Ny regering varsler mere brugerbetalt infrastruktur
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny regering varsler mere brugerbetalt infrastruktur

Illustration: Vejdirektoratet

Den nye VLAK-regering har sat sig for at undersøge, om kommende infrastrukturprojekter kan finansieres af brugerne. Det fremgår af en bisætning i det nye regeringsgrundlag.

»Regeringen ønsker at bygge videre på erfaringerne fra projektet for bygning af Kronprinsesse Marys Bro ved Frederikssund og undersøge mulighederne for hel eller delvis brugerfinansiering af konkrete nye infrastrukturprojekter,« lyder det i regeringsgrundlaget.

Første samråd

Passagen har mandag udløst den nye transportminister Ole Birk Olesens (LA) første indkaldelse til samråd fra Socialdemokraterne, som vil have uddybet regeringens ambitioner på området.

Ingeniøren har under mandagens ministeroverdragelse i Transport- og Bygningsministeriet bedt Ole Birk Olesen om at uddybe passagen. Og han forklarer, at sigtet er flere offentlig-private partnerskaber, såkaldte OPP-projekter, hvor private selskaber finansierer, udfører og vedligeholder offentligt byggeri. Investeringen får de private aktører typisk igen via husleje, eller som i regeringens planer, brugerbetaling.

»Idéen er at se, om der er nogle gode infrastrukturinvesteringer, som vi ikke har råd til at foretage nu, men som vi eventuelt kan få råd til at foretage, hvis vi inddrager nogle private investorer. Det er det, der skal undersøges,« siger Ole Birk Olesen.

Læs også: Ny LA-minister: Det skal alligevel ikke være gratis at krydse Storebælt

I Danmark bliver OPP-modeller i dag benyttet til at opføre offentlige bygninger som skoler, parkeringshuse, retsbygninger og politistationer. I Sydeuropa bliver OPP imidlertid ofte anvendt til infrastruktur, for eksempel til anlæg af motorveje, letbaner, tog- og broforbindelser. I lande som Frankrig, Spanien, Grækenland og Portugal er mange af infrastrukturprojekterne gennemført med henblik på brugerbetaling. Også et par norske OPP-vejprojekter bliver finansieret via brugerbetaling.

Hvilke projekter?

I Danmark blev Sønderborgmotorvejen for få år siden det første OPP-projekt på vejområdet. Og den afgående Venstre-regering har længe haft ambitioner om at udvide anvendelsen af OPP til infrastrukturprojekter.

Forhenværende transportminister Hans Christian Schmidt (V) efterlyste tidligere på året finansiering i forbindelse med en ny havnetunnel i København, af byggeriet såvel som af forundersøgelsen, som i sig selv koster op til 30 millioner kroner. Forundersøgelsen af en havnetunnel, som i dag er en del af det nye regeringsgrundlag, skal således også belyse muligheden for OPP.

Læs også: Transportminister indbyder pensionskasser til at bygge havnetunnel i København

Tilsvarende har flere private selskaber udtrykt interesse i at investere i infrastrukturprojekter via OPP. Herunder fem pensionskasser, som i en rapport om potentielle danske OPP-projekter fra 2013 peger på havnetunnelen og en ny motorvej mellem Næstved og Rønnede som oplagte investeringsemner.

»Stat, regioner og kommuner står i de kommende år over for massive offentlige investeringer, hvor OPP-modellen i mange tilfælde vil være oplagt at benytte til gavn for samfundet, investorerne og i sidste ende vores medlemmer. Vi ser derfor et stort potentiale i OPP-projekter helt i tråd med, at vi har en målsætning om at øge investeringer i infrastruktur med 10 milliarder kroner i løbet af få år,« udtalte adm. direktør for PKA Peter Damgaard Jensen dengang.

Ved det kommende samråd med transportminister Ole Birk Olesen vil Socialdemokraterne også gerne have uddybet, hvilke konkrete infrastrukturprojekter, regeringen påtænker at undersøge mulighederne for at brugerfinansiere. Og om ministeren vil garantere, at regeringen ikke indfører brugerbetaling på Kalundborgmotorvejen.

Det var ikke under mandagens korte spørgetid for pressen i Transport- og Bygningsministeriet muligt for Ingeniøren at få uddybet planerne i regeringsgrundlaget yderligere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ved første gennemlæsning fandt jeg først sådanne liberale tanker skræmmende og opsigtsvækkende. Det er således trist, at det koster flere hundrede kroner at kryse Storebæltsbroen, hvormed familier, venner o.l. afholdes fra at tage turen i det omfang, som lysten er til.

På samme måde vil det også afskrække nogle mennesker, at der kommer brugerbetaling på øvrige centrale trafikknudepunkter. Lad os sige, at der i København kommer brugerbetaling over visse broer, således det kun er de velstillede, der kan finansiere adgangen. Jeg finder det yderst kritisk, at der er begyndende tendenser til A - vs. B samfund, hvilket jeg også ser dette som et signal på.

Jeg finder det dog samtidig yderst interessant at snakke finansiering på denne måde. Grunden hertil er, at staten i fremtiden forhåbentlig kommer til at mangle midler til at finansiere det nuværende velfærdssamfund i samme grad som nu. Så vil vi fortsat have samme niveau i børne- og ældresektoren, så skal finansieringen komme et sted fra.

Fremfor at staten finansierer en bedre infrastruktur og dermed "låser" midler i f.eks. en given bro, er det måske bedre at lade private aktører løse udfordringen. Hvis staten f.eks. bygger den givne bro vil det nemlig betyde låste midler, eftersom der ingen indtægt vil komme, hvis vi snakker nul brugerbetaling.

Staten vil så ikke have råd til broen, hvorfor den udebliver til ingens fordel.

Baseret på ovenstående er jeg i tvivl om, hvad der er best practice. Jeg synes dog på ingen måde, vi skal lade os bestemme af hvad andre lande foretager sig. Vi kan bruge deres erfaringer som empiri, men ellers så træffe vores egne beslutninger på baggrund af vores værdier og politik.

Mvh
Mads fra http://www.autoophuggeren.dk/

  • 3
  • 4

Nej, tror netop ikke det bliver gratis, hvilket er problemstillingen i min pointering af tendenser mod A - vs. B samfund.

Det vil muligvis afskære visse befolkningsgrupper at flytte ind eller arbejde i visse kvarterer.

  • 0
  • 4

Har aldrig være gratis at passere!

Storebælt betjente sig af færger som kostede ligeså meget som broen og billetprisen faldt da broen blev færdig.......men akkumulerede ventetider og restaurantudgifter.

Her er fordelen for Staten at der er langt færre ansatte og ingen færger der skal vedligeholdes og færre brændstofudgifter, da broen skal vedligeholdes
Lillebælt blev finansieret af en afgift på benzin og også her forsvandt færgerne.

De færreste "arbejdere" har råd til at bosætte sig i KBH i dag, men må nøjes med boliger 30-40 km fra centrum. Så det er da hverdag i dag. Morten Kabell søger kraftigt for at ingen har lyst til at besøge KBH.

I bil koster det 17kr/t at parkere. Så 6 timer, (Tivoli plus det løse foruden), koster 100 kr. i parkering og 60 til brændstof. Med tog er det 140 kr per person t/r

Så enkeltbilletprisen på 240 kr. på Storebælt for en bil med 5 personer koster kun 48 kr. pr. person og 96 kr t7r.

  • 1
  • 3

Jeg finder det yderst kritisk, at der er begyndende tendenser til A - vs. B samfund, hvilket jeg også ser dette som et signal på.

Det har du ret i. En tendens til, at A ikke længere vil betale for B.

Det kan jeg godt forstå. Der er nemlig blevet for mange B´ere. Klientsamfundet, hvor venstrefløjen konstant finder nogen "det er synd for" og som den gode stat skal hjælpe for A´ernes regning. A´erne er for eksempel rengøringskonen som pendler med bil til København, fordi hun ikke har råd til at bo i København, og har to børn som skal i institution inden hun skal på arbejde.

Men brugerbetaling har vi allerede. Vi betaler meget mere for vores biler og meget mere for vores veje, end de koster. Det er her der skal lægges om, så vi betaler for det, som det koster. I Danmark kan det bare ikke lade sig gøre, for så får staten ikke nok penge i kassen.

Tilbage er de faste forbindelser. Realiteten er, at alle dem som kan finansiere sig selv, allerede er bygget. Tilbage er Kattegatforbindelsen, Femernforbindelsen, HH-forbindelsen og så videre. De kan kun finansieres hvis selskabet bag, får adgang til billige statsgaranterede lån.

Men du har ret i brugerbetaling altid vil vende den tunge ende nedad. Skal det koste en 50´er at køre ind i København, vil advokaten som tjener 1.800 kroner i timen være ligeglad, men ikke rengøringsassistenten til 105 kroner i timen.

Her har du så forklaringen på, hvorfor Betalingsringen blev lagt i graven, af venstrefløjen selv.

  • 9
  • 7

Skal det koste en 50´er at køre ind i København, vil advokaten som tjener 1.800 kroner i timen være ligeglad, men ikke rengøringsassistenten til 105 kroner i timen.

Der er vist andre måder at flytte sig på end med bil, Bent.

Anyway - samfundet bygger vel ikke en bro eller en vej medmindre det kan betale sig samfundsøkonomisk. Det håber jeg da ikke. Hvordan den tjener sig ind er et helt andet spørgsmål men brugerbetaling er ikke umiddelbart særlig oplagt fordi den jo kommer hele samfundet til gode og ikke kun de der tilfældigvis bruger den. F.eks. har virksomheder overordentlig stor gavn af at det er en fornuftig infrastruktur i forhold dens arbejdspladser ligesom bilejere - hvis de skulle være uheldige og bilen ikke kan køre - i stedet kan snuppe et tog eller bus og alligevel komme på arbejde. Offentlig transport er et godt eksempel på noget der ikke kan betale sig privatøkonomisk men alligevel - inkl subsidier - kan have fin samfundsøkonomisk forrentning.

Formålet med PPP er nok bare at give private investorer en givtig monopolforretning. Det bliver vi nok glade for i det lange løb:-(

  • 4
  • 7

Morten Kabell søger kraftigt for at ingen har lyst til at besøge KBH.

Sikke en gang ævl, Bjarke.
Hvordan mon det ville gå, hvis der var gratis parkering?

Jeg har været vidne til at naboejendommens stuelejligheder udbrændte, da (ulovligt) parkerede biler forhindrede adgangen for brandslukningskøretøjer.

Men du kunne jo bringe den helt ud: Sælg p-pladserne til højestbydende, og lad vedkommende bestemme pris og funktion.

Det vil da være i den helt klassiske neoliberale ånd ;-)

  • 7
  • 5

God ide med brugerbetaling. Naar ting er gratis bliver de ikke brugt optimalt. Men der er intet firma der kan laane saa billigt som den danske stat. Saa det undrer mig at man vil have firmaer til at laane pengene.

  • 4
  • 1

Fremfor at staten finansierer en bedre infrastruktur og dermed "låser" midler i f.eks. en given bro, er det måske bedre at lade private aktører løse udfordringen.

Det er lidt af en skin-manøvre. Det er basal økonomisk teori, at der ikke bliver flere penge i samfundet af at lade andre finansiere, for samfundskagen er jo uændret.

Sagt på en anden måde: Der bliver ikke flere penge af at finansieringen opkræves via skat eller via brugerbetaling.

Til gengæld bliver der endnu en interessent, som kan tjene et passende antal procent som mellemled.

I min optik er det organiseret røveri.

  • 12
  • 1

"Til gengæld bliver der endnu en interessent, som kan tjene et passende antal procent som mellemled."

Ja, men hvis staten indkraever pengene saa er der nogle bureaukrater som bliver betalt via skat. Skjult men stadigvaek en udgift.

Her I USA er der megen bruger betaling. En tur til NYC fra Boston (340 km) koster $20. Det er fint nok.

  • 3
  • 7

Regeringen har åbenbart ingen fast kurs med hensyn til brugerbetaling.
På el var det åbenbart helt forkert, det ville blive en stor fordel at klare det over finansloven.

  • 1
  • 5

Hvis der skal til at laves brugerbetaling på vejene, skal der fjernes afgifter på motorkøretøjer og brændstof.
Vi bilister betaler allerede for brug og slidtage af vejene og dertilhørende anlæg.

  • 8
  • 3

Der er vist andre måder at flytte sig på end med bil

Ja, hvis folk har dobbelt så meget tid til transport eller de bor i København hvor der er S-tog og Metro.
I myldretiderne er togenen allerede proppet, så folk tvinges til at stå op halvdelen af turen.
Hvis der kom en ordentlig mulighed for at bruge tog m.v., tror jeg folk automatisk ville bruge den. Men den skal tidsmæssigt konkurrere med biltrafikken. Folks fritid er for meget værd i dag til at bruge dobbelt så meget transporttid som nødvendigt.

  • 7
  • 0

Ja, hvis folk har dobbelt så meget tid til transport eller de bor i København hvor der er S-tog og Metro.

For det første er der mange situationer hvor man sparer tid fra a til b ved at bruge det offentlige. Ikke altid så komfortabelt - enig - men det er heller ikke rart at snegle sig afsted i endeløse køer fordi man absolut skal have bilen med til at stå på firmaets dyre parkerings plads men man bruger dagen til at tjene til livets opretholdelse.

For det andet må man stille spørgsmålet hvad det koster at have bil i forhold til at bruge offentlig transport og om det tid man bruger på at tjene til det ekstra bilen - formentlig - koster kan opveje den tidsbesparelse man opnår på transporten ved at køre bil. Det afhænger selvfølgelig bl.a. andet af hvor man bor og hvor man skal hen og hvad betingelserne iøvrigt er. Alligevel er det et regnestykke der sikkert ikke er mange der gør sig men som sikkert kunne vise at det med sparet tid ved at have bil ofte er en illusion - hvis man medregner den tid man bruger til at tjene til dækning af transport omkostningerne.

  • 0
  • 3

Hvis jeg skal her fra Allerød og ind til Nørreport i myldretiden for at slentre rundt der inde, ville jeg helt sikkert vælge toget. Jeg har tid nok idag.
Men dengang jeg arbejdede i Helsinør hvor skolerne og Teknikum ikke havde fælles adresser var bilen et must for at komme rundt deroppe......og komme derop rettidigt. For enten kom toget en time for tidligt (hvis både Stog og "Lillenord" var i stand til at bevæge sig) eller også kom man et kvarter forsent. Dertil skulle jeg også kunne komme hurtigt tilbage, hvis mine børn havde problemer. Jeg hentede også børnene da de var mindre i to instutioner der heller ikke havde fælles adresser. Det var nødvendigt for min kone var ansat i Finansministeriet hvor der ofte var forskydninger på arbejdsdages længde......og når togene ikke kørte skulle jeg pakke børn i bilen og køre til København og hente fruen.
Uden bil var det ikke gået.....tilmed har vi været uden togforbindelser i halve år flere gange hvor jeg så har kørt min kone til Farum og den modsatte vej for at komme på arbejde.
Det pudsige er at vi idag dagligt får SMSer fra DSB om deres manglende rettidighed.....jeg håber at jeg aldrig bliver afhængig af offentlig transport som den er skruet sammen idag.

  • 2
  • 1

@Søren Fosberg,
Du har ret, der er andre måder at flytte sig på, men faktum er at bilerne får bedre og bedre vilkår, priserne på offentlig transport stiger, og bliver foringet hele tiden.

@ Bent Johansen

Hans Henrik Hansen har jo ret i at det er sådan vi plejer at gøre, hvis der lægges afgift på, så laver man tilsvarende fradrag,
- Pensionen falder, så må de ældre ha' en check. (så gør det nok heller ikke så meget at der ikke er en seng på sygehuset, når den dag kommer)
- Prisen på en håndværker er for høj, (nok fordi han også bliver flået i skat) så må vi ha' et håndværker fradrag.
- Biler og brændstof er for dyrt, så får vi et befordringsfradrag.
-Da de talte om betalingsringen så var der også tale om at pendlere skulle ha' et fradrag, hvilket underminerede hele ideen

Det hele er kasse tænkning,

mht. brugerbetaling i andre lande, så er der som regel et alternativ, I frankrig f.eks. er der brugerbetaling på motorvejene, ikke særlig meget, men hvis man vil undgå det, og ikke har så travlt, så kan man ta' landevejen lige ved siden af, det kan man ikke på storebælt.
En havnetunnel i KBH som er brugerbetalt, må ikke være for høj i pris, for så vælge folk at sidde i kø som de er vant til ind igennem centrum

  • 1
  • 1

Det er ikke svært at finde eksempler på at bilen er en bedre løsning. Specielt ikke hvis det offentlige ikke kan følge dine egne planer køreplaner endsige tilbyde den efterspurgte kapacitet. Men på dine ture til Helsingør har du sikkert forstået at værdsætte at ikke alle de der trods alt sad i toget ikke var ude på motorvejen i deres biler.

  • 0
  • 2

Sjovt som en havnetunnel i København bliver ved med at blive diskuteret at politikerene (staten), når der ellers ikke er nogle statsveje, i København? Det må vel være et problem for København's kommune hvis de har for meget trafik.

  • 0
  • 1

OPP har den ulempe, at borgerne kommer til at betale tingene to gange. Når en "privat" partner går ind i et sådan projekt, er det for at tjene penge. Samtidig bliver kvaliteten af det der bygges dårligere, da det typisk er en entreprenør, der mere eller mindre egenhændigt afgør en hel del af design kravene.

Der er pt. nogle OPP sygehusbyggerier i gang - prøv at kigge nærmere på dem.

  • 3
  • 3

Altså flere OPP-projekter?

»Ja«.

I Danmark bliver OPP-modeller i dag benyttet til at opføre offentlige bygninger som skoler, parkeringshuse, retsbygninger og politistationer. I Sydeuropa bliver OPP imidlertid ofte anvendt til infrastruktur, for eksempel til anlæg af motorveje, letbaner, tog- og broforbindelser. I lande som Frankrig, Spanien, Grækenland og Portugal er mange af infrastrukturprojekterne gennemført med henblik på brugerbetaling.

Regeringen synes Danmark skal være mere som Frankrig, Spanien, Grækenland og Portugal end som Tyskland.

  • 0
  • 0

God ide med brugerbetaling. Naar ting er gratis bliver de ikke brugt optimalt


AA: Men jeg vil lade alle folk leve, som de plejer. Jeg vil ikke tage den
mindste smule fra dem. De må beholde deres jord og deres miner og deres
oliekilder -
Sagfører Skarp: Jamen så ejer De jo ingenting, hr. And!
AA: Ha! Jo - jeg ejer luften! Jeg ejer det, som ingen kan undvære! (med
stigende ophidselse) Jeg vil have alle folk til at gå med luft-målere på
brystet, og hver gang de trækker vejret, skal de betale for det!
Skarp: En strålende idé. 5 øre for at trække vejret, 10 øre for at sukke - -
AA: De er straks parat med prisliste, hvad, Skarp?
Rip: Griftus, graftus, gaspus - det betyder: onkel er ikke et klap bedre end
de andre.

Carl Barks:
"Anders And og den gyldne hjelm"

Bemærk det graduerede system, som også medvirker til at forhindre utilfredshed med tingenes tilstand.

  • 1
  • 0

Alligevel er det et regnestykke der sikkert ikke er mange der gør sig men som sikkert kunne vise at det med sparet tid ved at have bil ofte er en illusion - hvis man medregner den tid man bruger til at tjene til dækning af transport omkostningerne

Det er en påstand jeg ikke helt kan lade stå ubesvaret.

Jeg har et ganske omfattende excel-ark som dækker en helt ny Hyundai I20 jeg købte sidste år, med alle udgifter forbundet til den (herunder brændstof, forsikringer, afgifter, afbetalinger på lån, sprinklervæske osv. osv.) Det vil sige at jeg kan meget præcist sige at med mit kørselsmønster over det seneste år, koster bilen mig 105,5kr. om dagen... jeg bruger forøverigt små 80min. på transport hver dag.

Jeg bor i Odense og arbejde i Middelfart, to byer som sammenlignet med andre steder i landet er ganske velforbundne med offentlige transportløsninger, dog stadigvæk ikke nok!

Hvis jeg skal pendle med tog/bus, kan jeg med rejsekort på bedste rabattrin komme helt ned på en daglig pris på 116,6kr. om dagen, en fair nok pris, men rejsetiden vil i bedste tilfælde være 170min om dagen.

Hvis jeg samler udgifter til hhv. bil, tog & dertilhørende rejsetider (alt sammen udregnet efter skat) får jeg følgende resultater.

Bil = 361,4kr. pr. dag.
Tog = 552,8kr. pr dag.

Det viser mig rimelig klart, at selvom den umiddelbare udgift til de 2 typer var tæt på ens, gør den ekstra transporttid alene at jeg betaler ~180kr. ekstra om dagen.

  • 0
  • 1

Ganske rigtigt Søren i "Motorbloggen" har jeg givet et udtryk for hvad der er ikke er så heldigt med offentlig trafik.
Jeg er ganske enig i at de som sidder i et tog ikke fylder på motorvejen, men jeg mener nu også, at manglen på rettidigt omhu eller udpræget jysk vejnepotisme, har skylden for at bøde på fingerplans løsningen.

Jeg er ikke beundrer af Brixtoftes utålmodighed, men af hans betydning for Farum kommune. Ingen arbejdsløse, de ældre på ferie ( så blev de mindre syge) og de faciliteter han skaffede kommunen kan man kun misunde. Næsten ingen ungdomskriminalitet udgår fra Farum midtpunkt, til forskel fra nabokommunen Gladsaxse med Værebroparken og naboen Tingbjerg.

Og hans måde at finansiere tingene på, efterlignes overalt i dag. De som væltede ham kom til at koste borgerne i kommunen ekstra 53 millioner( siger talkyndige dernede fra) og ham selv i fængsel og en alt for tidlig død.

  • 0
  • 5

Danmark er et lille bitte land, med meget få indbyggere.
Alting er allerede brugerbetalt, det hedder SKAT.

Privatfinanciering og brugerbetaling er skattestigninger, men med "De andre betaler" klistermærke på.

Vi bør fokusere på at lave staten mere strømlinet, mere effektivt, at få mere for vores penge.
Betalingsanlæg og -systemer, tilfører ingen værdi, de er en belastning.

katteopkrævningssystemet er allerede etableret, så brug det.

  • 3
  • 1

Og hvem betaler så. Jeg synes vi har masser af brugerbetalt infrastruktur.
Vand, el, kloak, veje, osv og det meste betales via vores forbrug, så hvad er det der mere skal betales? Nå jo IC4, togsignaler og postvæsenet. Ingen af dem leverer men vi skal betale alligevel.
Brugerbetaling er måske udmærket, men så skulle man også kunne melde sig ud, hvis man ikke bruger det.
Ikke engang det offentlige vil bruge postvæsnet, men snylter på internettet med deres E-Post.
På en eller anden måde ser det ud som om virkeligheden har overhalet Farum modellen og Brixtofte, selvom alle fordømte det.

  • 1
  • 2

For det første er der mange situationer hvor man sparer tid fra a til b ved at bruge det offentlige. Ikke altid så komfortabelt - enig - men det er heller ikke rart at snegle sig afsted i endeløse køer fordi man absolut skal have bilen med til at stå på firmaets dyre parkerings plads men man bruger dagen til at tjene til livets opretholdelse.
For det andet må man stille spørgsmålet hvad det koster at have bil i forhold til at bruge offentlig transport og om det tid man bruger på at tjene til det ekstra bilen - formentlig - koster kan opveje den tidsbesparelse man opnår på transporten ved at køre bil. Det afhænger selvfølgelig bl.a. andet af hvor man bor og hvor man skal hen og hvad betingelserne iøvrigt er. Alligevel er det et regnestykke der sikkert ikke er mange der gør sig men som sikkert kunne vise at det med sparet tid ved at have bil ofte er en illusion - hvis man medregner den tid man bruger til at tjene til dækning af transport omkostningerne.

Det er ikke alle der selv kan bestemme hvor meget de skal arbejde.
Mange vil måske gerne have 30 timers arbejdsuge, og så få en løn svarende til 30/37 af deres nuværende. Mange arbejder ofte betydelig længere end 37 timer pr. uge i perioder, og får det måske enten udbetalt eller skal afspadsere senere. Mange job kræver at samme person yder mere, end de måske egentlig vil/kan. De er derfor tvunget til at have 2 biler, hvor de måske egentlig hellere ville have 1, hvis deres arbejdstid var kortere. For samfundet vil det dog ikke være en fordel, da vi så bliver fattigere på økonomien.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten