enkelte mærker væk.

PÅ den anden side var der vist engang en debat-deltager herinde, der sagde, at VW har utrolig mange penge. Og salget af VW biler er ikke blevet så lille, som man kunne frygte. Så måske går det ikke så galt, som nogle frygter. Og jeg har ikke særlig meget forstand på økonomi og aktier, så det har jeg svært at overskue.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 1

Mon ikke det er så simpelt som at nogen et passende stykke nede i hierakiet er blevet udset til at få skylden. Det forekommer temmelig usandsynligt at en eller flere udviklere har kunnet arbejde med at lave et sådant snyde-system, samt implementere det i produktionen, uden at deres overordnede har vidst noget om det. Tyske ingeniører arbejder normalt (efter mine erfaringer) i et stærkt hierakisk og stramt styret system.

  • 13
  • 0

Og nu ved alle Audi-kører at de kan skåne miljøet for en masse CO2, hvis de bare undlader at benytte rettet... Det skal nok give nogle alternative kørselsmønstre :)

  • 9
  • 0

Den første episode med systematisk snyd, der meget belejligt blev kaldt Dieselgate-skandalen, har uheldigvis for VW været springbræt for diverse myndigheder og organisationer til at kigge deres biler grundigere igennem.

Det leder nu til denne episode med en gearing som ændrer sig selv, og lur mig om ikke vi (før alle biler i VW universet har været igennem) vil have fundet yderligere en række andre snedige programmer eller features.

...men, jeg tror simpelthen ikke på at VW er den eneste bilkoncern som har arbejdet systematisk med disse alternative metoder. (de var bare uheldige at blive opdaget først)
Så man kunne jo håbe på at udviklingschefer og programansvarlige hos alle verdens bilproducenter, benytter alt denne fokus på VW, til at få ryddet voldsomt op i deres egne modeller.

  • 5
  • 3

Når sagen har kunnet holdes skjult så længe tyder det snarere på et stærkt kontrolregime hos VW end et tillidsregime. Hvis systemet havde været baseret på tillid til at ingeniørerne udførte deres arbejde fagligt forsvarligt ville sagen næppe være opstået. Årsagen er snarere de stadigt omsiggribende bonusordninger kombineret med et stærkt kontrolregime.
Der er simpelthen intet, der i den grad kan underminere en arbejdskultur baseret på vilje til at udføre et fagligt godt stykke arbejde som bonusordninger.
Hvis man betaler folk en rimelig gage og giver de ansatte målsætninger, der er værd at leve op til, så kan virksomhedens omkostninger til kontrol minimeres.
Jeg kan huske bygning af en bro, hvor de involverede ingeniører jo nærmest var villige til at betale for at være med for at de senere kunne stå med deres barnebarn og fortælle - med udsigt til broen - at den var bedstefar med til at bygge. Den indstilling giver en bro af høj kvalitet og der er næppe den ingeniør, der kunne forestille sig i stedet at skulle sælge historien til barnebarnet om, hvordan han fik firmaet til at udbetale en bonus på en ekstra million ved at bruge lidt billigere materiale til broen.
I VW-sagen er det ingeniørernes faglige integritet, der er blevet korrumperet. Og det gør manglende kontrol ikke - det gør kun økonomiske belønninger af manglende faglighed. Nøjagtig som det i disse år sker overalt i den offentlige sektor med resultatmålinger og bonusordninger i stedet for ordentlig lokal ledelse baseret på faglig stolthed ved levering af den pågældende ydelse.
Desværre er min egen - derfor tidligere - fagforening DJØF slet ikke villige til at tage et opgør med de økonomiske teorier, der advokerer økonomiske belønninger i alle mulige og umulige sammenhænge.

  • 16
  • 1

@ Steen Schmidt, det er et bud!
Men hvorfor skulle de tage ansvaret?
Jeg tror ingeniørerne om nogle forstod problematikken, hvor jeg til tider kan betvivle om ledelsen altid forstår konsekvenser af egne valg!

@ Bo Albrechtsen, Det er lige præcis sådan jeg opfatter mine Tyske ingeniør kollegaer.
Alt skal ind forbi lederen til "godkendelse".

Nu har jeg arbejdet med Tyske ingeniører i over 15 år og den adfærd som her fremlægges ligger så fjernt fra hvad jeg har oplevet med Tyske ingeniører, at det ingen mening giver.

Jeg tror ikke på det og søger videre,
God dag alle.

  • 2
  • 0

Når jeg selv kører med manuelt gear er jeg tilbøjelig til at geare ned i kurver og op på lige stræk.

Kan det tænkes at samme logik ligger bag styringen af automatgearet? Altså at funktionen ikke er tænkt som snyd?

  • 0
  • 1

For det sker fordi I lader det.
Ligesom I lader vores købte regering sætte høj skat på populære elbiler fordi tysk bilindustri og olie har købt dem til det.
Med argumentet at der skal skatter ind, samtidig med at de sænkede skatterne på benzinbiler...

Og ligesom amerikanerne tankeløst stemmer på republikanere igen, således vil I også stemme tankeløst på højrefløjen igen.
At de starter krige på baggrund at løgne og slå millioner ihjel i deres ondskab er mindre detaljer.

  • 4
  • 9

Naturligvis er det ikke uærlige ingeniører der alene skal stå til ansvar for DieselGate.
VAGs troværdighed når nye lavpunkter med denne opdagelse, men hvem tror, at det bare er VAG?
Hvad med resten af den tyske bilindustri? Hvad med resten af den europæiske Diesel-begejstrede bilindustri? Problemet er systemisk i EU, hvor bilindustrien med dens enorme omsætning og arbejdsstyrke er "too big to fail", og dermed har fået alt for frie tøjler i EU.
EU har nærmest overladt regelsætningen til bilindustrien og ladet dem kontrollere sig selv. Resultatet viser sig nu. Og det er ikke et tilfælde at fadæsen blev "opdaget" i USA fremfor i Europa.

  • 4
  • 1

Uheldige at blive opdaget først? Tyv tror hver mand stjæler eller hvad? Jeg tror netop ikke, at der er mange af de andre (professionelle) bilfabrikanter der har snydt. De pynter nok alle på km/l men ligefrem at installere manipulerende software. Jeg har aldrig været tilfreds med VAG's kvalitet og dette bekræfter mig i, at deres biler er langt fra så fantastiske som folk tror de er

  • 5
  • 0

Jeg mistænker at også start-stop-automatikken styres af om det ligner test-cyklus.
Har længet undret mig over at automatikken er så inkonsekvent. Når motoren er driftsvarm og batteriet er opladet og der ikke er tændt for a/c og en masse strømslugere, så burde motoren stoppe automatisk ved standsning.
Det sker langtfra altid. Ret ofte standser motoren ikke selv efter længere tids motorvejskørsel.
Til andre tider stopper motoren når jeg holder for rødt få km efter en kold morgenstart, med langtfra driftsvarm motor, selv om a/c kører. Det ligner måske testsituationen bedre?
Værkstedet siger selvfølgelig bare den sædvanlige smøre, at det ikke er til at gennemskue de mange betingelser, og kunne ikke drømme om at anerkende det som en fejl. Og skal jeg påvise det som en fejl, skal jeg jo kende de nøjagtige betingelser, men, surprise, dem kan jeg ikke få.

  • 2
  • 0

Tyv tror hver mand stjæler eller hvad? Jeg tror netop ikke, at der er mange af de andre (professionelle) bilfabrikanter der har snydt. De pynter nok alle på km/l men ligefrem at installere manipulerende software.

Jeg læste for nogle år siden, en artikel i et FDM-blad, omkring nogle af de krumspring som bilproducenterne (ganske officelt) benyttede sig af, for at få trukket et højere km/l-tal ud af deres tests... det var bl.a. ting som at;

Frakoble Aircondition, Radio, Servostyring, Varmeblæsere, Kabinelys, osv. (altså alle funktioner som kunne trække effekt fra motoren)

Og under test hvor aerodynamikken gjorde sig gældende, blev der kørt med lukkede fælge (i stil med dem der bruges til banecykling) og specialdæk.
Ting som udstikkende Blinklys, Vinduesviskere & Antenner blev afmonteret, fordi det ikke er lovpligtigt udstyr, og derfor kunne kategoriseres som værende ekstraudstyr.

Der blev brugt fuldsyntetisk Specialolie & Kølervæske, og brændstoffet var naturligvis heller ikke alm. okt.95.

...Tyv tror hver mand stjæler?
Nej jeg siger blot; at bilproducenter, i al almindelighed, allerede balancerer på en knivsæg når det kommer til at være ærlige omkring deres bilers ydelse.
så det ville være underligt hvis ikke der er andre som også er tippet over til "the dark side".

  • 4
  • 2

@Mads Aarup, Ja konsekvenser af dette, mistede arbejdspladser osv er helt anden snak.

Men man kunne passende spørge hvem mon leverer motorstyringsmoduler til næste alle Tyske bil producenter? Bosch!

Hvilken rolle spiller Bosch i denne sag?
Deres AdBlue lever jo ikke op til EURO 6 i praksis!

  • 2
  • 1

Som ingeniør kan jeg slat ikke forholde mig til de anklager, vi her ser!
Hvilket incitament har disse ingeniører for at holde dette hemmeligt for ledelsen?


For det förste er Tyskland er et meget hierarkisk land "Befehl ist Befehl" som man stadigväk siger. Hvis de ansatte for besked på at göre noget af chefen, så gör man det. Der er ikke nogen som render op i "juleträet" med de dårlige nyheder fordi alle ved naturligvis at ordrerne kommer derfra, oppefra og ned.

Der er heller ikke nogen som render til pressen eller fagforeningen. Der er ikke engang nogen som forestiller sig at shorte aktierne og så läkke informationen på WikiLeaks, Tyskerne er alt for loyale til den slags. De kan dårligt nok få sig til at kritisere Merkel som er politiker, hvor det er en del af arbejdet at blive kritiseret.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten