Det handler om i alt 12-13 milliarder kroner, som vi danskere fra 2012 til 2020 via vores regning for strøm, fjernvarme og naturgas betaler, så de igen kan blive udbetalt som støtte til energibesparelser.
Gør de penge overhovedet gavn, eller storsvindles der med ordningen – og udnytter energiselskaberne den til at booste deres egne koncerner?
Spørgsmålene har været stillet næsten lige så længe, som ordningen har eksisteret, og den blev etableret i 2006. Alligevel er den hen over årene udvidet, så den årlige regning i 2015 nærmede sig 1,5 milliarder kroner.
I mange år fik kritikerne, som bl.a. omfatter Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), stort set kun luft i Ingeniøren, og den ene kritiske rapport om ordningen efter den anden blev offentliggjort, uden at det fik konsekvenser.
Det sluttede, da Danmarks Radio midt i sommerferien publicerede en stribe artikler om energibesparelser. De byggede bl.a. på en rapport om ordningen fra en arbejdsgruppe ledet af Energistyrelsen. Den fandt fejl i mere end hvert tredje projekt, som havde fået tilskud.
Statsrevisorerne ind i sagen
Danmarks Radios interesse for sagen var stærkt medvirkende til, at de politiske udpegede statsrevisorer torsdag hos Rigsrevisionen bestilte en kulegravning af tilskuddene.
Statsrevisorerne vil blandt andet have svar på, om støttede energibesparelser ville være blevet udført alligevel, og om tilskuddet derfor er underordnet, samt om der er fokus på at høste besparelserne billigst muligt.
Også de spørgsmål er dog lige så gamle som ordningen. Her på Ingeniøren har vi over årene igen og igen beskrevet kritikken. Hvis vi starter i 2011, så langede blandt andre installatørerne dengang ud efter spareskatten, som dengang var på 137 kroner om året for hver eneste dansker. Siden da er den omtrent fordoblet.
Læs også: Kritik: Energi-monopoler tjener fedt på spareskat
Vi forsøgte os også med en grafik, der forklarer princippet i, hvordan ordningen virker, med udgangspunkt i elselskaberne:
Allerede året efter viste en evaluering, at kun halvdelen af de energibesparelser, som virksomhederne gennemfører med tilskud fra energimonopolerne, er additionelle. Den anden halvdel var altså blevet ført ud i livet, uanset om virksomhederne havde fået tilskud eller ej.
Læs også: Du betaler skat til energibesparelser, som var blevet gennemført alligevel
Endnu værre står det til med energisparetilskud til private husholdningers renovering, varmepumper osv. De var for fire femtedeles vedkommende blevet gennemført helt uafhængigt af tilskuddet.
Samtidig svingede prisen for at gennemføre besparelserne allerede dengang voldsomt fra selskab til selskab. Nogle leverede altså meget billigere besparelser end andre.
Læs også: Energiselskabernes spare-priser svinger voldsomt
Foreningen af Rådgivende Ingeniører mente, at energibesparelserne var 100 millioner kroner for dyre årligt, fordi energimonopolerne tager sig for godt betalt for at administrere ordningen.
Læs også: Rådgivere raser: Energibesparelser er 100 millioner kr. for dyre
Deri fik de medhold af en konsulentrapport, som blev udarbejdet for Energistyrelsen.
Læs også: Energiselskaber pumper besparelser kunstigt op
Siden er prisen for at hive en kWh ud af det danske energiforbrug blot gået i vejret, hovedsageligt fordi de letteste og billigste sparemuligheder er udtømt.
Læs også: Tænketank: Det bliver dyrere og dyrere at spare på energien
Alligevel var det meningen, at aftalen, hvor staten forpligter energiselskaberne til at fremskaffe energibesparelser ved at hæve danskernes regninger, blot skulle forlænges frem til 2020. Men sidste år fik den nye energiminister Lars Chr. Lilleholt kolde fødder. Det blev for dyrt, mente han.
Læs også: Regeringen beskyldt for at bryde energiforlig: Skærer tre år af spareaftale
Det skyldes ikke mindst, at Finansministeriet er godt og grundigt træt af, at monopoler bestyrer ordningen, som vi konkluderede i denne analyse:
Læs også: Analyse: Kampen om danskernes energisparemilliarder går i gang
Siden er fulgt et speget politisk spil og en lobbyindsats om sparemilliarderne, hvor ingen holder sig tilbage. Elskaberne er således begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan betale sig at spare på strømmen, hvis den er fremstillet af vind og sol.
Læs også: Elselskabernes provokation: Drop bevidstløse energibesparelser
Med statsrevisorernes ønske om en kulegravning er det så godt som givet, at en langsigtet løsning er sparket til hjørne, til Rigsrevisionens konklusion er klar, ligesom det er vanskeligt at se, hvordan den skal adskille sig væsentligt fra, hvad et utal af konsulentrapporter gennem årene har konkluderet. Nemlig at der er tale om en spareordning med samfundsøkonomisk overskud, men at dokumentation for mange af besparelserne halter, det samme gør kontrollen med midlerne, og der er udsigt til stigende priser.
