Ny robot klarer krævende poleringsopgaver

16. januar 2017 kl. 16:49
Ny robot klarer krævende poleringsopgaver
Illustration: TI.
Flere har prøvet at tilpasse robotter til at udføre poleringsopgaver – men det var først, da Teknologisk Institut tog fat, at et velfungerende system blev færdigudviklet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er en rigtig træls opgave at polere, siger faglig leder Søren Peter Johansen fra Teknologisk Instituts afdeling for robotteknologi i Odense. Men nu har TI udviklet en poleringsrobot, som nemt kan tilpasses mange forskellige opgaver:

»Det kan godt være, at robotterne ikke kan polere alt op til 100 procent, men de vil kunne gøre det 90 procent,« siger han.

Der er nemlig mange virksomheder, der står med et ønske om at kunne polere overflader ensartet igen og igen. Traditionelt har opgaven været noget for betroede medarbejdere med lang erfaring, især når det drejer sig om specialemner, hvor høj præcision er påkrævet.

Læs også: Kageproducent reddede fabrikken med automation

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men alt fra terrazzo-håndvaske til stålemner kan nu overlades til robotten, som ikke bliver træt eller upræcis.

Med en speciel følsom trykmåler, er Teknologisk Institut i stand til at få robotten til at polere en overflade helt ensartet. Kontrolloopet skal tage hensyn til, at polérskiven drejer rundt – det giver nogle helt andre styreparamentre, end hvis den ikke drejede. Illustration: TI.

Men det har ført til nogle grå hår, forklarer Søren Peter Johansen. For når polérhovedet drejer rundt, er det nogle helt andre parametre. der skal styres efter, for at få en jævn bevægelse med ensartet tryk på overfladen:

»Helt konkret skal vi styre efter en momentvektor, som peger helt modsat af, hvordan robotten ellers ville bevæge sig,« forklarer han. Det betyder samtidig, at når polér-værktøjet er afmonteret, skal robotten omstilles til et andet kontrolloop.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Lær Industri 4.0 eller dø

For at holde et konstant tryk ned mod emnet har TI udstyret robotten med en særlig følsom kraftsensor. Den bliver nemlig udfordret, når det roterende polér-hoved bevæger sig hen over en krum overflade. I sådan et tilfælde vil presset ikke længere ske i midten, men ude i siden af hovedet.

Små virksomheder skal i gang

Det første robotsystem er allerede solgt til Universal Robots, men TI har fået flere henvendelser fra mindre virksomheder, som står med udfordringen med at gå fra manuel til robotstyret polering.

Læs også: Nu tager robotterne også job i udviklingslande

Derfor ser han også polér-robotten som et godt eksempel på en udvikling, som TI gerne vil presse på:

»Mange mindre virksomheder har måske ikke kapacitet til at investere i en robot, som kun skal udføre én opgave hele ugen. Men polér-robotten kan jo stå og polere et par dage om ugen og så udføre andre opgaver de andre dage. Så vores opfordring til virksomhederne er: Få det nu prøvet af, så vil I opdage alle de andre opgaver, robotten kan udføre,« siger han.

Se TI's præsentation af poleringsrobotten:

Remote video URL

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger