Ny styring skal lette trafikken i København
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Ny styring skal lette trafikken i København

Københavns trafik skal nu følges endnu tættere, så byens lyskryds kan tilpasses bedre. Ingen andre byer har forsøgt at måle og regulere cyklister på den måde.

Et system, der kombinerer forskellige typer trafikdata, skal fra i år gøre København mere fremkommelig, især for cyklister. Det er i hvert fald kommunens mål med et 47 mio. kr. dyrt projekt, som vil være fuldt implementeret til sommer.

Systemet går under navnet Mobimaestro og skal sammenstille data for køer, trafikmængder, rejsetider og status for lysreguleringer. Det skal give kommunens ingeniører i det nye trafiktårn på Kalvebod Brygge overblik over trafikken og automatisere de ændringer i trafikstyringen, der i dag laves manuelt.

Fremover skal computeren for eksempel kunne forlænge varig­heden af det grønne lys, hvis køen på en strækning bliver for lang.

Artiklen fortsætter under grafikken

»Vi vil mere eller mindre løse have samme opgaveportefølje som før, men vi får mere overblik, vi får mulighed for bedre og mere effektivt at lave tilpasninger mange steder, og for at kommunikere mere præcist til trafikanterne – også til cyklisterne,« siger Mads Gaml, programchef for trafik i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Han understreger, at systemet kun kan skifte mellem de programmer, som afdelingens ingeniører har lavet til en lysregulering. Eksempelvis kunne ingeniørerne lave et program til lyskrydsene omkring idrætsparken, så området hurtigere kan tømmes efter et arrangement i parken.

Systemet har altså ikke mulighed for at lave ændringer, der ikke først er godkendt og undersøgt af afdelingens ingeniører.

»Vi har for eksempel slet ikke mulighed for at sætte en lyskurv til grøn eller for at give grønt lys i begge retninger. Vi og systemet kan kun skifte mellem de programmer, der allerede ligger i gadeskabene,« påpeger han.

Han forventer imidlertid, at afdelingens ingeniører nu får mulighed for at udvikle cyklusser til de forskellige lyskryds, som afspejler flere forskellige situationer – noget, de ikke gør i dag.

Cykler er nye i trafikken

Intelligent trafikstyring er en velkendt opgave, når det gælder biler, men cykler er straks sværere at holde styr på for sensorer og computersystemer. Dertil kommer, at ingen har forsøgt sig med det før, påpeger Mads Gaml.

»Ikke engang på de hollandske veje har man lavet den slags målinger før. Det er unikt for København, at vi har fremkommelighedsmål for cyklisterne. Derfor er de ikke tænkt ind i trafikledelselses­sytemerne før,« siger han.

Til trods for, at leverandøren af det københavnske system er hollandsk, var cyklerne derfor ikke en del af systemet, før det blev tilpasset til København, oplyser kommunen. Allerede da kommunen i 2015 underskrev kontrakten med leverandøren Technolution BV, fremhævede virksomhedens landechef for Danmark, Kees den Hollander, cyklerne som en ny opgave.

»En af hovedudfordringerne ved at lave trafikstyring i København er de mange cykler. Det er en unik udfordring at komme cyklernes trafikpropper til livs,« sagde han dengang til Ingeniøren.

Rejsetidsdata for cykler en mangelvare

En del af problemet ligger i, at man ikke kan bruge samme datakilder, som man bruger til at beregne bilernes trafik. Her samler virksomheder data ind fra blandt andet GPS-producenter, der kender den nuværende gennemsnitshastighed på alle strækninger. Virksomhederne føjer deres egne beregninger til data og sælger dem videre til eksempelvis Københavns Kommune, der får et kort med forventede rejse­tider for sine vejstrækninger.

Fraværet af GPS’er på cykler gør dog rejsetidsdata til en mangelvare. Hertil kommer, at cykler i tæt trafik ikke er så tilregnelige som biler.

»Cykler bevæger sig i meget forskelligt tempo gennem trafikken, også selv om det er myldretid,« konstaterer Mads Gaml.

Biler bevæger sig derimod med et næsten identisk tempo over en strækning, da antallet af baner og hastighedsgrænser sætter en naturlig grænse for deres fart. Det gør beregninger ud fra blot få GPS-data meget præcise.

Cyklist-app blev droppet

Virksomheden havde dengang et par ideer til, hvordan cykeltrafikken skulle måles. En af de oprindelige ideer til at få styr på cykeltrafikken er dog blevet droppet igen. Her skulle en cyklist-app levere data om brugernes hastighed og placering på de københavnske cykelstier.

Løsningen er derfor i stedet blevet, at radarer over cykelstien inden et kryds måler antallet af cykler. Dermed kan kommunen ikke følge cyklerne, før de når til krydset. I stedet beregnes deres rejsetid på baggrund af antallet af cykler på cykelstien og lyskurvenes signalprogrammer. Technolution fremhævede i 2015 over for Ingeniøren, at radarer kunne være en upræcis metode, netop fordi man ikke kan følge cyklister mellem krydsene eller se deres hastighed.

Kommunen forventer imidlertid fortsat at kunne bruge de data til at nå målet om, at cyklernes rejsetid i København skal nedsættes med ti procent – vel at mærke uden at forringe bilernes rejsetid.

Kommentarer (8)

Kom nu frem med de par milliarder, der skal til for at skabe den moderne cykeltrafik-struktur i Kbh. Så er der ikke behov for alt det lir' og high-tech.
Cykelgade-strukturen koster kun meget lidt, der er næsten ingen drifts- og vedligeholdelses-udgifter, ingen nedbrud, altid tørvejr, fri for lygter, ingen lyskryds.
Komfort og fremkommelighed døgnet rundt, året rundt, selv-bærende bæredygtighed.
Komfortometeret, som Jeg i sin tid fik Sonja M. og Søren P. til at anskaffe, var også fra Holland.
På den tid kunne hollænderne anlægge en klimatilpasset cykelvej, endda med svagt propelleret medvind, til 80 % af hvad det dengang kostede at anlægge kantstene i Kbh. pr. M/km

  • 0
  • 2

Fraværet af GPS’er på cykler gør dog rejsetidsdata til en mangelvare.

Nu er det for alle, der bruger GPS, op til brugeren at dele data. Det kræver jo en dataforbindelse til upload af data (f. eks. dem fra GPS'en).

Desuden må man håbe, at man ved styrede lysreguleringer stadig husker de svageste trafikanter - fodgængerne.

Man har nu rakt en hånd ud til cyklister, så de ikke er underlagt lysreguleringen. F. eks. højresving ved rødt (hvor skiltet) og følgende tilfælde.
Det er jo nu flere tilfælde af ureguleret cykeltrafik, der krydser reguleret fodgængertrafik. De findes ved mange T-kryds, hvor gennemgående cykeltrafik er undtaget lysreguleringen, men cyklisterne skal stadig krydse regulerede fodgængerovergange. Men hvornår venter fodgængere på grønt, og hvornår har de grønt, ved cyklisterne ikke og derfor heller ikke, hvornår de skal holde tilbage.
Færdselsloven kender i §27 (Forpligtelser over for gående) to situationer (stk 6 og 7): Hvor færdslen reguleres af signal, og hvor færdslen ikke er reguleret. Den kender ikke til kombinationen af reguleret og ureguleret færdsel.

  • 2
  • 0

Det undrer mig at teknikken er valgt så gammeldags. Det ville være oplagt at supplere sine målinger ved at lade droner overflyve knudepunkter i myldretider og analysere på deres data. Det burde kunne foregå automatisk i dag.

MVH
Jan

  • 0
  • 1