Ny rekord: Blæsende søndag gav 27 pct. vind i det europæiske elsystem

Illustration: ajn/Bigstock

Den kraftige vind søndag gav os – ud over væltede træer og lukkede broer – også en masse ekstra grøn strøm fra vindmøllerne ud over hele Europa.

Samlet set i en sådan grad, at vindkraft søndag den 9. februar slog rekord og dækkede 27,4 pct. af elforbruget i samtlige EU lande. Rekord-andelen lå ellers på 26,2 procent, opnået den 14.december sidste år.

Læs også: Enigt EU: Vi skal være CO2-neutrale i 2050

Det viser Wind power Numbers Daily, som den europæiske brancheorganisationen Wind Europe opgør og udsender dagligt.

Vindmøllerne producerede søndag i alt 2.203 GWh, hvilket ikke er nogen rekord; da vindkraftværkerne producerede endnu mere den 14. december, ialt 2.264 GWh.

Til gengæld brillerede landvindmøllerne med rekordstor produktion på 1.951 GWh mod 1.926 GWh den 14 december.

113 pct. vindkraft i Danmark

Hvis man kigger på, hvor stor en andel vindkraften udgjorde i de enkelte lande, så kom Danmark ind som nummer ét, hvor vindkraftandelen var oppe og toppe på 113 pct. på timebasis – efterfulgt af Irland og Tyskland, hvor omkring 70 pct. af elproduktionen blev frembragt med vindkraft i en enkelt time.

Læs også: Rekord: Søndag producerede danske vindmøller 30 pct. mere strøm, end vi brugte

Jo mørkere farve, jo mere vindkraft i elforsyningen søndag den 9. februar. Illustration: Wind Europe

Går vi til den nominelle elproduktion fra vindmøllerne i døgnet den 9. februar, er det Tyskland, som fører med 842 GWh vindkraft. Nummer to er Frankrig, hvor vindmøllerne har produceret 279 GWh; herefter kommer Storbritannien med 237 GWh, Spanien med 163 GWh, Sverige med 155 GWh og så Danmark med 109 GWh.

Læs også: Vigtig tysk elmotorvej forsinket - tidligst færdig i 2026

Middelvinden ikke så kraftigt

I kontrolrummet hos Energinet, som skal sørge for balance i elsystemet 24-7, melder man om et roligt døgn søndag, idet middelvindhastigheden holdt sig under de 25 meter i sekundet, som typisk vil udløse, at vindmøllerne stoppes af sikkerhedshensyn.

Derfor oplevede Energinet ikke udkoblinger af store havmølleparker på grund af for meget vind.

Læs også: Danske vindmøller stoppes stadigt oftere

»Vindmøllerne producerede maksimalt i hele perioden. Først efter midnat, da elforbruget faldt og el-prisen derfor gik i negativ, blev nogle af de store parker stoppet, men det er ikke noget, vi som systemansvar har noget med at gøre; det gør vindmøllerne automatisk,« forklarer afdelingsleder i kontrolcentret hos Energinet, Bent Myllerup.

Ifølge mediet Recharge gav weekendens blæsevejr ny rekord i vindkraftens andel af Storbritanniens elforsyning. Lørdag morgen producerede vindmøllerne 56 pct. af elforbruget, hvor den gamle rekord lå på 52,4 pct. og var opnået i september 2019.

Ved stormvejret den 15. september sidste år nåede den samlede vind-andel i EU op på 16,5 pct.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne være interessant at få oplyst afregningspriserne for strømmen time for time under det kraftige blæsevejr.

Her vil man med sikkerhed se, at prisen har været med meget lav og endte som oplyst med negative priser.

Dette skal så sammenholdes med de garanterede afregningspriser for mølleejerne, så kan man se den reelle forskel mellem udgifter og indtægter.

  • 6
  • 21

Hvorfor ? Denne evindelige diskussion om aftegningspriser i korte perioder er uden merit. Det interessante er, om. indmøllerne i almindelighed kan komme af med den producerede effekt, ELLER om kunstige / tekniske handelshindringer - forbindelser til Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Østdanmark er de egentlige flaskehalse.

Et døgns lavpris skal ses i relation til de andre 364 dage.

De fleste vindmølleparker producerer omkring 48% af den nominelle, mulige, energi (pga. vindens variation). Jeg har ikke set statistik for planlagt produktionsreduktion (energinet drosler ned for at opretholde balancen). Men det findes sikkert et sted. Og DET vil afspejle et egentligt problem: tabt energiudnyttelse.

  • 23
  • 0

Jeg har ikke set statistik for planlagt produktionsreduktion (energinet drosler ned for at opretholde balancen). Men det findes sikkert et sted.

Det fremgår af artiklen at der skete en reduktion, men at det ikke var energinet.dk, der droslede ned. Det klarede vindmølleejerne selv:

"Først efter midnat, da elforbruget faldt og el-prisen derfor gik i negativ, blev nogle af de store parker stoppet, men det er ikke noget, vi som systemansvar har noget med at gøre; det gør vindmøllerne automatisk"

Enig i, at det ikke betyder meget i det store billede. Det gør længere perioder med lave priser derimod.

  • 8
  • 1

Der kan siges meget godt om frit marked og pris efter udbud og efterspørgsel. Aligevel føler jeg mig ikke overbevist om, at det er den rigtige løsning.

Den rigtige løsning må være, at: - energi aldrig spildes - al vindmølle-energi og solcelle-energi aftages - energi som kan gemmes (vandkraft, atomkraft) får sekundær prioritet - energi som forurener med CO2 får tertier prioritet og iøvrigt prioritet efter forureningsgrad og energieffektivitet (kraft-varme ovef kraft) OG at netværksforbindelserne udnyttes bedst muligt for at opnå dette.

Måske, måske ikke, er elbørsen den rigtige mekanisme. Det er ihvertfald tydeligt, at Tyskland har opretholdt en hindring aht. egenproduktion og forrentning af deres kraftværker.

Afgrænsninger i lande og regioner bidrager også til spild af energi. Hvorfor skal Danmark være selvforsynet ? Hvorfor vest eller øst i Danmark ? Jeg tror der er suboptimering, som kan ændres ved større perspektiver, og jeg tror ikke børs-princippet nødvendigvis er den rigtigste løsning. Den er ikke dårlig, men den er måske ikke den bedste.

  • 7
  • 2

Lyder umiddelbart fornuftigt, men når den er næsten gratis betyder det ikke noget om den bruges eller ej. Den energi har kun værdi hvis den erstatter noget som koster mere. Og hvor mange penge skal vi bruge på at udnytte noget som er gratis? Jeg er heller ikke sikker på hvor genialt det "frie" elmarked er, men har ingen ide om hvordan det skulle laves om. Den privat forbrugers elpris er i hvertfald ikke faldet af det.

  • 13
  • 5

Den rigtige løsning må være, at: - energi aldrig spildes - al vindmølle-energi og solcelle-energi aftages

Et sådant mål vil alvorligt hæmme udbygningen af vindmøller og solceller. Og dermed vil det føre til, at der brændes mere fossilt brændsel af i perioder med ringe vind og sol.

Eller med andre ord: Der er intet i vejen med at have så mange vindmøller og solceller, at man en gang imellem ikke kan få fuld afsætning af strømmen. Det er bedre end at have for lidt strøm på andre tidspunkter, fordi man var så bange for at spilde strøm, at man ikke byggede tilstrækkeligt mange solceller og vindmøller.

  • 23
  • 1

Jeg vil endda stramme den og påstå at målet er at mere strøm spildes i takt med at vi får udbygget vindmøller og solceller. Forstået på den måde at vi skal have opbygget energilagring og det kræver at der er billig strøm til rådighed med korte intervaller.

  • 11
  • 1

Jeg tager herefter udgangspunkt i Carl-Erik Ravn's indlæg: Hvorfor er det et issue? Det er det da vist ikke omkring de store gamle stationære kraftværker, hvor der altid står noget i venteposition hvis noget uforudset skulle hænde.

Man kan mistænke Tyskland for at opretholde / have opretholdt en svag / begrænset forbindelse over grænsen for at DERES gamle stationære kraftværker kan levere dyr, forurenende strøm - på bekostning af dansk, miljørigtig, overskudsstrøm.

Den ikke-eksporterede, miljørigtige, strøm, erstattes af tysk kulstrøm. På samme måde til Norge: ikke-eksporteret strøm forbruger vand fra magasinerne som KUNNE være gemt - til os.

De danske fossilfyrede kraftværker er dimensioneret til 1) at kunne levere spidsbelastningseffekt, 2) kunne være backup for hinanden i hvert af områderne vest og øst. Selvom 2.500 MW er nok i Østdanmark, så ønskes ikke eet stort kraftværk - fordi det hele kunne gå i sort pga. een fejl. Derfor flere kraftværker og flere blokke, som ikke er større end at nettet BURDE kunne overleve en fejl - som vi så for nyligt iøvrigt.

  • 4
  • 1

Man kunne anskue udfordringen med "for meget" VE, som en anden måde at lagre energi på. Jeg har ingen anelse, om det prismæssigt er konkurrencedygtigt i ft. at lagre energi fra VE på batterier, i store vandpytter i Norge m.m., men det da en mulighed der bør tages med i diverse regnestykker. Og hvordan en afregningsstruktur skulle strækkes sammen, er nok en udfordring der kan tærskes langhalm på i længere tid end godt er.

  • 2
  • 0

Man må da i Norge og Sverige i mange år have haft problemet ved vandkraftværkerne, hvor man jo ofte må lukke vand igennem uden om turbinerne, fordi magasinerne ellers løber over. Underligt egentlig, at de ikke for længe siden er gået igang med produktion af brint eller anden udnyttelse af andre energikilder, som kunne være produceret. Men tænker man i forretning - altså produktion til meget lav pris contra slid på materiellet, kan det vel også blive for dyrt at producere - og derfor mere hensigtsmæssigt at undlade udnyttelse af naturressourcerne ved at lade dem passere uudnyttede forbi. Også mellem udnyttelse af vind og vand vil der uvægerligt blive konkurrence og ske indenrigs- eller selskabspolitiske afvejninger af, hvad der gavner en selv bedst. Der vil derfor altid være grænser for, hvor billig el vi kan købe i større mængder. Anlægsejerne får jo ingen tak for at slide unødigt på deres materiel! Problemet med afsætning til Tyskland er formentlig, at den nødvendige forstærkning af nettet skal foretages af de, som ejer de produktionsanlæg, som så skal producere mindre og dermed blive mindre rentable, så hvor skal man finde motivationen?

  • 3
  • 0

Man kunne anskue udfordringen med "for meget" VE, som en anden måde at lagre energi på. Jeg har ingen anelse, om det prismæssigt er konkurrencedygtigt i ft. at lagre energi fra VE på batterier, i store vandpytter i Norge m.m., men det da en mulighed der bør tages med i diverse regnestykker. Og hvordan en afregningsstruktur skulle strækkes sammen, er nok en udfordring der kan tærskes langhalm på i længere tid end godt er.

"For meget VE" ville resultere i væsentlige lavere elpriser, og vil derfor ikke komme til at ske, med mindre de opsættes for støttekroner. Thor vindmølleparken tilbydes i udbud, dvs. den kan "risikere" at få støtte, hvis det mest fordelagtige bud kræver dette.

Derudover er det meningen fremover, at både sol og vind skal bygges på kommercielle vilkår, dvs. de får på et hvert givet tidspunkt markedsprisen og ikke andet, med mindre de leverer direkte til en proces uden om elnettet, eller har en bilateral PPA (power purchase agreement).

Derudover er der timer, hvor al VE går i nul, nemlig når en orkan passerer over Danmark imens der er mørkt. Ser man bort fra dette, eller holder et 10-timers beredskab af batterikapacitet (meget dyrt: 40.000 MWh = 400 mega batteriparker), så er der masser af perioder, hvor VE producerer under 10% af dets kapacitet. Det kan f.eks. være kolde vindstille vinternætter, hvor elforbruget over tid må forventes at stige pga. flere og flere eldrevne varmepumper, og misforholdet mellem øjeblikkelig VE produktion og elforbrug må forventes at blive øget yderligere.

Den bedste måde at skabe back-up til disse situationer er en form for termisk kapacitet, der gør brug af kemist lagret energi, som er mere end 10.000 gange mere kompakt end pumped-hydro.

  • 0
  • 0

meningen fremover, at både sol og vind skal bygges på kommercielle vilkår,

Hvilket i mange sammenhænge måske ikke er den bedste beslutning, men bare en beslutning med baggrund i nogle politiske partiers holdning [1] til profit og hvem der skal have den. Måske det i virkeligheden er nationaløkonomisk langt bedre, at sikre samfundet billig energi, og at dette (sikkert) kun kan lade sig gøre ved, at det er fælleskassen der holder for og investerer i infrastrukturen (VE).

[1] Lidt som R&V der lægger op til at pjat-bruge 15% af den pulje, regeringen har afsat til grønne tiltag.

  • 2
  • 1

Tyskland for at opretholde / have opretholdt en svag / begrænset forbindelse over grænsen

Det er ikke forbindelsen over grænsen der er problemet. Det er forbindelser længere sydpå. Og her er det et problem at få lov til at sætte nye højspændingsledninger op. Miljøgodkenderlser er meget tunge i Tyskland. Se på Femern forbindelsen. Folk vil ikke have masterne stående, præcis som i Vestjylland. Herudover så er en af de tyske operatører blevet pålagt bod i million-klassen for ikke at gøre det tyske marked tilgængeligt for danske energiproducenter.

  • 1
  • 0

Det er fint at se på danske forhold, men det er også værd at se lidt på vores omgivelser. "Svenska Kraftnät" har en hjemmeside hvor man kan se data for hele Nordpool området. Produktion Her er der nogle interessante tal: Danmark producerede som maksimalt 4,3 GW fra vindmøller, 74 % af den samlede elproduktion i Danmark. På samme tidspunkt var den svenske produktion fra vindmøller oppe på 7,5 GW og lige ved at være større end deres produktion af el fra kernekraft. Over 92% af den svenske produktion var "grøn" og de eksporterede over 5 GW "grøn" strøm til sine omgivelser. Nordmændene importerede på livet løs af billig strøm for at kunne sælge det senere til en bedre pris.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten