Det er mestendels spil for galleriet så længe ingen fører tilsyn med at afviklingen af flyvningerne holder sig indenfor beregningernes forudsætninger. Og det er der ingen der gør. Dertil er nogle lufthavne fritaget fra at skulle give aktindsigt.
Nye regler for flystøj kan betyde, at ønsket om at bygge nye boliger nær lufthavne må opgives.
Sådan lyder vurderingen fra en fagekspert, efter Miljøministeriet har sendt et udkast til at ændre støjreglerne for lufthavnstrafik i høring.
Mere konkret vil Miljøministeriet indføre en helt ny grænseværdi for flystøj om natten og implementere et beregningsværktøj udviklet af European Civil Aviation Conference (ECAC), som gennem årene løbende er blevet opdateret.
Med den opdaterede og mere præcise beregningsmetode, der skal bruges til at udarbejde såkaldte støjkort, forventes en forskel på støjens udbredelse, og dermed om et område skal betegnes som støjbelastet sammenlignet med den nuværende metode.
Dette ændrer ikke på selve støjen, men kan have betydning for, om en bolig betegnes som ikke-støjbelastet eller støjbelastet, samt hvilke formål et område kan anvendes til.
»Det kan betyde noget for den lokale byplanlægning,« siger Allan Jensen, der er seniorspecialist i Rambøll.
Han har på vegne af Miljøministeriet stået i spidsen for at udarbejde en miljøvurderingsrapport, hvori der gives et eksempel på en fiktiv lufthavn med støjkonturen beregnet efter både den nuværende og ECAC’s opdaterede beregningsværktøj.
*De nye støjrammer eksemplificeret med fiktiv lufthavn med rute-, charter og fragtflyvning med større fly med 35.000 operationer (starter eller landinger) om året. *
»Der er en tendens (med det opdaterede beregningsværktøj, red.) til, at det støjbelastede område bliver større. Det kan påvirke rammerne for den lokale byplanlægning, hvis man i det ‘udvidede’ område havde regnet med at skulle opføre nye boliger.«
Den opdaterede beregningsmetode er mere præcis blandt andet i forhold til at beregne støjen fra forskellige flytyper, og hvordan den spreder sig over terræn.
»Den her nye metode er ikke nogen revolution, men den handler om at lave korrekte støjberegninger for eksisterende og fremtidige flyvepladser (herunder lufthavne, red.). I det ligger der en lille, øget beskyttelse af borgere,,« siger Allan Jensen med henvisning til en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fra 2018.
Den flere hundrede sider lange WHO-rapport bygger på eksperters omfattende gennemgang af den videnskabelige litteratur om de sundhedsskadelige konsekvenser ved støj fra forskellige kilder, herunder vej-, jernbane- og flystøj. Overordnet konkluderer WHO, at støj er mere skadeligt for menneskers helbred end tidligere antaget.
WHO har på baggrund af deres videnskabelige gennemgang en »stærk« anbefaling om, at lande sænker deres grænseværdi for flystøj til 45 Lden og at indføre en Lnight-grænseværdi på 40 dB (se boks) for at undgå støjens sundhedsskadelige konsekvenser. Blandt konsekvenserne kan nævnes nogle få: Hjertekarsygdom, nedsat kognitiv funktionsevne og nedsat livskvalitet.
Foruden indførelsen af den opdaterede beregningsmetode ønsker Miljøministeriet også at indføre netop en Lnight-grænseværdi, hvor støjen beregnes i dB som et gennemsnit for støjniveauet om natten fra 22-7 i et middeldøgn over de tre mest trafikerede måneder om året.
»Hidtil har der principielt ikke været en grænse for den gennemsnitlige flystøj om natten, men det vil en ny grænseværdi sætte et loft over,« siger Allan Jensen.
Hvis forslaget vedtages kommer det på nuværende tidspunkt ikke til at ramme de større lufthavnes flytrafik og heller ikke de mindre flyvepladser, fordi de ikke ‘rammer loftet’ fastsat i udkastet til den nye grænseværdi, vurderer han.
»Det kommer nok ikke til at have nogen konsekvenser på den korte bane, men det handler om at fremtidssikre og beskytte befolkningen mod støj, hvis de danske lufthavne skulle få lyst til at udvide meget kraftigt om natten.«
Det er mestendels spil for galleriet så længe ingen fører tilsyn med at afviklingen af flyvningerne holder sig indenfor beregningernes forudsætninger. Og det er der ingen der gør. Dertil er nogle lufthavne fritaget fra at skulle give aktindsigt.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard