Ny sensor gør det lettere at overvåge patienters hjerterytme
Når en person oplever uregelmæssigheder i hjerterytmen, kan det ikke altid opfanges ved en EKG på hospitalet. Derfor får patienten udleveret et apparat til langtidsovervågning i hjemmet – og det kræver ofte flere besøg hos læger og hospital, hvilket er besværligt for især ældre og svage patienter.
Læs også: Medicinsk gennembrud? Anti-inflammatorisk medicin gavner mange hjerte- og kræftpatienter
Denne proces vil blive betydeligt lettere med en ny sensor ved navn C3 Holter Monitor, som er udviklet i et samarbejde mellem DTU, virksomheden Cortrium og kardiologer fra Region Hovedstaden.
»Fremover vil den praktiserende læge i stedet kunne tilbyde et lille overvågningsapparat, der måler patientens hjerterytme i realtid. Til målingen er også tilknyttet analyser, der gør det muligt for lægen at se, om hjerterytmen er normal, eller om der er uregelmæssigheder,« fortæller Sadasvian Puthusserypady, der er lektor ved DTU Elektro.
Han tilføjer, at den nye metode vil kunne give en væsentlig hurtigere diagnose og føre til hurtigere medicinsk behandling, der kan forhindre en del af de slagtilfælde, som særligt ældre patienter oplever.
Kardiologer bidrager til algoritme
Den trådløse sensor vejer kun 30 gram og er på størrelse med en underkop. Den forsynes med strøm fra et genopladeligt lithium-batteri, der kan holde i 48 timer og genoplades gennem et micro-USB-stik.
Målingerne lagres på et 4 GB hukommelseskort. Samtidig er det muligt for en kardiolog at monitorere hjerterytmens forstyrrelser i realtid, i stedet for at patienten først får svar, når måleapparatet er blevet indleveret i sundhedssystemet.
Kardiologer fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har deltaget i udviklingen af sensoren ved at teste den på patienter og forme den algoritme, der skal bruges til at analysere patientens data.
Læs også: Den elektroniske læge: Kan science fiction-fantasien blive virkelighed?
»Vi får kardiologernes analyser, så vi kan lære vores algoritmer, hvornår hjerterytmen hos en patient er henholdsvis normal eller unormal og dermed udtryk for en forstyrrelse. Vi har udarbejdet de første algoritmer på baggrund af data fra nettet, men de skal nu tilpasses og forfines ved hjælp af de diagnoser, hjertelægerne stiller på baggrund af målingerne fra de danske patienter,« siger Sadasvian Puthusserypady.
Samarbejdet mellem DTU, Cortrium og kardiologerne fra Region Hovedstaden er forankret i forskningsprojektet Reafel, der har fokus på at minimere slagtilfælde hos svage, ældre patienter. Alene i Region Hovedstaden fik 600 patienter et slagtilfælde i 2015.
Tidligere har det været fremme, at sensoren også kan udvikles til andre typer af patienter, eksempelvis kræftramte, hvor sensoren skal kunne måle vejrtrækning, temperatur og fysisk bevægelse.
