Ny rapport: Hybridbiler banker elbiler på miljøet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny rapport: Hybridbiler banker elbiler på miljøet

Hybridbilerne vinder miljøkampen over elbilerne i en ny analyse fra danske EA Energianalyse.

De er nemlig ikke skyld i mere CO2-udledning end elbilerne, men kan køre lige så langt og lige så hurtigt som traditionelle biler.

EA Energianalyse har sammenlignet CO2-emissionen fra en mindre udbredt mellemklassebil med henholdsvis benzinmotor, dieselmotor, hybrid, plug-in-hybrid og 'ren' elbil i dag (2010) og i fremtiden (2015 og 2025).

Rapporten fra EA Energianalyse konkluderer, at forskellen mellem de forskellige biler primært består i, hvor CO2-udslippet kommer fra - kraftværkernes skorstene eller bilernes udstødning.

Energianalytikernes beregninger viser, at en elbil udleder otte procent mindre CO2 pr. kilometer end en tilsvarende bil med dieselmotor og 35 pct. mindre end en benzinbil, og at den forskel ikke vil forrykkes afgørende i 2025.

Elbiler taber på rækkevidde

Endnu værre ser miljøregnskabet ud for elbilen, hvis den skal have samme aktionsradius som benzin- og dieselbiler. Så bliver den nemlig tungere, mere energikrævende og er dermed skyld i udledning af mere CO2.

Med den langtrækkende elbil bliver der ifølge EA Energianalyse udledt 175 gram CO2 per km. Til sammenligning udleder benzinbilen 186 g CO2/km og dieselbilen 149.

Hybridbilen er derimod nede på 140 g/km. Dermed er den endda konkurrencedygtig med den almindelige lette elbil med kort rækkevidde, der udleder 137 g/km, samtidig med at hybridbilen vinder med mange længder, når det kommer til rækkevidde og hastighed.

Frem mod 2025 forventes CO2-emissionen fra især benzinbilen og elbilen dog at blive reduceret væsentligt. Disse forventninger baserer sig på en række antagelser om blandt andet udvikling af motorteknologi, batteriteknologi og elsystemets udvikling.

Billedet mellem elbilen og plug-in-hybridbilen vil dog ikke ændre sig det store for de nye tal for CO2-udledningen bliver henholdsvis 89 g/km og 91 g/km.

Hybrdibiler effektive nu

Rapporten fra EA Energianalyse er skrevet på foranledning af Energi- og Olieforum, hvis direktør, Peter Stigsgaard, opfordrer de danske politikere til at tilrettelægge afgiftssystemet for bilerne, så det fremmer udviklingen af de biler, der gør mest for klimaet - uanset energiform.

Han påpeger, at elbiler bliver en del af løsningen i takt med, at det danske el-system bliver omstillet til mere vedvarende energi, men at hybridteknik kan nedbringe CO2-udslippet i transportsektoren her og nu.

»Vi må undgå at favorisere en enkelt teknologi frem for en anden, når det stadig er så usikkert, hvilken løsning der er den mest optimale i forhold til klimaet,« siger Peter Stigsgaard.

Transportministeren er enig

Transportminister Lars Barfoed (K) meldte mandag, at han støtter, at hybridbiler skal ligestilles med elbiler og dermed fritages for den danske registreringsafgift på 180 procent.

Han fik dog ikke støtte af klima- og energiminister Connie Hedegaard (K), der påpegede, at en hybridbil kan køre udelukkende på benzin eller diesel.

En hybridbil som Toyota Prius koster i dag fra 375.000 kr. Der er kun solgt ganske få eksemplarer i Danmark.

Dokumentation

Rapporten fra Ea Energianalyse

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som jeg ser det bygger konklusionen primært på en antagelse om, at Danmark har uambitiøse mål for vedvarende energi frem mod 2025. Det er altså ikke elbilerne men energipolitiken, der er en hæmsko.

  • 0
  • 0

Natur- og biogas drevne biler (CNG) bør også vurderes på lige fod med hybrid- og elbiler med hensyn til skattefritagelse. Lidt pinligt at man idag ikke kan køre fra Sverige til Tyskland i en gasbil på grund af manglende gas stationer i Danmark. På verdensplan er gasbiler langt mere udbredte end elbiler.

  • 0
  • 0

Dette viser meget tydeligt, at der skal satses massivt på at omlægge el-produktionen mod mere vedvarende energi, hvis der virkelig skal ændres noget i det samlede billede! Det er også her el-bilerne (og plug-in hybrid) har deres fordel, idet de gør det muligt at integrere mere vind i elsystemet.

  • 0
  • 0

Jeg tror heller ikke på 100% elbiler de første mange år. At øge aktionsradius'en fra 80 til 400 km vil 5-doble omkostninger til batterier (pris og vægt!), men kun øge antal kørte km på eldrift med, løst antaget, 20-100%. En lille 50-hestes dieselhakker til at holde en cruisehastighed på motorvejsfart er en langt bedre løsning for de fleste (med batterier til at give boost ved overhalinger og Ejer Bavnehøj). I øvrigt skal denne dieselhakker helst ikke løbe hurtigere end 2000-2500 rpm, hvis den skal holde en god virkningsgrad...

Derfor synes jeg det er fornuftigt udtalt af Peter Stigsgaard, at man ser på bilernes totale klimapåvirkning, og ikke udvælger 'korrekte' teknologier, som f.eks. rene elbiler.

Når der så i fremtiden kommer mere VE, skal det afspejles i afgifterne på hhv. el og benzin/diesel. Det er den rigtige måde at gøre det på.

  • 0
  • 0

Der er vist nogle forudsætninger for beregningerne, der skal på plads her.

Det lyder for mig helt ulogisk at en elbil skulle udlede mere CO2 end en dieselbil, når den kører langt (p.t. er det vist kun Tesla Road'steren der kan køre "langt"). En elmotor skulle udnytte energien langt bedre end en brændstofmotor og CO2 niveauet afhænger i høj grad af, hvordan elektriciteten bliver produceret centralt.

Endelig hænger forureningen fra kraftværker meget sammen med, om produktionen foregår om vinteren, hvor der produceres både varme og el eller om produktionen er om sommeren, hvor der stort set kun produceres el.

Forhåbentlig bliver el-produktionen efterhånden mere CO2 fri, så man dårligt kan påstå at elbilen udsender ret meget CO2.

Derfor kræver konklusionen nogle forudsætninger og forklaringer, please.

  • 0
  • 0

Når talen kommer på el-biler har mange travlt med at kommenterer på hvor uren deres energi er fordi det kommer fra kulkraft idag....
Jeg har endnu ikke set et eksempel på at man gør det samme med benzin/dielsel biler. Jeg kan ikke tro at det er CO2 frit at udvinde deres brændstof!

  • 0
  • 0

Den eneste kendte elbil på markedet med 400 km rækkevidde er Tesla Roadster. Den har FDM tilfældigvis lige testet og de opnåede et forbrug på 200 Wh/km på danske veje og på Jyllandsringen.

CO2 udledningen ved levering af 1 kWh til forbrugeren var i 2008 på 428 gram CO2 (http://www.energinet.dk/da/menu/Klima+og+m...).

Tesla Roadster udleder altså 86 gram CO2/km ifølge FDMs test. Eller cirka det halve af hvad denne "rapport" kommer frem til.

  • 0
  • 0

Tesla Roadster udleder altså 86 gram CO2/km ifølge FDMs test. Eller cirka det halve af hvad denne "rapport" kommer frem til.

Nu er Tesla Roadster altså ikke helt almindelig og har blandt andet karrosseri af kulfiber og særlig aerodynamisk udformning.

Rapporten opererer med en "standardbil", som er tæt på f.eks. en WV polo (som altså ikke ligner en Roadster...;o).

Noget andet, som nok bliver forbigået i tavshed er, at rapporten opererer med, at el til elbiler kommer fra såkaldt "marginal elproduktion", altså en slags reserveproduktion, fordi elbiler kommer oveni det øvrige elforbrug. "Marginal elproduktion" er især baseret på kul, olie eller gas. Derfor bliver CO2 belastningen fra elbiler forbløffende høj i rapporten.

Ved at bruge el kommer forbruget ind under kvotesystemet, hvor der foreløbig er aftalt en reduktion på 20 % frem til 2020. Så uanset hvad, vil elbiler hverken give en højere eller lavere CO2 udledning end kvotesystemet foreskriver.

  • 0
  • 0

Noget andet, som nok bliver forbigået i tavshed er, at rapporten opererer med, at el til elbiler kommer fra såkaldt "marginal elproduktion", altså en slags reserveproduktion, fordi elbiler kommer oveni det øvrige elforbrug. "Marginal elproduktion" er især baseret på kul, olie eller gas.

:D

Jeg sad i mit stille sind og tænkte "mon de har regnet på hvad det betyder at elbiler er fleksibel mht til opladning og derfor kan øge udnyttelsen af vind-el?" og så viser det sig at de laver den absolut omvendte antagelse.

Hvis det er niveauet, så er rapporten lige til skraldespanden. Forhåbentligt er den kun udkommet elektronisk, så dens bidrag til CO2 udledningen er minimal.

  • 0
  • 0

CO2 "forbruger" min næsten nye Skoda Fabia 1,2 ltr., der efter 2.570 km i går i gennemsnit havde kørt 20,57 km/ltr. over de sidst kørte 503,8 km.

Den burde da vist også fritages for nogle afgifter! ;-)

  • 0
  • 0

Baldurs beregning lider så oven i købet af den mangel at FDM's test for en stor dels vedkommende foregik på Jyllandsringen, hvor Teslaen blev kørt så hårdt at batterierne blev overophedet – ikke ligefrem hverdagskost for bil.
Hvis min Fiat Punto 1.3D blev kørt på samme måde på Jyllandsringen, ville den næppe gå mere end 7-8 km/literen og ikke de 20-22 km/literen som jeg kører til dagligt.
Så det reelle forbrug for en Tesla Roadster ligger nok nærmere på det officielle forbrug som Tesla Motors opgiver på deres hjemmeside, end på FDM’s testforbrug.
Teslaens effektivitet opgives til 2.8 km/MJ, hvilket svarer til 0.09 kWh/km eller 41 g CO2/km forudsat at den kører dansk gennemsnitsstrøm (428 g CO2 /kWh)
http://www.teslamotors.com/performance/wel...

  • 0
  • 0

Det kan godt være at den omtalte rapport har en oliefarvet indstilling til elbiler, men det udelukker vel ikke nogle af fakta der præsenteres i rapporten.
Ville det ikke være mest hensigtsmæssigt at gå efter at få flere elbiler med brændstofs el-generator og større batterikapacitet (end nuværende hybridbiler) på de danske veje? Den såkaldte hybrid-hybrid-bil. På den måde vil grundlaget for det vedvarende energi marked stimuleres i overgangsfasen indtil at der er en god nok infrastruktur til at understøtte brugen af elbiler eller at der er fundet et bedre alternativ til nuværende batteri-teknologier? Omvendt set giver det heller ikke mening at lave en storstilet investering i elbiler hvis man ikke kan tanke med vedvarende energi.

  • 0
  • 0

Sitat fra rapportens side 4:
"I det nordeuropæiske el-system som Danmark er en integreret del af, er den marginale el-produktion som hovedregel baseret på kul, og i mindre grad på naturgas. CO2-emissionen ved det marginale elforbrug på lavspændingsniveau i Norden er beregnet til knap 1000 g CO2/kWh i 2010, inklusiv opstrømstab ved
udvinding."

Mao. langt over udslippene til dagens kulkraftværker! Videre er det meget sandsynlig at fremtidens biler med stor batterikapasitet vil virke som buffer for VE produktion - og bør følgelig regnes med et MEGET lavere tal for CO2 udslip ved strømproduktion.

Videre viser en tit på side 27 at specielt dielselbilerne ikke ligefrem representerer den danske bilpark.

Eller sagt på en anden måde - denne rapport bør arkiveres på samme måde som den amerikanske rapport som konkluderte at en Hummer er mer miljøvenlig end en Prius. Arkivering: Nærmeste papir-recirkuleringsanstalt.

  • 0
  • 0

Hvis man vil nedbringe CO2, er der mere perspektiv i at forbedre benzin-og diesel-motorer, samt at nedbringe bilernes vægt. Der sker jo en årlig forbedring på flere % i hvor langt bilerne kan koere på literen. Det er noget der batter.

Udsigterne til at vind og elbiler virkeligt kommer til at bidrage til elproduktionen/transportarbejdet er temmeligt dystre. Vindenergien dumpes i udlandet til spotpriser fordi ingen vil aftage den; elbiler er stadig enten noget for seniorer eller golfspillere.

  • 0
  • 0

En del af perspektivet kunne også være, at vi kørte mindre i bil, mere kollektivt, flere hjemmearbejdsdage, mere samkørsel, cyklede til bageren, lærte vores børn at de faktisk både kan gå og cykle, fælles transport af vare + mange andre ting.

  • 0
  • 0

Helt seriøst, man burde sku sættes i fængsel for at lave en sådan overskrift, Det er jo ikke bilerne i sig selv der er problemet men vores produktion af brændstof dertil der halter, Nu på grund af en useriøs og halv retarderet journalist, køber alle hybridbiler, og så trækker vi som i så mange andre energipolitiske diskussioner, lortet i langdrag og forhindrer at der kommer ændringer nu og her... Jeg syntes det er ekstremt ærgeligt at der ikke bliver lagt ekstremt meget mere vægt på elbilers fordele, for du kan jo i princippet bare selv smide en vidmølle op i din egen baghave og blive fri for alt den co2 der kommer fra kulkraft...

!!! Tag jer nu sammen og se det fra den rigtige vinkel !!!

  • 0
  • 0

Facts'ne taler jo for sig selv på grafen udfordringen er jo ikke at el-bilerne bliver mere effektive, men brændstofproduktionen, hvis politikerne ellers kan finde ud af at tage et par simple men epokegørende beslutninger så kan co2 udslippet ved produktion af el sagtens falde til det man idag bruger til fremstilling af benzin og diesel...

  • 0
  • 0

Egentlig er analysen rimeligt sober. Det eneste tvivlsomme punkt er forudsætningen om hvor el'en til bilerne kommer fra. Det skæmmer meget og gør den mindre troværdig. Ikke desto mindre, så viser den at elbiler altså ikke er så energiøkonomiske som nogle vil have det til at se ud. Det koster altså at transportere en stor klump uanset hvorfra energien kommer.
Mange af indlæggene overser det faktum, at el-biler og til dels plugin-hybrider, vil medføre mindre afhængighed af olie, da de via el kan køre på næsten alt fra kul til vind. Og det er nok så væsentligt som at regne på CO2, jeg mener selv at uafhængigheden er det væsentligste.

  • 0
  • 0

Den tanke har jeg også tænkt flere gange i løbet af denne diskussion om elbiler vs. hybridbiler vs. benzin/dieselbiler. Desværre kender jeg ikke tallene, men jeg håber da, at nogle af de andre debattører ved hvor den information findes, så vi kan få de tal med i beregningerne. Jeg tvivler på at det ikke er nogle reelle størrelser.

  • 0
  • 0

Der sker jo en årlig forbedring på flere % i hvor langt bilerne kan koere på literen

Hmmm?
Jeg havde, for nogle år siden, en 20 år gammel Golf diesel, som kørte lige knap 20 km/l (mener det var 19,7-8 stk, efter kørselsregnskabet)
En Golf diesel 2009 er opgivet til 22,2 km/l!

  • Hvor mange "flere % årlig forbedring" er lige dét? ;-)
  • 0
  • 0

Når talen kommer på el-biler har mange travlt med at kommenterer på hvor uren deres energi er fordi det kommer fra kulkraft idag....
Jeg har endnu ikke set et eksempel på at man gør det samme med benzin/dielsel biler.

Det må skyldes at du ikke har læst rapporten, det er medtaget.

Jeg har skimmet rapporten, og har lidt kommentarer dertil.

Vi har udeladt CO2 emission, der opstår i forbindelse med produktion og senere bortskaffelse af selve bilen (motor, karosseri, batterier m.v.), som bør medtages, hvis der anlægges en fuldt omfattende vugge-til-grav betragtning.

Det var synd, batterierne (med sin høje pris og korte livslængde) kunne ellers tænkes at være en tung post på nogle af de sammenlignede konfigurationer. Hvis det var medtaget ville diesel dominere stort.

mere ambitiøs anvendelse af biobrændsler end der indgår i EU´s klimapakke, er ikke inkluderet i denne rapport. [...] Endvidere er det ikke hensigten i dette arbejde at gennemføre en selvstændig vurdering af biobrændslers potentiale for at reducere CO2 i transportsektoren.

Det var synd. Med lidt held kunne en bioDME-bil måske komme pænt under 10 gCO2/km i sammenligningen (sådan lidt afhængigt af hvad man laver brændstoffet af). Dog får man senere i rapporten at vide bl.a. at:

CO2-emission, Biodiesel, 2025 – Reduktion, 93,0 %

Det lyder da også interessant, synes jeg. Betyder det at en biodieselbil til den tid kan komme ned i 8 gCO2/km? Sammenlignet med elbilens 89? Så begynder det jo endelig at batte noget.

Hybrid, Bremsegenvinding, Nej

Jeg troede ellers det var en af fiduserne med hybriddrift.

Dieselmotoren arbejder uden tændrør, og typisk ved et betydeligt større kompressionsforhold og forbrændingstemperaturer end ottomotoren.

Kan det med temperaturen dokumenteres..? Dieselmotorens lavere arbejdstemperatur giver lavere tab til kølevæsken, hvilket bidrager væsentligt til at den har bedre virkningsgrad end ottomotoren har.

En fordel ved hybridbilen er, at forbrændingsmotoren i højere grad kan køre ved fast omdrejningstal og derved tættere på sit ”bedstepunkt” med høj virkningsgrad.

Fordelen er at man kan køre med højere specifikt moment, og dermed opnå højere virkningsgrad på sin ottomotor. På denne måde kan f.eks. Prius blive omtrent så god som en diesel, men meget dyrere. Dieselmotoren har ikke samme problem med virkningsgraden ved dellast som ottomotoren har, og derfor er der stadig lidt langt mellem dieselhybriderne.

mvh Jens

  • 0
  • 0

Det er lidt spøjst at elbilen skal lide under en åbenbart meget større vægt hvis den skal køre langt, mens hybridbilens udledning ikke ændrer sig.

Hybridbilens fordel er at den kan agere elbil over kortere afstande, men skifter til brændstof når der ikke er mere strøm - så hvis den kører 25 kilometer er tallet pænt, hvorimod det ved 500 kilometer er meget lidt el og mest benzin, der bliver brugt. Det kunne være interessant at vide, hvordan de har nået de 140 gram, og ikke mindst hvordan de får tallet til at være det samme for en plugin-hybrid...

De oliefarvede skyklapper er meget tydelige når man baserer tallene på den værst tænkelige strømproduktionsmetode i en tid hvor debatten handler om at vi skal have meget mere strøm leveret fra vedvarende energikilder. Det lugter desperat, methinks.

  • 0
  • 0

[quote]Der sker jo en årlig forbedring på flere % i hvor langt bilerne kan koere på literen

Hmmm?
Jeg havde, for nogle år siden, en 20 år gammel Golf diesel, som kørte lige knap 20 km/l (mener det var 19,7-8 stk, efter kørselsregnskabet)
En Golf diesel 2009 er opgivet til 22,2 km/l!

  • Hvor mange "flere % årlig forbedring" er lige dét? ;-)[/quote]

  • og min Suzuki Swift stationcar fra 1998 på benzin kører 20,5 km/l efter kørselsregnskabet. Det er en mindre bil men har da ikke desto mindre krydset alperne 4 gange med 4 personer og campingudstyr. Noget af transporten skete med 150km/t i Tyskland. Har meget svært ved at se at der er sket nogen udvikling de sidste 10 år.

  • 0
  • 0

Det er da det mest forvrøvlede forsøg, jeg længe har set, på at male et så sort billede som overhovedet muligt, af noget man åbenbart ikke kan li' !

Hvad har elbiler mon gjort d' herrer fra AE Energi-analfabeter ?

Er der nogen her der kan forklare: "Kilde/kulmine til batteri/tank" og "Tank/batteri til hjul" ?

Hvad med i det mindste at præcisere hvilke biler der kunne være tale om og hvor mange kWh/km hhv l/100 km AE Energianalyse regner med for de pågældende biler, ved hvilken form for kørsel ?

Så kan vi jo selv sammenligne med de data vi allerede kender, og iøvrigt selv beregne deres CO2-udledning.

For at få deres tal til at passe, skulle en elbil under Danske forhold, endda med ret lille batteri, bruge 0,25 kWh/km (!), for at udlede 137 g/km - og den tilsvarende dieselbil, med samme vægt, skulle køre 18 km/l, for at udlede 149 g/km.

Eksempler fra virkelighedens verden:

En 2010 Golf Diesel kører iflg EPA 21 km/l, ved blandet kørsel. Efter samme målestandard bruger en Chevy Volt, som er 100 kg tungere, 0,15 kWh/km, når den kører på ren eldrift (og når den gør det, så er det jo en ren elbil, bare med et slukket genset i bagagen).

Under Danske forhold betyder det 82 g/km for Volt'en og 127 g/km for Golf D'en.

Andre eksempler:
Tesla Roadster = 0,135 kWh/km = 73 g/km
Mitzubichi i-MiEV = 0,12 kWh/km = 65 g/km

Selv Phoenix Motorcar's store SUV på 2,2 tons bruger mindre end 0,21 kWh/km, både ved urban- og highway-kørsel, og udleder dermed kun 114 g/km. Det ville svare til at den kører 23 km/l på diesel!

Prøv at få denne bil til at køre 23 km/l http://www.phoenixmotorcars.com/vehicles/s...

Hvor meget CO2 mon en elbil udleder, hvis den lader op i et land som Norge?

Eller hvis vi lader op mens vindmøllerne producerer 2700 MW, som de ofte gør når det blæser, hvormed over 50% af elproduktionen er vindkraft ?

Har de mon med i beregningerne, at 10 TWh ud 36 TWh udveksles frem og tilbage via Nordpool, og at når vi eksporterer, så er 30-40% af vor elproduktion vindkraft, og at den strøm vi importerer for langt hovedparten er vandkraft og KK ?

  • 0
  • 0

Jeg synes debatten går meget ud på om det er enten el-biler eller brændstof biler vi skal satse på i fremtiden. Personligt tror jeg at vi skal satse på begge dele. Hvis vi skal omlægge til CO2 neutral energi i vores el produktion(og varme produktion som samtidigt skulle/burde omlægges til EL) uden at stoppe vores udvilking, har vi rigelig at se til med udbygningen af elnettet og produktionen, så vi har måske ikke lige brug for at alt transport bliver omlagt til el drift. Der udover så tror jeg efterhånden en del på biobrændstof som feks denne artikel beskriver: http://ing.dk/artikel/102359-dansk-pilotan...

Det er genialt fordi man får brændstof fra naturens effektive solfangere på marken og samtidigt gør vi feks slam muligt at sprede ud på marken igen uden alle medicin resterne og dermed kan vi gøre det muligt at slutte det naturlige kredsløb af næringsstoffer som vi har brudt med dyrkning af jorden, og for første gang kan vi så også begynde at betragte dyrkning af jorden for bæredygtigt(uden at blive fyldt med løgn omkring økologi).

  • 0
  • 0

Der er mange kommentarer, men jeg kan kun ryste på hovedet, når der regnes på elbiler drevet via kulkraft og sammenlignes med benzin/dieselbiler.

Visionerne, der i største alvor realiseres, er jo netop vindmøller, solceller, intelligent styring af elnettet osv. Hybridbiler er nok fornuftige i en overgangsperiode, men det endelige mål skal være det bedste fra sammenkog af 2. generations biobrændstof, brint, el og andre løsninger, der er uafhængige af råolie.

  • 0
  • 0

Jeg så tilfældigt et TV-program forleden, hvor man havde fyldt 5 liter benzin i tanken på 4 småbiler med 1,0-1,2 liter motore.

Jeg er dybt rystet.
- At så små biler ikke kan køre mere end de 15-16 km/l som forsøget viste!?

Som nævnt ovenfor kunne en over 20 år gammel, større bil (diesel ganske vist) køre næsten 20 REELLE km/l .......!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten