Ny strategiplan for naturvidenskabelig forskning

SNF's formand, professor John Renner Hansen fra Niels Bohr Instituttet, fastslår, at forskningsrådet med sin strategiplan vil være med til at løse tre påtrængende problemer: Generationsskiftet på universiteterne, udskiftning af instrumentparken og en øget tværvidenskabelig indsats inden for nøje valgte fokusområder

Om fem til ti år vil den en stor del af landets professorer og lektorer gå på pension. SNF ønsker at øge antallet af stipendier til forskere på både professor, lektor og adjunktniveau, så der er kvalificerede personer parat til at gå ind i de faste universitetsstillinger, når de bliver ledige.

Instrumentparken på universiterne er stærkt forældet.

»I 1995 skønnede man, at der var behov for 450 mio. kr. til nyt apparatur,« siger John Renner Hansen. I strategiplanen forestiller SNF sig at skulle uddele en tredjedel af dette beløb over fem år.

Og endelig har SNF udpeget seks indsatsområder, som primært skal have støtte. Områderne dækker naturvidenskabelig forskning bredt, men eksempelvis klassisk matematik og biologi er områder, der ikke i sig selv er højt prioriterede.

John Renner Hansen fremhæver, at der er behov for en stærkt forøget formidlingsindsats.

»Vi bør bruge en procent af vore bevillinger om året til formidling. Vi skal ændre det støvede image, mange forbinder med forskning. Forskerne skal være bedre til præsentere resultat og konsekvens af deres forskning.«

Alt det kræver flere penge. I år råder SNF over ca. 170 mio. kr. Skal strategiplanen gennemføres i sin helhed forudsætter det et løft til 280 mio. kr. fra 2003 og fremefter.

»Er vi ikke villige til at satse mere end i dag, ender vi som Indien, hvor de højtuddannede fungerer som en serviceorganisation for andre landes visionære forskere,« siger John Renner Hansen.