Ny rekord for brint fremstillet direkte fra solceller

Illustration: ANU

Forskere fra Australian National University og University of New South Wales har sat ny rekord for, hvor høj virkningsgrad man kan opnå i fremstillingen af brint med relativt billige solceller og katalysatormaterialer.

Først formåede de at optimere billige silicium-perovskite ‘tandem’-solceller til en effektivitet på 24,3 procent. Og derefter kombinerede de solcellerne direkte med relativt billige katalysatormaterialer og fik på den måde fremstillet en sol-til-brint-enhed (PV-elektrolyse) med en samlet virkningsgrad på mere end 20 procent. Det skriver magasinet RenewEconomy.

Energien fra solceller bliver altså ikke først omdannet til el for derefter at blive brugt til at splitte vand i brint og ilt via traditionel elektrolyse. I stedet indgår konverteringen i en samlet enhed med solcellerne, og dermed udgår forskerne et stort varmeenergitab. Forskningen er offentliggjort i tidsskriftet Advanced Energy Materials.

Principdiagram for en pervoskit tandem-soleller, der kombineres med silicium-katode til elektrolyse. Illustration: ANU

Forskerne specificerer ikke direkte, hvilke materialer der er blevet skiftet ud i forhold til tidligere forsøg.

Dyre materialer

Selve metoden til at omdanne sollys direkte til brint er ikke ny, og allerede i 2009 oprettede det amerikanske energiministerium et forskningsprogram med det mål at nå en samlet effektivitet på netop 20 procent i 2020, hvilket også tidligere er opnået med meget dyre elektrodematerialer.

De australske forskere med Siva Karuturi og Heping Shen i spidsen har gennem en årrække har forfinet teknologien med speciel fokus på at anvende billige materialer og sikre lang holdbarhed. I juni kunne de annoncere, at de havde opnået over 17 procent i virkningsgrad, hvilket altså nu er øget til 20 procent.

»I PV-elektrolyse, som demonstreret i vores arbejde, kan en enkelt enhed af elektroder og membran integreres direkte med solcellerne-celler i et forenklet ‘sol/brint-modul’. Denne fremgangsmåde eliminerer behovet for el-infrastruktur og elektrolyseenheder og kan dermed resultere i højere virkningsgrad og lavere omkostninger,« siger Siva Karuturi til RenewEconomy.

Det giver forskerne tro på, at de kan nå ned på en kilopris på brint på cirka 2,3 australske dollars, svarende til 10,72 kr. Forskningen ligger derfor godt i tråd med den australske regering, der satser på at nå en produktionspris på brint på 2 australske dollars pr. kg, svarende til 9,32 kr.

Beregninger fra Bloomberg NEF’s ‘Hydrogen Economy Outlook’ forventer, at prisen for bæredygtig brint, kan nå 0,8-1,6 amerikanske dollars pr. kg (5-10 kr.) i flere områder i verden før 2050.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et slag på tasken kan være at ift. plantagedrift leverer denne produktionsmåde 10 - 20 gange mere brændsel pr. arealenhed .

Dvs. 100 ha energiskov vil kunne erstattes med 5 - 10 ha solceller med brintproduktion. Resten vil så passende kunne overlades til fri natur.

En ganske attraktiv tanke...

  • 36
  • 1

Dvs. 100 ha energiskov vil kunne erstattes med 5 - 10 ha solceller med brintproduktion. Resten vil så passende kunne overlades til fri natur.

En ganske attraktiv tanke...

Eller man kunne lade skoven være i fred og placere solcellerne der hvor solens skinner så meget der alligevel Ikke kan grov noget 😉

Sjovt med det fokus på virkningsgrad hvor 'brændstoffet' er gratis. $/kg tæller og virkningsgrad kun interessant, hvor den har negativ indflydelse herpå.

  • 34
  • 3

.. er da vist en sandhed med modifikationer.

Energien fra solceller bliver altså ikke først omdannet til el for derefter at blive brugt til at splitte vand i brint og ilt via traditionel elektrolyse.

Jeg ser da tydeligt overførsel af elektroner (aka el) fra solcellen til katalysatordelen.

  • 27
  • 2

Sjovt med det fokus på virkningsgrad hvor 'brændstoffet' er gratis. $/kg tæller og virkningsgrad kun interessant, hvor den har negativ indflydelse herpå.

Virkningsgraden er interessant til sammenligning med andre teknologier. Det er feks meget relevant for at afgøre i hvilke sammenhænge det giver mest mening med brint vs batteri. Lige nu er virkningsgraden på brint laaaaangt bagefter batteri, så brint giver kun mening de steder hvor batteriernes energitæthed er for lav til at være praktisk

  • 8
  • 6

I forhold til solceller plus særskilt elektrolyse ser jeg nogle ulemper. Elektrolysecellen får samme areal som solcellen. Den kan kun levere noget i mindre end halvdelen af tiden.

  • 1
  • 14

.. er da vist en sandhed med modifikationer.

Energien fra solceller bliver altså ikke først omdannet til el for derefter at blive brugt til at splitte vand i brint og ilt via traditionel elektrolyse.

Den studsede jeg også over. Hvordan forsyner man en elektrolyse-process, uden først at omdanne sollyset til elektricitet?

Der er tale om en state-of-the art 24,3% effektiv Perovskite/SI-solcelle, kombineret med en state-of-the art ca 80% effektiv katalysator.

Ingen af disse virkningsgrader er en nyhed på laboratorie-niveau, men heller ingen af dem produceres i kommerciel skala, så det med "billig" må tiden vist vise.

Nyheden synes alene at bestå i at solcellen og elektrolysedelen er bygget sammen i en samlet enhed, hvormed man "undgår et stort varmeenergitab".

Men det sollys som solcellen ikke omsætter til strøm, og den strøm elektrolysedelen ikke omsætter til H2 bliver nu engang til varme, uanset om de er forbundet i en "samlet enhed", eller hver for sig.

Og spørgsmålet er jo om ikke det til enhver tid er billigere at placere solcellerne, der hvor der er billige solindstrålede arealer til rådighed, og elektrolyseanlægget, der hvor brinten skal bruges.

Det er trods alt billigere og mere effektivt at transportere energien som strøm end som brint.

  • 19
  • 1

En stor ulempe ved disse anlæg er at de ikke kan spille sammen med el nettet. Dvs anlæggene egner sig mest til områder som f.eks. Sahara, hvor det er lettere at køre brint væk end at bygge transmissionslinjer.

  • 1
  • 8

Bager for smed ?

Brint synes at være eet af de stoffer, som kan bruges til at producere andre brændstoffer, herunder brændstoffer som kan lagres. Simple solceller har blandt andet den ulempe, at solen ikke skinner altid. Samspillet med et elnettet er derfor ikke nødvendigvis det eneste kriterie.

I 150 år har vi transporteret fossile brændstoffer kloden rundt, hvorfor skulle samme ikke kunne ske med syntetiske brændstoffer, som komplementerer her-og-nu energi fra vind og sol i vores elnet ?

Alle de mange "ulemper", herunder omkostninger, som altid trækkes frem er virtuelle - fordi fossile brændstoffer endnu kan bruges. Når de forsvinder, ved beslutning i verdenssamfundet, så er sol, vind og vand måske det eneste - og det kan koste så meget, at velfærden, levestandarden, sættes tilbage.

Jeg begræder mest, at der ikke efter energikriserne i 1970erne, og senere FNs klimapaneler, birkeligt blev satset på energialtrnativer. Vi tabte mindst 30 års teknologisk udvikling.

  • 12
  • 2

En stor ulempe ved disse anlæg er at de ikke kan spille sammen med el nettet. Dvs anlæggene egner sig mest til områder som f.eks. Sahara, hvor det er lettere at køre brint væk end at bygge transmissionslinjer.

Brint kølet ned til det er flydende har et energi indhold på 2,3 kWh, så 1 kilo brint fylder omkring 14,4 liter, så det giver ikke mening at transportere det væk i lastbiler, tværtimod giver det god mening i at transportere det i rørledninger, eller straks på stedet at forarbejde det mere håndterbar brændstof, som har væsentlig højere energi indhold pr liter.

  • 12
  • 0

Er der én der kan kvalificere: " billige silicium-perovskite ‘tandem’-solceller til en effektivitet på 24,3 procent."? (Fx i øre/kwt). Hvis det er ensbetydende med "rigtig billig strøm fra solceller", så er det jo i sig selv en intressant udvikling.

(Iøvrigt kunne jeg rigtig godt tænke mig en artikel der sammenligner batteri-systemer mod brint/PtX-systemer. For hver gang jeg kikker på det kommer jeg frem til at brint/PtX-systemer taber på økonomien i de fleste tilfælde. Kun for langdistancefly og på længere sejlture ser det ud som om batterier bliver pristaberne/ikke er teknisk muligt. Det kommer simpelthen til at kræve alt for mange solceller og vindmøller til det energitab der er på brint/PtX-systemer. Rigtig mange penge bliver i øjeblikket smidt i brint/PtX-systemer. I hvilket omfang er det en god ide?

Og så sidder jeg med en fornemmelse af at det kommer til at gå som med biler: Hybridbilen var tænkt som en trædestens-bil, men har tabte priskrigen før den kom på markedet. Holder min fornemmelse for lastbiler, tog og kortere flydistancer?)

  • 8
  • 2

I 150 år har vi transporteret fossile brændstoffer kloden rundt, hvorfor skulle samme ikke kunne ske med syntetiske brændstoffer, som komplementerer her-og-nu energi fra vind og sol i vores elnet ?

Brint har den fordel at det kan produceres hvor som helst, hvor der er vand og elforsyning tilstede, så det netop ikke behøver at blive transporteret "kloden rundt".

Der er ingen som helst fordel i at transportere hverken fossile eller syntetiske brændstoffer, eller for den sags skyld bestanddele som brint, længere end allerhøjest nødvendigt, når energien kan transporteres langt billigere og mere effektivt via elnettet.

Simple solceller har blandt andet den ulempe, at solen ikke skinner altid. Samspillet med et elnettet er derfor ikke nødvendigvis det eneste kriterie.

PtX, så som brint og synfuels, har netop den fordel, at det øger samspillet mellem elproduktion og forbrug, uanset hvor du placerer det, og uanset hvilke kilder der genererer el.

  • 5
  • 1

Nyttiggjort energi har en dimension ekstra: At den er der når du har brug for den.

Ligger det ikke implicit i termen nyttiggjort ?

Hvis du har energi til rådighed som du ikke får noget ud af, er den i hverfald ikke nyttiggjort.

f.eks så er 50 liter diesel i en dunk ikke meget værd før du sætter ild til det. ( f.eks i en motor/generator eller til opvarmning)

Energilagringen kan have en potentiel værdi, men det er først når du sætter ild til, at du får værdien godtgjort.

Så kan du/vi alle jo altid stille os selv et par spørgsmål:

Hvor meget vil "jeg" betale for energi på ethvert givent tidspunkt ?

Hvis folk får 2 tilbud på energi, i helt samme tidsrum de har brug for den, så vælger de fleste nu engang det billigste. (både privat og erhverv)

Dermed er og bliver den mest relevante målestok: Prisen pr nyttiggjort energi hos forbrugeren.

  • 7
  • 2

Holder min fornemmelse for lastbiler, tog og kortere flydistancer?)

MAN og Scania har allerede proklameret at de dropper deres brintprogrammer til fordel for batterier, med indlysende begrundelser:

"Tostmann also explained that MAN strongly prefers the future of electric powertrains to replace diesel engines over hydrogen fuel cells, stating, “Cost parity with diesel can be achieved more quickly with an electric drive than with a fuel cell.”"

https://electrek.co/2021/08/31/vw-subsidia...

"However, going forward the use of hydrogen for such applications will be limited since three times as much renewable electricity is needed to power a hydrogen truck compared to a battery electric truck. A great deal of energy is namely lost in the production, distribution, and conversion back to electricity."

https://www.volkswagenag.com/en/news/2021/...

Tog er i virkeligheden lettere at elektrificere end både biler og lastbiler, da de dels har lavere energiforbrug pr vægtdistance og dels lettere adgang til strømforsyning, da køreledninger allerede eksisterer over store dele af jernbanenettet, og kan nøjes med at blive udbygget ved stationerne, hvis eltog forsynes med batterier.

Udfordringen er sådan set den samme for fly som for landevejstransport. Selvom energitætheden er høj i selve brinten, så kræver resten af drivlinjen så meget hardware, at brint- og elbiler i dag vejer det samme med samme rækkevidde, men udfordringen er større for brintfly, fordi de ikke bare kræver meget energi men også høj effekt (hvad elbiler som bekendt leverer langt bedre end brintbiler).

Endvidere fylder brintlageret også en del mere, og sætter større krav til formfaktorer, med mindre man benytter mere sofistikeret teknologi, så som kryogen brint, eller hysterisk høje tanktryk.

  • 16
  • 1

Brint har den fordel at det kan produceres hvor som helst, hvor der er vand og elforsyning tilstede, så det netop ikke behøver at blive transporteret "kloden rundt".

Der er ingen som helst fordel i at transportere hverken fossile eller syntetiske brændstoffer, eller for den sags skyld bestanddele som brint, længere end allerhøjest nødvendigt, når energien kan transporteres langt billigere og mere effektivt via elnettet.

Ikke helt korrekt, for som ved alle investeringer gælder beregnet driftstid. Hvis du bygger et anlæg i Nordafrika så ved du temmelig præcist hvor mange driftstimer du vil have dagligt og flere driftstimer i rimelig stabil daglig produktion giver en hurtigere forrentning af investeringerne. Et anlæg i Danmark baseret på vindenergi vil have meget varierende produktion fra dag til dag og dermed være meget mindre effektiv. Tyske forskere har faktisk regnet på det og resultatet er at det bedst kan betale sig på Island, men det er selvfølgelig begrænset hvor meget de kan producere, derefter kommer Nordafrika og med Nordsøen og Østersøen som det dårligste sted at producere PtX.

  • 3
  • 1

Tyske forskere har faktisk regnet på det og resultatet er at det bedst kan betale sig på Island, men det er selvfølgelig begrænset hvor meget de kan producere, derefter kommer Nordafrika

Det lyder umiddelbart rigtigt. På Island vil der være en overflod af energi i form af vindenergi, hydro og geotermi. Syd for Europa vil der være et bredt bælte fra atlanterhavet mod øst til og med den arabiske halvø med kraftig og stabil solindstråling.

Der går også væsentlige transportruter forbi begge steder, hvor fly og skibe kunne tanke/bunkre brændstof på vejen.

Politisk (u)stabilitet syd for Europa er vel det største problem?

  • 4
  • 0

Ikke helt korrekt, for som ved alle investeringer gælder beregnet driftstid.

Korrekt, men det relaterer til forrentning af kapitalomkostninger, og hvis det vejer tungere end energiomkostningen, som generelt regnes som den tungeste omkostning ifm PtX, så er det næppe konkurrencedygtigt.

Fordi, hvis du anlægger et solcelleanlæg, udelukkende med det formål at forsyne dit PtX-anlæg 24/7, så skal prisen fra din PtX ikke alene forrente PtX-anlægget, men også hele solcelleanlægget + et energilager, der kan udjævne solcelleanlæggets energi til en jævn effekt 24/7 + de ekstra transportomkostninger.

Hvis du derimod anlægger PtX-anlægget ifm et energisystem, hvor de konventionelle energiforbrugere allerede har betalt el-kapaciteten med den andel de aftager indenfor prime time, og du kan købe "overskuds"-energien, om ikke gratis, så til langt under normale elpriser, så behøver PtX-omsætningen, fratrukket denne elpris, jo kun at forrente selve PtX-anlægget.

Du kan sammenligne det med når fjernvarmeværkerne investerer i en elpatron. De installerer den når de kan se at der er nok billig strøm i nettet, til at den forrenter sig.

Hvis elpatronen krævede afsætning 24/7, ville den aldrig kunne forrente sig, uanset hvor i verden den installeres, da den så skulle overbyde sine egne kunder for at stå forrest i køen til strømmen.

  • 5
  • 1

Det lyder umiddelbart rigtigt. På Island vil der være en overflod af energi i form af vindenergi, hydro og geotermi.

Men præcis ligesom hvis du anlægger et solcelleanlæg, dedikeret til af forsyne et PtX-anlæg med henblik på mest mulig drifttid, så skal PtX-produktionen ikke bare dække PtX-anlæggets kapitalomkostninger, men også hele den dedikerede elkapacitet + det energilager, der skal udjævne forsyningen over den ønskede drifttid + omkostningerne ved at transportere PtX'en over atlanten fra Island.

Hvis det skulle være mere rentabelt end kun at udnytte overskudsel fra vindmøller i Nordsøregionen, og producere PtX'en ved lufthavnen og containerhavnen, hvor det skal bruges, så ville PtX jo slet ikke være relevant som udjævnende komponent i et energisystem, da det i stedet stiller sig forrest i køen til forsyning "on demand".

  • 4
  • 2

Rent umiddelbart er det mere rationelt at håndtere PTX end elektroner og især på energianlæg langt fra brugsstederne.

For Nordsøen gælder det, at der er meget store omkostninger forbundet med den elektriske infrastruktur, og derudover er energipotentialet for stort til at kunne udnyttes som elektricitet.

Brint er som bekendt billigere at føre i land og billigere at lagre end elektroner.

Skulle Danmark vælge rent faktisk at blive ægte klimaneutrale som samfund, så skal vi selvfølgelig også tage ansvar for flyrejser og skævvredet energibalance i import og eksport samt vores vigtige shipping industri.

Om det bliver realistisk med PTX til søs er for tidligt at sige, fordi det vil kræve at havvind fortsætter de hurtige fremskridt som er opnået i nogle år endnu.

Personligt mener jeg at det er et gennembrud de Australske forskere arbejder med.

  • 1
  • 4

Fuldstændigt rigtigt, så snart elektroner og huller bevæger sig ud af photoabsorberen er der tale om konvertering af kemisk energi til elektrisk energi, som igen bliver omdannet og lagret som kemisk energi i form af kemiske bindinger i produkterne fra katalysen... Og ærligt talt tvivler jeg også på varmetabet kan være "åh så signifikant" i en simpel ledning når strømmen er så lav

  • 0
  • 0

Vil man undgår at udvinde olie og gas fra jorden, så skal man erstatte dem også i den kemiske industri. Her ligger værdien, da hele vores økonomi, og også medicin eksemplevis, baserer på dens primære produkter. Her ligger den vigtigste indsatsområde af (rigtig) grøn brint. Alt anded følger derefter.

  • 3
  • 0

Hvis du derimod anlægger PtX-anlægget ifm et energisystem, hvor de konventionelle energiforbrugere allerede har betalt el-kapaciteten med den andel de aftager indenfor prime time, og du kan købe "overskuds"-energien, om ikke gratis, så til langt under normale elpriser, så behøver PtX-omsætningen, fratrukket denne elpris, jo kun at forrente selve PtX-anlægget.

@Søren Lund

Eftersom der er kun er omkring 50 timers overskudsstrøm fra sol/vind i DK, og dette tal bliver kun mindre i takt med at vi får flere elbiler, andet fleksibelt forbrug og kul/biomasse udfases.

Dertil er det ikke de konventionelle el brugers ansvar at sikre "gratis" strøm til PTX fabrikkerne! Det må de selv sørge for !

Så må tiden jo vise om de så kan sælge deres brint baserede backup til os når vinden ikke blæser.

  • 0
  • 3

så skal vi selvfølgelig også tage ansvar for flyrejser og skævvredet energibalance i import og eksport samt vores vigtige shipping industri.

@Jens Østergaard

Ansvaret for den skæve energibalance kan klares ved at opsætte flere solceller og vidnmøller. Dette kan vi starte på allerede i dag!

Ansvaret for fly og skibstrafik kan tages ved at indføre et simpelt total forbud mod ankomst/afgang af fly og skibe hvis fremdrift er baseret på fosiller. Dette ansvar kan tages allerede i dag !

Så vil de virksomhedder der beskætiger sig med logistik omkring flytten rundt på varer og mennesker helt af selv finde en løsning !

Om vi også kan inkludere gennemfart af luftrum og farvande er nok lidt sværere, men men arbejdet med at få international accept af et sådant forbud kan i hvertfald opstartes.

Ingen grund til at kaste en masse statslige penge efter PTX, for noget der føst giver effekt om mange år og i mellemtiden sætter eksiterende VE forsyningskilder under øget pres.

  • 0
  • 4

Så vidt jeg kan se er det inverter og transmission de sparer.

Men som Søren Lund beskriver, så er det ikke sikkert, at det er værd at spare de tab/investeringer, frem for at sælge og købe strøm til fordelagtige priser, som kun er muligt, hvis man separerer de to anlæg.

  • 2
  • 0

Michael Mortensen

Ansvaret for den skæve energibalance kan klares ved at opsætte flere solceller og vidnmøller. Dette kan vi starte på allerede i dag!

Ansvaret for fly og skibstrafik kan tages ved at indføre et simpelt total forbud mod ankomst/afgang af fly og skibe hvis fremdrift er baseret på fosiller. Dette ansvar kan tages allerede i dag !

Så vil de virksomhedder der beskætiger sig med logistik omkring flytten rundt på varer og mennesker helt af selv finde en løsning !

Om vi også kan inkludere gennemfart af luftrum og farvande er nok lidt sværere, men men arbejdet med at få international accept af et sådant forbud kan i hvertfald opstartes.

Ingen grund til at kaste en masse statslige penge efter PTX, for noget der føst giver effekt om mange år og i mellemtiden sætter eksiterende VE forsyningskilder under øget pres.

Lad os starte bagfra.

Det er absolut altafgørende for vores planet at vi kan bo i fremtiden med fair vilkår for alle og chance for at naturen ikke presses yderligere tilbage, og den absolut eneste teknologi vi kan løse det med er surprise PTX.

Det kan vi det onde lyneme ikke tvære af på andre - Danmark skal igang ASAP ligesom iøvrigt alle andre ansvarlige lande.

Det vil være fint nok for mig at forbyde fly og skibe på fossiler, men mon ikke det i det mindste skal ske efter at der er en teknisk og økonomisk rimelig løsning som i det mindste vores EU partnere vil bakke op om - hov det var sgu igen PTX.

Skæv energibalance kan bare ikke oprettes lokalt med elektricitet Michael Mortensen, hvad havde du forestillet dig? Er det datacentre, er det - ja hvad er det du vil producere og eksportere som skal genoprette balancen??!

Vi er simpelthen nødt til at producere nogle varer i stort volumen som kan eksporteres, så vores samlede import og eksport ender med samme energiindhold, men de Dansk producerede varer er 100% GHG neutrale. Hvad med PTX, der direkte går ind og fortrænger 125% af deres energi indhold? Nå ja smart nok og noget hele kloden skal have.

  • 3
  • 1

Endvidere fylder brintlageret også en del mere, og sætter større krav til formfaktorer, med mindre man benytter mere sofistikeret teknologi, så som kryogen brint, eller hysterisk høje tanktryk.

Eller i metalhydrider. På den facon fylder en kwh kun ca. det dobbelte af eksempelvis benzin, hvilket er det halve rumfang af kryogen brint. Ved atmosfærisk tryk og stuetemperatur, vel at mærke. Og med brug af lette metaller fylder det ikke bare meget mindre end batterier, det vejer også meget mindre. Brint har sine ulemper, især hvad angår økonomi; men vægt og plads er kun et problem i dag, fordi der endnu ikke er producenter af brintbiler, der har taget den teknologi i kommerciel anvendelse, faktisk.

  • 0
  • 0

Et firma som flere amaerikanske bilproducenter kigger på med ret stor grådighed er Plasma Kinetics. Det er en ret spændende løsning, som baserer sig på lys.

Hvilke firmaer? - der er da ingen som reelt kigger på H2FC? Nikola som er en papir-producent af Lastbiler er også ved at forlade FC.

Det der, er en ren venture-kapital-fælde! Ligesom ret mange andre energi-lagrings-startups, som dog typisk er på batteri-siden på papiret.

Deres websites er rene stockfotos, og de har 5 patenter.... Tror du selv dette er brintrevolutionen? i givet fald har jeg nok nogle projekter og ideer til salg :-)

DEtte er fra deres egne aboutside - som er ren øregas:

Plasma Kinetics introduced Light Activated Energy Storage (LAES) hydrogen storage technology to the U.S. Department of Energy in July 2009. The DOE Advanced Research Projects Division stated that our technology had “the potential to have a high transformational impact”.

---Dept of Energy

Så siden 2009..... 11 år mulle.... Så ved de nok et og andet

  • 0
  • 0

Hvilke firmaer?

Jeg ved det ikke, faktisk - jeg kolporterer bare rygter fra Sandy Munro videre :o)

Men MHx i en eller anden solid state udgave er eneste vej ud for fuel cell løsninger. Uanset om det er den eller en anden startup eller Toyota selv der udvikler en løsning. Brint biler uden en afløser for en 800 bar tank er en død sild...

Jeg tror det er for tidligt at lægge brint endeligt i graven. Teoretisk er det en god løsning til godstogene på landevejene og en masse andre anvendelser (dog ikke personbiler, som har forladt parronen). Batteriløsninger på stribe fejlede og blev dømt til grin inden Tesla lykkedes - noget tilsvarende kan sagtens ske for brint.

Så siden 2009.

Tjoh; men en del af forklaringen er angiveligt, at patenterne blev lagt på hylden under ITAR (International Trade and Arms Regulations, som er noget USA bruger til at forhindre våbenudvikling i andre lande), fordi det teoretisk kunne bruges til raketudvikling. Dette skulle betyde en 9 års forsinkelse. Anyway, jeg er ikke venture kapitalist :o)

  • 0
  • 0

Jeg tror det er for tidligt at lægge brint endeligt i graven.

Skibe: måske i form af Cryogene tanke, med flare-off, fordi det er store mængder og og deraf store tanke.

Tog & Latbiler: Cryogen_H2, PtX-fueles, Pantografer eller Batterier

Fly: Kort Batteri, langdistance: PtX

Jeg kan ikke se nogle use-cases hvor MH-storage vinder over Cryogen-ditto, da der hvor ren H2 kan bruges da kræves store tanke. Alle små applikations-cases er passé.

Anyway, jeg er ikke venture kapitalist :o)

Nå det var da ærgeligt :-)

  • 2
  • 0

Lad os starte bagfra.

Det er absolut altafgørende for vores planet at vi kan bo i fremtiden med fair vilkår for alle og chance for at naturen ikke presses yderligere tilbage, og den absolut eneste teknologi vi kan løse det med er surprise PTX.

Uddannelse, oplysning, kondomer og p-piller.

Vil på alle parametre være mere effektive end PTX.

Det kan vi det onde lyneme ikke tvære af på andre - Danmark skal igang ASAP ligesom iøvrigt alle andre ansvarlige lande.

Tvære hvad af ?

Det vil være fint nok for mig at forbyde fly og skibe på fossiler, men mon ikke det i det mindste skal ske efter at der er en teknisk og økonomisk rimelig løsning som i det mindste vores EU partnere vil bakke op om - hov det var sgu igen PTX.

Økonomisk og teknisk rimelig løsning: FOR HVEM ?

Snakker du om Profit hungrende forurenere eller deres totalt ligeglade kunder ?

Disse skal da selv betale for omstillingen!

Et total forbud mod fly og skibe på fossiler pr 1/1-2022 ! Så skal du bare se hvor hurtigt disse kan finde bæredygtige løsninger.

Skæv energibalance kan bare ikke oprettes lokalt med elektricitet Michael Mortensen, hvad havde du forestillet dig? Er det datacentre, er det - ja hvad er det du vil producere og eksportere som skal genoprette balancen??! Vi er simpelthen nødt til at producere nogle varer i stort volumen som kan eksporteres, så vores samlede import og eksport ender med samme energiindhold, men de Dansk producerede varer er 100% GHG neutrale. Hvad med PTX, der direkte går ind og fortrænger 125% af deres energi indhold? Nå ja smart nok og noget hele kloden skal have.

Det er lige her PTX tilhængere fejler totalt, deres opsatte illusion om at PTX redder verden:

Hvordan vil du lave beton uden at dyrke rovdrift på naturen ?

Kan du med PTX lave armerings jern uden at grave store huller i jorden ?

Kan du med PTX lave støbe egnet grus uden at grave store huller i jorden ?

Kan du med PTX lave støbe egnet kalk uden at grave store huller i jorden ?

Kan du med PTX lave ler (mursten) uden at grave store huller i jorden ?

Kan du med PTX lave alle de elementer der til skal for at lave mobiltelefoner, fladskærme osv uden at grave store huller i jorden ?

SURPRISE det kan du ikke ! (heller ikke selv om du forsøger at få produktionen hjemtaget til Danmark.)

Vi skal holde op med at producere for produktionens skyld!

Vi skal holde op med at bygge for byggeriets skyld. FFS. vi ødeligger natur områder, fælder skov for at bygge i beton og stål samt plastre jorden til med asfalt.

Vi skal uddanne folk således de har mental kapacitet til at være i balance med sig selv således at de formår at indse og acceptere:

At deres køkken fra 2012 ikke behøver blive udskiftet bare fordi en køkken producent har lavet en ny model med blå håndtag. (og ja, det gør folk)

At man ikke skal købe en ny fladskærm mobil, hårelastik, spisebords stol bare fordi......

Og så skal vi have sat en prop i beholdnings tallet:

Hvert år bør der komme færre til end der dør, og...

SURPRISE..Dette løser PTX heller ikke.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten