Ny storhavn vil oversvømme Venedig

Den italienske regering vil bygge en ny storhavn ved Venedig, men havnen risikerer at smadre lagunen endnu mere, end den er i forvejen, viser britisk rapport.

De italienske myndigheder ignorerer indtil videre truslen om, at havnen vil medføre en fatalt forhøjet vandstand og dermed tilføje det "kronisk sårbare" sted uoprettelig skade.

På et pressemøde i London mandag angreb den britiske komité "Venedig i Fare" de venetianske havnemyndigheders planer om at genskabe en industrizone rundt om Margherahavnen.

Ifølge komiteen vil 15 milliarder kroners-planen for at sandsuge lagunen, bygge en havn for at tjene penge på ruter mellem Venedig, Centraleuropa og Balkan og tiltrække større og tungere skibe til byen kort og godt ødelægge en af perlerne på Unescos verdensarvliste.

I forvejen er havnen i Venedig en fremragende forretning. Fra den alene stammer 10 procent af byens turistindtægter.

Men planerne for en kommerciel havn og transportcentrum på kanten af lagunen vil få en permanent betydning for byen. For at havnen skal blive økonomisk fordelagtig, kræver det, at de store fragtskibe får adgang, og de kræver sandsugning af kanalen fra Malamocco-fjorden til Marghera.

Fra lavvandet lagune til åbent hav

I forvejen har tidligere udsugning af havnen og tilstedeværelsen af store skibe ændret miljøet, transformeret den tidligere lavvandede lagune til et åbent hav og - sammen med andre miljøpåvirkninger - fået byens vandstand til at stige så dramatisk, at saltvandet får de antikke paladser til at rådne.

Miljøforsker Jane da Mosto sagde ifølge avisen The Guardian, at tung skibstrafik og sandsugning har kværnet sand og sediment op fra lagunens bund og spyttet det ud i havet.

I det 20. århundrede steg vandstanden 11 cm, mens byen sank 12 cm - en samlet effekt på 23 cm. De kommende anlægsarbejder vil yderligere få vandstanden til at stige, advarede hun.

20-250 oversvømmelser årligt

Samtidig viser ny forskning, at Venedig også uden den nye havn fremover vil blive ramt af oversvømmelser betydeligt oftere end hidtil.

Det er den italienske forsker Laura Carbognin, som forudser, at byen vil synke mellem 17 og 53 cm i dette århundrede, og at højvande, dvs. en stigning på 110 cm, vil lægge byen under vand mellem 20 og 250 gange årligt.

Derfor frygter hun, at et planlagt redningsprojekt, der består af 78 bevægelige slusevægge, som skal modstå en 60 cm vandstigning, ikke er tilstrækkeligt.

I afdelingen for desparate manøvrer er der nu dukket en ny ide op:

Ved at pumpe havvand ned i en bundsedimentet 700 meter under Venedig, vil man på 30 år kunne hæve byen. Overforbrug af grundvand er antagelig en af grundene til, at Venedig begyndte at synke.