Ny regnefejl opdaget i landbrugets CO2-regnskab – men effekten er formentlig lille
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny regnefejl opdaget i landbrugets CO2-regnskab – men effekten er formentlig lille

Hidtil har man regnet med, at omtrent seks procent af Danmarks CO2-udledning kommer fra lavbundede landbrugsarealer. Men det tal beror på en fejl. Reelt er der mere lavbundsjord og dermed en højere CO2-udledning, Illustration: Mogens H. Greve / Institut for Akroøkologi på Aarhus Universitet

Danske landmænd har langt mere lavbundsjord under plov, end de forskere, der beregner landbrugets CO2-udslip, hidtil har regnet med. Det erkendte Institut for Akroøkologi på Aarhus Universitet torsdag i en pressemeddelelse.

Forskerne på Institut for Agroøkologi har simpelthen misfortolket tallene i en tabel for kortlægningen af lavbundsjordene, forklarede instituttets konstituerede leder, professor Jørgen E. Olesen, til Politiken.

64.000 ha mere lavbundsjord

Lavbundsjord opdeles af forskerne i tre kategorier efter, hvor høj koncentrationen af kulstof er i jorden: Mineralsk lavbundsjord er jord med under 6 procent organisk kulstof. Hvis kulstofindholdet ligger mellem 6 og 12 procent, kaldes det kulstofrig jord, og hvis kulstofindholdet er over 12 procent, betegnes det som decideret tørvejord.

Ifølge pressemeddelelsen har det hidtidige estimat fra de nationale centre DCA og DCE angivet, at der er ca. 41.000 ha kulstofrige jorder og ca. 67.000 ha landbrugsjorder med mere end 12 procent; altså i alt ca. 107.000 ha i Danmark.

Dette estimat er imidlertid forkert.

Det nye estimat lyder på 171.000 ha, fordelt på ca. 98.080 ha jorder med et kulstofindhold på 6-12 procent og 73.523 ha med mere end 12 procent organisk kulstof.

Markant mere CO2

Kulstofrige jorder og tørvejord udleder drivhusgasser, når områderne drænes og dyrkes, fordi ilten kan komme i kontakt med de organiske materialer i jorden. Under omdannelsen udledes der CO2 og kvælstof, som er en kilde til lattergas, der har en meget kraftig klimaeffekt. Hidtil har forskerne estimeret, at drivhusgasemissionen fra lavbundsjorder udgjorde 6 procent af det samlede danske drivhusgasudslip.

Men når der er meget mere kulstofrig jord, end hidtil antaget, betyder det, at det danske landbrug reelt udleder mere drivhusgas, end hidtil antaget.

»Det gode er, at fejlen er blevet opdaget. Det dårlige er, at landbrugets udledning af drivhusgasser med al sandsynlighed er markant højere end hidtil antaget,« har Jørgen E. Olesen opsummeret overfor Politiken.

Forskerne har endnu ikke beregnet effekten på CO2-udledningen, men i januar skal de aflevere nye beregninger. Der vil fejlen blive korrigeret.

Lille betydning for reduktionsforpligtelse

Men fejlen vil formentlig ikke betyde meget for Danmarks internationale forpligtelser og nationale mål om at reducere CO2-udslippet relativt til niveauet i 1990, siger seniorforsker Mogens H. Greve, også fra Institut for Agroøkologi til Ingeniøren.

»CO2-udslippet fra landbrugsjord tæller med i vores CO2-regnskab, men da beregningsfejlene har været der i alle årene, vil vi, når vi retter tallene, også skulle korrigere emissionen for 1990. Så vi vil ikke bare få en højere aktuel udledning, men også en højere udledning i udgangspunktet. Derfor vil der formentlig kun komme et lille merbidrag.«

Ved for lidt om lavbundsjorder

Der er langt større arealer med kulstofrige jorder (kulstofindhold mellem 6 og 12 procent) end decideret tørvejord. Derfor overvejer forskere og myndigheder nu, om man skal til også at udtage kulstofrige jorder. Det vil også give mere sammenhængende naturarealer. Illustration: Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

Ud over regnefejlen er der en anden joker i forhold til, om det bliver sværere at nå vores reduktionsmål: Nemlig at man reelt ikke ved ret meget om, hvor mange drivhusgasser de kulstofrige jorder, der ikke kan kategoriseres som deciderede tørvejorder, udleder.

I dag er drivhusgas-emissionen fra jorder med 6-12 procent kulstofindhold sat til 6 ton pr. år – svarende til halvdelen af udledningen fra decideret tørvejord – altså jord med et kulstofindhold over 12 procent.

Men det er ikke sikkert, at det tal holder i virkeligheden, siger Mogens H. Greve.

»Hidtil har man ikke beskæftiget sig meget med de jorder, der ikke regnes som decideret tørvejord. Det er eksempelvis meget svært at finde forskningsartikler med målinger af emissionerne fra den type jord. Det er noget af det, der bør forskes mere i, for det kan sagtens være, at der omsættes mere end halvdelen. Men det kan også være, at det er mindre.«

Bør udtage mere end tørvejorder

De nye beregninger vil også kunne danne grundlag for at udtage endnu mere lavbundsjord. Mellem 2016 og 2020 er der afsat 65 mio. kr. til at udtage deciderede tørvejorder fra landbrugsdrift. Men det kan være, at det også bliver nødvendigt at udtage jorder med et lavere kulstofindhold fremover.

Organisationerne Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har sammen foreslået, at man udtager 100.000 hektar landbrugsjord – især lavbundsjord.

SF kræver alle tal kulegravet

Opdagelsen af fejlen har fået flere partier til at reagere. SF's klimaordfører, Signe Munk, kræver således en kulegravning af talmaterialet bag landbrugets CO2-regnskab.

»Det er dybt bekymrende, og jeg vil bede Regeringen om en revurdering af samtlige tal for landbrugets udledning. Vi skal være sikre på, at vi har det rigtige grundlag at træffe beslutninger på. Lavbundsjorder er jo kun en af kilderne, og hvis de tal er forkerte, så er vi nødt til også at se på alle de andre kilder til drivhusgasser som landbruget er ansvarlig for, som for eksempel stalde, søer, vandløb og åer,« siger hun i en pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

man mangler en regnemodel for co2 i jorden - og i biomasse.
Til det mangler man vist også et Software Performance Engineering implementeringsparadigme, så beregningen ikke bidrager med for mange klimagasser;)
Dette er:
"Hvis man kan øge udnyttelsesgraden af et system, kan man nedsætte energiforbruget, uden at tabe resultatet."
Det kan lade sig gøre med Test Drevet Udvikling, som går hurtigere og er sjovere.
Men det dur desværre ikke her, hvor alt skal være dyrt aht GNP.

  • 1
  • 1

Det viser vel atter at man faktisk ikke ved det meget om årsager, absolutte sammenhænge mm. når selv så basale viden mangler i et ellers gennemregistreret land. Hvordan ser tallene min ud for andre mindre organiserede lande?

  • 3
  • 0

Synes ikke overskriften helt holder:

> – men effekten er formentlig lille

Hvor der bliver sagt længere ned:

> Men fejlen vil formentlig ikke betyde meget for Danmarks internationale forpligtelser og nationale mål om at reducere CO2-udslippet relativt til niveauet i 1990,

Så det betyder ikke meget, fordi vi allerede udledte for meget, så slap bare af...? Vi skal snarere tage det endnu mere alvorligt.

> Man har hidtil kalkuleret med, at udledning fra lavbundsjorde udgør cirka seks procent af den samlede nationale udledning. Det tal skal nu opjusteres og ifølge Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver ved Greenpeace, gør det kun udtagning af disse jorde til en endnu mere oplagt politisk prioritet.

> ...er der, trods tidligere positive tilkendegivelser, ikke afsat én ny krone i finanslovsforslaget til jordreformen. Ifølge Informations kilder har Finansministeriet sagt nej.

https://www.information.dk/indland/2019/11...

  • 4
  • 0

Første år af geografi-bachelor burde være obligatorisk på alle universitetsuddannelser, som filosofikum var i gamle dage. Det år rummer meget nyttig indsigt: atmosfære, jordbund, glaciologi og hydrologi.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten