Ny statistik: Ingeniørernes løn trodser krisen

Årets lønstatistik er godt nyt for det danske ingeniørarbejdsmarked.

Mens medierne flyder over med historier om mådehold og om SAS-piloter, der må gå ned i løn, høster den gennemsnitlige privatansatte ingeniør en lønstigning på 3,4 procent. Det er et halvt procentpoint højere end de foregående to år og på niveau med 2009, hvor lønnen steg 3,6 procent.

Det fremgår af IDAs lønstatistik 2012, der netop er offentliggjort.

Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus, Aalborg Universitet, kalder det en pæn lønstigning, der ikke ligner normen på det danske arbejdsmarked i øjeblikket:

»Der er ikke noget i de lønstigninger, der minder om konjunkturnedgang og krise.«

Nøglerolle i udvikling og vækst

Han mener, der er tre hovedårsager til, at ingeniørerne kan hæve en løn, der ligger et pænt stykke over inflationens 2,5 procent.

For det første er ingeniørledigheden relativt lav - 3,5 procent i oktober. Det i sig selv øger ingeniørernes markedsværdi. For det andet arbejder mange ingeniører i eksportvirksomheder, som klarer krisen bedst, og endelig er ingeniører ofte virksomhedernes nøglemedarbejdere:

»De eneste positive takter i dansk økonomi er eksportvirksomheder, så de har måske haft råd til at give ingeniørerne bedre løn,« siger han.

Ellen Fænøe, formand for Ansattes Råd (AR) i IDA, ser også lønfremgangen som konsekvens af ingeniørernes nøglerolle, når det gælder virksomhedens udvikling og overlevelse:

»Jeg ser lønstigningen som det første spæde tegn på, at virksomhederne er på rette vej, for ingeniørerne er lokomotivet, der skal trække Danmark ud af krisen,« siger hun.

Bevidsthed om ingeniørernes værd

Stigningen er ifølge Ellen Fænøe et tegn på, at arbejdsgiverne er blevet mere bevidste om ingeniørernes værd, hvis virksomhederne skal have gang i væksten.

I en tid, hvor den gennemsnitlige lønstigning ligger lige omkring 2 procent, og hvor politikere fra begge sider af salen maner til ansvarlighed og mådehold, kan ingeniørernes lønstigning på 3,4 procent nærmest virke ublu.

Den fortolkning køber Ellen Fænøe ikke. Tværtimod:

»Det er netop ansvarligt, når virksomhederne bruger lønnen som gulerod for at holde på ingeniørerne, så de kan udvikle virksomheden og måske oven i købet skabe flere arbejdspladser herhjemme. Historisk set er der jo heller ikke tale om en prangende lønstigning,« fastslår hun.

Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri, betragter heller ikke lønhoppet som et problem, selv om han overordnet set mener, at det høje danske lønniveau har skadet konkurrenceevnen de senere år. Men ingeniørerne har en særstatus, mener han.

»Ingeniørerne har været vant til langt større stigninger i årene inden krisen, og derfor er det aktuelle lønhop forholdsvist beskedent. Jeg mener faktisk, at ingeniørerne udviser løntilbageholdenhed, og det er et godt bidrag til at styrke vores konkurrenceevne,« siger Steen Nielsen.

Og selv om han mener, at det ville gavne konkurrenceevnen, hvis ingeniørerne steg mindre, finder han ikke det scenario realistisk.

»Det vil være svært at bremse yderligere op for lønstigningerne, så længe ingeniørernes kompetencer er så efterspurgte. Danske virksomheder har haft stort fokus på lønpresset de senere år. Jeg er sikker på, at de har tænkt sig godt om, inden de har accepteret en lønstigning blandt ingeniørerne,« siger Steen Nielsen.

Virksomhederne har råd

Jørgen Stamhus fra Aalborg Universitet er helt enig:

»Det er en markedsløn, de har forhandlet sig frem til. Hvis arbejdsgiverne ikke kunne betale, og hvis de mente, at det ville skade konkurrenceevnen, var de aldrig gået med til det. Man må gå ud fra, at virksomhederne betaler det, de har råd til,« siger Jørgen Stamhus.

Sponseret indhold

Maj knækker koden: Hun gør bæredygtighed til forretning

Efteruddannelse

Heller ikke Ellen Fænøe frygter, at lønhoppet skader virksomhedernes indtjening:

»Jeg er helt overbevist om, at virksomhederne erkender, at de må betale for det, hvis de vil have de rette kompetencer og fagspecialister. Det er en udvikling, vi alle skal glæde os over.«

De offentligt ansatte ingeniører følger godt med deres privatansatte fagfæller i årets lønstatistik. Med en fremgang på 3 procent har de næsten fordoblet sidste års stigningstakt på 1,8 procent. For begge parter er der dog langt til jubelåret 2008, hvor de private gik 6,7 procent frem og de offentligt ansatte nåede historiske 7,0 procent.

Dokumentation

IDA-medlemmer har fra i dag adgang til lønstatistikken her.