Ny regering: Nu skal der gang i overskudsvarme og varmepumper
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny regering: Nu skal der gang i overskudsvarme og varmepumper

Illustration: Lars Refn Illustration: Tegning: Lars Refn

Et stykke nede i den nye trekløverregerings regeringsgrundlag findes en passus, som måske kan komme til at gøre op med mange års frustration over, at overskudvarme må slippes ud til fuglene, og at VE-strøm ikke kan udnyttes i varmeforsyningen.

Læs også: Danmark kan hente milliardgevinst ved at bruge vindmøllestrømmen selv

Hvilket adskillige faglige rapporter gennem tiderne ellers har fremhævet som den mest omkostningseffektive måde at integrere VE-strøm i energisystemet på.

Læs også: Ny energiplan fra IDA anbefaler udstrakt integration af energisektorerne

På side 75 hedder det nemlig, at 'som led i elektrificeringen af energisystemet vil regeringen fremme varmepumper og udnytte overskudsvarme'.

Glæde hos fjernvarmen

Hos Dansk Fjernvarme, hvis medlemmer rigtig gerne vil erstatte naturgas med store varmepumper, har man i årevis presset på for at få gjort økonomien bedre i de store varmepumper.

Læs også: Uvished lammer små kraftvarmeværker

Derfor vækker passussen glæde her:

»Jeg er meget tilfreds med, at de tre partier nu forpligter sig til at udbrede varmepumper, så fjernvarmen kan udnytte mere af den stadigt grønnere el. Og at regeringen vil fjerne den dobbeltbeskatning, der i dag hindrer udnyttelse af den megen overskudsvarme,« siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, i en kommentar til det nye regeringsgrundlag.

Læs også: Klimaråd: Sænk elpriser til varmepumper nu

Ifølge Dansk Fjernvarmes pressechef, Rune Birk Nielsen, formoder man, at det rent praktisk vil ske ved, at varmepumperne kommer med ind som en del af en ny energispareaftale, som endnu ikke er forhandlet helt på plads.

Overskudsvarme kan bidrage med 15 pct.

Samtidig regner organisationen med, at noget af den miljøpulje på 375 mio. kroner, som blev afsat i den nyligt færdigforhandlede finanslovaftale, vil blive brugt til målrettet at lette afgiften på el anvendt til opvarmning.

Læs også: Regering: Lavere elregning er lig med grøn omstilling

Dansk Fjernvarmes analyser har tidligere vist, at overskudsvarme har potentiale til at udgøre knap 15 procent af den samlede fjernvarme.

Men en effektiv udnyttelse af overskudsvarmen vil ifølge organisationen kræve, at fjernvarmeselskaberne får økonomi til at investere i en stor eldreven varmepumpe, og at den gradvise reduktion i PSO-betalingen på elregningen kun er det første lille skridt.

Læs også: PSO på finansloven redder ikke varmepumperne

Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, er også meget tilfreds med, at regeringen har sat et mål om, at halvdelen af Danmarks energibehov i 2030 skal være dækket med vedvarende energi.

»Dermed er retningen sat for de mange investeringer, energisektoren skal foretage i de kommende år,« siger han.

Hvornår mon det kommer?
Vi har allerede for fem år siden modtaget elmålere der er forberedt til det. Det kunne vel implementeres med det samme. Folk kan så selv få udbygget deres eltavle og installation til automatisk at kunne tænde energitunge ting når der er overskud af strøm.
Til en start kunne man jo blot have adgang fra sin mobiltelefon til den aktuelle elpris, så man selv kan vælge hvornår man vil vaske tøj o.s.v.
Det kræver vel kun lige en lille optimering af prisberegningssoftwaren på elleverandørens PC-system, da vi allerede kan se vores forbrug time for time.
Det er dog IKKE nok kun at differenciere selve elprisen. Afgifterne skal også køre op og ned. Ellers ændrer det ikke folks adfærd, hvis det kun drejer sig om 20 øre pr. KWh

  • 6
  • 1

En enkel model kunne være at sløjfe alle afgifter på el, men kun til husholdninger og virksomheder, der er forberedt til central styring af elforbruget og lokal lagring enten som varme eller i batterier.

Indgrebet skulle selvfølgelig gennemføres som ren Reagonomics dvs som ufinancieret afgiftslettelse med det rationale at stigningen i økonomisk aktivitet ville sikre indtægter som ville fylde det hul i statens indtægter som hurtigt svindende afgifter ville efterlade.

  • 2
  • 1

Ja, differentierede eltariffer har vi i REO kæmpet for i mange år, - og så "aktive elmålere", der kan styre (tænde og slukke) for de elting, der kan vente, til der er masser af vind.
Men det er lidt "dødens pølse" at omdanne vindmøllestrøm til varme.
El er den fornemste (høj exergi) energiform, vi har, og varme er den mest primitive.
Det svarer lidt til at fyre med mahogni i pejsen (Citat, Per Hækkerup). - Det forstod han allerede for 35 år siden.
Det er lidt mere OK, hvis man benytter varmepumper, så det går vi også ind for. Især varmepumper i boligerne, ikke som fjernvarme, der har større tab.

  • 5
  • 2

også ind for. Især varmepumper i boligerne, ikke som fjernvarme, der har større tab.

Der er tre forhold, som gør det uinteressant at installere varmepumperne I boligerne:
1 Det er ufleksibelt, fordi der jo skal leveres varme, når der er behov og ikke kun når vinden blæser.
2. Centrale varmepumpers bedre effektivitet opvejer I mange tilfælde tabet i leningsnettet.
3. Centrae varmeumper behøver ikke køre når el er dyrt.

Og endeligt så vil tabet I ledningnettene falde med tiden, da nye rør har et varmetab, der er af en størrelsesorden det halve af eksisterende rør.

  • 5
  • 1

Det virker uøkonomisk at tage spildvarme (ofte lavere temperaturer) og føde det ind i fjernvarmenettets fremløb, hvor høje temperaturer kræves.
Hvorfor ikke føde det ind i returløbet, hvor varmen kan komme til nytte ved en lavere temperatur.
Det gælder vel om at få flest kWh ud af det man har til rådighed.
En ejendom med solfangere kunne faktisk levere varme til nettet om sommeren.

  • 2
  • 2

Hvorfor ikke føde det ind i returløbet, hvor varmen kan komme til nytte ved en lavere temperatur.
Det gælder vel om at få flest kWh ud af det man har til rådighed.
En ejendom med solfangere kunne faktisk levere varme til nettet om sommeren.

Et varmeværk med en vamrepumpe er normalt koblet så varmepumpen er første step I opvarmningen fra retur til fremløbstemperatur.

Lokal solvarme kan sagtens levere til nettet. Og er praktiseret flere steder.
Det er bare en ret dyr løsning, fordi solvarmeanlæggene normalt er ret små - og dermed dyre pr m2.
Et lokalt solvarmeanlæg, der leverer til nettet, har ikke behov for et varmelager.

  • 6
  • 0

også ind for. Især varmepumper i boligerne, ikke som fjernvarme, der har større tab.

Der er tre forhold, som gør det uinteressant at installere varmepumperne I boligerne:
1 Det er ufleksibelt, fordi der jo skal leveres varme, når der er behov og ikke kun når vinden blæser.
2. Centrale varmepumpers bedre effektivitet opvejer I mange tilfælde tabet i leningsnettet.
3. Centrae varmeumper behøver ikke køre når el er dyrt.

Det er jo ikke et enten-eller - mere et både-og

Jeg er i den situation jeg at jeg formentligt skal have ny varmekilde indenfor de kommende år. Da der hverken er gas eller fjernvarme i nærheden er de 2 oplagte muligheder varmepumpe eller biomasse (træpiller). Investeringen i varmepumpe er størst og med slingrekursen på solcelleområdet i frisk erindring kan jeg ikke undgå at være nervøs for økonomien på længere sigt ....

Mange steder med fritliggende huse er der også plads til et lokalt varmelager og med en differentieret el og afgiftspris på strømmen kan døgnudsving måske godt udjævnes

  • 6
  • 0

De målere vi har nu (Echelon) er forberedt til styring af eltavlen. Det kræver dog omfattende udvidelse hos folk. Der skal eventuelt en ny sikringsgruppe til denne funktion. Desuden skal man på de fleste vaskemaskiner i dag først sætte den i gang og derefter slukke strømmen til den, hvorefter den formodentligt fortsætter programmet. Hvis programmet ikke er startet, vil de fleste maskiner ikke gå i gang. Det gjorde de gamle med mekaniske timere.
Lettere er det at folk SELV styrer hvad de vil der hjemme og hvor automatiseret de vil gøre det, men med forskellige eltariffer incl. varierende afgifter så det giver en væsentlig prisforskel pr. kWH. Det kunne gøres med det samme med de målere vi har nu som allerede er fjernaflæst, og hvor vi kan følge elforbruget time for time. Prisen kunne man så eventuelt se på sin mobiltelefon hele tiden.

  • 0
  • 0

SOm jeg har skrevet i andet indlæg, kan elprisen differensieres, så finder folk nok selv ud af at slukke for varmen når den er dyr og tænde når den er billig i løbet af et døgn, eventuelt med automatiske styringer hvis man er til det.
Det er dog ikke nok at regulere elprisen med 10-20 øre pr kWH. Der skal også køres op og ned med afgifterne så det batter lidt mere.
Man kan også gøre de første 2000 kWh pr år pr. husstand med en billigere afgift, og forhøje den jo mere man bruger. Det vil også give incitament til at spare + folk med få penge også kan få lys i lampen og kulde i køleskabet til de mest basale ting.

  • 3
  • 1

Der er tre forhold, som gør det uinteressant at installere varmepumperne I boligerne:
1 Det er ufleksibelt, fordi der jo skal leveres varme, når der er behov og ikke kun når vinden blæser.
2. Centrale varmepumpers bedre effektivitet opvejer I mange tilfælde tabet i leningsnettet.
3. Centrae varmeumper behøver ikke køre når el er dyrt.

Ad. 1. Ser du bort fra, at decentrale varmepumper kan være supplerende varmekilder i huse, der herudover har pillefyr, gasfyr, brændeovn eller solvarme, så man kan spare på brændslet, når el er billligt.

Ad 2. Hvor meget mere effektiv er en central varmepunpe, der skal løfte temperaturen på returvand i fjernvarmesystemet end en decentral varmepumpe, der skal løfte en indetemparatur omkring de 20 grader?

Ad 3. Decentrale varmepumper, behøver heller ikke køre, når el er dyrt.

Lad det nu ikke blive en krig om, hvorvidt decentrale eller centrale varmepunper skal have adgang til billig el, når der er meget af den. Hvis man sikrer, at rammebetingelserne er ens - altså at elprisen er ens for begge typer af reguleringsvillige forbrug - så kan den bedste teknik vinde.

  • 5
  • 1

Et lokalt solvarmeanlæg, der leverer til nettet, har ikke behov for et varmelager.

        Øhhh, ah va' ba' ???    
        Det giver da rigtig god mening at et barmarkssolvarmeanlæg har et gedigent stort varmelager, således at der også kan leveres varmt vand når solen ikke skinner.  

Christian.

Det fremgår af debatten med Svend at et lokalt solvarmeanlæg, er et anlæg på en bygning tilkoblet fjernvarme.

Håber det hjælper lidt på forståelsen, så du ikke behøver afslutte med ???

  • 2
  • 1

Ad. 1. Ser du bort fra, at decentrale varmepumper kan være supplerende varmekilder i huse, der herudover har pillefyr, gasfyr, brændeovn eller solvarme, så man kan spare på brændslet, når el er billligt.
Ad 2. Hvor meget mere effektiv er en central varmepunpe, der skal løfte temperaturen på returvand i fjernvarmesystemet end en decentral varmepumpe, der skal løfte en indetemparatur omkring de 20 grader?
Ad 3. Decentrale varmepumper, behøver heller ikke køre, når el er dyrt.
Lad det nu ikke blive en krig om, hvorvidt decentrale eller centrale varmepunper skal have adgang til billig el, når der er meget af den. Hvis man sikrer, at rammebetingelserne er ens - altså at elprisen er ens for begge typer af reguleringsvillige forbrug - så kan den bedste teknik vinde

ad 1. Hvis varmepumpen er supplerende, ja så skal der jo investeres i flere systemer, hvilket jo fordyrer det samlede anlæg.

ad 2. En luft / vand varmepumpe, som kører på et stort værk, kan drives med COP 3,5 - 4,0 ved forvarmning af returvandet. ved opvarmning til 65 grader, som i mange driftstimer er tilstrækkeligt, vil den være omkring 3,4. Begge tal forudsat 0 grader fordampning.

En luft / vand i et parcelhus med radiatorer, har en SCOP på op mod 3,5.
MEN PAS PÅ. SCOP indregner IKKE produktion af varmt vand. Kun rumvarme. Desværre.
Når der også skal leveres varmt vand, falder værdien en hel del, og vil næppe være over 3,0.

ad. 3. Hvis decentrale varmepumper ikke skal køre når el er dyrt, kræves en større akkumuleringstank, hvilket både fordyrer anlægget, kræver mere plads og øger tabene.

Lad den samfundsøkonomisk bedste løsning vinde.

  • 0
  • 1

Lad den samfundsøkonomisk bedste løsning vinde.

ad 1 - I boliger udenfor fjernvarmenettet vil jeg antage at der allerede er et varmesystem og derfor er det varmepumpen der er supplerende ;)

ad 2 - Men er rumvarme ikke også der vi bruger absolut mest energi i den eksisterende boligmasse?

ad 3 - Plads delen er jeg enig i, de fylder lidt.

Men resten er vist ikke noget reelt problem.
Akkutanken kan bruges maksimalt og når den nu alligevel står der, så koster 6-8 m2 solfangere på taget ikke meget ift. deres ydelse.

Der er ikke noget tab i decentrale akkutanke = 0%
Den varme der sniger sig gennem isoleringen tilgår jo huset på lige fod med en radiator. (fyringssæsonen)

Tab om sommeren er hamrende ligegyldigt, det er mere end rigeligt dækket ind af solfangerne.

1000L akkutank+solvarme+Luft/vand VP koster ikke meget og den årlige varmeregning bliver ret lav.

Lad den samfundsøkonomisk bedste løsning vinde.


Vi skal nok huske at tage miljø faktoren med i den betragtning, ellers står vi alle med fossil centralvarme.

Hvad giver reelt mest for pengene?

At tillade folk udenfor fjernvarmen at fortrænge fossiler/brænde med vindenergi?
Eller
Bruge vinden til at lukke ned for bio-massen i kraftvarmeværkerne?

Hvem skal så levere strømmen når vinden ikke blæser?
Og til hvilken pris, når nu varmen allerede er på plads?

Jeg ser regeringens forslag om reduceret el-afgifter til fjernvarmen som en måde at få el-dreven fjernvarme hvor de får "bare lidt" i energiafgifter fra varmekunder, frem for nuværende afgiftsfrie bio-masse.

Samtidigt opnår de den afledte effekt at elpriserne stiger ved vindstille, da det ikke længere vil være er rentabelt at drive kedlerne i de mange mindre bio-massebaserede kraftvarmeværker.

Hvad der er samfundsøkonomisk bedst er reelt irrelevant, øvelsen drejer sig om noget helt andet: Statens indtægter.

Hvis staten virkeligt ville noget, gav de kun afgiftslettelser på el, steder hvor varmenproduktionen i forvejen laves af fossiler!

  • 2
  • 1

Miljø er en del af samfundsøkonomiske beregninger som standard.

        Hvad vil det betyde for prisen når strøm ikke længere er et "affaldsprodukt" fra varmeproduktion?  

se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...

Ifølge disse forudsætninger, bliver el markant dyrere i de næste 20 år, samfundsøkonomisk.
Derfor er det jo afgørende at vi ikke beslutter nye investeringer på dagens priser, men på basis af en langtids betragtning.

  • 2
  • 2

Ifølge disse forudsætninger, bliver el markant dyrere i de næste 20 år, samfundsøkonomisk.
Derfor er det jo afgørende at vi ikke beslutter nye investeringer på dagens priser, men på basis af en langtids betragtning.

Storm P tillægges jo udtalelsen: det er svært at spå - især om fremtiden.
Og så vidt jeg husker har Energistyrelsen de sidste 3 gange de har revideret beregningsforudsætningerne blevet med med at rykke tidspunktet for hvor år el bliver dyrere. Efterhånden begynder jeg at tvivle på OM det bliver dyrere ?

  • 7
  • 0

Ifølge disse forudsætninger, bliver el markant dyrere i de næste 20 år, samfundsøkonomisk.
Derfor er det jo afgørende at vi ikke beslutter nye investeringer på dagens priser, men på basis af en langtids betragtning.


Hvis der forventes stigende el priser, er det efter min mening, ikke specielt smart at lave tiltag der forsager yderligere prisstigninger!

Det er, efter min mening helt skævt at bruge vinden til at lukke ned for central biomasse baseret opvarmning, og tilhørende strøm produktion.

Hvor selv samme vind kan bruges til at lukke munden på olie/gasfyr udenfor fjernvarme nettet, en simpel el-patron vil kunne halvere dette forbrug.

Ligeledes kan vinden bruges til at lukke ned for Jensens pillefyr og Hansens brændeovn, ligeledes en forbrugshalvering med simple el-patroner

Sætter vi en lille kosteskabs akkutank på 300L op de steder, henter vi en ret meget større ressource besparelse af olie/gas og brænde + vi motiverer folk til at installere solvarme på taget.
Vi kan med en lille 300L beholder reducere ressourceforbruget med omkring 65-70%
(Baseret på at solvarme dækker 25% og vinden blæser ca 50% af tiden)

De sparede ressourcer olie/gas og brænde er bedre brugt til andet en simpel opvarmning - F.eks transport og central kraftvarme.

  • 4
  • 1

et forekommer være en ekstrem dyr og meget ineffektiv måde at gøre landet fossilfri på. Bruge flere 100 Mia på at opstille møller som så skal producere strøm til el-patroner som laver varme.


Hvis alternativet er at bruge strømmen til at fortrænge biomasse fyrede kedler på et kraftvarmeværk. (altså ingen reduktion af fossil afbrænding)

Så mener jeg godt vi kan retfærdiggøre at individuel fortrængning af fossil energi godt kan betale for alle møllerne: 47 øre/kwh for varmen de første 12-15 år og derefter skal de så kun betale for marginal prisen for vedligehold.
Altså en garanteret pris på ca 30 øre/kwh midlet over 30 år + distribution.
I alt ca 60-75 øre/Kwh med en simpel el-patron
I alt ca. 25-30 øre/Kwh med en varmepumpe COP 2,5 (plus afskrivning af denne)

Hvad koster fossil energi? (på eksisterende fyr)
Hvad er den billigste Fjernvarme idag? (eksisterende område)
Hvad er den billigste Fjernvarme idag? (ny etableret område)
Hvad koster træpiller? (på eksisterende fyr)

Kan/vil nogen garantere en 30 års fast pris på ovenstående, som er under de priser vi kan opnå via fortrængt forbrug i individuelt opvarmede huse?

Dertil kommer at vi ikke får brug for nogen som helst form for backup til vindmøllerne da disse møller kan betragtes som backup for de individuelle olie/gas/træpiller.

  • 1
  • 1

Hvis man f.eks. tager udgangspunkt i https://ing.dk/artikel/snart-kommer-bilen-...
"The Air Car, udviklet af franske MDI, hævdes at kunne køre 200 kilometer på en tank luft, der koster under 15 kroner at producere ved hjælp af strøm"
Hvis man tager udgangspunkt i en tank, på størrelse med et olympiske svømmebassin, god journalistenhed! ;-)
Hvor meget energi kan så lagres heri?
Gerne målt i husstandes forbrug. Endnu en journalistenhed.

Kunne trykluft så ikke være et godt lagringsmedie?

  • 0
  • 1

Hvis alternativet er at bruge strømmen til at fortrænge biomasse fyrede kedler på et kraftvarmeværk. (altså ingen reduktion af fossil afbrænding)

NU havde man jo en glimrende lejlighed til at lukke 3 store kraftvarmeværker nemlig Amagerværket, NOrdjyllandsværket og Fynsværket da Vattenfall ikke ønskede at virke i Danmark mere.

De tre værker tonser ubrugelig strøm ud i nettet som dag og nat hele året i praksis udelukker møllestrømmen fra at bruges ordentlig, og der opstår tåbelige ideer med el-patroner, vandtanke i boligen osv. Og hvis varmen er ubrugelig fra el-produktionen og er umulig at afsætte til byerne så afsættes den til naturen som i Odense og Ålborg hvor er der er andre energikilder som har fortrinsret (Ålborg Portland og affaldsforbrænding), så er det så skrigende tåbelig at det overgår alt. Det giver selvsagt lidt mere mening i vinterhalvåret hvor varmen fra værkerne er brugbar til byerne.

Et værk som Ålborg det kan ikke lukke længere ned end 65 Mw el og 120 mw varme og som sagt hvis ikke Ålborg kan aftage varmen så skal det opvarme Limfjorden! OG strømmen er i mange tilfælde ubrugelig i konkurrance med møllerne og udlandet.

Bare en nedlukning af værket i sommerhalvåret koster 14 mio. Og det koster at igangsætte igen.

F.els. I Odense har man fra Affaldsforbrændingen og halmkraftværket over 50 Mw el-produktionsevne som via dampturbiner kunne trække store varmepumper som køler havvand eller fjordvand. Dampturbiner så man ikke kommer i konflikt med el-afgifter. Der er overhovedet ingen undskyldning for ikke at lukke Fynsværket.

180 Mw varmepumpe som yder over 80 C fjernvarme til Stockholm ved en cop lige under 4 se http://www.friotherm.com/webautor-data/41/...

Det kunne man udmærket have lavet i Odense, Ålborg, og Københvan og erstatet de tåbelige ting man har foretaget sig. I Ålborg har man 20 mw el fra en affaldsforbrænding og 60 Mw møller i oplandet til Nordjyllandsværket som kunne drive varmepumper som erstatter Nordjyllandsværket evt. suppleret med et mindre flis eller halmkraftværk.

NOrdjyllandsværket skal kunne yde 400 mw til Ålborg som det er i dag når der er meget koldt.

I København har man så meget el-produktionsevne som reelt dumpes ud i el-nettet i konkurrance med møllestrømmen, som kunne drive store varmepumper som køler Øresund. F.eks. Den nye affaldsforbrænding med 50 Mw el som kunne omsættes til 200 Mw fjernvarme.

Nedlukning af værkerne vil tillade mere møllestrøm til nettet, men yderligere at lokale møller og affaldsforbrændingernes el-produktionsevne udtages af nettet og yder varme er dobelt op og ville trække el-produktion ud af nettet så mere mølleproduktion kan tilflyde elnettet, og varme til byerne ville være fossilfri, billig og bæredygtig.

Eller i stedet for at sejle biomasse ind fra Landbortistand som omsættes i tåbelige energisystemer som omsættes til varme på en ekstrem bekostelig måde.

  • 1
  • 6

Hvis man f.eks. tager udgangspunkt i https://ing.dk/artikel/snart-kommer-bilen-...
"The Air Car, udviklet af franske MDI, hævdes at kunne køre 200 kilometer på en tank luft, der koster under 15 kroner at producere ved hjælp af strøm"
Hvis man tager udgangspunkt i en tank, på størrelse med et olympiske svømmebassin, god journalistenhed! ;-)
Hvor meget energi kan så lagres heri?
Gerne målt i husstandes forbrug. Endnu en journalistenhed.

Kunne trykluft så ikke være et godt lagringsmedie?

Så længe der er et Kraftværk som kan lukke ned for den strøm som er i overskud i nettet og lade brændslerne 'blive i tanken' hvorfor skal man så gemme strøm, og yderligere så længere der er strøm i nettet som kan mangedobles til varme via en varmepumpe og reelt erstatte brændsler, hvorfor skal der så gemmes strøm.

Fuld og hel gal tankegang.

  • 2
  • 3

Så længe der er et Kraftværk som kan lukke ned for den strøm som er i overskud i nettet og lade brændslerne 'blive i tanken' hvorfor skal man så gemme strøm

Fordi vind og sol måske/sandsynligvis bliver primærkilder på et tidspunkt, og vi ønsker at udfase fossile brændsler.
Så var det måske bekvemt at gemme energi, til når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner!
- Derfor, Niels Hansen!
Ellers tak for dit "konstruktive" indspark!

  • 2
  • 0

Så var det måske bekvemt at gemme energi, til når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner!

Jeg forstår stadig ikke hvad der skal gemmes energi for! VEd springflods ophør er der i de Nordiske vandmagasiner 125 Twh energi: el-produktion som kan startes og stoppes inden for få sec.

F.eks. 7 Twh i Blåsjø 3,1 Km3 vand i 3 km højde se https://da.wikipedia.org/wiki/Bl%C3%A5sj%C...

Muligheder for at lukke Tyske og Danske Baseloadværk i samdrift med de Nordiske vandmagasiner er enorm. se https://www.ise.fraunhofer.de/en/downloads... og så Iøvrigt erstatte varmeproduktione med varmepumper. Og indtil afgiftsstrukturen er på plads så må man opstille vindmølleparker f.eks. i Havet ud for KØbenhvan og forsyne byen 100 % med varmepumper, eller forsyne varmepumperne direkte eller bruge damp fra affaldsforbrændinger via dampturbiner for at overkomme afgiftsproblematikken.

En stor statsning på minikraftværk i Hamburg er stort set værdiløs sammen med møller og baseload fra kul og atom. Zuhausekraftwerke https://www.bhkw-infozentrum.de/aktuelle-b... de små folkewognsmotorer kan ikke yde el til nettet i konkurrence med baseload og møller og husene opvarmes overvejende med husets gaskedel.

I øvrigt har vi termiske lagre produceret af den dansk virksomhed CSP-Ålborg som kan lagre enorme mængder el og genvinde den 100 % efter princippet her se http://www.nhsoft.dk/work/FG26/Jan/termisk...

Store baseload værker sammen med vind, sol er aldeles tåbelig.

Og så i Danmark bruger man flere milliarder på netop baseload-værker da man køber Vattenfall's og bygge dem om til at brænde træ som importeres fra verdens skove, når der forefindes systemer som varmepumperne i Sverige. Det er simpelthen så skingrende skørt og et ressource og pengemisbrug uden sidestykke.

  • 1
  • 4

Nå så er du i gang igen
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Evighedsma...

Eller man kan gemme energi fra overløbsstrøm i termiske lagre ved meget høje temperaturer og den lagrede strøm i det varme lager kan genvindes 100 % set i den sammenhæng at lavkvalitetsbrændsler bruges som katalysator til at genvinde den lagrede strøm 100 %.

I et senarie hvor vi i dag ene og alene brænder affald af løbende og hvis der er burg for strøm så er det godt hvis ikke så sælges strømmen for ingenting eller der betales for at komme af med strømmen.

Altså hovedløs tåbelig! De temiske systemer som man råder over idag f.eks. via CSP Ålborg så kunne affaldet brændes løbende af (det lader sig ikke oplagre) og energien kunne gemmes i termiske lagre ved en middeltemperatur måske op til 500 C. Og den møllestrøm som ønskes lagret og genvunden lagres ved meget høje temperaturer i det termiske lager.

Når man så ønsker at genvinde energien til strøm via et dampsystem som er lagret i det meget varme lager så bruges energien lagret i det middelvarme lager som katalysator til at genvinde møllestrømmen og det vil virke.

Energien fra affaldet ender nu som fjernvarme eller det afsættes ved at opvarme havvand.

Og der er altså ikke tale om en evighedsmaskine men ene og alene rettidig omhu med landets ressourcer.

  • 2
  • 3

NU havde man jo en glimrende lejlighed til at lukke 3 store kraftvarmeværker nemlig Amagerværket, NOrdjyllandsværket og Fynsværket da Vattenfall ikke ønskede at virke i Danmark mere.

@Niels Hansen
Det er simpelthen utåleligt at høre på din vedvarende uvidenhed.
Energinet nægtede at lukke Fyns Værket
https://ing.dk/artikel/vattenfall-faar-nej...

De tre værker tonser ubrugelig strøm ud i nettet som dag og nat hele året i praksis udelukker møllestrømmen fra at bruges ordentlig, og der opstår tåbelige ideer med el-patroner, vandtanke i boligen osv.

Tilsyneladende har du aldrig hørt om Nordpool, markedskræfter, op/nedregulering eller akkumuleringstanke.

Og hvis varmen er ubrugelig fra el-produktionen og er umulig at afsætte til byerne så afsættes den til naturen som i Odense og Ålborg hvor er der er andre energikilder som har fortrinsret (Ålborg Portland og affaldsforbrænding), så er det så skrigende tåbelig at det overgår alt. Det giver selvsagt lidt mere mening i vinterhalvåret hvor varmen fra værkerne er brugbar til byerne.

Hvornår har der sidst været el priser der betingede at der blev kørt kondensdrift ?

F.els. I Odense har man fra Affaldsforbrændingen og halmkraftværket over 50 Mw el-produktionsevne som via dampturbiner kunne trække store varmepumper som køler havvand eller fjordvand. Dampturbiner så man ikke kommer i konflikt med el-afgifter. Der er overhovedet ingen undskyldning for ikke at lukke Fynsværket.

Bortset fra at dine regnestykker som sædvanlig ikke holder. Ellers var det naturligvis allerede blevet gjort.

  • 3
  • 1

Det er simpelthen utåleligt at høre på din vedvarende uvidenhed.
Energinet nægtede at lukke Fyns Værket
https://ing.dk/artikel/vattenfall-faar-nej...

Ja men nu påstår du jo vedholdende at Energinet kun forlanger et Centralt værk for vest og at de tillader alle andre at lukke, det holdt du jo meget fast på for 3 mdr. siden herinde, i forlængelse af du havde set Energinet's krav til Centrale kraftværker som skulle være i drift.

Jeg har siden foreholdt Energinet forholdet og det er korrekt at de forlanger kun et Central værk i drift. På spørgsmålet hvis alle centrale værker så lukker om så kun et værk ville kunne varetage reaktiv balancekraft. Ja så ville man nok få problemer som de siger. Men der er ikke noget problem i at nedlægge Fynsværket.

Eller Fynsværket kan uden problem lukkes

Tilsyneladende har du aldrig hørt om Nordpool, markedskræfter, op/nedregulering eller akkumuleringstanke.

Prøv og forhold dig til at et værk som Fynsværket kan ikke gå under en vis el-produktion og hvis affaldsforbrændingen i Odense kan dække varmebehovet så skal det afsættes store effekter til Odense å.

Og i øvrigt er priserne ekstrem lave.

Hvornår har der sidst været el priser der betingede at der blev kørt kondensdrift ?

Det sker i Ålborg hele sommerhalvåret når Aalborg POrtland og affaldsforbrændingen varetager forsyningen af Ålborg med fjernvarme, så afsættes spildvarmen fra el-produktionen ved at opvarme fjordvand, præcis som det sker i Odense.

Bortset fra at dine regnestykker som sædvanlig ikke holder. Ellers var det naturligvis allerede blevet gjort.

Halmkraftværket er på 35 Mw (el) i Odense og det er nemlig blevet gjort i Odense med en el-dreven varmepumpe. Der virker faktuelt en 2 Mw varmepumpe på halmkraftværket i Odense som køler kølevand fra kraftværket og strømmen til varmepumpen er afgiftsfri som Vattenfall fik Skat's ord for er i orden. Derfor er det selvsagt også i orden at bruge de resterende 35 Mw el via varmepumper.

Utrolig at man ikke har kunnet finde ud af at bruge de 35 Mw afgiftsfritaget el fra Halmkraftværket i Odense, til et eller andet fornuftig sammen med varmepumper som køler luft eller fjordvand.

Affaldskraftværket her vil man være nødsaget til at bruge en turbine som trækker direkte på turbinekompressorer som dem i Stockholm, i stedet for at bruge strøm.

  • 1
  • 4

Energinet kun forlanger et Centralt værk for vest og at de tillader alle andre at lukke, det holdt du jo meget fast på for 3 mdr. siden herinde, i forlængelse af du havde set Energinet's krav til Centrale kraftværker som skulle være i drift.

Jeg har siden foreholdt Energinet forholdet og det er korrekt at de forlanger kun et Central værk i drift. På spørgsmålet hvis alle centrale værker så lukker om så kun et værk ville kunne varetage reaktiv balancekraft. Ja så ville man nok få problemer som de siger. Men der er ikke noget problem i at nedlægge Fynsværket.

Tak! Det glæder mig at du er i stand til at indrømme dine fejl. Gad vide om du kan huske hvad du så mener til næste debat.

Prøv og forhold dig til at et værk som Fynsværket kan ikke gå under en vis el-produktion og hvis affaldsforbrændingen i Odense kan dække varmebehovet så skal det afsættes store effekter til Odense å.

Og i øvrigt er priserne ekstrem lave.

Det har du helt ret i. Men til gengæld kan værket starte og stoppe meget hurtigere end nogen sinde har opfattet. Og flere af enhederne kan uden problemer køre modtryk.
Det sammenholdt med 75000 m3 akkumuleringstank gør dit indlæg stort set hypotetisk.

så afsættes spildvarmen fra el-produktionen ved at opvarme fjordvand, præcis som det sker i Odense.

Det er simpelthen lodret løgn Niels! Det er år siden det har kunnet betale sig at drifte værket på den måde.

Utrolig at man ikke har kunnet finde ud af at bruge de 35 Mw afgiftsfritaget el fra Halmkraftværket i Odense, til et eller andet fornuftig sammen med varmepumper som køler luft eller fjordvand.

Det er ikke noget problem. (Bortset fra at Skat sikkert vil prøve at anfægte det)
Problemet er at der stadig ikke er økonomi i det.

  • 1
  • 1

Tak! Det glæder mig at du er i stand til at indrømme dine fejl. Gad vide om du kan huske hvad du så mener til næste debat.

Næhe. Hvis alle værker lukker så ville nettet netop ikke kunne klarer sig med et centralt værk. Energinet's udmedling var jo under den forudsætning at nogle værker vedblev med at producere, Randers, Herning, Ålborg, Esbjer, Studstrup, Skærbæk og Odense. Og ikke alle lukker på en gang!

Det har du helt ret i. Men til gengæld kan værket starte og stoppe meget hurtigere end nogen sinde har opfattet. Og flere af enhederne kan uden problemer køre modtryk.
Det sammenholdt med 75000 m3 akkumuleringstank gør dit indlæg stort set hypotetisk.

Ja det kan starte og stoppe el-produktionen ved at bypasse dampen forbi turbinen. Men kedlerne fortsætter for fulde hammer og der brændes kul.

I Ålborg hvor der ikke er udsigt til overhovedet at kunne afsætte fjernvarme fordi Ålborg Portland og affaldsforbrændingen dækker behovet hele sommeren der afsættes hele kondenstenergien til Limfjorden.

Det er simpelthen lodret løgn Niels! Det er år siden det har kunnet betale sig at drifte værket på den måde.

Nej det er ikke en lodret løgn det er den klare og rene sandhed.

Når man i Ålborg har kørt værket helt ned til 65 Mw el som er minimum og 120 Mw varme så er der i sommermånederne ikke anden mulighed end at afsætte varmen til Limfjorden fordi Ålborg Portland og Affaldsforbrændingen mere end rigelig kan varetage forsyningen af Ålborg.

Alternativ at man skulle bruge 14 Mio på at lukke værket ned i sommermånederne og starte det op igen om efteråret!

Og man må gøre det samme i Odense når affaldsforbrændingen afsætter varme og kulkraftværk har et absolut minimum det kan køres ned til, så må der være overskud af varme fra de 2 værker som afsættes til Odense fjord.

Det er ikke noget problem. (Bortset fra at Skat sikkert vil prøve at anfægte det)

Nu har jeg jo flere gange vist dig et bindende svar fra skat hvor en vindmølle og en biogasmotor trækker en varmepumpe hvor strømmen selvsagt er afgiftsfri.

Men ellers tager det 3 mdr. at få et bindende svar fra Skat. Man kan også få et anderkendt revisorfirma til at granske de bindende svar der er på området og så den lov som virker på området og det tager typisk 14 dage.

Problemet er at der stadig ikke er økonomi i det.

Der betales en ekstra betaling fra biomasse-el på 15 øre oven i NOrdpool-prisen, dvs. man i lange perioder har el i Odense til i hvert fald 35 øre/kwh til en varmepumpe. Hvordan skulle man kunne undgå at få økonomi i det.

Man kunne jo købe 1 - 200 stk af disse se http://www.vvs-eksperten.dk/comax-luft-van...

EN SCOP på 2,89 ved vand som opvarmes til 55 C

  • 0
  • 3

Næhe. Hvis alle værker lukker så ville nettet netop ikke kunne klarer sig med et centralt værk. Energinet's udmedling var jo under den forudsætning at nogle værker vedblev med at producere, Randers, Herning, Ålborg, Esbjer, Studstrup, Skærbæk og Odense. Og ikke alle lukker på en gaang

Energinet.dk's udmelding var at et værk var tilstrækkelig. Hvilket du jo netop i det forrige indlæg har indrømmet.

Ja det kan starte og stoppe el-produktionen ved at bypasse dampen forbi turbinen. Men kedlerne fortsætter for fulde hammer og der brændes kul

Sig mig hvor mange år er det siden du har været uden for Svendborg ?
Det er faktisk muligt at planlægge adskillige timer forud, og det er nok.
Du husker det måske ikke, men vi har tidligere debatteret hvor få timer en hel kraftsværksblok kan starte op på, og hvad der faktisk også er af aftaler med Energinet.dk om dette.

Og man må gøre det samme i Odense når affaldsforbrændingen afsætter varme og kulkraftværk har et absolut minimum det kan køres ned til, så må der være overskud af varme fra de 2 værker som afsættes til Odense fjord.

Nå nu er vi nået til antagelserne. Sådan plejer det jo også at være fra din side.
Men nu er der jo en række andre produktionsenheder der kan kombineres med i Odense. Og jeg fandt lige Vattenfall's miljøredegørelse fra 2013, hvor der nævnes 7 minutter (syv minutter) med utilsigtet kølevandudledning.
Så jeg kan kun sige, at du endnu en gang ikke aner hvad du taler om.

Nu har jeg jo flere gange vist dig et bindende svar fra skat hvor en vindmølle og en biogasmotor trækker en varmepumpe hvor strømmen selvsagt er afgiftsfri.

Og jeg kender udmærket svaret til Ringkøbing Maskinværksted og de konditioner det er afgivet under. Og jeg kender også udmærket Skat's stilling i den konkrete sag.

Der betales en ekstra betaling fra biomasse-el på 15 øre oven i NOrdpool-prisen, dvs. man i lange perioder har el i Odense til i hvert fald 35 øre/kwh til en varmepumpe. Hvordan skulle man kunne undgå at få økonomi i det.

Jeg kan nøjes med at komme med en enkelt kommentar : driftstimer!
Det er simpelthen i store dele af året ikke konkurrencedygtigt med de alternative produktionsenheder.
Ellers blev det naturligvis gjort.

Men når du igen har tid til at genere ing.dk'S læsere med dine luftkasteller, så formoder jeg at du igen er uden fast beskæftigelse, hvilket ikke lover godt for den kommende tids debatter.

  • 0
  • 1

El er den fornemste (høj exergi) energiform, vi har, og varme er den mest primitive.


Det er noget sludder som stammer fra dengang man lavede el på olie, gas eller kul. El fremstillet på sol, vind, vand, etc er et glimrende opvarmnings alternativ. Det er da, alt andet lige, for sindsygt at lukke møller ned ved negative elpriser, når man kunne sælge el billigt som opvarmningsmiddel. Det er gamle forstokkede og ignorante holdninger som den her, der står i vejen for det elbaserede samfund vi skal over i. Og hele ideen om "det skal igennem varmepumper" er også vanvittig. Det er bedre økonomi i at lave nogle flere vindmøller og så varme direkte op med el. Men som det første er bare det at kunne få den billige energi ind i varmesystemet, frem for at betale for at give den væk, første prioritet.

  • 1
  • 0

Energinet.dk's udmelding var at et værk var tilstrækkelig. Hvilket du jo netop i det forrige indlæg har indrømmet.

Hvis et centralt værk ønsker at lukke ned skal de i forvejen meddele Energinet det.. Selv om Energinet har et værk i reserve så kan el-nettet ikke virke hvis alle centrale værker lukke ned på en gang, hvilket de ikke vil få lov til.

Jeg konstaterer at Fynsværket kan altså lukkes, og det overflødige kulforbrug kan stoppes.

Sig mig hvor mange år er det siden du har været uden for Svendborg ?
Det er faktisk muligt at planlægge adskillige timer forud, og det er nok.
Du husker det måske ikke, men vi har tidligere debatteret hvor få timer en hel kraftsværksblok kan starte op på, og hvad der faktisk også er af aftaler med Energinet.dk om dette.

Jeg har umiddelbart været på Nordjyallandsværket og de skal kører kedlerne med omkring 190 mw effekt hele tiden og yde 65 mw el som det mindste og restvarmen bortventileres til Limfjorden, alle sommertimerne, når Ålborg ikke kan aftage varme.

HVis man i Odense skulle kunne slukke kedlerne helt på kulværket og så i løbet af få timer starte op, og yde strøm. Det lyder meget imponerende, på så gammelt et værk. Man kunne i Odense lærer de tyske kul-værker en del hvis det virkelig er tilfældet.

Og jeg kender udmærket svaret til Ringkøbing Maskinværksted og de konditioner det er afgivet under. Og jeg kender også udmærket Skat's stilling i den konkrete sag.

Så kender du vel også Skat's svar til Vattenfall omkring varmepumpen netop på halmkraftværket på Fynsværket.

Jeg kan nøjes med at komme med en enkelt kommentar : driftstimer!
Det er simpelthen i store dele af året ikke konkurrencedygtigt med de alternative produktionsenheder.
Ellers blev det naturligvis gjort.

Et faktum er at en luft/vand varmepumpe opbygget omkring Sabroe's ammoniakanlæg som opvarmer fjernvarmevand til 60 C at det vil ske ved scop på 4 det vil med størm fra halmkraftværket gi' en variabel produktionspris på undrer 100 kr/mwh og inkl drift og kapital 150 kr/mwh ved 5000 produktionstimer. Altså væsentlig billigere end kulvarme.

Det 60 C varme varmepumpevand løber nu ind i halmkraftværket og affaldsforbrændingens kondensator og opvarmes til den endelige tempertur til Odense.

  • 0
  • 1

Det er noget sludder som stammer fra dengang man lavede el på olie, gas eller kul. El fremstillet på sol, vind, vand, etc er et glimrende opvarmnings alternativ.

Det er simpelthen en glidebane. Producerer meget bekostelig strøm hvor noget koster over 1 kr/kwh og så omsætte det i el-patroner til varme. Det går bare ikke.

Man kunne stoppe alle de el-produktioner som ikke er nødvendige og så opstille store varmepumper på kraftværkerne som via dampturbiner trækker varmepumpen direkte så opnås 2 fordele. Dels at kraftværket nu ikke afsætter strøm i konkurrance med møllerne og at brændsler spares når der skal ydes fjernvarme.

  • 0
  • 2

Men foreløbigt ikke til fjernvarme

Men der også lang vej hvis en sådan kompressor se http://www.friotherm.com/webautor-data/41/... virker til fjernvarmeforsyning i Stockholm og en magen til virker i en køleopstilling på en petrokemisk industri i Norge hvor den så trækkes af en dampturbine og køleeffekten opvarmer så godt nok ikke fjernvarmevand men anvendes som procesenergi i industrien.

Det må jo forekomme at være uovervindelige udfordringer..

  • 0
  • 2

Hvis et centralt værk ønsker at lukke ned skal de i forvejen meddele Energinet det.. Selv om Energinet har et værk i reserve så kan el-nettet ikke virke hvis alle centrale værker lukke ned på en gang, hvilket de ikke vil få lov til.

Jeg konstaterer at Fynsværket kan altså lukkes, og det overflødige kulforbrug kan stoppes.

@Niels
Jeg konstaterer, at du tilsyneladende ikke er bekendt med hvordan man indmelder til Energinet.dk.
Men glæder mig over, at du endnu en gang erkender at du tog fejl.

HVis man i Odense skulle kunne slukke kedlerne helt på kulværket og så i løbet af få timer starte op, og yde strøm. Det lyder meget imponerende, på så gammelt et værk. Man kunne i Odense lærer de tyske kul-værker en del hvis det virkelig er tilfældet.

Du behøver skrive hvis. Det praktiseres mange gange i løbet af et år. Ingen tvivl om at kulblokken ikke er designet til det, men det er muligt.

Et faktum er at en luft/vand varmepumpe opbygget omkring Sabroe's ammoniakanlæg som opvarmer fjernvarmevand til 60 C at det vil ske ved scop på 4 det vil med størm fra halmkraftværket gi' en variabel produktionspris på undrer 100 kr/mwh og inkl drift og kapital 150 kr/mwh ved 5000 produktionstimer. Altså væsentlig billigere end kulvarme.

Nu reklamerer du igen med din uvidenhed. Kulvarme er "sidste skud i bøssen" med mindre der er ekseptionelt høje elpriser.
Forud går affald, lossepladsgas, industriel overskudsvarme fra flere enheder, halm, flis m.m.
Altså langt langt langt fra at få nok driftstimer. Der er regnet på det indtil flere gange. Og dine luftkasteller har ikke kontakt til jordoverfladen. (Som så mange gange før)

  • 1
  • 1

Jeg konstaterer, at du tilsyneladende ikke er bekendt med hvordan man indmelder til Energinet.dk.
Men glæder mig over, at du endnu en gang erkender at du tog fejl.

Må Fynsværket lukkes eller må det ikke!

Du behøver skrive hvis. Det praktiseres mange gange i løbet af et år. Ingen tvivl om at kulblokken ikke er designet til det, men det er muligt.

Jeg vil bare konstaterer at på Nordjyllandsværket kan kedlerne ikke lukkes helt ned uden betydelig belasting af kedelrør og hele kraftværket hvorfor det fravælges. Og Nordjyllandsværket er nyere end Fynsværket. Man har gjort sig store anstrengelser for at komme ned på 65 Mw el og 120 Mw varme til Limfjorden.

Nu reklamerer du igen med din uvidenhed. Kulvarme er "sidste skud i bøssen" med mindre der er ekseptionelt høje elpriser.

NU er det nu ellers et stort skud i Bøssen over halvdelen af fjernvarme i Odense kom i 2013 fra kul se http://docplayer.dk/1885414-Fynsvaerket-gr...

Iøvrigt vil varmepumpevarme blive førstevalget i odense fordi det er er billigere end alt andet.

  • 1
  • 3

Må Fynsværket lukkes eller må det ikke!

Sidst Energistyrelsen udtalte sig om det, måtte det ikke lukke aht. el forsyningssikkerheden. Men som bekendt er der ikke længere nogen der har bedt om at lukke det.

Jeg vil bare konstaterer at på Nordjyllandsværket kan kedlerne ikke lukkes helt ned uden betydelig belasting af kedelrør og hele kraftværket hvorfor det fravælges. Og Nordjyllandsværket nyere end Fynsværket. Man har gjort sig store anstrengelser for at komme ned på 65 Mw el og 120 Mw varme til Limfjorden.

Jeg konstaterer bare, at du ikke ved hvad du udtaler dig om.

NU er det nu ellers et stort skud i Bøssen over halvdelen af fjernvarme i Odense kom i 2013 fra kul se http://docplayer.dk/1885414-Fynsvaerket-gr...

Du er igen langt bagefter. Mindre end 1/3 kommer fra kul.
http://www.fjernvarmefyn.dk/viden-om-fjern...

Iøvrigt vil varmepumpevarme blive førstevalget i odense fordi det er er billigere end alt andet

Det er det absolut ikke. Men det beviser jo kun igen din uvidenhed på energiområdet.

  • 0
  • 1

Sidst Energistyrelsen udtalte sig om det, måtte det ikke lukke aht. el forsyningssikkerheden. Men som bekendt er der ikke længere nogen der har bedt om at lukke det.


Nej men det må lukkes hvis man måtte ønske det.

Jeg konstaterer bare, at du ikke ved hvad du udtaler dig om.

Nu har jeg lige været på NOrdjyllandsværket og talt med ledelsen og man kan ikke lukke værket ned i sommerhalvåret, det kører konstant.

Du er igen langt bagefter. Mindre end 1/3 kommer fra kul.
http://www.fjernvarmefyn.dk/viden-om-fjern...

Side 28. Der blev samlet produceret 7500 Tj = 2.100.000 mwh fjernvarme fra halmkraftværket og kulværket. Samlet brugte halmkraftværket 2232 Tj = 620.000 Mwh halm. NU er det ikke til at se hvor meget af halmens energi der ender som strøm. Men hvis det antages halmværket i 2013 har afsat 500.000 Mwh fjernvarme og 120.000 Mwh el og så er der samlet afsat 1.600.000 Mwh kul varme til Odense.

Affaldskraftværket i Odense afsatte 1590 Tj = 441.000 Mwh fjernvarme. http://docplayer.dk/4845544-Odense-kraftva...

Så afsættes der lidt varme fra Dalum papirfabrikken i 2013, men over halvdelen af varmen kom fra kul i 2013 i odense og der brændes samlet 20.000 Tj = 5.550.000 Mwh kul i 2013, hvor altså meget af strømproduktionen er overflødig og i konflikt med møllestrømmen og udlandets billlige strøm.

  • 0
  • 3

Det er simpelthen en glidebane. Producerer meget bekostelig strøm hvor noget koster over 1 kr/kwh og så omsætte det i el-patroner til varme. Det går bare ikke.


Krigersflak gik for 37,5 øre/kwh. Sol laves for 40 øre kwh. Landvind er endnu billigere. i 2015 var den gennemsnitlige pris for vindenergi i DK 34 øre kwh Hvis energinet DK tvinges til at tage fx ANH af nettet, fordi der er negative elpriser, skal de jo alligevel holde DONG skadesløse. Er det så ikke bedre at brænde energien af i nogle akkumuleringstanke og få dækket en del af tabet. Jo selvfølgelig er det det! Alt andet er jo Ebberød Bank. Ang. varmepumper, så har de forsøg der er lavet i større skala ikke været opmuntrende, mens vi lynhurtigt kan sætte en dypkoger ind i samtlige kraftvarmeværker med en akkumuleringstank, da el-infrastrukturen allerede er på plads. Det er så let at det kan laves i morgen. Det enste ekstra der skal laves er fjernstyring fra ENDK, lidt information frem og tilbage og så noget godt software til at optimere på tingene.

  • 2
  • 0

Nej men det må lukkes hvis man måtte ønske det.

Det kan så kun blive ejerens beslutning.

Nu har jeg lige været på NOrdjyllandsværket og talt med ledelsen og man kan ikke lukke værket ned i sommerhalvåret, det kører konstant.

For det første tvivler jeg meget på at ledelsen har noget at tale med dig om. For det andet har jeg selv i sidste uge været sammen med ledelsen. Og for det tredie så kan værket godt lukke ned om sommeren. Der er rigelig varmeproduktion fra Reno Nord og Aalborg Portland. Men man har hidtil vurderet at det ikke var rentabelt, at søge om det.

Side 28. Der blev samlet produceret 7500 Tj = 2.100.000 mwh fjernvarme fra halmkraftværket og kulværket. Samlet brugte halmkraftværket 2232 Tj = 620.000 Mwh halm. NU er det ikke til at se hvor meget af halmens energi der ender som strøm. Men hvis det antages halmværket i 2013 har afsat 500.000 Mwh fjernvarme og 120.000 Mwh el og så er der samlet afsat 1.600.000 Mwh kul varme til Odense.

Affaldskraftværket i Odense afsatte 1590 Tj = 441.000 Mwh fjernvarme. http://docplayer.dk/4845544-Odense-kraftva...

Så afsættes der lidt varme fra Dalum papirfabrikken i 2013, men over halvdelen af varmen kom fra kul i 2013 i odense og der brændes samlet 20.000 Tj = 5.550.000 Mwh kul i 2013, hvor altså meget af strømproduktionen er overflødig og i konflikt med møllestrømmen og udlandets billlige strøm.

Du anvender 3 år gamle tal, og laver forøvrigt igen dine sædvanlige "antagelser"

Konklusionen er stadig, at dit forslag om varmepumper ikke er rentabelt.
Ellers havde det naturligvis for længst været realiseret.

  • 1
  • 0

Krigersflak gik for 37,5 øre/kwh. Sol laves for 40 øre kwh. Landvind er endnu billigere. i 2015 var den gennemsnitlige pris for vindenergi i DK 34 øre kwh Hvis energinet DK tvinges til at tage fx ANH af nettet, fordi der er negative elpriser, skal de jo alligevel holde DONG skadesløse. Er det så ikke bedre at brænde energien af i nogle akkumuleringstanke og få dækket en del af tabet. Jo selvfølgelig er det det! Alt andet er jo Ebberød Bank. Ang. varmepumper, så har de forsøg der er lavet i større skala ikke været opmuntrende, mens vi lynhurtigt kan sætte en dypkoger ind i samtlige kraftvarmeværker med en akkumuleringstank, da el-infrastrukturen allerede er på plads. Det er så let at det kan laves i morgen. Det enste ekstra der skal laves er fjernstyring fra ENDK, lidt information frem og tilbage og så noget godt software til at optimere på tingene.

El-kogere er simpelthen EBBE RØD BANK Først produceres strømmen på et kraftværk så gennem el-nettet og så ud i en el-koger. Det går simpelthen ikke!

Varmepumper i Stockholm har produceret 5.700.000 Mwh fjernvarme årligt se http://www.friotherm.com/webautor-data/41/... Hele københavn kunne uden problem forsynes af varmepumper, og møllestrømmen kunne få direkte adgang til den Danske stikkontakt, når kraftværkerne lukkes ned når møllerne forsyner med strøm og varmepumper med strøm fra møller forsyner byen med varme. Man kunne jo bare opstille nogle møller ud for københavn og integrere varmepumperne f.eks. i avedøreværket så det kunne yde ekstra meget varme når møllerne ikke forsyner via et minimalt merforbrug af brændsler.

Det er ene og alene fordi man ikke vil!

  • 0
  • 2

Nej konklusionen er at man kunne have lukket Fynsværket og sparet langt over 1 Mia ved at opstille varmepumper i Odense og fravalgt at alt det kul til ingen verdens nytte, eller som er total overflødig

@Niels
Nu er det igen galt med din viden.
For det første er der ingen der har betalt 1 mia for en kulblok.
For det andet er varmepumperne ikke konkurrencedygtige en stor del af året, og dermed bliver investeringen i varmepumper iflg dine forudsætninger ikke rentabel.
Det er, som med alle dine projekter, luftkasteller, der ikke bygger på realistiske forudsætninger.
Derfor har du jo heller aldrig selv fået realiseret et projekt.

  • 2
  • 0

For det første er der ingen der har betalt 1 mia for en kulblok.

Inkl oprydningsforpligtigelsen var prisen i Odense 1,5 mia.

For det andet er varmepumperne ikke konkurrencedygtige en stor del af året, og dermed bliver investeringen i varmepumper iflg dine forudsætninger ikke rentabel.

Mindre luft vand varmepumper koster omring 3 Mia pr mw og uanset hvad alternativet er så er varmepumpevarmen billigere hvis man råder over strøm til 350 kr/mwh som man gør i Odense.

Det er, som med alle dine projekter, luftkasteller, der ikke bygger på realistiske forudsætninger.
Derfor har du jo heller aldrig selv fået realiseret et projekt.

Hvis man kan indse at en luft/vand varmepumpe koster 3 mio pr mw og at varmepumpen sammen med et halmkaftværks kondenstor kan yde cop 4 ved luftkøling og strømmen koster 350 kr/mwh, så mangler man simpelthen nogle regnefærdigheder hvis ikke man kan få økonomien i det...

  • 0
  • 4

Inkl oprydningsforpligtigelsen var prisen i Odense 1,5 mia.

@Niels Hansen
Du er og bliver fuldstændig uvidende om hvad der sker i energisektoren.
For alle andre er det almindelig viden, at der også var et affaldsforbrændingsanlæg og et halmbaseret kraftvarmeanlæg med i handlen.

Mindre luft vand varmepumper koster omring 3 Mia pr mw og uanset hvad alternativet er så er varmepumpevarmen billigere hvis man råder over strøm til 350 kr/mwh som man gør i Odense.

Hvis tro kunne flytte bjerge, så var du for længst i Langbordistand.
Men det er da utroligt at du stadig bliver ved med at tro på dine egne luftkasteller.

Hvis man kan indse at en luft/vand varmepumpe koster 3 mio pr mw og at varmepumpen sammen med et halmkaftværks kondenstor kan yde cop 4 ved luftkøling og strømmen koster 350 kr/mwh, så mangler man simpelthen nogle regnefærdigheder hvis ikke man kan få økonomien i det...

Jeg er helt bevist om at du mangler regnefærdigheder. Bl.a. har du jo også helt kikset hvor store energimængder der er brug for.
Men er det ikke for trættende for de øvrige læsere at høre om alle dine kiksede projekter.

  • 1
  • 0

Du er og bliver fuldstændig uvidende om hvad der sker i energisektoren.
For alle andre er det almindelig viden, at der også var et affaldsforbrændingsanlæg og et halmbaseret kraftvarmeanlæg med i handlen.

OG hvad er så sådan et ældre affaldskraftværk med et vigende affaldsgrundlag mon værd. Vattenfall måtte nedskrive værdien af deres danske investering i Odense med omkring 50 %, herunder kostede halmkraftværket 750 mio ved etablering.

Men det er da utroligt at du stadig bliver ved med at tro på dine egne luftkasteller.

Hvis det er luftkasteller at strøm som i dag bruges i en varmepumpe på Fynsværket og giver rigtig god mening at den samme strøm til næsten igen penge kunne anvendes i varmepumper som kunne køle luft og 4-doble strømmen til varme i samproduktion med halmkraftværket. Man må bare ryste opgivede på hovedet over en så stor mangel på indsigt.

Jeg er helt bevist om at du mangler regnefærdigheder. Bl.a. har du jo også helt kikset hvor store energimængder der er brug for.
Men er det ikke for trættende for de øvrige læsere at høre om alle dine kiksede projekter.

Når man kan forsyne Stockholm med 5.700.000 Mwh/år fjernvarme fra varmepumper så kan man også forsyne hele Odense med varmepumpevarme. Det er ene og alene et sprøgsmål om vilje, og et fravalg af kulvarme og varme fra biomasse som sejles ind fra Langbortistand. OG så i øverigt i takt med at varmen bliver billigere at mere og mere møllestrøm gøres brugbar til i den danske stikkontakt, når spild fra fjernvarmeproduktionen i Odense ikke er i konkurrance med møllestrømmen. .

  • 0
  • 3

OG hvad er så sådan et ældre affaldskraftværk med et vigende affaldsgrundlag mon værd. Vattenfall måtte nedskrive værdien af deres danske investering i Odense med omkring 50 %, herunder kostede halmkraftværket 750 mio ved etablering.

Affaldskraftvarmeværket er så rigeligt det værd, at det kan udkonkurrere varmeprisen fra dine luftkasteller med varmepumper.
Og Halmkraftvarmeværket var jo så ikke mere end 3-4 år gammelt.

]Det er ene og alene et sprøgsmål om vilje, og et fravalg af kulvarme og varme fra biomasse som sejles ind fra Langbortistand.

Det er ene og alene et spørgsmål om økonomi og miljø.
Og dermed slut herfra i debatten.

  • 2
  • 0

Du læser ikke hvad jeg skriver. Jeg siger når vindmøllerne lukkes ned eller producerer med negativ pris, er det en fordel at bruge energien i varmepatroner! Så får man dækket noget af tabet. Der er ikke tale om el produceret på kraftværker!

Det har jeg skam forstået.

Mit forslag er bare at installere store varmepumper som køler havvand til forsyning af storbyerne med fjernvarme som man gør i Sverige og så nedlægge de store biomasse og kulkraftværker så de ikke afsætter deres spildproduktion af strøm ud i el-nettet i konkurrance med vindmøllestrømmen så møllerne ikke skal stoppes.

  • 0
  • 5

Den Svenske Krone koster 0,75 dkr http://www.hofor.dk/fjernvarme/prisen-paa-...

@Niels Hansen
Nu har vi den med "fluen i flasken" igen. Du kan simpelthen ikke holde fokus på en konkret tråd.
Men ren energipris ca 2/3 og tilsvarende fast bidrag
http://www.fjernvarmefyn.dk/priser/prisen-...
Mener du så virkelig at store varmepumper kunne gøre det bedre end affaldsforbrænding.
Og tilmed slipper du jo aldrig for at bortskaffe en restmængde af affaldet.

  • 3
  • 0

Mit forslag er bare at installere store varmepumper som køler havvand til forsyning af storbyerne med fjernvarme som man gør i Sverige og så nedlægge de store biomasse og kulkraftværker så de ikke afsætter deres spildproduktion af strøm ud i el-nettet i konkurrance med vindmøllestrømmen så møllerne ikke skal stoppes.

Og igen og igen må jeg gøre dig opmærksom på at el markedet er liberaliseret.
Der er ikke nogen der sælger el andet det er den bedste forretning. Og forøvrigt kan en stor del af de nævnte værker jo køre modtryksdrift og altså undlade at producere el, når det er mest fordelagtigt.
Det burde vel ikke være så svært at forstå, at på el- siden er det et kommercielt marked.

  • 3
  • 0

@Niels Hansen
Nu har vi den med "fluen i flasken" igen. Du kan simpelthen ikke holde fokus på en konkret tråd.
Men ren energipris ca 2/3 og tilsvarende fast bidrag
http://www.fjernvarmefyn.dk/priser/prisen-...
Mener du så virkelig at store varmepumper kunne gøre det bedre end affaldsforbrænding.
Og tilmed slipper du jo aldrig for at bortskaffe en restmængde af affaldet.

Hvis vi tager det helt fra bunden!

Et 35 Mw halmkraftværk i Odense koster 750 Mio for 4 år siden.

Når anlægget I Odense kun skal opvarme til 65 C (i stedet for 80 C i Stockholm) når halmkraftærkets kondenseffekt opvarmer til 75 C efter varmepumpen til Odense, så vil anlægget yde cop 5.

En 175 Mw varmepumpe som burger 35 Mw strøm koster 400 mio.

Sammen med kondenateffekten fra halmanlægget yder anlægget nu 255 Mw fjernvarme.

Når Affaldsforbrændingen i Odense yder grundlast kan halmkraftværket nu få 5000 produktionstimer og yde 1.300.000 Mwh fjernvarme ved at bruge 590.000 Mwh halm eller lidt mindre end det man bruger i dag i Odense.

Brændselsomkostning pr. Mwh = 63 kr/mwh ved en halmpris på 140 kr/mwh.

1,15 Mia over 30 år i KOmmunekredit til 2,5 % koster 42 kr/mwh

Eller en varmepris under 125 kr/mwh i Odense når anlægget skal drives vedligeholdes osv.

  • 0
  • 3

Hvis vi tager det helt fra bunden!

Et 35 Mw halmkraftværk i Odense koster 750 Mio for 4 år siden.

Når anlægget I Odense kun skal opvarme til 65 C (i stedet for 80 C i Stockholm) når halmkraftærkets kondenseffekt opvarmer til 75 C efter varmepumpen til Odense, så vil anlægget yde cop 5.

En 175 Mw varmepumpe som burger 35 Mw strøm koster 400 mio.

Sammen med kondenateffekten fra halmanlægget yder anlægget nu 255 Mw fjernvarme.

Når Affaldsforbrændingen i Odense yder grundlast kan halmkraftværket nu få 5000 produktionstimer og yde 1.300.000 Mwh fjernvarme ved at bruge 590.000 Mwh halm eller lidt mindre end det man bruger i dag i Odense.

Brændselsomkostning pr. Mwh = 63 kr/mwh ved en halmpris på 140 kr/mwh.

1,15 Mia over 30 år i KOmmunekredit til 2,5 % koster 42 kr/mwh

Eller en varmepris under 125 kr/mwh i Odense når anlægget skal drives vedligeholdes osv.

@Niels
Det er simpelthen rystende at du kan synke så langt mod bunden af den tekniske indsigt.
Det synes som om, at du aldrig har gennemført et komplet regnestykke, men kun taget brudstykker hvor det passer dig.
Som jeg talrige gange har forklaret dig, så er dder flere produktionsenheder at "flekse" mellem. Affaldsforbrænding og industriel overskudsvarme m.m. lægger altid grundlasten.
Der er simpelthen ikke driftstimer og kapacitet tilbage til at varmepumpelæsningen er attraktiv.

  • 3
  • 0

Og uden held, så vidt jeg ved.
Det er nok fordi der ikke er økonomi i deres løsning, for varmeværkerne.

Nej det er fordi rådgiverne inden for fjernvarmeområdet ved ikke hvad de har med at gøre, eller de er simpelthen ikke deres opgave voksen.

Det er ikke mulig at forklarer industrien (som i Odense) at et biomasse kraftværks strømproduktion er fossilfri og derfor ikke omfattet af pso, nettariffer og el-afgifter. Strømmen må løbe lige over i en varmepumpe og varmepumpen må producerer til fjernvarmenettet.

HVis der på den gamle ARC-affaldsforbrænding (som massivt mangler brændsel for at kunne efterkomme varmebehovet) monteres en dampturbine sammen med varmepumpen, så skal der kun betales affaldsvarmeafgift af den akseleffekt som løber over i varmepumpen, eller når der ikke produceres el så er det sådan. Sjovt nok kan industrien godt finde ud af det med en absorptionsvarmepumpe, når den forbruger el-produktionsevnen fra en affaldsforbrænding.

Hvis der monteres en el-motor sammen med dampturbinen og varmepumpen og møllestrøm tilflyder opstillingen er møllestrømmen afgiftsfri i samproduktions med damp fra affaldsforbrændingen.

Eller det samme med en mølle, er strømmen afgiftsfritaget og de 60 Mw møller som står ude ved MIddelgrunden i KØbenhavn må gerne virke sammen med opstillingen på den gamle amagerforbrænding.

Det er korrekt at varmepumpen med strøm til 1000 kr/mwh ikke vil hænge sammen i København. Men med damp fra ARC affaldsforbrændingen og strøm fra møllerne på middelgrugen kunne anlægget incl afskrivning yder fjernvarme til under 100 Kr/Mwh når der køles havvand.

Men det er uden for rækkevidde at forklare Arc/HOfor og deres rådgivere de faktuelle muligheder lige som i Odense alle er uden for pædagogisk rækkevidde.

  • 0
  • 4

Der er da ingen overskudsvarme i Odense. Der er varme fra Fangel og kraftværket på Dalum som FJ FYn overtog, og det kan da ikke kaldes overskudsvarme.

Det spild der er i Odense fra Dalum er 8 % el fra fjernvarmeproduktionen se side 11 http://www.fjernvarmefyn.dk/media/1950/ff_... hele 1200 Tj flis fra Verdends skove omsættes stort set helt til fjernvarme og så ud i et fjernvarmenet hvor der tilmed er tab.

Et ressourcespild og en helt unødige belastning af verdens skove eller en træressource som skal bruges langt mere intelligent for at gøre samfund som det danske fossilfri .

Man kan få et firmaabonnement i Odense se http://growforit.dk/

  • 0
  • 4

Der er da ingen overskudsvarme i Odense. Der er varme fra Fangel og kraftværket på Dalum som FJ FYn overtog, og det kan da ikke kaldes overskudsvarme.

@Niels Hansen
Du har en fantastik egenskab med at reklamere med din egen uvidenhed.
Det kan jo (heldigvis) få enhver seriøs samarbejdspartner til at løbe skrigende væk.
Men bare til information for andre i debatten, så leverer virksomheder som: Vandcenter Syd, Glud & Marstrand, Nova Print, Royal Unibrew, Orkla, Tasso og flere andre, overskudsvarme til flere tusinde husstandes varmeforbrug.

  • 3
  • 0

Du har en fantastik egenskab med at reklamere med din egen uvidenhed.
Det kan jo (heldigvis) få enhver seriøs samarbejdspartner til at løbe skrigende væk.
Men bare til information for andre i debatten, så leverer virksomheder som: Vandcenter Syd, Glud & Marstrand, Nova Print, Royal Unibrew, Orkla, Tasso og flere andre, overskudsvarme til flere tusinde husstandes varmeforbrug.

I 2015 leveres 208 Tj 'fra Andre ' se side 11 http://www.fjernvarmefyn.dk/media/1950/ff_... ud af et samlet forbrug på 2643 Tj i odense. Af de 208 Tj leverer Fangel Biogas en betydelig del. Hvis man ser bort fra Fangel så dækker ordet 'der er ingen overskudsvarme' udmærket situationen i Odense, eller det er så ubetydelige mængder overskudsvarme i forhold til det årlige fjernvarmeforbrug i byen.

  • 1
  • 4

Mener du så virkelig at store varmepumper kunne gøre det bedre end affaldsforbrænding.
Og tilmed slipper du jo aldrig for at bortskaffe en restmængde af affaldet.

Det er mulig i ODense i forlængelse af det man laver i Stockholm med varmepumper og når man har 35 Mw el fra Halmkraftværket og 24 Mw el fra affaldsforbrændningen som via el og dampeffekt forsyner varmepumperne. Når så kondensateffekten på de 2 kraftværker leverer den varme del af fjernvarmevandet så kan varmepumperne virke ved en cop på 5 og altså anlægget kan yde 440 Mw fjernvarme til Odense når kondensateffekten supplerer varmepumperne med 150 Mw og varmepumperne afsætter 290 Mw.

Produktionsprisen er langt under alt hvad man i dag kender i Odense, og gartnerne kan herefter reducerer deres omkostninger til varme når den er fossilfri og bæredygtig.

  • 0
  • 3

I 2015 leveres 208 Tj 'fra Andre ' se side 11 http://www.fjernvarmefyn.dk/media/1950/ff_... ud af et samlet forbrug på 2643 Tj i odense. Af de 208 Tj leverer Fangel Biogas en betydelig del. Hvis man ser bort fra Fangel så dækker ordet 'der er ingen overskudsvarme' udmærket situationen i Odense, eller det er så ubetydelige mængder overskudsvarme i forhold til det årlige fjernvarmeforbrug i byen.

@Niels Hansen
Jeg magter det snart ikke mere. Men hvis du gad, så kunne du på samme side, som du selv henviser til se andelen for biogas og lossepladsgas.
Der resterer stadig en årsproduktion på mere end hvad ca 175 af landets fjernvarmeværker når op på som årlig produktion
http://www.danskfjernvarme.dk/viden-om/aar...
At betegne det som ubetydeligt er simpelthen useriøst

  • 2
  • 0

Produktionsprisen er langt under alt hvad man i dag kender i Odense, og gartnerne kan herefter reducerer deres omkostninger til varme når den er fossilfri og bæredygtig.

@Niels Hansen
Det er ikke korrekt.
Produktionsprisen fra varmepumperne vil stadig en god del af året være dyrere end alternativerne.

  • 2
  • 0

Nej den vil være et sted mellem 100 - 125 kr/mwh. Varmen fra Dalum og kulvarme

@Niels Hansen
Du er altså virkelig ikke den hurtigste knallert på kajen.
De 2 nævnte produktionsenheder er ikke de billigste i Odense.
Selv hvis vi troede på dine beregninger og de 100-125 kr/MWh, så er der stadig produktionsenheder der er billigere.

Men måske er der håb for dig endnu
https://www.bladetmomentum.dk/studiejob-so...

  • 2
  • 0

Du er altså virkelig ikke den hurtigste knallert på kajen.
De 2 nævnte produktionsenheder er ikke de billigste i Odense.
Selv hvis vi troede på dine beregninger og de 100-125 kr/MWh, så er der stadig produktionsenheder der er billigere.

I odense hvis man havde valgt varmepumper!

Så ville de komme til at virke sådan at affaldsforbrændingen kører hele tiden.

Når behovet til odense stiger over affaldsforbrændingens varmeeffekt så omsættes de 24 Mw el-produktionsevne i en dampturbine som trækker en stor varmepumpe som den i Stockholm og varmepumpen yder nu samlet 120 mw og sammen med de 80 Mw varme affaldsforbrændingen den yder i dag, og der ydes nu samlet 200 Mw fjernvarme til Odense.

Hvis dampeffekten som i dag ender som strøm, som opstilling aftager sættes til 250 kr/mwh så er brændselsomkostningen altså 50 Kr/mwh ved en cop 5 på varmepumpen. Og anlægget vil få mange produktionstimer og den samlede varmepris er betydelig under 100 kr/Mwh fra varmepumpen.

Når så der er behov for mere effekt end de 200 Mw så startes halmkraftværket som sammen med varmepumper kan yde op til 250 Mw via varmepumperne som omsætter kraftværkets 35 Mw el produktion.

Anlægget vil ikke få så mange produktionstimer

Fordi affaldsforbrændingens el-produktionsevne nu via varmepumpen langt overvejende kan dække det meste at Odenses varmebehov lægger halmkraftværket meget stille.

Anlægget vil få relativ få produktionstimer og det samlede halmforbrug vil styrdykke i forhold til i dag.

Den nuværende affaldsmængde og så 3 - 400.000 mwh halm vil leverer hele eller den altovervejende fjernvarme til Odense. Og fjernvarmeprisen ville styrtdykke i Odense.

  • 0
  • 4

ved en cop 5 på varmepumpen

Niels.

Glem nu ikke Carnot i dine udmeldinger.
Ved at hente varmen fra kanalen, får vi ca. 0 grader i fordampning i den periode, hvor det er aktuelt at hente varme derfra.

Kondensering ved blot 50 grader, giver en COP på sølle 4,2 (praktisk)

De varmepumper, som skal hæve til højere temperaturer, får selvsagt endnu lavere COP.
Ved for eksempel 70 grader i kondensering vil vi ikke få mere end 3,2 i COP.

Hvis det er samme kvalitet du præsenterer for HOFOR m. fl., så forstår jeg godt du ikke kommer igennem.

Vi venter spændt på det fjerde nye firma, som vil forsøge sig i branchen.
De første 3 er jo ikke nået så langt, forstår jeg.

  • 3
  • 0

Kondensering ved blot 50 grader, giver en COP på sølle 4,2 (praktisk)

Det må du jo belærer switzerne omkring. Inkl pumpestrøm til vandkølerne så kan de yde 30 Mw varme ved at forbruge 8 Mw el se http://www.friotherm.com/webautor-data/41/... når der kondenseres ved 82 C og der opvarmes fjernvarmevand til 80 C, og der fordampes ved - 3 C. Og det er de faktuelle data for Stockholm.

I Odense hvor man kan forsyne byen med 75 C så vil varmepumperne skulle varme til 60 - 65 C afhængig af byens returtemperatur når kondensatoreffekten fra kraftværkerne opvarmer til 75 C, hvorfor COP bliver en del højere end i Stockholm i forlængelse af friotherm's data.

Hvis det er samme kvalitet du præsenterer for HOFOR m. fl., så forstår jeg godt du ikke kommer igennem.

NU er det jo ikke kun mig som har præsenteret det men også Friotherm og jeg vil da gå ud fra at Hofor har været i Sverige og se anlægget i drift og set driftsdata,

  • 0
  • 2

Jeg forstår også at de 5 i Odense er et gæt, uden fagligt belæg.

Hvis kondenseringen er 60 C inden kraftværkernes kondensator så er cop over 5 og hvis den er 65 C så vil cop være under 5. Eller returtemperaturen fra byen har stor betydening for den endelige cop. Men den vil lægge i størrelsesordenen 5 på et anlæg i Odense ved en fordampertemperatur på - 3c. Herunder i sommerhalvåret hvor vandtemperaturer er højere stiger cop markant.

  • 0
  • 4

Hvis man ellers forstår Carnot og kølecyklusen så kan en Siemens multistage kompressor i en varmepumpeopsætning i en opbygning som denne se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... yde cop 4,15 ved opvarmning af fjernvarmevand fra 40 til 80 C når der fordampes ved - 2,5 C ved isobutan som kølemiddel.

Fjernvarmevand opvarmes i trin og kondensatvæsken køles maksimalt via fjernvarmevand og isobutanvæsken fra kondensatorerne ekspanderes via skurekompressorer som yder strøm i stedet for værdiløs damp fra flashing i fordamperen.

Og der er tilmed yderligere optimeringsmuligheder.

  • 0
  • 4

Hvordan går det med overskudsvarme og overskudstrøm?
Hvad blev der af de differentierede el-tariffer?

Har den energi økonomiske, miljø forekæmpende, borgeligt, liberalt, konservative regering ændret på afgifterne, så overskudsvarmen ikke ryger i havet?

Vi kan gennemføre lovgivning om flygtninge og indvandre på 10 dage, så disse åbentlyse tåbeligheder er vel blevet rettet nu?

  • 0
  • 0