Ny solcellevejledning: Tagkonstruktionen SKAL forstærkes
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny solcellevejledning: Tagkonstruktionen SKAL forstærkes

Illustration: Teknologisk Institut

Sidste års solcelleboom, der fik den installerede kapacitet til at stige fra ca. 20 MW i januar til ca. 230 MW ved udgangen af 2012, er i mange tilfælde udført på en måde, der kan give skader på de huse, hvor panelerne nu blinker i vintersolen.

Beslagene til mange paneler er nemlig fæstnet direkte i spær og lægter, som ikke er brede og stærke nok til at klare belastningen.

Læs også: Fejlmonterede solceller kan gøre tusindvis af tage utætte

Læs også: Vis os din solcelle-montering

De fleste beslag på markedet er designet til tyske tagkonstruktioner, hvor spærrene er bredere end de typiske danske fabriksspær, der er blevet brugt siden 1970'erne. Derfor bør solcelleanlæg på bygninger med de 45 mm brede fabriksspær monteres på en ekstra kraftig lægte eller fordelerplanke, der monteres mellem spærrene.

Det foreslår Teknologisk Institut (TI) i en ny montagevejledning udarbejdet med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

»Vi har set nogle grelle eksempler på gennemborede teglsten og flækkede taglægter, hvor tagene har lidt stor skade. Og man kan godt blive bange for, at der er anlæg, der - selvom de måske ikke falder ned - kan gøre skade på tagkonstruktionen, når vi får de kraftige efterårsstorme,« siger ingeniør og konsulent Mathias Høeg fra TI.

Montering direkte i spær og lægter er hurtigst og billigst og har derfor været den dominerende metode - især da salget af solceller nærmest eksploderede i 2012.

Behov for nye typer beslag til danske tag

Ifølge den nye montagevejledning bør montørerne skrue en planke på over spærrene eller en kraftig lægte mellem spærrene, som beslagene kan fæstnes i. Det er den eneste måde at overholde trænormen og det fælleseuropæiske bygningsreglement, Eurocode, på.

»Skal man være rigtig streng, så er det svært at se, at de anlæg, der er monteret på fabriksspær indtil nu, kan overholde normerne. Selv om montørerne har fulgt beslagsproducenternes anvisninger, så overholder de ikke bestemmelserne, for anvisningerne er lavet til kraftigere tagkonstruktioner,« siger Mathias Høeg.

Derfor er der behov for nye typer beslag, der passer til de danske tagkonstruktioner, mener Mathias Høeg. Det er Teknologisk Institut i dialog med branchen om.

Men selv om mange af de anlæg, der er blevet monteret i 2012, ikke overholder reglerne, vil Mathias Høeg ikke sige, at de alle vil medføre skader på taget:

»Jeg vil ikke gå ud og sige, at alt, der er blevet sat op, er helt forkert. Men vi må dog erkende, at der er en forhøjet risiko for skader, da mange anlæg ikke overholder normerne. Til gengæld er kravene i normerne altid udarbejdet med en vis beregningsmæssig sikkerhed, således at de fleste anlæg nok skal blive siddende i mange år. Er man i tvivl, er det en god ide at få bygningskyndig rådgivning.«

Vejledningen ligger lige nu i sin første udgave, men Teknologisk Institut regner med allerede at komme med en opdateret udgave senere i januar. Instituttet vil derefter løbende være i dialog med solcelleleverandører, beslagproducenter samt montører om udvikling af mulighederne for montering

Senere i 2013 håber TI på at kunne begynde en erfaringsindsamling på de anlæg, der har siddet på de danske tage i flere år, fortæller Iben Østergaard, der er Teknologisk Instituts projektleder på vejledningen:

»Vi skal ikke vanskeliggøre udviklingen med unødvendige regler - men vi skal heller ikke bremse væksten i solcellebranchen ved at tillade konstruktioner, der giver skader på bygningerne.«

Dokumentation

Læs rapporten her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og hvordan skal den planke fastgøres i spærrene, med lim ?

Ja, den afbildede metode virker lidt "god dag mand økseskaft".

Forøvrigt har man herinde (og i artiklen) kunne se en aversion mod gennemboring af teglsten. Hvis undertaget er tæt og afslutningen ved tagfoden er udført korrekt, betyder et par gennemboringer af teglene ikke en døjt. Med korrekte beslag burde gennemboringer dog ikke være nødvendige.

  • 0
  • 0

Og hvordan skal den planke fastgøres i spærrene, med lim ?

Lige min tanke. Om man skruer beslagene direkte i spæret eller skruer en planke i spæret giver da den samme svækkelse af spæret (forudsat at skruerne er ens).

  • 0
  • 0

[quote]Og hvordan skal den planke fastgøres i spærrene, med lim ?

Lige min tanke. Om man skruer beslagene direkte i spæret eller skruer en planke i spæret giver da den samme svækkelse af spæret (forudsat at skruerne er ens).[/quote]
Kommer an på ..

Da jeg overvejede solceller, havde jeg planer om at skrue et stykke træ ind på siden af spæret med bræddebolte og så montere solcellerne på dem.

Der er ikke nær den samme svækkelse ved at sætte en bræddebolt midtigennem en 125 mm flade som at skrue ned i en 63mm flade. (vores hus er med 63mm spær)

  • 0
  • 0

Det er selvfølgeligt rigtigt. Jeg tror dog ikke at der vil være problemer med at skrue ned i et 63 mm bredt spær. Mit er monteret direkte på et 45 mm spær. Det er gjort omhyggeligt med forboring og jeg er ikke bekymret for det.

  • 0
  • 0

Har lige skimmet vejledningen.

Så vidt jeg kan se er der ikke noget eller planlagt noget om montering på ståltage.

Hvor smart er det lige ?!

  • 0
  • 0

Eftersom der nok ikke bliver opsat flere solceller på parcelhuse de næste mange år, har det jo kun interesse for dem der allerede har fået opsat solcellerne.
Hvis man har en installation med store skruer i spærene skal man så tage stilling til om man vil ændre konstruktionen eller vente og se hvad der sker ved den første store storm.

  • 0
  • 0

Der vil faktisk stadig blive opsat masser af solpaneler i marts-april, hvorfor montagevejledningen stadig er interessant.

Der er ret mange der afgav bestilling på solpaneler lige før den nye lov blev fremsat - disse paneler skal så være sat op og tilsluttet inden en gang i maj (så vidt jeg lige husker) for at være med på den gamle ordning.

  • 0
  • 0

Lige den tanke havde jeg da jeg monterede mit anlæg.

Imellem spærhovederne sidder en 45x125 reglar fastgjort med bjælkesko i hver side. I denne er stock skruen fastgjort og det giver så den sikkerhed at bliver noget utæt kan jeg nøjes med at skifte 800 mm reglar og ikke et helt spærhoved.

Det er for DIY en prismæssig overkommelig opgave, men jeg ville nødig betale en håndværker for opgaven da det tager et par dage. Beslag koster 8 kr/stk og reglar er ikke det dyreste stykke træ.

Min eneste bekymring var om konstruktionen blev for stiv, eller om jeg havde overset nogle ukendte kræfter. Men kan så sove roligt igen.

  • 0
  • 0

Der skrives tit om risikoen for revnede spær / lægter, når man skruer stokskruen ned.
Der er da almindelig kotyme at man borer for, således at træet IKKE flækker - eller hvad?

  • 0
  • 0

Hvis det er bølge etenit så bliver de eksisterende skruer udskiftet med nogle
længere så er der da hul fra den gamle skrue..
på stål tag kan man bare bruge popnitter så svægger man ikke spærene med skruer..
den nye planke limes på spærene så de ikke svægges med skruer

  • 0
  • 0

Jeg fatter ikke at husejeren tillader andre end en tømrer eller murermester, med en gyldig ansvars- og produktforsikring, at kravle rundt på hans hustag- der ødelægges for millioner af kroner.
Alle de latterlige og uduelige ordninger med certificering af forskellige byggefolk, har overhovedet ingen værdi, det er blot med til at sprede ansvaret eller helt fjerne ansvaret.
Bygherrer skal selvfølgelig bruge en arkitekt/ingeniør til kontrol af det der skal udføres, inden det går igang.
Arkitekt/bygningssagkyndig Hans Clement

  • 0
  • 1

Hæfter mig specielt ved montering på tegltage, Kan ikke forstå hvorfor det er bedre at montere 2 stk 6 x120 mm gennem en lægte, tagliste og ned i spæret og derefter montere beslagene i lægten med 2 stk 6 x 45 mm skruer, istedet for at montere beslagene direkte med 2 stk 6 x 80 mm skruer gennem tagliste og spær. I alle tilfælde naturligvis med forboring.
På billedet er de to skruer i hhv. spær og beslag monteret med næsten samme indbyrdes afstand.
Ganske vist monteres lægten på 2 spær, men den holder samtidigt 2 beslag.
Disse 2 beslag bliver jo derefter typisk skruet fast på en fælles monteringsskinne som ligger på tværs over tegl stenene, så jeg kan ikke se fidusen.

  • 0
  • 0
  • at der skal gå så lang tid ? Hvad laver de mon hos TI og andre steder ?

Der er opsat paneler i en del tidligere år, men pludselig i 2012 "opdages" et problem? Hvem har sovet ?

Og den der norm..... Jeg har set på den - og forstod ikke et suk. Og jeg er nok ikke dummere end en gennemsnitlig tømrer.

Som hobby- og fritidstømrer, så ser jeg en matrix af spær (er de 63mm?) og på dem regler. Heri skrues beslag.
Jeg har da ingen betænkeligheder (udover tæthed). Hvor det lige svækkelsens sker ? Og hvor stor er den ?
Er et sædvanligt tag dimensioneret lige til grænsen?

Er det hysteri eller hvad?

Hvem kan forklare noget om styrke / styrkeforringelse så mere almindelige hobby- og fritidstømrer, der bygger skure og legehuse, kan forstå det ?

  • 0
  • 0

Hvis undertaget er tæt og afslutningen ved tagfoden er udført korrekt, betyder et par gennemboringer af teglene ikke en døjt. Med korrekte beslag burde gennemboringer dog ikke være nødvendige.

Hvis jeg har forstået aversionen korrekt, at vand der ledes igennem hullet langs skruen, ryger direkte ned i træværket.

  • 0
  • 0

Solcelle boomet er jo ovre, det har Martin Lidegaard sørget for.
TI er simpelthen for sløve. Hvis det er et problem, så kommer de nu og piller i et åbent sår. Det er noget som de skulle have kikket på tilbage i 2010. På dette tidspunkt ville en vejledning have gjort gavn, men nu kommer det kun til at give en masse mennesker et mavesår.
De fleste af de firmaer der har solgt solceller lukker og hvem skal så betale.
Den eneste grund til at TI vrøvler om dette nu, er for deres egen forretnings skyld.

Og fremadrettet:
Hvem er nu villig til at betale 10000,- 20000,- ekstra for forstærkning af tagkonstruktionen. ?

  • 0
  • 0

[quote]Hvis undertaget er tæt og afslutningen ved tagfoden er udført korrekt, betyder et par gennemboringer af teglene ikke en døjt. Med korrekte beslag burde gennemboringer dog ikke være nødvendige.

Hvis jeg har forstået aversionen korrekt, at vand der ledes igennem hullet langs skruen, ryger direkte ned i træværket.[/quote]

Der vil ikke ske en vedvarende opfugtning. Der udover vil en gennemboring relativt let kunne gøres tæt.

  • 0
  • 0

Jeg fatter ikke at husejeren tillader andre end en tømrer eller murermester, med en gyldig ansvars- og produktforsikring, at kravle rundt på hans hustag- der ødelægges for millioner af kroner.
Alle de latterlige og uduelige ordninger med certificering af forskellige byggefolk, har overhovedet ingen værdi, det er blot med til at sprede ansvaret eller helt fjerne ansvaret.
Bygherrer skal selvfølgelig bruge en arkitekt/ingeniør til kontrol af det der skal udføres, inden det går igang.
Arkitekt/bygningssagkyndig Hans Clement

Du har både ret og ikke ret
jeg er blikkenslager og vvs montør og jeg laver tit bedre arbejde end
tømrene
af den simple grund at det først de sidste par måneder at det er blevet
andbefalet at gøre sådan som tk andviser
sådan har jeg monteret i over et år men jeg dæleme set meget sjusk af både tømmere og murere
både dem jeg samarbejder med Nordic energy group og mig selv har brugt rigtig mange kræfter på at det skal være standarden i dk
jeg kunne have solgt 10 gange så meget hvis jeg også havde kastet det op

mvh Rolan Pless
Blik og Lavenergi

  • 0
  • 0

@ Hans Clement
Det er lidt pussigt, at du mener det udelukkende er tømrere / murere som kan opsætte solceller - Er det vigtigste ikke at arbejdet bliver udført korrekt, og at montagefirmaet har en god produkt / ansvarsforsikring?
Eksempelvis kunn det jo være et tagfirma? :)
(Blot et eksempel)

Og så er det da yderst overraskende at du mener det ikke kan monteres, uden at der er opsyn af en ingieniør eller arkitekt... (ironi kan forekomme)
Jeg går ud fra det samme gælder, hvis man skal have skiftet noget farligt såsom vinduer, tagrender eller en dør?

En indskudt bemærkning: Hvordan kan det være at solfangere ikke giver anledning til de samme betænkeligheder ved folk?
De må alt andet lige veje en DEL mere pr m2 end en solcelle (ca. 14,5 kg/m2) :)

  • 1
  • 0

Der er flere ting i problematikken. Opsættes der f.eks. solfangere på et ældre eller et dårligt bærende tag (last/vind) skal der foreligge en dokumenteret spærberegning, så husejer har sikkerhed for, om det kan holde.

Ligeledes skal der forinden opsætningen redegøres nærmere for følgende: æstetiske forhold, den fremtidige mosbegroning og forøgede ødelæggelse af det solfangerdækkede tagmateriale, så som tegl/bølgeplader, der nu ikke kan udtørres og renses. Hvad med den løbende vedligeholdelse af disse tagmaterialer? Ifølge de oplysninger, som enkelte solfangerleverandører/montagefirmaer opererer med, kan solfangere ligge i 20 til 25 år, men det kan tagmaterialet nedenunder desværre ikke.

Et andet spørgsmål melder sig også - dækker forsikringen overhovedet skader, som er en følge af en tilfældig montagemands arbejde på taget. Latterlige certificeringsordninger kan ikke afhjælpe disse problemer.

Med venlig hilsen
Arkitekt/bygningssagkyndig Hans Clement

  • 0
  • 1

Vi er helt enige i at diverse certificeringer indtil nu ikke har bevist deres værd: Så vidt jeg er orienteret indeholder KSO-kurset vist ikke noget praktisk arbejde? (Ellers er det ihvertfald ændret siden jeg fik oplysnignerne)

Forsikring:
Ja hvis montagefirmaet har en forsikring dækker denne hvis firmaet laver skader

  • 0
  • 0

Der er kun éen, der kan svare på, hvad, der må monteres i et spær ud over, hvad der standard bruges til at montere lægter o.lign. med.
Det er spærleverandøren.
Spær dimensioneres med specifikke tandplader og beregnes i systemspecifikke programmer.
Af spærleverandørens beregninger, som forhåbentlig blev udleveret inden montagen af spærene, fremgår det, hvilke montager, der må foretages uden kontakt til leverandøren.
Spærleverandørerne kan dog vælge at indarbejde standarder for, hvad, der må monteres. Det kan f.eks. være gangbroer, lægter og vindafstivninger.
Det er éet problem, hvis der skrues i rene trykzoner i træet. Det er et andet problem, hvis der forekommer træk eller forskydninger over skruehullerne.
Et af problemerne er, at der f.eks. anvendes skruer med for store dimensioner. Så overholdes bl.a. kantafstande ikke. Minimums kantafstande fremgår af faglitteraturen - f.eks. SBi anvisninger eller Tekniske ståbier. Det er her, det hjælper at fordele belastningen over flere, men tyndere skruer.
Tænk ikke så meget på garantier og forsikringer. Det er ikke meget værd, når det ansvarlige firma ikke eksisterer mere. Tingene skal være i orden.

  • 2
  • 0

En fin vejledning, hvis man selv skulle få lyst til at sætte solceller op.

Planken, som omtales i vejledningen virker umiddelbart lidt fjollet, og med mange af de samme problemer som fastgørelse af anlæg direkte på spær.

Personligt ville jeg nok vælge at lime en stump spær på hver side af bestående spær hvor hullet er boret igennem - hermed også et forslag til reparation af spær, hvor montagen ikke er udført tilfredsstillende.

  • 0
  • 0

Har man fundet ud af hvad man som udgangspunkt skal stille op som brandmand der kommer til et brændende hus med solceller på taget.
som jeg har forstået fortsætter cellerne med at generere strøm når der er lys nok. der findes ingen hovedafbryder i gængs forstand.
risikerer man som brandmand at blive helt elektrisk hvis man sprøjter vand på sådan en djævel?

  • 0
  • 0