Ny rapport udelukker tunnel under Storstrømmen

Hvis Storstrømsbroen ikke kan repareres, så kan det ikke betale sig at erstatte den med en tunnel. Det viser en screeningsrapport, som Cowi har lavet for Banedanmark.

'For en sænketunnel er anlægsomkostningerne ca. 2,5 gange større end for en bro, indregnet udgifter til vedligehold er omkostningerne ca. 3 gange større. Anlægsomkostningerne for en boret tunnel er ca. 3,5 gange større end for en bro, indregnet udgifter til vedligehold omkostningerne ca. 4 gange større', står der i Cowi-rapporten.
Det får transportminister Henrik Dam Kristensen (S) til at afvise at arbejde videre med en tunnelløsning.

'Banedanmarks materiale viser klart, at det ikke er hensigtsmæssigt at lade en tunnelløsning indgå i det videre arbejde med beslutningsgrundlaget', skriver han i et notat til Folketingets trafikordførere.

Ud over at være dyrere vil en sænketunnel give højere risiko for sedimentspredning under byggeriet, hvorved der er risiko for, at det nærliggende Natura2000-område kan blive påvirket. Desuden vil en tunnelløsning betyde begrænsninger i maksimalvægten på godstog, fordi stigningsgradienterne vil være højere, end Banedanmarks normalbestemmelser tillader:

»En sænketunnel kan etableres med en gradient på 15,6 promille over 3000 meter og 25 promille over 500 meter, dette er i overensstemmelse med danske undtagelsesbestemmelser. En boret tunnel kan etableres med en gradient på 20 promille over 3000 meter og 35 promille over 500 meter, dette er i overensstemmelse med de europæiske undtagelsesbestemmelser, som er mindre restriktive end de danske,« forklarer Cowi i notatet.

Ideen om at lade den 70 år gamle bro erstatte af en tunnel har været fremme, lige siden Banedanmark fandt revner i den ensporede bros overbygning. Tunneltilhængerne har foreslået, at man brugte den tunnelelementfabrik, der skal etableres i Rødby i forbindelse med byggeriet af Femernforbindelsen til at producere elementer til Storstrømsforbindelsen, men selv med en decideret elementfabrik i nærområdet kan tunnellen ikke betale sig, understreges det i rapporten fra Banedanmark.

Dokumentation

Læs hele rapporten hos Banedanmark

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Altså over Femer Bælt er broer dyrere en tunneler, og over Storstrømmen er de billigere. Har jeg forstået det rigtigt?

  • 0
  • 0

At man nu pludseligt finder ud af, at man mangler en ny bro over Storstrømmen, gør den jo ikke vigtigere end alle de andre trafikinvesteringer her til lands, så den må om i køen...

Og med de begrænsede midler Staten har for tiden, så går der såmænd nok et årti eller to, inden der er penge til den.

;)

  • 0
  • 0

Man bør undersøge hvad udgiften og indtægten er til en banedæmning ved Masnedø : http://maps.google.dk/maps/ms?msa=0&msid=2... Dermed kan Storstrømmen tømmes og bruges som el-lager med pumpeturbiner som det kendes fra udlandet. Ja, der vil være miljøkonsekvenser - bl.a at Femern-bælt får øget vandgennemstrømning, som nogle miljøfolk ellers kritiserer Femern-projektet for at begrænse.

Banedæmninger er kendt teknik, og har sikkert fandtes før man byggede banebroer.

  • 0
  • 0

At man nu pludseligt finder ud af, at man mangler en ny bro over Storstrømmen, gør den jo ikke vigtigere end alle de andre trafikinvesteringer her til lands, så den må om i køen...

Og med de begrænsede midler Staten har for tiden, så går der såmænd nok et årti eller to, inden der er penge til den.

;)

Øhh... Har den ikke været i kø i små 30 år allerede ? Så vidt jeg lige erindrer er den forventede levetid (uden vedligeholdelse) gået for længe siden, Men som så meget andet har politikerne syltet den nødvendige beslutning og vendt det blinde øje til....

VH Søren

  • 0
  • 0

@Torsten Pedersen

Altså over Femer Bælt er broer dyrere en tunneler, og over Storstrømmen er de billigere. Har jeg forstået det rigtigt?

Femern Bælt er internationalt farvand, så der vil være minimums krav til frihøjde for skibe. Så vidt jeg husker fra Storebælt er det 65 m. Dvs. en Femern Bælt bro skal meget højere op end en tunnel skal ned. Så max stigningsreglen spiller ind på omkostningerne.

For Storstrømmen er der ikke samme krav om frihøjde så en bro er billigere. Storstrømsbroen har 26 m frihøjde.

Når det er sagt, vil jeg nævne at jeg havde også foretrukket at det blev en tunnel her. Det giver færre problemer ved blæsevejr.

  • 0
  • 0

så skal der bygges murer rundt om da Danmark er et lavtliggende dvs. min 20 meter høje mure,

Nej, pointen er jo at tømme Storstrømmen så den bliver som et badekar. Derfor skal der også være små dæmninger i Ulvsund og Grønsund, som vist på kortet : http://maps.google.dk/maps/ms?msa=0&msid=2... Kortet viser også et alternativ i 100m højde; nemlig Gramkows patenterede sandballoner http://ing.dk/artikel/102512-energilagring... som er afprøvet med god holdbarhed og effektivitet.

Hvor finder man kort over vanddybde i danske farvande ?

  • 0
  • 0

Ja, det er korrekt.

Forklaringen er primært, at over Femern skal en bro op i mindst 65 meters højde og have et stort spænd. En sandsynlig løsning ville være to lange og høje pillebroer i tilslutningsfagene og en skråstagsbro i midlen, en forholdsvis dyr løsning.

Det er nødvendigt, for at give en Femernbro en højde som matcher Storebæltsbroens højde (Østbroen).

På Storstrømmen skal en eventuel ny bro "kun" matche Farøbroens gennemsejlingshøjde på sølle 26 meter.

Det gør en Storstrømsbro billigere end en Storstrømstunnel, men en Femernbro dyrere end en Femerntunnel.

At budgettet for en Femernbro er beregnet efter broen skal bygges i nærområdet og en Femerntunnel er beregnet ud fra den skal bygges i Polen, og tunnellen derfor efter min vurdering vil ende med at blive dyrere end broen, er en anden sag. Broens overbygning kunne man have produceret billigt i fx Kina, men det vil ikke give den samme beskæftigelsesgevinst i Danmark, og så er der gået politik i en tunnel.

  • 0
  • 0

Hvor finder man kort over vanddybde i danske farvande ?

F.eks. her: http://kort.arealinfo.dk/?imgbox=-1%20-1%2...

FRV har også en digital dybdemodel: http://frv.dk/Maalinger/Farvandsmaalinger/...

Hvis du kigger efter, har det meste af dit badekar en dybde på 1 m, med dybder midt i Storstrømmen ned til ca. 30 m.

Et slag på tasken: der er 140km2 vandflade og en gennemsnitsdybde på 2m, altså en gennemsnitlig løftehøjde på 1m. Tidevandet er stort set ikke-eksisterende i det område (http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/vandst...). Dvs. ca. (140 * 1000m * 1000m * 2m * 1m * 1000kg/m3 * 9,82m/s2) = 2750 GJ, som vi forestiller os udløst en gang i døgnet, når der er overskud af strøm om natten. Alså et batteri på ca. 32 MW.

Okay, det kan da bruges, men det løser ikke vores energilagringsproblemer.

  • 0
  • 0

I rapporten omtales hensyntagen til Masnedø Fortet, for store radienter ved tunnelløsningen og gener for eksisterende bebyggelser.

Begge disse problemer vil kunne elimineres bed en tunnel-linjeføring fra sydspidsen af Masnedsø og stik syd med ilandførsel ved Alslev Skov og tilslutning til jernbanen lige nord for Nørre Alslev

Tunnelen bliver lidt længere, men til gengæld vil omkostninger og gener på landsiden i begge ender formodes at være markant mindre.

  • 0
  • 0

http://frv.dk/Maalinger/Farvandsmaalinger/... Hvis du kigger efter, har det meste af dit badekar en dybde på 1 m, med dybder midt i Storstrømmen ned til ca. 30 m. Alså et batteri på ca. 32 MW. Okay, det kan da bruges, men det løser ikke vores energilagringsproblemer.

Jeg tog GoogleEarth-filen som viser men desværre ikke måler dybder, så Fledermaus er måske bedre? Arealinfo.dk kunne jeg ikke få lov at se som uautoriseret bruger.

Sortsø Gab er 700m på det smalleste sted. Renden 20km lang mellem Masnedø og Grønsund, så den er dyb men smal. Kaplan-turbiner har et dødområde på et par meter, så det er kun vanddybder større end det som kan bruges. Alternativt kan vandmøllepropeller sættes i Storstrømmen, ligesom i Skotland. Det meste af området udenom er ganske rigtigt lavvandet. I praksis betyder det at en stor del af værdien ligger i at konvertere det til landbrugsområde ligesom Lammefjorden, med el-lager som sidegevinst.

Regner vi med et arbejdsvolumen på 1.000m20.000m10m (20m vanddybde), fås cirka 2.000 GJ = 2mio MJ = 555 MWh eller 100 MW i 5 timer eller 500 MW i 1 time. Det er ganske godt som korttidslager til at følge balancen mellem produktion og forbrug i det daglige, især kogespidsen kl. 17-19. De 32MW batteri forstår jeg ikke beregningen af. Der har været debat og beregninger af at bruge hele Østersøen som el-lager, og kun dén størrelse kan fungere som el-lager for hele Danmark i flere måneder.

En ny forbindelse bør også være forberedt for baneføring langs vej 153 eller E47 til Sakskøbing så man -engang- slipper for omvejen gennem Nykøbing centrum.

  • 0
  • 0

"Lille" regnefejl; jeg havde blandet faldhøjde og vanddybde sammen, men det er 2 forskellige parametre i energiberegningen :

vandspejl mellem kote -5 og -15; gns. kote -10 volumen= bdl = 1.000m10m20.000m = 200mio m3 masse= voldensitet = 200mio1.000 kg/m3 = 200mia kg E=mgh = 200mia1010 = 20.000 GJ = 5.555 MWh = 5,5 GWh , en faktor 10 større end forrige beregning. Det er vist 1.000 MW i 5 timer, eller 200 MW i 25 timer... Kan nogen tjekke om det stemmer ?

Vurderingen af badekarrets volumen er den afgørende usikkerhed, så resten af parametrene må gerne være unøjagtige til dette overslag. Mon ikke Storstrømmen er skabt som smeltedal under istidens bræ, så der er nok en god blanding af sand og frugtbart dynd i de lavvandede områder. Der går nogle år før regnen har skyllet saltet væk så der kan dyrkes.

Dybdekort : http://peecee.dk/upload/view/355422/full Vist på kortet er alternativ til Ulvsund-dæmning; Bogø-dæmning ved Farøbro og vej 287 Tærø og Langø kan også være steder for dæmninger.

Kan dæmningen betale sig selv tilbage ved køb/salg af strøm ?

El-handlen kan måske ikke betale dæmningen alene, men kan måske betale ekstraudgiften til pumper osv. Jeg ved ikke om bro er dyrere eller billigere end dæmning.

Tanken i projektet er at kombinere funktioner og derved opnå merværdi. Bane, vej, landbrug og el-lager kan tilsammen give større samfundsværdi ved at blive bygget sammen end hver af tingene kunne enkeltvis.

Til sammenligning kan 4 Gramkow-balloner (ialt 1x1km) på Kobanke syd for Rønnede give 1/20 af volumen, men i 10 gange højde, så energi er det halve af Storstrøm. Nordøst-enden af Præstø Fjord kan afdæmmes til ferskvand hvis brakvand er uønsket i ballonerne, men projektet er vist lavet til saltvand.

Hvis Kriegers Flak udbygges med havmøller, kan det påvirke el-lager til bedre rentabilitet i kraft af lavere el-pris i høj vind, da Sjælland er underforsynet med vindkraft og ofte importerer fra Jylland gennem Storebæltskablet.

  • 0
  • 0

Hmmm hvordan vil du bygge dine diger det så du kan udnytte 10 meters faldhøjde for et område på 20 000 kvadrat meter? Du skal jo tænke på at du påtænker at have fuld udnyttelse af energifaldet fra 10 meter og ned til 0 for alle de kilo masse du taler om? Med andre ord du tager ikke højde for at dybden falder når du udleder vandet.

  • 0
  • 0

Hmmm hvordan vil du bygge dine diger det så du kan udnytte 10 meters faldhøjde

Ingen diger ! Vandspejlet i Storstrømmen ligger UNDER Kattegat og Østersøen hvis Storstrømmen opdæmmes ved Masnedø, Ulvsund og Grønsund som vist på kortet. Når vandet ledes fra Kattegat og/eller Østersøen ind i Storstrømmen, stiger vandet fra kote -15 til kote -5, altså en gennemsnitlig kote på -10 og dermed 10 meters højdeforskel til at drive turbinerne. Vandtrykket er størst i starten ved kote -15 og mindst til slut i kote -5. Det kan give cirka 5 GWh som bufferkapacitet (tømning/fyldning).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten