Ny rapport: Det koster 14,4 milliarder at udrydde svine-MRSA – så det lader vi være med
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny rapport: Det koster 14,4 milliarder at udrydde svine-MRSA – så det lader vi være med

Opgaven med at udrydde svine-MRSA i Danmark ville være enorm, ja nærmest umulig. Alene problemet med at finde de MRSA-fri grise og forhindre dem i at smitte hinanden eller undgå, at ansatte i landbruget bringer smitten med ind i stalden, ville være svært at løse. Illustration: Yftach Herzog/Wikicommons

Danmark skal ikke kopiere Norge og forsøge at udrydde de antibiotika-resistente svine-MRSA-bakterier i staldene. Omkostninger er ude af proportioner med gevinsterne, konkluderer en ny rapport

Den er skrevet af en ekspertgruppe, som fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) genindkaldte sidste år for at komme med forslag til, hvordan de resistente bakterier i de danske svinestalde kan holdes nede.

Norge har med sin beskedne produktion på ca. 1,6 millioner svin årligt været konsekvent og slået alle inficerede besætninger ned, desinficeret staldene og bragt smittefri grise ind. Det har virket.

Læs også: Trods sanering: Seks nye tilfælde af MRSA i Norge

Men, pointerer eksperterne, da nordmændene begyndte, havde under én procent af sobesætninger svine-MRSA. I Danmark er situationen en helt, helt anden. For det første opdrætter vi ca. 33 mio. grise årligt. For det andet – og vigtigere – er så godt som alle besætninger inficeret.

Ikke blot bliver det vanskeligt at finde de MRSA-fri grise og forhindre dem i at smitte hinanden. De fleste, som i dag arbejder i landbruget, er også inficeret, og de bringer smitten med sig ind i staldene. Det er bl.a. sket i Norge, hvor svine-MRSA er blevet genintroduceret af mennesker, som havde arbejdet i danske stalde.

En enorm og bekostelig opgave

Opgaven med at udrydde svine-MRSA i Danmark er i dag er derfor enorm. Det vil ifølge en ny rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet tage fem år, men det stopper ikke udgifterne. For også i de efterfølgende ti år skal udbrud af svine-MRSA slås ned.

Den samlede pris for at slippe af med svine-MRSA løber derfor op i 14,4 milliarder kroner over 15 år. Det er, har KU-forskerne understreget, endda et konservativt bud. Samtidig vil op til 4.500 arbejdspladser forsvinde, mens saneringen af staldene står på, ikke kun ude på gårdene, men også på landets slagterier.

Beregninger viser desuden, at der slet ikke er de store summer at spare i sundhedsvæsnet. Svine-MRSA er nemlig langtfra den mest alvorlige, udbredte eller dødelige udgave af de resistente stafylokokker.

Læs også: Landbruget: Svine-MRSA er kun et hjørne af en global udfordring

Ganske vist koster det i omegnen af 20.000 kroner, hver gang en landbrugsmedarbejder bliver smittet med svine-MRSA. Det løber dog ikke op i mere end 43 millioner kroner årligt, viste en rapport fra det daværende Kora (som i dag hedder Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) i 2014. Det beløb er kun vokset lidt i dag, skønner Sundhedsstyrelsen.

Nej til forsøg på Bornholm

Mindre radikale løsninger end den totale udryddelse af svine-MRSA har også været foreslået i den danske debat om MRSA, men dem skyder Esben Lundes eksperter ned et ad gangen.

For det første har der været forslag om at starte med et geografisk område, f.eks. Bornholm, for at se, om det var muligt der at udrydde de resistente bakterier. Nej, lyder konklusionen.

»For at sanere en landsdel/region kræves i princippet de samme tiltag« som for at udrydde MRSA i hele landet, skriver eksperterne. »Dertil kommer yderligere restriktioner i form af handel ind i regionen.« Det vil gå særligt hårdt ud over avlsdyr, som sælges i hele landet, og hvor begrænsninger af transporten »vil være forbundet med et større tab i avlsfremgang.«

Det kan næppe heller lade sig gøre at etablere en MRSA-fri produktionslinje, med andre ord at markedsføre MRSA-fri grise til kunder i Danmark og udlandet.

»MRSA-ekspertgruppens bemærker til MRSA-fri produktionslinjer, at det rent fagligt er meget vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om risikoen for reinfektion af husdyr-MRSA fri besætninger kan bringes ned på et acceptabelt niveau. Derfor stiller ekspertgruppen sig tvivlende over for etablering og især fastholdelse af husdyr-MRSA-fri produktionslinjer i Danmark, fordi reinfektionsrisikoen i en årrække vil være stor.«

Det er en anden måde at sige på, at de danske og udenlandske kunder må leve med, at der er resistente bakterier i deres svinekød, så langt frem øjet rækker.

Den gode nyhed er, at eksperterne fortsat ikke mener, at svine-MRSA smitter gennem kødet. Så der er ingen gevinst for folkesundheden ved at sælge en lille mængde bakterie-frit kød.

Der er også gode nyheder for andre produktionsdyr end konventionelle svin. Dem mener eksperterne ikke, at der er grund til at fastlægge særskilte handlingsplaner for nu og her, heller ikke selv om der er fundet svine-MRSA i 16 procent af stikprøverne i mink. I stedet skal jævnlige screeninger overvåge, at bakterierne ikke spreder sig yderligere.

Økologisk drift gør syge svin raske

Det allermest glædelige er den økologiske produktion. Økologerne køber nemlig nogle af deres grise fra konventionelle avlere. De har således MRSA, når de ankommer til de økologiske besætninger.

»Efter nogen tid på friland kunne der fra de samme dyr i de fleste tilfælde ikke længere påvises husdyr-MRSA, ligesom de medarbejdere, som passede dyrene i reglen heller ikke var smittede med MRSA,« påpeger rapporten.

»Der er således meget, der tyder på, at adgang til udearealer stærkt nedsætter mængden af husdyr-MRSA. Det er endnu uvist præcist, hvad dette skyldes, men en arbejdshypotese er, at grisene på friland ikke hele tiden udsættes for smitte fra støv og tæt berøring med andre dyr, eftersom dyretætheden er lavere, ligesom det at kunne rode og rulle sig i græs, jord eller mudder kan tænkes at fjerne bakterierne fra hud og næse.«

I stedet for store og meget dyre tiltag kommer eksperterne med en lang række anbefalinger til, hvordan smittespredningen fra staldene kan holdes nede, og hvordan sundhedssektoren bedre kan håndtere og begrænse udbredelsen af bakterierne.

Læs også: Konventionelle svin har ti gange så meget MRSA som økologiske

Samtidig er der forslag til forskningsprojekter, som bl.a. skal afklare, om det er muligt at nedbringe smittetrykket i staldene.

Fødevareminister Esben Lunde Larsen lægger i sin pressemeddelelse vægt på, at det er en enig ekspertgruppe, som står bag anbefalingerne. Det var ikke givet, fordi der var stor debat om gruppens sammensætning. Således kom lederen af Hvidovre Hospitals Videncenter for MRSA, overlæge og professor Henrik Westh, først med i gruppen i sidste øjeblik.

»Med disse anbefalinger er vi nu godt rustet til at lægge en køreplan for den fremtidige indsats mod husdyr-MRSA,« mener ministeren, der lover at drøfte anbefalingerne med Folketingets partier.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad med for en gangs skyld at lade dette ekstremt dysfunktionelle erhverv betale, hvad det ikke kan betale, dvs. lad det gå ned!

Det er ikke samfundets problem, hvis erhvervet går ned. Og måske skulle vi lære, at lade finanssektoren æde sine tab selv. Det er nemlig finanssektoren, som er den egentlige forbryder her.

Det koster mere end ti milliarder i offentlig støtte om året, og det er mere pr beskæftigede i erhvervet, end hvad en bistandsklient får.

Det koster i tab af biodiversitet, forsvindende livskvalitet på landet, ødelagte grundvandsreserver og vandmiljøer i og omkring landet.

Importeret sojaprotein fra lantinamerika er en økologisk katastrofe for regionens natur.

Sagen om de kuperede haler, 97 % af pattegrisene får stadig deres haler klippet af, flere år efter en frivillig aftale med erhvervet om at holde om med det.

Problemet her, som i fiskerierhvervet, er kapitalintensiteten, også kaldt belåningsgraden: Stordrifter vidner om alle de penge, som den finansielle sektor har skabt som lån i dysfunktionelle aktiver.

Det er med landbruget som med kvotekongerne, ganske få individer/selskaber ejer hele lortet, og har taget finanssektoren som gidsel, hvorfor samfundet må betale, fordi de i sidste ende uduelige mainstreamøkonomer ikke vil indrømme hvordan pengene skabes og hvordan det økonomiske system sparkes kunstigt op på samfundets bekostning med falske penge, lånepenge, bankpenge, kreditpenge, det som Schumpeter kaldte markedsendogent skabte penge i sin bog fra 1930, Das Wesen des Geldes, og som har været den økonomiske såkaldte videnskabs største tabu siden.

https://gylle.dk/hvad-faar-vi-ud-af-stoett...

  • 39
  • 5

... for landbruget og deres medløbere, at forhale MRSA problemet i så lang tid, at prisen for at komme dette uvæsen til livs, er så tilpas høj at det i praksis ikke vil ske.

Man kan jo kun sige tillykke til Danmarks mest understøttede erhverv, et erhverv det gang på gang forstår at sno sig uden om sine selvskabte problemer og efterfølgende leverer regningen videre til samfundet.

Hvornår er nok, nok ?? - og hvornår formåer Landbruget at tage ansvar selv, i stedet for blot at lade stå til....

  • 44
  • 4

Man kan jo kun sige tillykke til Danmarks mest understøttede erhverv, et erhverv der gang på gang forstår at sno sig uden om sine selvskabte problemer og efterfølgende levere regningen videre til samfundet.

Hvornår er nok, nok ?? - og hvornår formår Landbruget at tage ansvar selv, i stedet for blot at lade stå til....

Svaret er dit og mit.

Man kan i sandhed tvivle på vort demokratiske samfunds integritet og forpligtende karakter (liberalisterne inden for landbruget har ingen integritet/frihed og ansvar hænger ikke sammen for dem, ansvaret for deres fejl tøres konstant af på alle andre). Men hvis vi har noget at tro på, så er svaret vores.

Henrik Hansen har under alle omstændigheder stillet det rigtige spørgsmål. ( så langt så godt)

  • 8
  • 2

Hvis man ikke kan fremstille ens produkt i en tilfredsstillende kvalitet, så må man lukke produktionen... Sådan er det i alle andre brancher, hvorfor skal landbruget have særstatus...

  • 26
  • 2

Jo jo alt kan skaffes kræver såment bare tid til at omlægge en solid del jord til økologisk produktion så du arbejder mindst md en tidshorisont på 5-8år + du skal bruge et større areal for at levere samme mængde foder som fra konventionelt drevet jorde. Vi kan selvfølgelig også bare importere "øko" foder fra udlandet hvor man ikke er så hysterisk med hvad man kalder økologisk men måske er det tanken der tæller?

Problemet er ikke at der ikke kan og skal gøres noget ved det men at forbrugerne ikke vil betale, stiger prisen på dansk svinekød så vælger forbrugerne det fra og køber udenlandsk uanset hvad folk påstår når de bliver spurgt, pris betyder mere end noget andet for langt hovedparten af forbrugerne.

Jeg er sikker på at bønderne gerne vil gøre noget men de skal også have mad på bordet og kunne mætte deres familier så når man kræver af landbruget så stil det krav for løsningerne at bankerne skal kunne godkende dem for kan de ikke det så kommer det aldrig til at ske.
Folk har en tanke om at "de svinske" bønder bare skal tvinges.. Selvsamme folk som tillader private uden viden smide store mængder sprøjtegift og kunstgødning i haverne, samme folk som producere voldsomme affaldsmængder osv. så lad den der er "ren" kaste den føste sten eller drop den forbandede dobbelt moral og kom med løsninger der kan lade sig gøre. Bare husk hvordan det gik med betalingsringen i KBH den ville rame folk på bekvemmeligheden og økonomien og så blev der råbt op uanset hvor meget det kunne have hjulpet på luftkvaliteten igen vi skal gøre noget men det er de andre der skal stå for skud. Hvorfor skulle bønderne være anderledes?

  • 2
  • 12

Man skal fra fødevarermyndighederne forlange at traditionelt opdrættet dansk svinekød mærkes med advarsel om at kødet er smittet med MRSA bakterier. Så vil salget falde og landbruget ændre adfærd!

  • 13
  • 2

Nå ja, vores indtag af flygtningen og indvandrere koster 17 mia hvert år, så i det perspektiv er 14,4 mia over de næste 15 år jo ikke så meget.

  • 3
  • 13

Folk har en tanke om at "de svinske" bønder bare skal tvinges.. Selvsamme folk som tillader private uden viden smide store mængder sprøjtegift og kunstgødning i haverne, samme folk som producere voldsomme affaldsmængder osv. så lad den der er "ren" kaste den føste sten eller drop den forbandede dobbelt moral og kom med løsninger der kan lade sig gøre. Bare husk hvordan det gik med betalingsringen i KBH den ville rame folk på bekvemmeligheden og økonomien og så blev der råbt op uanset hvor meget det kunne have hjulpet på luftkvaliteten igen vi skal gøre noget men det er de andre der skal stå for skud. Hvorfor skulle bønderne være anderledes?

@Jesper Jepsen. Mange tak for dit indlæg. Jeg er uendelig træt af den kasten mudder efter dansk landbrug der er her på sitet. Det er ikke på nogen måde fordi jeg er uenig i at mere økologi vil være fint, men holdningen med at Dansk landbrug bare skal lukkes og så vil alt blive bedre er simpelthen ikke en særlig klog tankegang. Landbruget producerer de produkter som forbrugerne vil have og det har desværre langt hen af vejen været = med det billigste produkt. Hvis efterspørgslen og dermed prisen for økologisk eller produktion med høj dyrevelfærd var stor nok så skulle produktionen nok blive lagt om. Landmænd er ikke sadistiske onde mennesker der kun tænker på hvordan de bedst muligt kan pine dyrerne og ødelægge jorden. Tværtimod, men der skal være forbrugere i den anden ende der vil betale prisen for et bedre produkt (/ mere bæredygtighed / mere dyrevelfærd).

  • 4
  • 5

Egentlig havde jeg tænkt at blive ude af denne debat, for vi var mange, som forudså, at dette ville ske. Vi gjorde hvad vi kunne for at opfordre "erhvervet" til at feje for egen dør og gøre noget ved problemet, inden det blev for sent og for dyrt, men blev mødt af en mur af bortforklaringer og benægtelser - man ville end ikke erkende at der skulle være et problem, og ethvert forsøg på at undersøge omfanget (så vi kunne tale på et oplyst grundlag) blev saboteret - endda med sagsanlæg.

Og så vender man nu på en tallerken og erkender at der er et kæmpeproblem, men siger samtidigt, at nu er det "desværre" for sent og for dyrt at gøre noget ved. Vi må bare leve med det. Hvor bekvemt...

Det er der sådan set ikke så meget mere at sige til. Men der er lige et par udsagn og gamle travere, som trækkes af stald, som jeg bliver nødt til at kommentere på.

Vi kan selvfølgelig også bare importere "øko" foder fra udlandet hvor man ikke er så hysterisk med hvad man kalder økologisk men måske er det tanken der tæller?

I forhold til MRSA (som jo på mange måder er symptom på en produktionsform, som giver syge dyr og fremmer resistensskabelse), så er øko-foder den mindst vigtige del. Den vigtigste er, at holder man dyrene under mindre kummerlige forhold, så smider de smitten.

Problemet er ikke at der ikke kan og skal gøres noget ved det men at forbrugerne ikke vil betale ...

Der er en grund til at der er øko-mærker og andre dyrevelfærdsmærker: vi vil faktisk godt betale, men vi vil vide, at vi får noget for pengene. Som producent bestemmer du selv om du vil konkurrere på pris eller kvalitet.

Men det er til gengæld et problem, at vi i mange sammenhænge ikke får et valg: når det ikke er os selv, som tager kødet op af disken, men andre der gør det på vores vegne, så udviskes ansvaret, og så får vi ikke andre parametre end pris at vælge på.

Og så skal vi danskere til at få glæden ved ordentlig mad tilbage - og ikke kun i weekenden. Men det er en anden snak.

Folk har en tanke om at "de svinske" bønder bare skal tvinges.. Selvsamme folk som tillader private uden viden smide store mængder sprøjtegift og kunstgødning i haverne, samme folk som producere voldsomme affaldsmængder osv. så lad den der er "ren" kaste den føste sten eller drop den forbandede dobbelt moral

"Svinsk" må stå for din regning, men det er en samfundsopgave at sørge for ordentlige rammevilkår. Kald du bare det "tvang" ... og ja, vi "tvinger" også folk til at sænke hastigheden på farlige strækninger. På samme måde, vil jeg heller ikke være afvisende overfor, at vi som samfund kommer til at "tvinge" dem, som køber ind på vore vegne, til at fortælle, hvad der er i "frikadellen" - for "billigt" har også en pris.

Mine knapt 0.1 ha er gift- og sprøjtefri. Jeg fjerner ukrudt på "gårdspladsen" mekanisk eller med varme, og jeg komposterer mit eget haveaffald. Halvdelen af plænen får stort set lov til at passe sig selv, så der bliver plads til blomstrende kløver og andet "ukrudt" - og jeg har et "hegn" på tre-fire meters bredde, som nok bliver tyndet lidt, når det breder sig for meget, men hvor afklip mv. ellers får lov til at lægge i fred.

Jeg er startet - er du villig til at følge med? Men halvdelen af dine marker er måske i overkanten, og gårdspladsen for stor og tiden for knap til at undgå round-up? Eller skal vi blive enige om, at der er tale om "whataboutery" - på god dansk: du kan ikke bruge andres synder til at undskylde dine egne. At, hvad jeg gør i min have, i høj grad er ligegyldigt i en diskussion om landbruget, og i særlig grad i en diskussion om MRSA hos svin?

Bare husk hvordan det gik med betalingsringen i KBH

Lige nu er vi mange som følger med i slaget om Amager Fælled (se f.eks. artiklen "Knoldet mjødurt-krigen" fra Weekendavisen 4/8-17). Her ligger et større urørt område lige op af vores hovedstad, et område som af forskellige årsager har fået lov at ligge urørt (en del af forklaringen er efter sigende, at et areal blev udlagt til losseplads, men aldrig benyttet til formålet). Her er en helt uset artsrigdom og en utrolig variation, hvor arter med vidt forskellige behov trives i umiddelbar nærhed af hinanden.

Men arealet skal nu sælges for at dække et stor underskud i planen om "by-udvikling" på Amager. Og det "råber" vi ofte og gerne, og mindst lige så højt, op om. Men i andre sammenhænge. Så I skal ikke tro, at I er noget særligt.

PS: I øvrigt skulle området efter sigende være blevet noget særligt i dansk sammenhæng, hovedsageligt fordi at det aldrig er blevet pløjet. De særlige mikrobiotoper, som er opstået, er derfor aldrig blevet mudret sammen til en stor ensartet masse. Derfor er der plads til mangfoldighed, og flora og fauna specialiseret til særlige forhold. Så på mange måder er ploven nok værre end sprøjten. Men det er vist en anden diskussion.

  • 17
  • 1

pris betyder mere end noget andet for langt hovedparten af forbrugerne

Det er ikke sandt. Bare fordi noget er nærliggende behøver det ikke at være rigtigt.
At tale nedsættende om sine medmennesker gavner ingen og påstanden modsiges af salget af mærkevare, luksus biler, rejser o.s.v.

stiger prisen på dansk svinekød så vælger forbrugerne det fra og køber udenlandsk

Det kunne let forhindres med en retvisende varedeklaration. Danske fødevare har ord for at være verdens bedste, så der burde ikke være noget de skal holdes hemmeligt.

tillader private uden viden smide store mængder sprøjtegift og kunstgødning i haverne

Hvilke aviser står det i udover Landbrugsavisen og Maskinbladet der kun eksistere for at levere uhæderlig propaganda med det eneste formål at holde landbrugerne hen med løgnehistorier!
Alle andre medier fortæller at private dropper sprøjtegift. Giftsalget til private styrtdykker. Salget af økologiske fødevare stiger næsten lige så hurtigt som salget af industrigrise falder. Selv ikke kongehusets mange reklamerejser for at sælge industrisvin har kunne forhindre et faldende salg.

Hvorfor skulle bønderne være anderledes?

Det er de heller ikke, men industrien der levere forbrugsmaterialer til landbrug i Europa har en omsætning på over 100 milliarder. En promille af den omsætning går til at levere beroligende forklaringer på alt hvad der kan skade deres forretning. Derfor høre vi om og om igen at forbrugerne er nærige og alle landbrugskemikalier er ganske ufarlige. Det er ved at gå op for den almindelige forbruger at det er løgn og derfor falder salg af sprøjtegift til private samtidig med salget af konventionelle fødevare også falder.

  • 14
  • 2

Derfor høre vi om og om igen at forbrugerne er nærige og alle landbrugskemikalier er ganske ufarlige. Det er ved at gå op for den almindelige forbruger at det er løgn og derfor falder salg af sprøjtegift til private samtidig med salget af konventionelle fødevare også falder.

Jamen når nu alle forbrugerne er ved at få øjne så løser problemet jo helt sig selv. Når forbrugerne gerne betaler nok til at det simpelthen ikke kan betale sig at sprøjte så går landmændene over til produktion uden kemikalier. Altså sørg for at forbyde de mest problematiske kemikalier og så sørger forbrugerne for i løbet af en kort årrække at resten forsvinder.

  • 1
  • 4

Vi har i løbet af de sidste par årtier i Danmark opbygget et gastronomisk niveau, der er i verdensklasse .. og vi kom godt nok fra et temmelig ringe niveau.

Hvordan kan det være, at de konventionelle bønder ikke følger med i den kvalitetsudvikling, der har været i restaurationsverdenen m.m. ? Bare at opdrætte halekuperede smågrise burde være billigere og nemmere i Polen, Ukraine eller Kina.

Hvorfor ikke udvikle nogle produkter, der ikke skal sendes til Italien for at blive til en 'Parma-skinke' ?

Med andre ord: sats på kvalitet og forædling i stedet for kvantitet.

  • 17
  • 2

Altså sørg for at forbyde de mest problematiske kemikalier og så sørger forbrugerne for i løbet af en kort årrække at resten forsvinder.

Næ jeg vil ikke forbyde kemikalier, eller tobak og alkohol for den sags skyld.

Det skal stå på varedeklarationen hvad der er medgået af materialer, hvordan det er fremstillet og hvad jeg kan forvente produktet indeholder. For min skyld må den årlige statslige bistand på 11+ milliarder gerne gøres afhængig af produktionsmetode, materialer og kemi varedeklareres.

Prøv at se hvad der står på en pose hvedemel i dit lokale supermarked og sammenlign oplysningerne på posen med indholdet af nedenstående link hvor jeg har samlet alle de uhyrligheder dit hvedemel kan have oplevet på sin vej fra mark til bord:

http://tvendager.smartlog.dk/ka-de-nu-os-p...

  • 2
  • 4

Citat fra artiklen:
»Der er således meget, der tyder på, at adgang til udearealer stærkt nedsætter mængden af husdyr-MRSA. Det er endnu uvist præcist, hvad dette skyldes, men en arbejdshypotese er, at grisene på friland ikke hele tiden udsættes for smitte fra støv og tæt berøring med andre dyr, eftersom dyretætheden er lavere, ligesom det at kunne rode og rulle sig i græs, jord eller mudder kan tænkes at fjerne bakterierne fra hud og næse.«

Jeg er overhovedet ikke biolog, men for en lægmand som mig virker forklaringen ret indlysende, hvis man ser det fra et evolutionsperspektiv:

MRSA-bakterierne, har undergået en mutation, som optimerer dem til et liv i et antibiotika-fyldt miljø. Normalt kan man ikke optimere noget til een situation, uden at det får dårligere egenskaber i andre situationer. Det virker derfor nærliggende at antage, at denne mutation har medført forringelser på andre punkter, så de nu er dårligere i stand til at klare sig i et ikke-antibiotikafyldt miljø, end deres ikke-muterede fætre og kusiner er.

Så er forklaringen ikke bare så simpel, at MRSA bliver udkonkurreret af almindelige "sunde" ikke-resistente bakterier, når grisene kommer ud i et antibiotikafrit miljø?

  • 16
  • 1

Jeg har altid undret mig over dansk landbrugs ageren i Feta-sagen. Men efter at have set flere sager af samme slags er det ved at gå op for mig, at dansk landbrug er totalt blottet for evne til at tænke strategisk og positionere sig til de ændrede vilkår, når de af omverdenen presses ind i en ny fremtid.

I stedet bruger de igen og igen den samme opskrift: Kæmp imod og/eller benægt, indtil man til sidst bukker under for det ydre pres og står uden en brugbar plan B. Forsøg derefter at få omverdenen til at forstå, hvor synd alting er for landmændene.

Jeg synes egentlig, ovenstående er meget symptomatisk for MRSA-sagen. På et eller andet tidspunkt i fremtiden får vores eksportmarkeder den ide, at de ikke længere vil tillade kød med MRSA. Og så er dansk landbrug på røven, fordi de har brugt alle deres kræfter på at kæmpe imod og benægte i stedet for at bringe sig i position til at kunne konkurrere under de nye krav.

Tilbage til Feta-sagen:
Feta-sagen stod på i rigtig mange år. Som jeg husker det, var det lige fra min barndom og et pænt stykke op i voksenlivet. Græske bønder ønskede eneret på navnet Feta, og dansk landbrug kæmpede naturligvis imod, fordi de havde en stor eksport af Feta. At de kæmpede imod, kan jeg sagtens forstå. Men at de overhovedet ikke forberedte sig på, hvad der skulle ske, når de tabte kampen, har jeg aldrig fattet.

Dansk landbrug havde et opdyrket marked for Feta. De havde bevist, at de kunne skabe et verdenskendt og anset varemærke (Lurpak for smør). Hvorfor pokker brugte de ikke tiden på at skabe et nyt varemærke, særskilt anvendt på Feta-produkterne?

Kunne de vænne kunderne til at gå efter dette varemærke, kunne de langsomt nedtone Feta-betegnelsen på deres eksisterende emballage og i deres eksisterende markedsføring - måske helt uden at øge markedsføringen for at introducere deres nye varemærke. Så havde de været i en optimal position i forhold til konkurrenterne, den dag forbuddet mod ikke-græsk Feta var en realitet.

Men nej, kæmp imod, indtil det er for sent, og man ikke har en plan B. Det var opskriften i Feta-sagen, og det er opskriften nu.

  • 17
  • 0

Men nej, kæmp imod, indtil det er for sent, og man ikke har en plan B. Det var opskriften i Feta-sagen, og det er opskriften nu.

Ikke det?
"Den danske fællesbetegnelse bliver salatost eller salat-tern, mens de største danske producenter af fetaosten, Arla og Nordex Food, har valgt at skifte feta ud med henholdsvis Apetina og Taverna."
https://www.b.dk/mad/farvel-til-dansk-feta
http://www.dairyreporter.com/Ingredients/H...

  • 1
  • 9

Ikke det?
"Den danske fællesbetegnelse bliver salatost eller salat-tern, mens de største danske producenter af fetaosten, Arla og Nordex Food, har valgt at skifte feta ud med henholdsvis Apetina og Taverna."


Øh, ja? Da man indså, at kampen var uigenkaldeligt tabt, var man naturligvis nødt til at komme op med et nyt navn. Hvad skulle man ellers have gjort?

Den slags brandslukning på grund af manglende forudseenhed kan næppe kaldes strategi.

Min kritik gik på, at man ikke havde brugt de mange år mens kampen stod på til at køre et varemærke i stilling. Det ville have været langt billigere på det tidspunkt, fordi man blot kunne have tilføjet varemærket side om side med Feta-betegnelsen på emballager og i markedsføringen, så forbrugerne lige så stille kunne vænnes til det nye varemærke.

  • 9
  • 1

Læs om sagen her(særligt side 7):


Hvad skal jeg læse der?

At man i sidste øjeblik var nødt til at finde på nye navne, da sagen var uigenkaldeligt tabt?
Jojo, det har vi jo allerede været inde på.

At mejerierne ikke klynkede i eget fagblad?
Det gjorde de altså så sandeligt i dagspressen.

At forløbet kun tog 5 år?
Det er jo ret tydeligt, at bladet har skåret starten af tidslinien. Man kan jo ikke starte med en stævning, uden at der er foregået noget i forvejen.

  • 14
  • 1

@Jan C Damgaard. Du skriver:

Muhamed-krisen har nok været det største tab for mejeri-eksporten.

Muhammed krisen ramte nok - kortvarigt - dansk mejerieksport, meeen ... Finans.dk

Eksporten af danske mejerivarer satte i 2006 rekord trods Muhammed-krise og faldende EU-støtte.

Ok, Muhammed-krisen var nok ikke lige til at forudse strategisk for landbruget - men den Venstre-ledede regering håndterede den jo ikke lige til UG-kryds-og-slange. Man kunne jo have taget det møde med ambassadørerne, de bad om? Men det er en helt anden historie ;)

  • 10
  • 1

Hvad skal jeg læse der?

At der allerede var en plan B hvor den største andel af omsætningen var. Hjemmemarkedet blev først tilpasset da slaget var tabt. Der er forskel på eksporten og hjemmemarkedet. Så strategien har været dobbelt ift. feta-sagen.
Det er muligt at de landmandsejede andelsselskaber kunne være mere professionelle, men i denne sag blev eksporten prioriteret højt.
Der var også klager fra flere andre (større) EU-lande, så Dansk Landbrug har ikke klynket specielt meget.

  • 1
  • 7

Kunne man ikke leve en mærkning ala "salmonella-fri" - det har da gjort meget for at fjerne salmonella i Danmark.

Man kunne også importere svensk og norsk svinekød, og markedsføre det som "MRSA-fri".

Jeg undrer mig over at der ikke er indhentet kommentarer fra politikerne. Er artiklen bare en afskrift af Esben Lunde Larsens pressemeddelelse? Det borger jo for troværdigheden,,,

  • 5
  • 2

indfør samme regler som der er ved mund og klovsyge.
Nedslagt hele besætningen på stedet der har MRSA. Alt andet giver ikke mening. Start forfra men svin der ikke har MRSA. Så er problemet løst efter et par uger.

  • 3
  • 3

men mon ikke lige man lige skal have banker og kreditforeninger med på idéen ?

Spændende hvad de mon vil synes om en pause på et par år i gældsafviklingen, indtil besætningerne er bygget op igen med nogle millioner MRSA-frie smågrise, der jo lige skal produceres først...

Men selvfølgelig, milliarderne sidder jo sommetider løst, så hvem ved ?

  • 2
  • 0

Og hvis det skulle lykkes at udrydde MRSA, så vil jeg garantere for, at de hurtigt kommer igen. Ukrudt forgår ikke så let og "Survival of the fittest". Darwin har ikke levet forgæves. At forsøge at udrydde MRSA i danske svinestalde vil være et enormt spild af ressourcer. Andre dyr huser også MRSA. MRSA er slet ikke så hyppigt sygdomsfremkaldende hos mennesker og kan i påkommende tilfælde behandles med f.eks non-antibiotika (goggle disse).

  • 4
  • 4

Og hvis det skulle lykkes at udrydde MRSA, så vil jeg garantere for, at de hurtigt kommer igen

Næ, det er forkert!
MRSA får slet ikke fodfæste hvis svinene gives rimelige forhold at leve under.
Det er udelukkende for at spare et par kroner pr måltid at svinene holdes under sygdomsfremkaldende og koncentrationslejer lignende forhold.

Måske er det fordi stadig flere ikke finder det i orden, og er bekymrede for sygdomsrisiko at salget af konventionelt fabrikerede svin falder og der sælges stadig flere økologiske svin.

Der burde i det mindste stå på emballagen at svækkede, ældre, og raske personer med implantater, risikere at dø fordi vi absolut skal spare et par kroner på det unaturligt billige svinekød?

  • 5
  • 3

Det vil nok aldrig vise sig, hvem der får ret, for de kan ikke udryddes, da de vil vedblive at dukke op, uanset hvilke forhold man tilbyder dyr og mennesker. I både teori og praksis vil jeg garanteret få ret, for andet er naiv ønsketænkning.

  • 1
  • 0

Og hvis det skulle lykkes at udrydde MRSA, så vil jeg garantere for, at de hurtigt kommer igen.

Helt enig såfremt man fra det traditionelle danske landbrug fortsætter den nuværende produktionsform!

Andre dyr huser også MRSA. MRSA er slet ikke så hyppigt sygdomsfremkaldende hos mennesker og kan i påkommende tilfælde behandles med f.eks non-antibiotika (goggle disse).


Desværre er det ikke korrekt!
Der findes ikke noget antibiotikum som med sikkerhed kan udrydde MRSA!
For de patienter som er svækket af anden sygdom eller dem som får indsat diverse metal og kunststof i kroppen kan en MRSA-infektion meget nemt betyde døden.

Heldigvis er MRSA infektion hos 95% ligegyldig og går over af sig selv. Men de sidste 3-5% med MRSA infektion - ja de får problemer.
Så spørgsmålet er om vi vil acceptere dette?

  • 6
  • 1

"Survival of the fittest" bliver nævnt i debatten om MRSA, som modargument for nedslagtnings af svinebesætninger. hvilket jo er rigtigt.

Nu er det jo produktionsformen som favorisere MRSA.
Normalt er det give-and-take for mikroorganismer egenskaber.
Fjern heller fordelen ved at være multiresistens end hovedløst nedslagtning.

Det er vel "hovedløst nedslagtning", som koster 14 mia eller er det mig som er forkert på dem?

Har da tidligere læst i Ingeniøren at det kun kostede godt 250 mio ved produktion af 14 mio slagtesvin.

"fravænne grisene efter fem uger i stedet for fire. Det koster godt 14 kroner per slagtesvin,"
"Lavere proteinindhold i foderet koster knap 5 kroner per svin, mens det er stort set gratis at forbedre hygiejnen i svinestaldene."
kilde: https://ing.dk/artikel/smaagrise-faar-fem-...

Så hvorfor kommer de med et tal der 50 gange større?

Chris: Chef jeg kan ikke komme på arbejde, der er simpelthen for langt (40.075 km).
Chefen: Du kommer inden 10 minutter, eller du er fyret.
Chris: Okay chef

  • 4
  • 0

I både teori og praksis vil jeg garanteret få ret, for andet er naiv ønsketænkning.

Når emnet er naiv ønsketænkning så er det virkelig naiv ønsketænkning at håbe industriel svinefabrikation foregår på samme måde om 25 år som i dag.

Koteletten smager meget bedre når grisen har været behandlet ordentligt.
MRSA, GMO, Bylder, Skuldersår, halekupering, brækkede tænder, medicinmisbrug, indespærring på et areal tæt på grænsen af dyremishandling giver alt sammen en dårlig smag i munden.
Derfor falder salget af konventionelt massefabrikeret svinekød stadig.
Den traditionelle/økologiske produktion stiger fortsat.

  • 3
  • 3