Ny rapport: Roundup-rester hober sig op på markerne

En ny rapport viser, at rester af sprøjtegiften Roundup hober sig op på markerne.

Ifølge rapporten fra Geus, som overvåger udvaskningen af pesticider fra forsøgsmarker, er der en tendens til, at Roundup-resterne findes stadig oftere i grundvandet under en enkelt af markerne.

»Vi har set en tendens til flere fund de seneste år,« siger seniorforsker Jeanne Kjær.

Hun vurderer, at det skyldes, at forsøgsmarkerne igennem det ti år lange program med test af pesticider er blevet sprøjtet med glyphosat adskillige gange. Forsøgene har vist, at stoffet også findes efter to år uden sprøjtning. Det kan betyde, at det ophober sig i stadig større mængder i jorden, når sprøjtningen gentages.

»Det undrer os, at vi flere år efter, at vi har bragt glyphosat ud, har det i marken, og at vi pludselig kan få målinger med det i grundvandet,« siger Jeanne Kjær.

»Det bekymrer mig med den pulje glyphosat, vi har oplagret i jorden,« tilføjer hun.

Alle positive analyser er dobbelttjekket

Private drikkevandsbrønde i lerede jorde bliver ofte forurenet med glyphosat. Det har tidligere undersøgelser fra Geus ifølge Jeanne Kjær vist. Jord med et tyndt lag moræneler og kalk nedenunder er særligt udsat, og ifølge Geus stammede nogle af glyphosat-fundene sandsynligvis fra landbruget.

Jeanne Kjær understreger, at alle de positive analyser for glyphosat er dobbelttjekket af firmaet Eurofins. Det skete efter en rapport fra Niras pegede på analysefejl som mulig årsag til flere fund af glyphosat i et program, der overvåger grundvandet.

Siden har Miljøstyrelsen måttet give Eurofins en undskyldning for uberettiget at have hængt laboratoriet ud, og Jeanne Kjær udelukker derfor analysefejl i den nye rapport.

Problem med lerjord

Glyphosat, aktivstoffet i Roundup, er Danmarks klart mest solgte pesticid. Det udgør knap halvdelen af det totale salg af ukrudtsmidler i Danmark. Nedbrydningsproduktet AMPA findes oftere under forsøgsmarkerne end selve aktivstoffet.

Glyphosat udvasket aldrig fra sandjord. Derimod findes enten glyphosat, AMPA eller begge dele i så godt som alle prøver i drænvandet fra nogle af forsøgsmarkerne med lerjord.

Normalt siver Roundup-resterne ikke videre ned i grundvandet. Men det sker i særlige tilfælde i forbindelse med meget kraftig regn eller snesmeltning.

Vandværker vil frede store dele af Sjælland for Roundup

Den nye rapport får atter vandværkerne til at opfordre til øjeblikkeligt at gribe ind over for glyphosat.

»Efterhånden er vi nået så vidt med glyphosat, at det ser ud til, at der er et klart behov for meget skrappe restriktioner for anvendelsen. Det kunne være forbud mod at benytte glyphosat på lerjord i områder med indvinding af drikkevand og med særlige drikkevandsinteresser,« siger konsulent Claus Vangsgaard fra vandværksorganisationen Danva.

I praksis er stort set hele Sjælland og store dele af resten af landet at betragte som områder med særlig drikkevandsinteresse, viser en tidligere kortlægning fra Geus.

Naturfredningsforening: Vi kan ikke kontrollere det

Danmarks Naturfredningsforening kræver et forbud mod at sprøjte med glyphosat på lerjord om efteråret. Det skyldes ifølge præsident Ella Maria Bisschop-Larsen, at risikoen for nedsivning er større, jo senere på året landmændene sprøjter, fordi koldt vejr nedsætter omsætningen af stoffet.

»Det er meget bekymrende, at glyphosat bliver oplagret. Det har altid været kriteriet for, hvornår alarmklokkerne skal ringe. I det øjeblik, glyphosat ikke forsvinder, har man en ukontrollabel situation,« siger hun.

»Vi skal lade forsigtigsprincippet råde, så vi stedet for at tillade uhæmmet brug af glyphosat begrænser brugen på de steder, hvor risikoen er størst,« tilføjer hun.

DTU-professor: Nu må vi hindre den nedsivning

Også professor Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU Miljø, mener, at ventetiden på restriktioner i brugen af glyphosat udløbet.

»Gennem en lang række år har Geus fundet glyphosat udvasket under forsøgsmarkerne. Det er en meget stærk indikation af, at der under nogle omstændigheder sker nedsivning til grundvand. Det er muligvis kun i specielle situationer, men så må man finde ud af, hvilke situationer det er tale om, og hvordan man hindrer, at de opstår,« siger han.

Miljøstyrelsen: Grænseværdi kun overskredet i 3 ud af 1.600 prøver

Miljøstyrelsen afviser derimod fortsat at begrænse landmændenes brug af glyphosat. Kontorchef Lea Frimann Hansen henviser til, at stoffet kun er fundet i koncentrationer over grænseværdierne i grundvandet i 3 ud af godt 1.600 prøver. Det betyder ikke noget, at glyphosat og AMPA findes i drænvandet fra markerne.

»Vi skal kun vurdere ud fra, hvad der findes i grundvandet over grænseværdien,« understreger kontorchefen.

Naturstyrelsen er i gang med en ny undersøgelse af de grundvandsboringer, hvor der tidligere er fundet glyphosat, efter at styrelserne udelukkede analysefejl. Analysen er færdig omkring årsskiftet. Først derefter konkluderer Miljøstyrelsen, om der en behov for en fornyet vurdering af al viden om glyphosat.

Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening understreger, at selv om glyphosat ikke kommer i grundvandet, kan det godt være et miljøproblem. For når det findes i drænvandet, så løber det direkte ud i vandløb, åer og søer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det undrer mig, at det undrer forskerene, at de finder glyphosat i drænvandet under markerne. De har vel selv besluttet, at analysemetoden skulle ændres, så man nu også måler det glyphosat der er bundet i jorden?

  • 0
  • 1

Der findes store mængder nedbrydningsprodukt, AMPA. Det viser vel at der ikke er tale om et persistent stof glyphosat! Ophobning er når koncentrationen af stoffet stiger vedvarende fra år til år, hvilket ikke er tilfældet.

Der er taget prøver af drænvand i 1 meters dybde, samt noget der kaldes grundvand. Der står intet om drændybden eller dybden af grundvandsprøverne. Umiddelbart vil det for de fleste vel stadig kaldes overfladevand.

Fagligt er der undersøgt én mark hvor der er brugt midlet i 8 af 10 år, hvilket højst forekommer i pløjefri dyrkning. Normalt kan landmanden nøjes med hvert tredie år og højest hvert andet år. Der er således målt på en ekstrem tildeling på en enkelt mark, og er derfor ikke repræsentativ. Der står intet om doseringerne samlet pr. Ha over de 10 år, men et gæt kunne være 10 kg aktivstof pr. ha svarende til 10 gange normalt brug.

Mvh Jan

  • 0
  • 0

En så potent plantegift som Roundup i drænvand bør jo få alle advarselslamper tændt hos myndighederne. Drænvand løber til kildevæld, vandløb, søer og fjorde. Hvilke konsekvenser har det ikke for planterne i disse økosystemer? Og dermed indflydelse på disse økosystemers fauna? Anna Bodil Hald

  • 2
  • 0

Nej, Anna Bodil, det er ikke her, vi skal være bekymrede for naturen....

Roundup bruges faktisk i mange lande til at bekæmpe uønsket ukrudt i vandkraftsøer - det er i langt højere doser, end vi taler om her. Så der er altså ikke tale om "store mængder" - tvært imod taler vi om meget, meget små mængder, der ovenikøbet er bundet til jordpartiklerne, og derfor ikke gør skade. AMPA er en ugiftig metabolit af Glyphosat, og bør derfor egentlig slet ikke regnes med, ifølge EU's drikkevandsdirektiv. Men der er åbenbart nogen, der har en politisk interesse i at tage den med i analyserne....

hilsen Nina

  • 0
  • 1

og små mængder historier. Jeg vil ikke drikke små mængder gift bare fordi du mener det er ok. Små mængder over tid har akkumulative effekter. Undersøgelser anvendt til RoundUp første registrering blev fundet bedrageriske. Der er ingen tegn på, at disse undersøgelser er blevet erstattet med andre, mere valide, undersøgelser. http://www.scientificamerican.com/article....

Man må også tage højde for at Roundup er ikke den eneste toksiske stof anvendt af landbruget. I går var der heftig debat omkring Bifenox og Rimsulfuron som også er giftige og kendt for at kontaminerer grund vandet og der kendtes omkring 500 pesticider på markedet så cocktail-effekten er en anden faktor der skal diskuteres. Det betyder, f.eks. at selv om udsættelse for et enkelt kemikalie, i en bestemt mængde, i sig selv ikke udgør en risiko for effekter, så kan der være en risiko, hvis man samtidigt udsættes for andre stoffer. Miljøstyreles anerkender at de mangler stadig meget viden om effekter af de enkelte kemikalier hver for sig og given Synergetiske og additions kombinationseffeker er det uhyre http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/... vanskeligt at lave regler, der tager højde for alle kombinationer og mulige miljø- og sundhedseffekter, hvilke er ikke taget hensyn til i landbrugsindustrien.

  • 2
  • 0

Så der er altså ikke tale om "store mængder" - tvært imod taler vi om meget, meget små mængder, der ovenikøbet er bundet til jordpartiklerne, og derfor ikke gør skade. hilsen Nina

Men denne binding til jord er reversibel. For eksempel en undersøgelse viste, at glyphosat binder let til fire forskellige jordtyper. Men desorption, også forekommer let. I jorden , desorberede 80 procent af den tilsatte glyphosat i over to timers periode. Undersøgelsen konkluderede, at "dette herbicid kan blive omfattende mobil i jorden ...." Endnu mere glyphosat kan flytte i overfladevand, når de jord partikler den er bundet til, er vasket ud i vandløb eller floder. Hvor ofte det sker, er ikke kendt, fordi rutinemæssig overvågning af glyphosat i vand er sjælden- En dansk studie opsumerer også at “Although the transport of glyphosate from land to water environments seems very limited, knowledge about subsurface leaching and surface runoff of glyphosate as well as the importance of this transport as related to ground and surface water quality is scarce.” http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002... Hvorfor skal vores og vores efterfølgeres nogle af de mest kostbare ressourcer som land og vand vandaliseres i fremmede selskabers profits navn , hvorfor får de lov til at eksperimentere på vores miljø og helbred som om disse tilhører biotechfirma laboratorie?

  • 2
  • 0

Dette indlæg er hentet fra nettet, og må siges at være højaktuel i debatten i DK. som noget nyt bringer det problemerne omkring ophobning af det kraftige biocid Glyphosat er ind i billedet.

konklusion er fra linket nederst på siden.

Conclusions

1 Monsanto's sledgehammer approach with glyphosate resistant crops is based on ignorance about the existence of mycorrhizas.

2 Glyphosate is chemically very stable and degraded only by bacteria at a snail's pace

3 The dosing of whole crops with glyphosate year after year, will lead to glyphosate accumulation in soil biomass through shed mycorrhizas and root hairs saturated with glyphosate.

4 It is unknown whether mycorrhizas would mine glyphosate from soil particles as if it were phosphate and channel it back to crop plants.

5 Increasing levels of glyphosate in soil will initially harm soil fertility and could later lead to an environment too toxic for any plant to grow.

6 Increasing levels of glyphosate in soil accelerate the development of glyphosate resistance in weeds. Some weeds have done this already.

7 the only sane approach to glyphosate use is to spray only the weeds. The use of weed sensing equipment should be promoted.

A final note: I read in a newspaper article that genetically engineered crops yielded less than normal crops. It could well be that this is already an indication of damaged mycorrhizal networks.

The overall conclusion must be that spraying whole crops with herbicide is a mad hatters approach steeped in ignorance and should be banned. This practice should also be banned for public health reasons as no one really knows what the effects will be of consuming food over a life time containing high levels of herbicides.

See further the paper on health issues

http://www.rag.org.au/modifiedfoods/roundu...

Ib Borup Pedersen Konventionel svineproducent Mariagervej 483 Hvidsten 8981 Spentrup

  • 1
  • 0

Et gammelt (2002) partsindlæg. Der er ingen påvisning af ophobning, ligesom midlets persistens. Desuden mangler henvisning til den biokemiske virkning af glyphosat. Der henvises til forsøg/målinger uden at der anføres tildelte doseringer, men det er måske for meget forlangt? Ukrudt kontroleres dog bedst i sædskifter som 4-7 årige, hvor bekæmpelse af f.eks rodukrudt optimalt opnås 1-2 i denne periode. Altså ingen årlige tildelinger, efter Danske forhold.

I artiklen står der at glyphosat findes i jorden, men senere at nedbrydningsproduktet AMPA findes langt hyppigere. Er der undersøgt om vaskevand ikke har "forurenet" forsøget? Her mener jeg ikke kun ved prøvetagningen, men de rensemidler der bruges ifb. med rengøring af sprøjte, stalde, maskiner mm.

Desusen er der tale om forsøgsmarker, der som minnimum de sidste 10(-20) år har været brugt til forsøg af bl.a. pesticider, gødning, mm. Der er således langt ned til de hyppigheder og doseringer der bruges i praksis.

Andre effekter som sky- og tøbrud efter tildeling, er kun en teoretisk mulighed. Der skal et lidt grundigere detektivarbejde for at finde frem til historien bag disse forsøgsmarker, beskrivelsen er for "let".

Mvh. Jan

  • 0
  • 2

@ Ib Borup Pedersen

Jeg ved jo ikke, hvilken politisk profil, du har, men der er et meget stort sammenfald af medlemmer af den yderliggående venstrefløj og hårdnakkede modstandere af GMO og pesticider i landbruget. - De to grupper synes i dag at være bundet sammen af en opfattelse af, at det ideelle samfund - både blandt mennesker og i "naturen" - er en statisk tilstand, hvor alt er i balance - og dermed uden intern konkurrence.

Det var for mig i mange år et paradoks, da kommunismen i sig selv er et opgør med den (religiøse/moralske) opfattelse af samfundet, der tildelte forskellige (delvist arvelige) roller til klasser i samfundet, og i stedet afslørede, at de herskende klasser var et resultat af konkurrence og taktik uden indflydelse af åndelige kræfter eller forudbestemthed. (dialektisk materialisme). Desuden var meningen med kommunismen/socialismen at frigøre produktionen og videnskaben, så den kunne udvikles frit og komme hele befolkningen til gode - ikke bare holdes tilbage som et redskab for overklassen til at udbytte de fattige.

Den kommunistiske utopi indeholdt dog også forestillingen om det klasseløse (konkurrenceløse) samfund, og det må være grunden til, at mange socialister i det postmoderne samfund faktisk er blevet lige så dybt konservative, som de konservative og religiøse kræfter, de gjorde op med for over 100 år siden.

Jeg har lige set den første af 2 BBC-udsendelser om, hvorfor Vesten er kommet til at dominere hele verden. . Svaret er: - Konkurrence. - Den voldsomme udvikling og dynamik, vi her har oplevet i teknologi, videnskab, styreformer og kultur, er et resultat af, at der indenfor dette lille geografiske område var flere konkurrerende religioner, hvor ingen var stærke nok til at få monopol. - En sådan situation skaber "fritænkere", og da (især) Darwin og Marx havde påvist, at hele biosfæren og de menneskelige samfund udviklede sig dynamisk gennem konkurrence, blev der rigtigt fart i udviklingen, fordi det var et radikalt opgør med alle andre etisk/moralske opfattelser, der tilstræber et statisk ideal.

Du kan finde mange hjemmesider på Nettet, hvor du ser angreb på alle mulige teknologier - sådan som den du har linket til ( http://www.rag.org.au/modifiedfoods/roundu... ) Problemet ved dem alle er, at de forskningsresultater, de henviser til, godt kan være rigtige, men at de ikke indser, at ændringer i sammensætningen af organismer i naturen er et resultat af styrken af konkurrerende organismer, og at en svækkelse af nogle organismer som oftest følges af en styrkelse af andre. - At et bestemt herbicid f.eks. kan forårsage en reduktion i antallet af springhaler og rundorme i jordens mikrofauna betyder ikke nødvendigvis, at det er giftigt og derved reducerer den nyttige biologiske aktivitet i jorden. Det kan også være, at den samlede virkning af herbicidet, avlingstypen og jordarbejdet fremmer de nitrogenfikserende svampes konkurrencekraft, der får op til 50% af sit nitrogen ved at dræbe netop disse dyr og fortære dem.

Ingen seriøse "jordbundsfolk" vil turde konkludere på en enkelt eller nogle få resultater af sådanne laboratorieforsøg, hvor kun nogle få parametre er involveret. "Den bedste vej" viser sig i længden - og den har vi vist, at vi har fået en større og større forståelse af, ved at praksis entydigt viser en stigende kurve i udbyttet og en faldende kurve i negativ indflydelse på "naturen" rundt markerne.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Til Peter Wierstad Jeg kan oplyse at jeg ikke tilhører den politiske venstrefløj, er faktisk medlem af venstre, det forhindrer dog ikke at jeg kan se med kritiske øjne på det landbrug som jeg selv er en del af.

Din historieundervisning er muligvis ikke den mest relevante i forhold til emnet.

Jeg vedhæfter her et link fra USA hvor de har analyseret for kemirester i overfladevand, afstrømning og så videre, det er dugfriske undersøgelser.

http://www.usgs.gov/newsroom/article.asp?I...

  • 1
  • 0

Jeg vedhæfter her et link fra USA hvor de har analyseret for kemirester i overfladevand, afstrømning og så videre, det er dugfriske undersøgelser.

http://www.usgs.gov/newsroom/article.asp?I...

Som jeg læser det, er det specielt glyphosat og AMPA i flodvand mm. i Missisippi. Her dyrkes meget soya og bomuld, hvor en stor del er glyphosat-tollerante. Doseringerne i USA ligger noget højere end i DK, mens der også bruges en 53% formuleringer som Aquaneat og Aquamaster. De europæiske formuleringer indeholder typisk 36%. Det undrer mig dog at der skulle være fundet rester i regn.?!

http://en.wikipedia.org/wiki/Glyphosate

Da vi ikke er i nærheden af de doseringer der henvises til i artiklen og der i Danske forhold kun bruges en-to gange i et 4-7 årigt sædskifte, skal disse artikler læses mere kritisk. Der er ingen artikler der viser en ophobning af glyphosat eller dets direkte nedbrydningsprodukt, efter et for Danske forhold normalt brug. Landbrugsråggivningen tester mange af de midler vi bruger, uafhængigt af kemi-industrien, for netop at finde frem til de doseringer der virker bedst for danske forhold. Skulle der for nogle midler være begrænsninger ved omsåning og sædskifte, er dette også kendt. En ophobning af ethvert middel ville derfor have været opdaget langt før.

Mvh Jan

  • 0
  • 0

Nogle landmænd følger med tiden i stedet for at kæmpe for fortiden ...

@SPA; Mod tro kæmper selv viden forgæves. Troen tager ofte fejl, mens viden blot forbedres.

Jeg kæmper for tal, og retten til selv at regne efter. Jeg kæmper for kildekritik, noget der måske blev slettet fra skoleundervisningen i 70'erne?

Mvh Jan

  • 0
  • 1

Hej Jan

Nu kiggede/"google" jeg lige på Ib Borup Pedersen inden du kritiserede ham for en 2002-artikel og Peder fik ham over på den værste del af venstrefløjen - er det ikke kildekritik?

Tror nok, at Ib Borup Pedersen kan sin egen kildekritik!

Men hvis I vil sloges i egen hule - så ingen problemer her ...

  • 0
  • 0

Der er ikke noget nyt i glyphosat ikke nedbrydes "over en nat". I Danmark har man tidligere målt halveringstider på op til 1000 dage, men det kommer meget an på jordens karakter.

En ting der kan sænke nedbrydningens hastighed er, hvis stoffet er bundet ekstra hårdt til jordpartiklerne og dermed bliver svært tilgængeligt for mikroorganismerne. Den stærke binding gør naturligvis også stoffet mindre mobilt og mindre økologisk relevant. Det vejer tungt i den anden skål.

Geus finder altovervejende glyphosat og AMPA i drænvand, som jo indeholder en del jordpartikler skyllet ned gennem makroporer. Det tyder på at her netop er tale om hårdt bundet glyphosat.

  • 1
  • 0

Nu kiggede/"google" jeg lige på Ib Borup Pedersen inden du kritiserede ham for en 2002-artikel og Peder fik ham over på den værste del af venstrefløjen - er det ikke kildekritik?

@SPA, Jeg kritisrede selve 2002-artikelen og ikke Ib, dels Ib's benyttelse heraf. Om Peder skulle have fået Ib over på venstrefløjen, skal jeg ikke blande mig i, blot bemærke at ensidig fokus mht. GMO ikke gavner forsøg på objektivitet i debat. Det samme gælder bidrag fra udenlandske undersøgelser, uden at bemærke de forskellige forudsætninger og forhold.

Men hvis I vil sloges i egen hule - så ingen problemer her ...

Dansk grammatik er svært, så jeg vælger at ignorere dette!

Mvh Jan

  • 0
  • 0

Geus finder altovervejende glyphosat og AMPA i drænvand, som jo indeholder en del jordpartikler skyllet ned gennem makroporer. Det tyder på at her netop er tale om hårdt bundet glyphosat.

Netop, og uden at jeg kender til de typer lermineraler forsøgsjordene indeholder, vil disse makroporer/sprækker dannes når det er meget tørt. Jo nærmere vi kommer på markkapacitet, forykkes porestørrelsesfordelingen grundet kvælning. Så denne transport til dræn er et forbigående fænomen, skulle dræn ligge dybere mindskes risikoen yderligere. Rilleerosion ved vi hvordan vi kan kontrolere, men det nævnes ofte i udenlandske artikler.

Mvh Jan

  • 0
  • 0

Ib Borup Pedersen:

Til Peter Wierstad Jeg kan oplyse at jeg ikke tilhører den politiske venstrefløj, er faktisk medlem af venstre, det forhindrer dog ikke at jeg kan se med kritiske øjne på det landbrug som jeg selv er en del af.

Din historieundervisning er muligvis ikke den mest relevante i forhold til emnet.

Jeg vedhæfter her et link fra USA hvor de har analyseret for kemirester i overfladevand, afstrømning og så videre, det er dugfriske undersøgelser.

http://www.usgs.gov/newsroom/article.asp?I...

Ang. din kommentar om historikken: Du burde vel være bekendt med, at man i en offentlig debat ikke henviser til personen bag et indlæg, men til indlægget.

Jeg antyder ikke noget om dit politiske tilhørsforhold - tvært imod skriver jeg positivt, at jeg ikke kender det. Jeg prøver at forklare paradokset med fremvæksten af denne kræftbyld af irrationel "bekymring", der er vokset op i et miljø, der ellers - i modsætning til konservatismens opfattelse af forudbestemthed - bygger på en rationel bedømmelse af samfundets dynamik. - Disse misopfattelser finder man jo selvfølgeligt igen i - og de bruges som propaganda af - de traditionelt konservative - også "konventionelle" svinebønder.

Dine linker - nu sidst til oversigtigen over studier af glyfosat og AMPA i overfladevand og luft i USA - er et typiskt eksempel på forsøg på at manipulere ved at udvælge oplysninger helt uden for sin sammenhæng for at begrunde sit eget subjektive standpunkt. - Flere af disse undersøgelser - dem der analyserede pesticider i vandløb - har for øvrigt tidligere været kommenteret i en artikel her, og jeg påviste da, at en studie af disse undersøgelse viste, at koncentrationen steg med flere hundrede procent, når vandløbene havde passeret en by. - Grundejeres brug af glyfosat på pladser og langs veje, hvor det ikke bindes i jord, er altså - selv i dette intensivt dyrkede område - den største "synder".

Undersøgelserne fortæller i virkeligheden bare det, vi alle ved: Med dagens ufatteligt følsomme analyseværktøjer kan man detektere praktisk alle flydende og flygtige stoffer, der bruges og produceres, næsten hvor som helst. Skal det give mening i en debat om forbud, skal det sammenholdes med faren for skadevirkninger. - Mht. glyfosat og AMPA er der ikke - så vidt mig bekendt - konstateret skadevirkninger hverken i naturen eller hos dem, der håndterer stoffet eller indtager den føde, der er behandlet med midlet. - Da bliver disse oplysninger af akademisk interesse.

  • Fortæller det lidt om din seriøsitet, at du formår at lave hele to fejl i mit korte navn?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten