Ny stor rapport: Ilten forsvinder fra verdens oceaner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny stor rapport: Ilten forsvinder fra verdens oceaner

Illustration: IUCN, Waterframe

Det er ikke kun i Lillebælt og Det Sydfynske Øhav, at kraftigt iltsvind får fisk til at skylle op på kysterne, som det har været tilfældet den seneste tid.

Verden over er iltsvind er stigende problem, og en ny peer-reviewed rapport fra den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN viser, at koncentrationen af ilt i verdenshavene er faldet med to procent over de seneste 50 år.

Udviklingen ventes at fortsætte med et fald i iltniveauet på yderligere tre-fire procent frem mod år 2100.

»Nedgangen i iltniveauet skader økosystemer i havene, der allerede lider under stress fra opvarmning og forsuring. Hvis vi vil stoppe den bekymrende vækst i iltfattige områder, så er vi nødt til at begrænse drivhusgasudledningerne og næringsstofbelastningen fra landbruget og andre steder,« siger Dan Laffoley, der er medforfatter til rapporten og rådgiver i IUCN, ifølge en pressemeddelelse fra organisationen.

Ifølge ham burde nedgangen i iltniveauerne i havene være »det ultimative wake-up-call« til politikerne, der i disse dage mødes i Madrid til FN's klimakonference. Og årsagen er ligetil: Varmt vand indeholder simpelthen mindre ilt end koldt.

Havenes store fisk gisper især efter vejret

På mange måder skitserer rapporten en udvikling, der bringer tankerne hen på Michael Endes bog 'Den uendelige historie', hvor intetheden breder sig og ødelægger eventyrlandet Fantasias mange eventyrlige livsformer.

I den virkelige verden er intetheden repræsenteret ved de iltfrie zoner i verdenshavene, der ifølge IUCN-rapporten er firedoblet over de seneste 50 år.

De eventyrlige livsformer er i virkelighedens verden repræsenteret ved verdenshavenes tunfisk, sværdfisk og hajer, der er særligt følsomme overfor ændringer i iltniveauerne.

Det hænger blandt andet sammen med, at de større dyr har et større energi- og iltbehov, og det faktum, at iltniveauerne især er faldende i de åbne varme oceaner, hvor netop disse dyr ynder at holde til.

Illustration: IUCN

»Disse dyrearter bliver drevet mod lavere og mere næringsholdigt vand, hvor de er mere udsat for overfiskeri,« fremgår det af rapporten.

Danmark ramt af usædvanligt iltsvind

I Danmark har vi i år været ramt af et usædvanligt iltsvind i efteråret, hvor iltsvind normalt er ret sjældent.

Men efterårets store mængder regn har skyllet næringsstoffer fra landbruget ud i havet, og sammen med det varme efterårsvejr har algerne brugt næringsstofferne til at vokse og i den proces opbruge ilten.

De seneste målinger af iltsvindet i Danmark, udført af Miljøstyrelsen, viser et usædvanlig iltsvind i Det Sydfynske Øhav. Illustration: DCE

.

I disse dage er flere steder omkring Als og Ærø fuldkommen fri for ilt, viser de seneste målinger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi

Den bagvedliggende årsag til iltsvind i Danmark er især landbrugets brug af næringsstoffer, og skal Danmark leve op til EU's krav, vurderes det, at udledningen skal mindskes markant fra de i dag omkring 60.000 ton til et niveau omkring 42.000 ton.

Regeringen har for nylig besluttet at sætte ind med krav til landbruget, der betyder, at udledningen af kvælstof i 2020 skal nedbringes med 3.500 ton.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kunne være på plads at fastslå udbredelsen af iltsvind i den vestlige østersø, før hele skylden lægges på kvælstofforbruget i Dansk Landbrug. Hvis vi ser logisk på antydningen, burde iltsvindet være landsdækkendene. Det er det ikke, men er begrænset til området strækkende fra nodlige Tyskland til det sydvestlige Danske østersø. Årsagen må følgelig først findes.
Hvorfor linkes der ikke bare til miljøstyrelsens iltsvindsovervågning?

Fosfor kommer ikke fra landbrug, men fra bl.a. brinkerosion. Brinkerosion skyldes årtiers manglende oprensning af vandløb. Heldigvis slettes nu begrebet "naturvandløb", så alle vandløb får et regulativ. Det er dog en pukkel af 0,5-1 meter sediment, der har medvirket til en høj hastighed i vandløb. Øgningen af befæstigede arealer de sidste 3 årtier, har pulset vandet så erosionen har været stigende.
Organisk overløb fra spildevandsanlæg gør det ikke bedre.

Landbrugets fosfor kommer ikke til vandløb, og heller ikke i grundvandet. Der er rigelig med bræmmer der hindrer den mulighed.

Så kom med klare beviser, frem for svage antydninger. Nå nej beviserne er jo klassificeret hemmelig.

Har nogen glem opformeringen af giftige "alger" i 2018 og 2019? Ja det er cyanobakter der hentydes til. Hvor var det nu henne? Er der sammenfald med iltsvindområdet?
Husk cyanobakter henter kvælstof fra luftens frie kvælstof.

  • 4
  • 19

Forholdet kan umiddelbart forklares ud fra klimaeffekten fra den grønne teknologi. Verden over er den gennemsnitlige vindhastighed aftaget med 20 til 25 % over de sidste 4 årtier i takt med udbygning af vindkraften. Danmark er ingen undtagelse, her er den gennemsnitlige vindhastighed aftaget med 22,4 % svarende til at over halvdelen af den kinetiske energi er forsvundet. Det betyder, at vinden mangler energi til at sikre udskiftning af det iltfattige bundvand i fjorde, søer og nu ogå i Lillebælt. Et andet forhold er at bygeskyer løftes når de skal passerer ind over store ansamlinger af vindmøller og derfor med større sandsynlighed vil afgive nedbør, og grundet de øgede ruhed vil også større regnvejr afgive mere nedbør i området bag vindmøllerne. Samlet betyder det ændring i nedbørsfordelingen og øget udvaskning af næringsstoffer, der accelererer algevæksten og iltsvindet, forhold der eller i flæng lægges landbruget til last. Ligeledes betyder den reducerede vindhastighed, at partikelforureningen i byerne øges og pollen ophobes, fordi vinden ikke har energi nok til at sikre effektiv luftudskiftning i de større byer.

  • 2
  • 23

Forurening er tydeligvis hovedproblemet, men man husker selvfølgelig - i disse tider - lige at nævne CO2 som synder, for det skaber opmærksomhed. Det er det gode gamle statistiske manipulatortrick: Bland to årsager sammen, men nævn endelig ikke hvor meget deres indbyrdes indflydelse er.

  • 4
  • 4

øøøøh wow... For det første kunne det være fint med nogen kilder, men nu har jeg så selv lige fundet lidt for dig. Det første der slår mig i Wikipedia artiklen om "Stilling" er:

global average reduction of −0.140 m s−1 dec−1 (meters per second per decade) or between 5 and 15% over the past 50 years.

Derefter:

The exact cause(s) of the global terrestrial stilling are uncertain and has been mainly attributed to two major drivers: (i) changes in large scale atmospheric circulation, and (ii) an increase of surface roughness due to e.g. forest growth, land use changes, and urbanization.

Så det passer jo overhovedet ikke med det du skriver.

Angående dit postulat omkring nedbør, DMI (https://www.klimatilpasning.dk/viden-om/fr...) viser en jævn stigning i Danmark siden 1940. Den første havmøllepark blev opført i 1991 og var noget mindre i de nuværende.

Så måske du skulle være forsigtig med dine konklusioner...

  • 18
  • 0

Der er mange mange artikler om emnet her et par yderligere: https://cosmosmagazine.com/climate/the-win...
http://bluehill.org/observatory/2018/08/st...
Mine data bygger på DMI's opgørelse af årsmiddelvinden, der giver et fald i den kinetiske energi på over 50 % frem til udgangen af 2018.
Hvis der var et fald i den størrelsesorden for den vind der modtages af vindmøllerne, ville jeg antage, at der ville have være en byge af nedjusteringer fra vindmølleoperatørerne. Så årsagen skal jo nok ikke findes i en svækkelse af jetstrømmen eller andre overvejelser omkring ekceptionel opvarmning af Arktis.
Derimod ser faldet i den kinetiske energi til at være i fin oveensstemmelse med den gennerede effekt på ca. 14 TWh p.a.

  • 0
  • 13

Fiskene kan alligevel snart ikke være i havet for plastikaffald.

Vi har altid brugt havene som skraldespand, og dengang vi var 1/2 milliard mennesker på jorden så var det ikke noget større problem, for vores affald var stort set bio-nedbrydeligt.

Sådan er virkeligheden ikke længere, nu hælder vi 40 milliarder tons CO2 ud i atmosfæren hvert år, og den ender naturligvis i havet, som dækker 71% af planetens overflade.

Vi ved godt hvad problemet er, pg vi kender godt løsningen, men vi nægter at bruge den.
Derfor er der propaganda grupper, som påstår at nogle gram tritium fra et havareret kraftværk, slår oceanerne ihjel, og det afholder os fra at skifte til ren og forureningsfri energi?

Det er derfor tydeligt at vi dybest set, er ligeglade med havet og fiskene.

  • 9
  • 11

Ingen af dine links nævner vindmøller. Desuden er stilling et fænomen i maks 10 meters højde. Du er den eneste der drager de her konklusioner. Dem der rent faktisk ved noget om emnet har givet deres bedste bud på, hvad årsagen er.

  • 14
  • 0

Rigtigt, der findes ikke tilgængelige, hvis overhovedet, måledata af betydning over højde på 10 m. Vi må jo nok kunne blive enige om, at vindmøller er designet til mest effektivt, at trække bevægelsesenergi ud af luften, det er jo nok ikke evighedsmaskiner. Når du nu tydeligvis befinder dig i de højere luftlag, så er antallet af opretstående flader, der kan give mekanisk konvektion relativt begrænsede, og effekten er som udgangspunkt reduceret med ca. 50 % når vi ser på den energiudnyttede luft. Ligeledes vil den termiske konvektion i højden være begrænset, da det er ved jordens overflade, der sker den største opvarmning. Den nedadgående flux, der skulle kunne restituere den energiudnyttede luft er derfor ikke specielt udtalt, og vindskyggen efter store vindkraftanlæg vil derfor brede sig over meget store arealer også på land. Samme konklusion kan vi komme til når vi konstatere det faktiske forhold, at der måles 22,4 % reduktion af middelvinden i Danmark, det ville jo ikke være tilfældet, hvis der reelt skete en hurtig restitution af den energiudnyttede luft gennem vertikal konvektion og en nedadgående flux, for det ville jo netop komme til udtryk i den nederste del af overfladelaget, hvor der er den største solopvarmning og derfor potentiale til termisk konvektion, sikkert op til et par grader højere temperatur end normalt, da opholdstiden over land nu er forøget med ca. 30 %.

  • 1
  • 9

....du snakker og røven går !!!! Middelvind? Du har sgu nok gået ligeså lidt i skole som jeg har, men det du her fyrer af simpelthen noget vås (lort) Klaphat !!!!
Aksel
Nu læste jeg lige det lort du skrev og så blev jeg da mere sikker på at du bare skal have tiden til at gå... fjols !!!!
Aksel

  • 2
  • 6
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten