Ny regering slår hårdt ned på sprøjtegift

»Giftfrit drikkevand er højt prioriteret.«

Sådan lyder det i det regeringsoplæg, som de nye ministre fra Socialdemokraterne, SF og de Radikale fremlagde mandag. Og partierne sidder ikke på hænderne.

Ifølge oplægget har den nye regering tænkt sig at lægge afgifter på pesticider. En sådan afgift har rød blok i årevis beskyldt den forrige regering for at sylte.

Salget af sprøjtegifte til landbruget er steget de seneste år, samtidig med at vandværkerne finder stadig flere godkendte stoffer i deres boringer. Den tendens skal afgiften være med til at vende.

Samtidig får vandværkerne udvidet de sprøjtefri zoner omkring deres boringer. Den tidligere miljøminister Karen Ellemann (V) udvidede zonerne fra 10 til 25 meter, men det har vandværkerne hele tiden fundet groft utilstrækkeligt.

Ifølge direktør Carl-Emil Larsen fra vandværksorganisationen Danva udarbejdede Miljøministeriet selv allerede i 2007 en vejledning om sprøjtefri zoner. Den lægger op til en individuel vurdering fra boring til boring afhængig af lokale forhold, men er ikke blevet brugt på grund af maksimumgrænsen på 25 meter.

»Det har været goddag mand, økseskaft. Men nu ser det ud til, at der er større villighed til at gennemføre mange af de ting, som vi har arbejdet for i årevis,« siger direktøren.

Han understreger, at de sprøjtefri zoner de fleste steder vil være mindre end de 300 meter, der ofte har været nævnt i debatten. Omkring enkelte af de største vandboringer kan der også blive tale om endnu større zoner.

Carl-Emil Larsen ser også gerne, hvis regeringen vil samle al viden om nedsivning af forskellige pesticider. Det kan danne grundlag for en nøjagtig regulering af, hvornår landmændene må sprøjte og med hvilke midler. Det kan blandt andet afhænge af jordbundsforhold og årstid.

Regeringen har ikke sat dato på, hvornår den nye beskyttelse af grundvandet træder i kraft.

Dokumentation

Regeringsoplægget

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  1. Hvis vi skal forbyde "gift" i drikkevand, bliver vi nødt til at rense det. Der findes mange andre "giftige stoffer" end pesticider i drikkevand - og i modsætning til pesticider, findes nogle af disse også i sundhedsskadelige mængder.
  2. Der ER allerede afgifter på bekæmpelsesmidler….
  3. Langt hovedparten af fundene af pesticider og nedbrydningsprodukter i vand skyldes stoffer som er brugt alle andre steder end i landbruget....
  4. De pesticider og nedbrydningsprodukter, der hyppigst findes i vand-værkernes indvindingsboringer, er generelt stoffer, som er forbudt i Danmark, og som ikke har været i handelen i 6 til ca. 15 år. Alderen af det vand som vandværkerne indvinder til drikkevandsformål er dog som regel mere end 10 - 20 år, hvorfor stofferne må forventes at kunne træffes mange år frem endnu i det omfang, der ikke sker en nedbrydning eller tilbage-holdelse i grundvandsmagasinerne.
  5. Når man finder "flere" pesticider og nedbrydningsprodukter, skal man lige huske at a) man analyserer ikke længere vand, hvor man pga. vandets alder ikke forventer at finde pesticider b) man analyserer for flere og flere forskellige pesticider, c) boringerne undersøges i en 5 års turnus, så det er ikke de samme boringer der undersøges år efter år og d) afværge- og overvågningsboringer kan også optræde i disse tal.
  • 0
  • 0

stofferne må forventes at kunne træffes mange år frem endnu

Ja, det er da derfor politikerne gør noget ved problemet? Skulle de kun bekymre sig om deres valgperiode?

  • 0
  • 0

skaden er jo sket, så det er for sent at gøre noget. De gamle stoffer er enten forbudt eller under restriktiv anvendelse. Så politikerne behøver såmænd ikke være så bekymrede.

  • 0
  • 0

Landbruget er de eneste, som betaler afgifter til sig selv.

"Promilleafgiftsfondene sikrer samtidig, at vi får tilbageført en betydelig del af de pesticidafgifter, som alle landmænd betaler. Helst ville vi være fri for den afgift, men det er der ikke meget der tyder på, at vi bliver. Derfor må vi, som det næstbedste, glæde os over at en stor del af midlerne tilbageføres til branchens bedste," sagde Merrild.

Martin Merrild understregede samtidig, at fondene løfter mere end hver enkelt landmand kan gøre.

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

  • 0
  • 0

Nu er du jo stærk i troen Nina

Wa' mæ glyphosat? Still going strong ...

Din holdning er jo, at vi først skal skride ind overfor uønskede stoffer, når skaden er sket?

Hvorfor skal vi derefter kæmpe med problemer de næste +20-30 år i stedet for at forbygge den "gene"?

  • 0
  • 0

Nu er du jo stærk i troen Nina

Wa' mæ glyphosat? Still going strong ...

Din holdning er jo, at vi først skal skride ind overfor uønskede stoffer, når skaden er sket?

Hvorfor skal vi derefter kæmpe med problemer de næste +20-30 år i stedet for at forbygge den "gene"?

Hvad mener du generelt problemet med Glyphosat er?

Såvidt jeg kan se på diverse pubmed undersøgelser er det ret low toxic!

  • 0
  • 0

Hvorfor skal vi derefter kæmpe med problemer de næste +20-30 år i stedet for at forbygge den "gene"?

Det er "forebygget" med pesticidhandlingsplanerne, der har fået udfaset de fleste midler for 20-30 år siden. Der er indbygget en forsinkelse på 10-40 år for disse midler at nå ned. Effekten heraf kommer vi til at se om ca. 20 år, idet det allerede er tilfældet på Bornholm.(kortere gennemløb). De midler der er godkendte vil vi ikke se som et problem sammenholdt med de gamle udfasede midler.

  • 0
  • 0

Per Stig: Ja, hvad med glyphosat. Her vil jeg godt se nogle pålidelige målinger, inden jeg er overbevist om, at det virkelig findes i grundvandet.... Og, ja, jeg er vel nogenlunde ligeså stærk i troen, som du? Knud: Nu er det jo sådan, at midlerne (promilleafgiftsfonden) ikke kommer den enkelte landmand til gode (har jeg lige læst mig til). De fleste bliver brugt til forskning og rådgivning. - bl.a. indenfor økologisk jordbrug. Du kan selv læse mere på promilleafgiftsfonden.dk.

  • 0
  • 0

Jeg er enig i den beslutning..

Men hvad med sætte vandfiltre på husholdningen? så kan dem der er bekymrede selv filtrere deres vand? :) Vil det fungere?

Jeg har læst en del om at f.eks. flour er skadelig.. og har set at man nu også har puttet det i alm. kildevand på flaske - i små mængder, men hvorfor?

  • 0
  • 0

Det koster forbrugerne rigtigt mange penge, at vi har denne 0-tolerance holdning til pesticider i drikkevand. Det bliver jo dem der kommer til at betale, når vandværkerne laver nye boringer til afløsning for dem der indeholder spor af pesticider. Det er ikke ulovligt at bruge vand der indeholder spor af pesticider. Grænseværdien gælder for drikkevand, ikke for grundvand.....

Det lyder mærkeligt, at man skulle tilsætte flour til flaskevand. Der er jo en grænseværdi for flour i drikkevand (1,5 mg/l). Og i USA og Canada tilsætter man flour til drikkevand. Men flour er jo et giftigt stof, som man helst ikke skal have for meget af.

  • 0
  • 0

Det lyder mærkeligt, at man skulle tilsætte flour til flaskevand. Der er jo en grænseværdi for flour i drikkevand (1,5 mg/l). Og i USA og Canada tilsætter man flour til drikkevand. Men flour er jo et giftigt stof, som man helst ikke skal have for meget af

  • da jeg var barn, omfattede det halvårlige besøg hos skoletandlægen som et fast punkt pensling af tænderne med 'fluor' ('fluer i tænderne', som vittige hoveder sagde), og begejstringen af fluor i tandplejen (tandpasta fx.) synes heller ikke nedtonet i mellemtiden:

http://www.tandportalen.dk/nyheder/fluor-o...

  • 0
  • 0
  • uanset hvor mange gange dette spørgsmål besvares, så dukker det op igen, igen igen. Det ser ud til at mange forbrugere helst vil bekymre sig om småtterier og lade de store problemer ligge - som tidligere ansat i Miljøstyrelsen burde Stig Per have kendskab til at man her ikke anser glyphosat som et problem.

Glyphosat i drikkevand er nemlig ikke noget sundhedsmæssigt problem - de fleste fund skyldes fejlmålinger, forureninger af måleapparaturet, kemiske omdannelse til AMPA fra andre stoffer, sprøjtninger nær borerøret. Andre ting er langt mere truende - men disse alvorlige problemer vil man ikke debattere, der er flere stemmer i at føre krig mod landbruget:

Et par indlæg: http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder... Fra Videncentret: http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plan...? Fejl i målinger: http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plan...

http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plan... - eller se rapport fra Bicheludvalget: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/199...

Der er langt større grund til at bekymre sig over tungmetaller fra vandledningerne, men selvfølgelig skal vandværkerne da overholde de gældende regler.

@Nina - tak for nogle saglige indlæg. Du skal regne med, at du bliver nødt til at gentage ret ofte, at landbrugets andel af pesticider i drikkevand er ret beskeden i forhold til andre kilder.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@ Per A. Hansen

Jeg ser kun glyphosat og andre stoffer i grundvandet som et problem, når grænseværdierne overskrides.

Som tidligere skrevet - overskridelserne skal medføre en aktion. Enten nedbringes forureningen eller grænseværdien ændres. Gælder også for f.eks. arsen i drikkevandet, som er en naturlig bestanddel.

Man skal ikke gøre forskel på forureningens kilder, d.v..s. landbrug, industri og byområder - og du kan få DSB og brugen af pesticider på vandindvindingspladsen m.v. med i hatten!

Ej så svært at forstå ...

  • 0
  • 0

@Stig Per

Jeg ser kun glyphosat og andre stoffer i grundvandet som et problem, når grænseværdierne overskrides.

Som tidligere skrevet - overskridelserne skal medføre en aktion. Enten nedbringes forureningen eller grænseværdien ændres. Gælder også for f.eks. arsen i drikkevandet, som er en naturlig bestanddel.

  • det er vi enige om - udmærket at få det præciseret, for det har ikke været klart. Enigheden ligger í at loven skal holdes, men jeg har præciseret at det ikke er et sundhedsmæssigt problem. Det er dog ikkenok at man offentliggør nogle målinger, vi skal have styr på kilder, usikkerheder ved målinger, fejlmålinger og have bedre styr på, hvor f.eks. AMPA stammer fra. Og så opponerer jeg mod den holdning aty det altid er landbrugets skyld - de skal naturligvis tage ansvaret for de 10-20 %, der skyldes deres sprøjtning. Debatten om Arsen har jeg ikke startet, men der er vel ikke unaturligt at man sammenligner med de miljøfremmede stoffer, vi indtager. Det er ikkeheller ikke særlig "miljøsk" at tillade højere grænseværdier for tungmetaller end for harmløse metabolitter. Jeg vil vædde på, at ingen med pesticidfobi gider kommentere artiklen i "Helsenyt". Og det er et problem.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten