EU-Kommissionen fremlagde i dag sin varslede strategi for at optimere forholdene for opvarmning og køling, som i dag udgør halvdelen af EU-landenes energiforbrug.
Strategien har, som forventet, et stærkt fokus på fjernvarme, der i dag er mest udbredt i Danmark og de baltiske lande. Kommissionen mener, at der i tilgift til varmepumper kan findes masser af synergier, der i dag ikke bliver udnyttet, og som også kan mindske medlemsstaternes afhængighed af f.eks. gasimport.
Ifølge Dansk Fjernvarme importerer medlemslandene hvert år energi for mellem 400 og 500 mia. euro, hvor varme og køling således står for halvdelen. Ifølge strategien vil fjernvarme gøre bedre brug af overskudsvarme og mindske luftforureningen.
Læs også: Nu skal Europa storsatse på fjernvarme
Forskere fra Aalborg Universitet har leveret beregninger til kommissionen i form af studiet Heat Roadmap Europe 2050, som viser forbrug og potentiale i EU-landene. Heraf fremgår det, at fjernvarme snildt kunne have fire gange så stor udbredelse i Europa, som det er tilfældet i dag.
Forskergruppen understreger, at fjernvarme i dag udgør 13 pct. af varmeforsyningen i Europa, mens naturgas- og oliefyret opvarmning ligger mere end fem gange højere. 64 procent af Danmark er i dag forsynet med fjernvarme.
Ifølge forskerne har de i Europa har fundet flere egnede varmekilder, som kan forbindes til et fjernvarmenet, såsom kraftværker, store industriområder, affaldsforbrænding, varmepumper, solvarme og geotermi. Faktisk mener de, at overskudsvarme fra kraftværkerne alene kunne erstatte naturgas i byerne.
»Hele opfattelsen af vores varmeforsyning har ændret sig meget i EU-Kommissionen i de seneste år, og vi er meget tilfredse med at se vores forskning være med til at ændre reel politik,« siger David Connolly, lektor på Aalborg Universitet og koordinator af Heat Roadmap Europe.
I en tidligere artikel i Ingeniøren pegede professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet dog på, at det i givet fald vil være en helt ny verden, der rammer nogle af EU-landene, da han vurderede, at Europa generelt set er 20-25 år bagud i forhold til Danmark, når det gælder udbredelse af fjernvarme.
»I mange lande findes der slet ikke ord for fjernvarme eller vedvarende energi, så der er langt igen,« siger han.
Hos Dansk Fjernvarme bliver strategien selvsagt modtaget positivt. International chef Birger Lauersen siger i en meddelelse i forbindelse med offentliggørelsen, at det er positivt, at EU-Kommissionen skæver til den danske model, hvor 58 procent af fjernvarmen er baseret på grøn energi.
»Den danske fjernvarme og især den danske fjernvarmeindustri har nogle kompetencer, der efterspørges, og som EU-Kommissionens strategi og initiativer kun vil øge efterspørgslen yderligere på,« siger Birger Lauersen og fortsætter:
»Det næste skridt for EU må nu være at følge op med direktiver, der konkret beskriver vejen hen mod en mere bæredygtig varme- og kølesektor,« siger han.
Artiklen handler om fjernvarme.
Er der tal for fjernkøling - altså især mod syd i EU ?
Det må vel formodes, at bygningskøling overvejende sker som luftkøling OG at de centraliserede køle-aggregater derfor kan udskiftes ?
Og hvad med passive foranstaltninger i form af afskærmning og anderledes vinduer ?
Teknologien er anderledes end her hvor vi holder varmen inde og fanger solindstrålingen med nye vinduer, men principperne er vel tilsvarende - omend omvendt.
I Danmark er vi ved at være "i mål" med denne optimering - det er fjernkøling, der er interessant.
Der er brug for varme om vinteren, men for køling om sommeren, så der er et yderligere optimerings potentiale her.
Køling kræver derfor, at overskudsvarmen om sommeren kan drive et køleanlæg - dvs en varmedrevet varmepumpe. Teknikken er kendt fra de tidlige køleskabe, der blev drevet af en varmeflade.
Der mangler anlæg i industriel skala. Hvornår er der nogen, der går i gang.
Max - det hedder absorptionkøling og findes allerede i større skala i København
http://www.hofor.dk/fjernkoling/hvad-er-fj...
»I mange lande findes der slet ikke ord for fjernvarme eller vedvarende energi, så der er langt igen,« siger han.
Den anden stor forskel er, at i Danmark har vi hovedparten af rørene, som kunderne derfor er bundet til, som narkomaner til pusheren.
Det er ikke tilfældet i store dele af Europa, så de vil se på hvad det koster lægge rørene for at binde sig.
EU hylder jo fri konkurrence, så det kan blive lidt af et dilemma.
Mantraet om gevinsten ved CHP (varme plus el) er noget misbrugt. Varmen bliver ikke billigere af at lave el også, men kan du udnytte varmen fra elproduktion har du en fordel, frem for ren elproduktion. Ofte glemmer man i skyndingen, at det koster store investeringer at udnytte denne "overskudsvarme".
Strategien er fuld af alle de rigtige ord, men mangler en del i reelle beregninger af omkostninger.
Max.
De findes i stort tal og i store størrelser.
Fabriksbyggede enheder med kølekapacitet 6 - 8 MW køl.
Kan også bygges på stedet og kan opnå måske 50 MW køl på én absorptionskølemaskine.
Der er en del i drift på varmeværker til optimering af solvarme, røggaskondensering, sæsonvarmelagre etc.
Det er netop vedtaget at etablere et absorptionskøle anlæg på det nye hospital i Århus, hvor hovedparten af overskudsvarmen udnyttes til fjernvarme.
Det giver faktisk en omkostning til køling, der er negativ.
Til drift købes 1 MWh til ca. 120,- kr., hvorefter der kan sælges 1,7 MWh overskudsvarme til 170,-.
I 2013 hvor fjernvarmeforbruget i Danmark var gennemsnitlig, forbruger el- og fjernvarmesektoren samlet 287 Pj, brændsler.
Samlet afsættes der 112 Pj el ved forbrugerne hvoraf møllerne og Udlandet afsatte 44 Pj. Eller 68 Pj el fra Danske Kraftværker.
Samlet afsatte fjernvarmenettet 107 Pj brugbar energi i bygningsmassen.
Statistik for 2013 se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...
Eller det danske energisystem har samlet brugt 287 Pj brændsler for at afsætte 68 Pj el ved brugerne og så 107 Pj varme eller samlet 175 Pj brugbar energi.
Konklussionen er derfor hvis Europa vil øge udbredelsen af fjernvarme så vil energiforbruget stige, og enten skal importen af energi øges eller skal de sparsomme biomasser som forekommer i Eu brændes af for at lave lunken vand til Fjernvarmerør og herunder opvarme den Europæiske muld via tabet fra fjernvarmenettet.
Hej Karsten
Hvis du kigger på det link du henviser til, vises en interessant fordeling mellem de enkelte kølebidrag.
Ser vi bort fra "frikølingen" så udgør den absorptionsbaserede køling under halvdelen af elforbruget til el drevet kompressor køleanlæg.
Absorptionskøleren er tydeligvis for lille, men det er nok fordi den ikke kan fås større. Så hvornår får vi nogle større absorptionskølere?
Max - se indlægget fra Flemming ovenstående.
Absorptionkølerne vejer pænt meget i f.t. mærkepladeeffekten - derfor er max. transporterbar størrelse de 6-8 Mw. Bygget på stedet 50 Mw
En af grundene til at HOFOR køleren ikke yder mere, er at den mig bekendt er forsynet med fjernvarme og deraf lille delta t
Denne varmepumpe drives af damp.
Det er primært prisen på varme, der afgør hvilken type der et billigst i drift.
Kunne også forestille mig at ABS er en mindre grundlast enhed. Medens eldrevne er spidslast.
Flemming - hvad vil de gøre i fremtiden, nu hvor de er i gang med at afvikle dampen i gadenettet?
Varmepumpen drives af højtryksdamp som selvstændig udtages før turbinen på Amagerværket og der er lagt et selvstændig damprør over til varmepumpen for at drive denne.
Dampen i det københvanske dampnet er damp ved et tryk omkring 1 -2 Bar, hvor dampen først har ydet el-produktion via turbine.