Ny Storstrømsbro tiltrækker sydkoreanske kæmpe-koncerner

Den nye Storstømsbro lokker nogle af vedens største entreprenører til landet.

Vejdirektoratet har f.eks. haft kontakter med sydkoreanske konglomerater Samsung, Daewoo og Hyundai samt italienske Salini Impregilo. Sidstnævnte bygger også Metrocityringen i København. Men også store danske selskaber som Per Aarsleff og MT Højgaard ruster sig til at byde på den kommende bro..

Læs også: Timelapse: Se monteringen af 135 ton tung bro til Carlsberg Byen

»Det er et projekt til flere milliarder kroner, så det er helt naturligt, at man stiller sig selv spørgsmålet om, hvem der skal bygge Storstrømsbroen. Vi har helt klart også oplevet en stor interesse for opgaven fra både danske selskaber og de store multinationale entreprenørgiganter i Europa og Asien,« siger Erik Stoklund Larsen, der er anlægschef i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet regner med at udpege fem prækvalificerede konsortier i maj i år. Derefter bliver der udsendt udbudsmateriale til konsortierne i juni, mens buddene ventes i hus i april næste år.

Læs også: Efter årelangt slagsmål: Lov om betalingsbro ved Frederikssund vedtaget

Den nye Storstrømsbro, der skal forbinde Vordingborg på Sjælland med Orehoved på Falster, skal være færdig i 2020, og kontrakten skal underskrives i løbet af sommeren 2016. Det er den største af i alt tre kontrakter på projektet, som også omfatter nedrivningen af den nuværende Storstrømsbro.

Ud over de sydkoreanske konglomerater er bl.a. danske Per Aarsleff og MT Højgaard A/S samt ét af Spaniens største selskaber, Acciona, den tyske gigant Ed Züblin og hollandske firmaer, med i spillet om milliardbyggeriet.