Ny rapport: Ingen alvorlig risiko ved atomlager ved Østersøen

Selv om den tyske regering vil forlænge levetiden af mellemlageret for atomaffald i kystbyen Lubmin, udgør lageret ikke nogen alvorlig risiko for hverken bornholmere, falstringer eller Østersøens dyreliv. Det vurderer Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) i en rapport offentliggjort i dag.

'Det er de danske nukleare tilsynsmyndigheders vurdering, at krav og sikkerhed i forbindelse med opbevaring af radioaktivt affald og brugt brændsel på Mellemlager Nord i Lubmin på den tyske østersøkyst er i overensstemmelse med internationale standarder og anbefalinger (IAEA Safety Standards),' skriver SIS i rapporten.

Konklusionerne bygger på et besøg på lageret, som fire eksperter fra SIS og Beredskabsstyrelsen gennemførte i juni sidste år.

Illustration: Energiewerke Nord

»Vi synes, at det så meget fornuftigt, professionelt og betryggende ud,« siger specialkonsulent Haraldur Hannesson fra SIS

Mellem jul og nytår fik flere danske politikere og miljøfolk ellers julefrokosten galt i halsen, fordi direktøren for det statsejede selskab Energiewerke Nord Gmbh (EWN), der driver atomaffaldslageret i Lubmin, forudsagde, at lageret ikke kan lukke i 2039, som ellers har været planen.

»Alle, som ser nøgternt på det, ved, at det er det, som kommer til at ske,« sagde direktøren for EWN, Henry Cordes, til det tyske nyhedsbureau DPA den 28. december.

Tyskland åbner ikke slutlager før 2039

Mellemlager Nord opbevarer både lav- og mellemradioaktivt samt højradioaktivt affald. Oprindeligt var det planen, at begge typer affald skulle være stuvet af vejen dybt under jorden i slutdepoter i 2039, men ingen af slutdepoterne er blevet godkendt endnu.

Slutdepotet Konrad i delstaten Niedersachsen skal huse 290.000 m3 lav- og mellemradioaktivt og efter planen åbne i 2019. Men det er endnu ikke blevet endeligt godkendt. Derfor har de tyske myndigheder allerede givet EWN tilladelse til at opbevare det lavradioaktive affald i Lubmin på ubegrænset tid. En af årsagerne til at trække tiden er ifølge rapporten, at radioaktiviteten i en del af det lavradioaktive affald kan nå at henfalde så meget, at affaldet kan frigives som normalt affald.

Endnu større problemer har tyskerne imidlertid med det højradioaktive affald.

Efter det i 2010 kom frem, at der var massive problemer med indsivende vand og tærede beholdere i saltminerne Asse 1 og Asse 2, som man i årevis har brugt som mellemlager for atomaffald, pegede pilen på det specialbyggede mellemlager i Gorleben ved Elben. Men heftige folkelige protester fik i november den tyske regering til at genstarte processen med et at finde et endeligt hvilested - et såkaldt slutlager - for landets værste atomaffald.

Politikernes hiven i nødbremsen betyder imidlertid, at der sandsynligvis ikke vil være etableret et slutlager for den farligste del af atomaffaldet, når driftstilladelsen for mellemlageret i Lubmin udløber i 2039. Så hvis Henry Cordes får ret, kommer bornholmere og falstringer til at bo 100 km fra det højradioaktive affald i mange flere år end forventet.

DF og Greenpeace protesterer

Risikoen for at mellemlageret ikke som planlagt kan lukke i 2039 har fået både Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann og Greenpeace op af stolene.

»Tyskernes planer er uacceptable for Danmark,« har Jørn Dohrmann fortalt til Der Nordschleswiger, mens Tarjei Haaland fra Greenpeace kaldte levetidsforlængelsen en provokation i Politiken.

»Det er ingen god løsning at lægge et stort overfladelager så tæt på Østersøen, der er et sårbart miljø. Vi har nu samme problemstilling som dengang, vi ville af med det østtyske Greifswald-atomkraftværk, der lå præcis samme sted. Den danske regering og danske politikere må på banen,« har bevægelsens talsmand Tarjai Haaland udtalt til Politiken.

Lager kan ikke sammenlignes med atomkraftværk

Der er imidlertid meget større risiko for udslip fra et aktivt atomkraftværk end et lager, understreger SIS i rapporten.

'Opbevaring af brugt nukleart brændsel og højaktivt affald i Castor-beholdere (CAsk for Storage and Transport Of Radioactive materials) er en tør og passiv opbevaring, som ikke kræver nogen form for aktiv indsats. Køling er f.eks. ikke nødvendig, idet det radioaktive indhold er tilstrækkelig afkølet, før det placeres i en Castor-beholder,' hedder det i rapporten.

'Opbevaringen af det brugte nukleare brændsel på Mellemlager Nord er således væsentlig forskellig fra opbevaring på kernekraftværker, hvor brugt nukleart brændsel placeres i vandbassiner i en mellemperiode for afkøling som f.eks. på det ulykkesramte Fukushima-Daiichi-kernekraftværk i Japan. Når det brugte brændsel er afkølet tilstrækkeligt, kan det overføres til Castor-beholdere eller anden opbevaring med kun naturlig/passiv køling,' hedder det videre.

Ifølge rapporten har ENW sat sig grundigt ind i risikoen for udslip - også til havet, som er den danske bekymring.

Lageret og beholderne er lavet af ikke-brændbare materialer, og det primære værn mod udslip af højradioaktivt affald er ifølge rapporten Castor-beholderne.

Men ifølge rapporten er godstykkelsen op til en halv meter, og beholderne vejer uden indhold op til 105 ton og med indhold op til 125 ton.

'Castor-beholderne er testet og godkendt i henhold til tyske og internationale standarder for transport og opbevaring af radioaktive stoffer. Det blev oplyst ved besøget, at selv om lageret er solidt bygget, er det især Castor-beholdernes solide og gennemtænkte konstruktion, der udgør den sikkerhedsmæssige væsentligste barriere mod udslip af radioaktive stoffer under både normale situationer og i ulykkessituationer,' skriver SIS i rapporten.

Radioaktivt vand rammer Østersøen i små mængder

Lageret har sit eget spildevandsrensningsanlæg, som renser det vand, der kan have været i kontakt med radioaktive materialer, før det udledes. Der vil dog være en lille rest af radioaktivitet i vandet, som ikke kan fjernes.

De tyske myndigheders grænse for udledning er dog aldrig blevet overskredet - og udledningen af radioaktivitet fra lageret er kun en brøkdel af, hvad den var fra det tidligere atomkraftværk Greifswald. Teknologien er den samme, som anvendes på Risø, der håndterer radioaktivt affald i Danmark.

Risikoen for udledning til Østersøen er både under normale driftssituationer og ved ulykkessituationer minimal, vurderer Haraldur Hannesson.

»De har gjort mange ting for at minimere risikoen. Der er eksempelvis dræn omkring hele lageret, så hvis der skulle ske en udsivning, så vil den blive samlet op,« siger han.

Desuden ligger lageret seks meter over højeste registrerede tidevand. Modelleringer af klimaændringernes betydning for tidevandet viser, at det højeste tidevand kan blive op til en meter højere end i dag. De danske stråleeksperter spurgte også til risikoen for en tsunami og fik det svar, at:

'...skulle en tsunami opstå, så ville højden af denne formodentlig blive lille, da havet uden for lageret er lavvandet langt ud fra kysten, hvilket ville bremse en evt. tsunami'.

Ingen planer om at udvide

I Tyskland frygter delstatsregeringen, at Lubmin kan ende som mellemlager for både lav- og højradioaktivt affald fra hele Tyskland. EWN har nemlig ifølge en tysk miljøorganisation allerede søgt om at få lov til at oplagre affald fra hele Tyskland, men indtil videre har selskabet kun fået tilladelse til at agere buffer for andre mellemlagre i en tiårig periode.

Over for SIS har Energiewerke Nord oplyst, at de 74 Castor-beholdere udgør den maksimale mængde højradioaktivt affald, som lageret må indeholde. Dog er der reserveret lidt plads til nødoplagring, hvis politiet eller grænsekontrollen får brug for at opbevare radioaktive materialer. En eventuel udvidelse kommer derfor kun til at gælde lav- og mellemradioaktivt affald.

Se rapporten her

Mellemlager Nord - Tysk lager for radioaktivt affald ved Østersøkysten - Besøg af de danske nukleare tilsyn...
[scribd:77220813]