Ny regnefejl opdaget i landbrugets CO2-regnskab – men effekten er formentlig lille

Hidtil har man regnet med, at omtrent seks procent af Danmarks CO2-udledning kommer fra lavbundede landbrugsarealer. Men det tal beror på en fejl. Reelt er der mere lavbundsjord og dermed en højere CO2-udledning, Illustration: Mogens H. Greve / Institut for Akroøkologi på Aarhus Universitet

Danske landmænd har langt mere lavbundsjord under plov, end de forskere, der beregner landbrugets CO2-udslip, hidtil har regnet med. Det erkendte Institut for Akroøkologi på Aarhus Universitet torsdag i en pressemeddelelse.

Forskerne på Institut for Agroøkologi har simpelthen misfortolket tallene i en tabel for kortlægningen af lavbundsjordene, forklarede instituttets konstituerede leder, professor Jørgen E. Olesen, til Politiken.

64.000 ha mere lavbundsjord

Lavbundsjord opdeles af forskerne i tre kategorier efter, hvor høj koncentrationen af kulstof er i jorden: Mineralsk lavbundsjord er jord med under 6 procent organisk kulstof. Hvis kulstofindholdet ligger mellem 6 og 12 procent, kaldes det kulstofrig jord, og hvis kulstofindholdet er over 12 procent, betegnes det som decideret tørvejord.

Ifølge pressemeddelelsen har det hidtidige estimat fra de nationale centre DCA og DCE angivet, at der er ca. 41.000 ha kulstofrige jorder og ca. 67.000 ha landbrugsjorder med mere end 12 procent; altså i alt ca. 107.000 ha i Danmark.

Dette estimat er imidlertid forkert.

Det nye estimat lyder på 171.000 ha, fordelt på ca. 98.080 ha jorder med et kulstofindhold på 6-12 procent og 73.523 ha med mere end 12 procent organisk kulstof.

Markant mere CO2

Kulstofrige jorder og tørvejord udleder drivhusgasser, når områderne drænes og dyrkes, fordi ilten kan komme i kontakt med de organiske materialer i jorden. Under omdannelsen udledes der CO2 og kvælstof, som er en kilde til lattergas, der har en meget kraftig klimaeffekt. Hidtil har forskerne estimeret, at drivhusgasemissionen fra lavbundsjorder udgjorde 6 procent af det samlede danske drivhusgasudslip.

Men når der er meget mere kulstofrig jord, end hidtil antaget, betyder det, at det danske landbrug reelt udleder mere drivhusgas, end hidtil antaget.

»Det gode er, at fejlen er blevet opdaget. Det dårlige er, at landbrugets udledning af drivhusgasser med al sandsynlighed er markant højere end hidtil antaget,« har Jørgen E. Olesen opsummeret overfor Politiken.

Forskerne har endnu ikke beregnet effekten på CO2-udledningen, men i januar skal de aflevere nye beregninger. Der vil fejlen blive korrigeret.

Lille betydning for reduktionsforpligtelse

Men fejlen vil formentlig ikke betyde meget for Danmarks internationale forpligtelser og nationale mål om at reducere CO2-udslippet relativt til niveauet i 1990, siger seniorforsker Mogens H. Greve, også fra Institut for Agroøkologi til Ingeniøren.

»CO2-udslippet fra landbrugsjord tæller med i vores CO2-regnskab, men da beregningsfejlene har været der i alle årene, vil vi, når vi retter tallene, også skulle korrigere emissionen for 1990. Så vi vil ikke bare få en højere aktuel udledning, men også en højere udledning i udgangspunktet. Derfor vil der formentlig kun komme et lille merbidrag.«

Ved for lidt om lavbundsjorder

Der er langt større arealer med kulstofrige jorder (kulstofindhold mellem 6 og 12 procent) end decideret tørvejord. Derfor overvejer forskere og myndigheder nu, om man skal til også at udtage kulstofrige jorder. Det vil også give mere sammenhængende naturarealer. Illustration: Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

Ud over regnefejlen er der en anden joker i forhold til, om det bliver sværere at nå vores reduktionsmål: Nemlig at man reelt ikke ved ret meget om, hvor mange drivhusgasser de kulstofrige jorder, der ikke kan kategoriseres som deciderede tørvejorder, udleder.

I dag er drivhusgas-emissionen fra jorder med 6-12 procent kulstofindhold sat til 6 ton pr. år – svarende til halvdelen af udledningen fra decideret tørvejord – altså jord med et kulstofindhold over 12 procent.

Men det er ikke sikkert, at det tal holder i virkeligheden, siger Mogens H. Greve.

»Hidtil har man ikke beskæftiget sig meget med de jorder, der ikke regnes som decideret tørvejord. Det er eksempelvis meget svært at finde forskningsartikler med målinger af emissionerne fra den type jord. Det er noget af det, der bør forskes mere i, for det kan sagtens være, at der omsættes mere end halvdelen. Men det kan også være, at det er mindre.«

Bør udtage mere end tørvejorder

De nye beregninger vil også kunne danne grundlag for at udtage endnu mere lavbundsjord. Mellem 2016 og 2020 er der afsat 65 mio. kr. til at udtage deciderede tørvejorder fra landbrugsdrift. Men det kan være, at det også bliver nødvendigt at udtage jorder med et lavere kulstofindhold fremover.

Organisationerne Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har sammen foreslået, at man udtager 100.000 hektar landbrugsjord – især lavbundsjord.

SF kræver alle tal kulegravet

Opdagelsen af fejlen har fået flere partier til at reagere. SF's klimaordfører, Signe Munk, kræver således en kulegravning af talmaterialet bag landbrugets CO2-regnskab.

»Det er dybt bekymrende, og jeg vil bede Regeringen om en revurdering af samtlige tal for landbrugets udledning. Vi skal være sikre på, at vi har det rigtige grundlag at træffe beslutninger på. Lavbundsjorder er jo kun en af kilderne, og hvis de tal er forkerte, så er vi nødt til også at se på alle de andre kilder til drivhusgasser som landbruget er ansvarlig for, som for eksempel stalde, søer, vandløb og åer,« siger hun i en pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

man mangler en regnemodel for co2 i jorden - og i biomasse. Til det mangler man vist også et Software Performance Engineering implementeringsparadigme, så beregningen ikke bidrager med for mange klimagasser;) Dette er: "Hvis man kan øge udnyttelsesgraden af et system, kan man nedsætte energiforbruget, uden at tabe resultatet." Det kan lade sig gøre med Test Drevet Udvikling, som går hurtigere og er sjovere. Men det dur desværre ikke her, hvor alt skal være dyrt aht GNP.

  • 1
  • 1

Det viser vel atter at man faktisk ikke ved det meget om årsager, absolutte sammenhænge mm. når selv så basale viden mangler i et ellers gennemregistreret land. Hvordan ser tallene min ud for andre mindre organiserede lande?

  • 3
  • 0

Synes ikke overskriften helt holder:

– men effekten er formentlig lille

Hvor der bliver sagt længere ned:

Men fejlen vil formentlig ikke betyde meget for Danmarks internationale forpligtelser og nationale mål om at reducere CO2-udslippet relativt til niveauet i 1990,

Så det betyder ikke meget, fordi vi allerede udledte for meget, så slap bare af...? Vi skal snarere tage det endnu mere alvorligt.

Man har hidtil kalkuleret med, at udledning fra lavbundsjorde udgør cirka seks procent af den samlede nationale udledning. Det tal skal nu opjusteres og ifølge Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver ved Greenpeace, gør det kun udtagning af disse jorde til en endnu mere oplagt politisk prioritet.

...er der, trods tidligere positive tilkendegivelser, ikke afsat én ny krone i finanslovsforslaget til jordreformen. Ifølge Informations kilder har Finansministeriet sagt nej.

https://www.information.dk/indland/2019/11...

  • 6
  • 0

Første år af geografi-bachelor burde være obligatorisk på alle universitetsuddannelser, som filosofikum var i gamle dage. Det år rummer meget nyttig indsigt: atmosfære, jordbund, glaciologi og hydrologi.

  • 4
  • 0

Noget som formentlig har stået på siden landhævningerne i nordjylland.

Det vi bør sammenligne er om udtagning vil ændre noget. Det er jo hævet havbund, så omsætningen fortsætter formentlig.

  • 5
  • 0

Lad os droppe al produktion af fødevare i Danmark og i stedet købe det i udlandet. Så er det nemlig ikke os der udleder co2 og så bliver de glade i Greenpeace.

  • 4
  • 5

Følgende har man vel taget højde for i de danske CO2 landbrugsberegninger?:

Linköping University. (2020, July 7). Agriculture - a climate villain? Maybe not! A proposal to rethink agriculture in the climate calculations. ScienceDaily: Citat: "... "The fact that the carbon is bound in the crops, which at the same time produce oxygen, just as growing forest does, is a positive effect that is not included in the IPCC calculations. These only consider the greenhouse gases that have a negative impact on the climate. This is also the case in The Greenhouse Gas Protocol, which is a well established standard for calculating the emission of greenhouse gases," says Per Frankelius, associate professor in business administration at Linköping University, who has recently written an article in the Agronomy Journal, published by the American Society of Agronomy. "This view is based on a paradigm that has essentially never been questioned. Politicians and decision-makers must understand the complete range of the climate impact of agriculture, otherwise there is a risk that many decisions that influence long-term sustainability in a negative manner will be taken," says Per Frankelius. ..."

  • 4
  • 1

Blant andet den "lille" detalje at hvede binder i korn stængler og rod 28ton CO2 per hektar! Det har genierne fra den tidliger Chemi Nova ejer i Århus nok også glemt at modregne i deres ivrige jagt på landbruget. Føj!

  • 4
  • 10

Og hvor længe er CO2 så bundet i strå og rødder - et halvt eller måske et helt år?

Afhænger af hvilke dele af planten (hvirkelig små dele) der er tale om. Internodier er f.eks. svært omsættelige for mikroorganismer. Mellemprodukterne, humus har en halveringstid på 20-30 år.

Nej, hvis der ustandseligt "opdages regnefejl", tyder det mere på slækkelse af omhyggeligheden i jagten på den "rene" model uden der er risiko for at blive eftervist ved omhyggelige og detaljerede målinger. Spildevandsudledningerne har jo kunnet foregå upåagtet, idet der stædigt fastholdes at det er forsvindende mængder. Råstofindvinding, klapning og havfiskebrug har kunnet gå under radaren, idet radar har været holdt slukket (ingen kontrol deraf).

  • 2
  • 6

....lad den rene kaste den første sten. I betragtning at dit område er kemi så er din utilfredshed med oplysninger der konstaterer mangler i forklaringerne om de så modbydelige landmænd. De skal se på at kommuner kan overskride udledninger uden at det giver politiske og retsmæssige følger

  • 2
  • 9

Du må da have opdaget at når man kommer med sine indlæg må man da stå ved dem. Tyv tror jo hver mand stjæler :)

Skulle du ikke snart komme til en læge og få undersøgt dit problem John.

Jeg har to PCer en med Windows (der snart ikke gider mig mere) og en med Ubunto der er fremtiden, med en ny mailadresse som jeg har oplyst ing.dk om. Min Windows maskine har det meget svært med Google mails skal jeg sige dig. Den tvangsopdaterer hele tiden

Jeg ved ikke om du kender begrebet rettidigt omhu, men når den gamle PC dør ,så vile du ikke mere se dens tilstedeværelse her mere.Den vil forøvrigt være den sidste DELL jeg anskaffer mig :) Men den står i mit kontor og derfor bliver den stadigt brugt. Tålmodighed John.

Næh du gamle, jeg sparer min tommelfingre til en der hedder John Krog Johansen :)

  • 2
  • 8

Hvorfor har du to profiler? Bare nysgerrig? Du kan snildt bruge samme profil på flere maskiner? Så svært er det ikke at logge ud og ind.

  • 4
  • 0

Engang til for prins Knud.

Jeg har to mailadresser en der er baseret på vindows og placeret på en gammel DELL maskine der er ret ustabil, som snart ikke virker mere. Jeg har så anskaffet mig en ny, hvor jeg er ved at lære mig Linux (fordi jeg er ret træt af Microsoft), men har her en ny Google baseret mail adresse som er den eneste jeg bruger til mail arbejde. Jeg har logget ind på Ing. dk med den nye adresse og en ændring i mit navn.....hvilket er det John har bemærket.....han har i de sidste tyve år ikke været tilfreds med min tilstedeværelse her på jorden......synd for ham, men til forskel fra ham kan man altid finde mig under det navn der står over mine indlæg:) @ Kim Bygum Ting der ikke er svære når man er ung, bliver irriterende for en som ældre, hvor man ikke orker at starte forfra hvergang Microsoft "opdaterer" mine Solidworks og Acad ud af maskinen og man skal til at geninstallere dem. Når maskinen så alligevel skranter.....så!

  • 3
  • 1

Så spekulerer jeg på om de også har læst Berlingeren fra idag tirsdag 13-7-20 oppe i Aarhus. Her beskrives i artiklen: "Storemængder spildevand i Arresø: "Det er nogetsvineri"" af Clara Leck Bechmann clb@berlingske.dk. I artiklen fremgår det at Hillerød kommune skulle hav ledt 1,9 millarder liter urenset spildevand ud i Arresø i perioden 2016-19

  • 1
  • 1

.....Erhardt Jacobsens og Poul Schlüters udledninger af spildevand til Utterslev mose dengang de var borgmestre i Gladsaxe.

Ja HHH det bliver sværere og sværere at følge med når man "har tid nok" som pensionist :)

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten