Ny robot efterisolerer krybekælderen

Fodkolde gulve plager mange boligejere i ældre huse og giver dyre varmeregninger, men selv om husene har krybekældre, er der i mange huse enten ingen adgang til krybekælderen eller så lidt plads, at det kun er muligt at efterisolere gulvet ved forsigtigt at tage gulvbrædderne op, isolere og lægge gulvet på ny.

Det er både dyrt og besværligt, men et britisk firma udvikler nu en robot, der kan klare opgaven hurtigt og billigt.

Q-bot, som firmaet bag robotten hedder, har udviklet en prototype, der lastet med kameraer og sensorer kan rulle ind i en krybekælder gennem små huller, hvorefter den kortlægger kælderen og termograferer den. Derefter beregner en nyudviklet software en optimal rute for at sprøjte isolering af enten cellulose eller polyuretan op under gulvet. Efter at en anden robot udstyret med en sprøjtedyse har udført behandlingen, termograferes hele kælderen for at dokumentere kvaliteten af arbejdet.

En ny robot fra britiske Q-bot kan give boligejere bedre komfort og lavere varmeregninger samtidig med, at den sparer isoleringsfirmaernes ansatte for hårdt og potentielt sundhedfarligt arbejde i trange krybekældre. Illustration: Q-bot

Læs også: Billige boliger viste sig at være dyrekøbte

Firmaet forudser, at teknikken kan bruges i op mod seks millioner hjem fra perioden før 1919, men den kunne også være interessant i Danmark, mener konsulent Jørgen Steckhahn fra Videncenter for energibesparelser i boliger.

»I dag bruger vi også wetspray – en blanding af papirbaseret isolering og lim – til at efterisolere stuegulve, men i mange huse kan det være svært at komme til. Normalt siger vi, at der skal være 60 cm fri mellem gulvet og jorden, hvis man skal kunne arbejde der, og det er der langtfra i alle huse – især hvis det er opført før 1950.«

Ved at bruge en wetsprayteknik i stedet for eksempelvis at blæse løs isolering ind på jorden undgår man ved brug af Q-bot-robotten også de fugtproblemer, der kan være ved isoleringsmetoder, som medfører, at krybekælderens ventilationsriste bliver dækket til, fremhæver Jørgen Steckhahn.

Læs også: Frygt får danskerne til at droppe energirenovering

Robotten kan både sprøjte cellulose- og polyuretan-baseret isolering op under gulvet. Illustration: Q-bot

Q-bot skriver ikke, hvad det koster at efterisolere med deres teknik, men i en af deres støtteansøgninger har de anslået, at en enkelt medarbejder kan efterisolere et helt hus på én dag. For huse, hvor der er så lidt plads under gulvet, at man kun kan efterisolere gulvet ved at tage det op, isolere og lægge gulv igen, vil det under alle omstændigheder være en attraktiv løsning, vurderer Jørgen Steckhahn:

»Det er en stor opgave, hvis man skal flytte alle sine ting ud af stueetagen. Besværet og prisen vil nok få en del boligejere til at droppe tanken om overhovedet at efterisolere gulvet. Derfor er der ret meget at vinde ved denne metode.«

Q-bot regner med at udvikle sin teknologi til brug andre steder i byggeriet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor fik jeg ikke selv den ide. Selvfølgeligt papirgranulat. Det kunne jeg bestemt godt finde på at anbefale, ved en krybeklæder hvor der er et hulrum på fx 30 til 60 cm, men det kræver at gulvet er i god stand uden råd i bjælkerne og ikke nedslidt fra oven. Er gulvet nedslidt af tidens tand er det bedre med et nyt gulv, som terrændæk. Prisen for et typisk hus må nok max være 25. 000 kr. Venlig hilsen Niels

  • 1
  • 0

Hvorfor fik jeg ikke selv den ide. Selvfølgeligt papirgranulat. Det kunne jeg bestemt godt finde på at anbefale, ved en krybeklæder hvor der er et hulrum på fx 30 til 60 cm, men det kræver at gulvet er i god stand uden råd i bjælkerne og ikke nedslidt fra oven. Er gulvet nedslidt af tidens tand er det bedre med et nyt gulv, som terrændæk. Prisen for et typisk hus må nok max være 25. 000 kr. Venlig hilsen Niels

  • 0
  • 0

Når den kan sprøjte med papiruld og eps kugler (eller hvilken type eps det nu er), kan der nok også udvikles en model der kan sprøjte med stenuldsgranulat. Denne løsning er endda ret fordelagtig, da man kunne anvende affalds stenuld, der så kan granuleres med en simpel maskine. På den måde kunne man genbruge stenuld, der måske ellers ville blive smidt ud. Og med 30-60 cm, vil det være ok at bruge stenuld, selvom det ikke har den bedste lambdaværdi man kan få isolering med.

  • 0
  • 1

Smart idé med sådan en robot til at aflaste lærlinge eller østarbejdere på deres "foretrukne" arbejdsplads, men erfaringerne siden oliekrisen i 1973 viser at efterisolering (uanset materiale-valget) af en krybekælder under et opvarmet rum, hvor der ikke i gulvkonstruktionen er en tæt fugtspærre, medfører risiko for skader (skimmel, insekt. råd, svamp eller en kombination af disse), samt naturligvis radon, som folk godt nok dør af, men som de færreste alligevel ofrer ret megen omtanke på at få begrænset trods ret skrappe krav i bygningsreglementet, og som det ofte vil koste langt mere at udbedre, end at brække gulvet op og lave et isoleret terrændæk fra starten af. At der på trods af dette faktum så i nogle nye huse stadigvæk indarbejdes sindrige krybekælderkonstruktioner fx. med udlagt fugtspærre på sandlaget og ført op af fundamenterne hvor de klistres fast med silikone i kilovis og medvirker til indeklimaet ved at frigøre syredampe i årevis, er bare godt for de rådgivere som lever af at rådgive om reparationer, når det er gået galt.

  • 2
  • 0

Smart idé med sådan en robot til at aflaste lærlinge eller østarbejdere på deres "foretrukne" arbejdsplads, men erfaringerne siden oliekrisen i 1973 viser at efterisolering (uanset materiale-valget) af en krybekælder under et opvarmet rum, hvor der ikke i gulvkonstruktionen er en tæt fugtspærre, medfører risiko for skader (skimmel, insekt. råd, svamp eller en kombination af disse), samt naturligvis radon, som folk godt nok dør af, men som de færreste alligevel ofrer ret megen omtanke på at få begrænset trods ret skrappe krav i bygningsreglementet, og som det ofte vil koste langt mere at udbedre, end at brække gulvet op og lave et isoleret terrændæk fra starten af. At der på trods af dette faktum så i nogle nye huse stadigvæk indarbejdes sindrige krybekælderkonstruktioner fx. med udlagt fugtspærre på sandlaget og ført op af fundamenterne hvor de klistres fast med silikone i kilovis og medvirker til indeklimaet ved at frigøre syredampe i årevis, er bare godt for de rådgivere som lever af at rådgive om reparationer, når det er gået galt.

  • 0
  • 0

Ja, i de huse jeg projekterer (nye huse), der laves fundamentet f.eks. som et plade fundament med 200 mm beton, 375 mm Super EPS (XPS / Super XPS under bærende vægge), radonspærre under hele husets fodaftryk og til sidst 100 mm Super EPS. Vi bruger altid radonspærre - altid. Disse huse bygges så i Norge og Sverige, men jeg ville gøre det samme, hvis jeg skulle lave et hus i Danmark. En fordel er at så kan man, hvis man ønsker det eller hvis det er muligt, føre alle rør installationer ind under huset i et niveau over radonspærren, sådan at denne ikke bliver brudt.

  • 0
  • 0

Ja, det tror jeg (afhænger vel af radon niveauet, som måske ikke er så højt i Danmark som i Norge / Sverige?). Men man kan vel lige så godt lægge denne radonspærre ud, den koster jo ikke så forfærdentligt meget, når man alligevel bygger nyt hus. Og nej - ventilationsanlæg kan ikke bruges som undskyldning - alle nye huse skal have ventilationsanlæg til balanceret ventilation - og det har ikke noget med radon at gøre. Man skal forhindre at radon kommer ind i huset nedefra - ikke tillade at den kommer ind for så at ventilere den ud - for så er den jo kommet ind i indeluften hvor der er mennesker.

  • 0
  • 0

Få lige en robot til at tage det gamle isolering ned og sætte dampspærre op under gulvet før en anden robot isolerer.

Har et hus fra 60'erne med krybekælder med 10 cm glasuldsisolering (uden dampspærre) og med x cm støv og skidt over, som falder ned i hovedet på èn, når man forsøger at tage det gamle isolering ned. Har forsøgt at isolerer gulvet nedefra, men det er rent ud sagt et helvede at opholde sig dernede (med styrthjelm, lygte og støvmaske), så det er foreløbig gået i stå. En robot til det ville være ideel, hvis den klan komme forbi murbrokker, gamle ølflasker og andet skidt. Spurgte et isoleringsfirma for nogle år siden, men dampspærre kunne de ikke drømme om at sætte op. Gad vide hvor mange huse de har isoleret uden dampspærre? Men det opdager de nok, når gulvet er rådnet væk.... Indtil videre lever vi med fodkulde om vinteren.

Radon tør jeg slet ikke tænke på, men huse med krybekældre skulle ikke være så belastede, fordi en del af radonnen (men ikke det hele) ventileres ud af isoleringshullerne til krybekælderen. En dampspærre burde hjælpe på dette, så der kommer mindre radon op i huset.

  • 0
  • 0

Det er korrekt at man regner med at en del af radonnen ventileres ud af krybekælderen, hvis der er etableret ventilationshuller fra krybekælderen ud i det fri, hvilket vistnok er et krav, men husker det ikke. Men hvis man ikke etablerer radonspærre skal man så vidt jeg husker etablere radonsug. Dampspærre kan muligvis fungere som radonspærre, men jeg er ikke 100% sikker. Men uanset skal man jo bruge dampspærre ved trækonstruktioner, hvor der anvendes for eksempel stenuld.

  • 0
  • 0

Hvordan etablerer man lige radonspærre i et hus fra 60'erne uden at rive huset ned først? Mig bekendt gælder bygningsreglementet ikke for gamle huse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten